Din guide til amning.

AmmeGuiden

Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og det er en god mulighed for både mor og barn til at komme rigtig tæt på hinanden og knytte bånd. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om du vil amme eller ej, men det er vigtigt, at du har overvejer de forskellige muligheder, du har, så du er klar til den søde tid, du går i møde.

KAPITEL 1 Ammestart AMMESTART Fødselsskriget - Barnet skriger ikke altid, når det lige er blevet født, nogle gange kommer det lige så stille til livet - og det skal der også være plads til. Afslapning - Når moderen har fået barnet op på maven, ligger det helt stille og rører slet ikke på sig. Opvågning - Efter lidt tid begynder barnet at røre lidt på sig, og det bevæger hoved og skuldre lidt. Aktivitet - Barnet begynder at bevæge munden, og man kan se sutte- og søgerefleksen hos barnet. Kravlen - Barnet begynder at lave kravlelignende bevægelser og leder efter brystet. Hvile - Imellem aktivitet og søgen, hviler barnet sig og falder til ro på moderens mave. Tilvænning - Barnet begynder at vende sig til brystet ved forsigtigt at røre og slikke på brystvorten. Sutten - Endelig tager barnet fat med sin lille mund og begynder at sutte mælken i sig. Søvn - Når barnet har fået tilfredsstillet sit basale og instinktive behov, falder det i søvn. Kilde: Politikens Graviditetsbog, 2009 Få en god start på amningen Det vigtigste, når du starter med at amme, er at tage det stille og roligt og lade det lille nye barn bestemme tempoet. Det er vigtigt, at barnet får en god og tryg oplevelse første gang, det skal spise. Barnet kan blive utrygt, hvis det bliver presset, hvilket kan resultere i, at barnet enten ikke vil spise eller får forkert fat. Barnet ved bedst Det lille nyfødte barn er slet ikke så hjælpeløst endda. Dit barn er den bedste af jer to til at vide, hvad det har brug for og hvornår. Det følger sine instinkter og fortæller dig, hvad det har brug for, hvad end det er kærlighed, mad, varme eller en tør ble. Læs dit barns signaler, og det vil guide dig stille og roligt gennem den første amning. Det er vigtigt, at du og barnet fra begyndelsen får skabt en god kontakt, så amningen også får en god start. Lad det nyfødte barn ligge hud mod hud hos dig, for at det kan mærke din varme og høre det velkendte hjerteslag. Den rytmiske lyd, som barnet har været vant til inde i din mave, vil få det til at falde til ro. 2

Når den gode kontakt er skabt, vil barnet, i sit eget tempo, blive klar til at spise for første gang. Prøv igen Hvis der senere opstår problemer med amningen, skal du ikke fortvivle. Det vil i mange måneder frem stadigt være muligt at starte forfra med amningen. Du kan finde en kort guide på næste side. Det kræver 3 til en god ammestart Det er ikke nok, at du som mor lægger alle kræfter i at få en god ammestart. Det er et familieprojekt, som involverer både barnet, moderen og faderen. Det er en stor opgave for dig som nybagt mor at skulle amme, når du lige har været igennem en hård fødsel. Du er formodentligt træt og udmattet, og her er det vigtigt, at faderen træder til og hjælper og støtter i amningen. Fortæl barnets far, hvad han kan gøre for at hjælpe dig. 3

KAPITEL 2 Barnet lægges til AMNING ER GODT For barnet Amningen giver en fysisk samhørighed som senere i barnets liv får stor betydning for, hvordan barnet udvikler sig følelsesmæssigt. Amning forebygger maveinfektioner. Modermælk er den bedste vej til vitaminer, og den indeholder samtidigt antistoffer. De fleste nyfødte børn bliver lagt til lige efter fødslen, men som nævnt i det foregående kapitel er det vigtigt, at du tager sig god tid med den første amning. Det er ikke alle børn, der har lyst til at spise det første stykke tid. Dette kan skyldes, at de måske har slugt for meget fostervand og derfor ikke er sultne. Fortvivl dog ikke. Det går over i løbet af et par dage. Det første stykke tid efter fødslen, under amningen, kan du opleve efterveer. Dette skyldes, at når barnet spiser, trækker livmoderen sig sammen, hvilket kan give smerter. Her er det vigtigt, at du ikke opgiver amningen. Bliver smerterne slemme, kan du evt. tage lidt smertestillende. Modermælk kan også forebygge allergi, hvis barnet bliver ammet de første 4-6 mdr. Modermælk indeholder fedtsyre, som er vigtigt for barnets udvikling af hjernen. Modermælk indeholder det vand, som barnet behøver, og det er desuden letfordøjeligt. For moderen Amning styrker moderfølelsen. Amningen er med til, at livmoderen trækker sig sammen og nemmere kan vende tilbage til sin oprindelige størrelse efter fødslen. Efterveer får du oftest ikke som førstegangsfødende. Andengangsfødende oplever dem derimod ofte. Amning slanker. Modermælken er gratis og nem at komme til. 4

Mælk og Nedløbsrefleks Første gang det lille nyfødte barn bliver lagt til, er der ikke særlig meget mælk i moderens bryster. Det kommer dog, så snart barnet begynder at sutte og i løbet af nogle dage vil du kunne mærke, at mælken løber til. Det kan være en meget ubehagelig oplevelse for nogle, hvilket kan give problemer med amningen, fordi brysterne føles hævede og ømme. Hvis du oplever ømhed, er et godt tip, at du sørger for at holde dine bryster varme og evt. malke lidt ud, så de ikke er nær så spændte. Dette vil også gøre det lettere for barnet at få rigtig fat om brystvorten. Den refleks, som frigør mælken i brystet, kaldes nedløbsrefleksen. Den bliver aktiveret, når barnet sutter på brystet. Starten på nedløbsrefleksen kan godt føles en smule ubehagelig for moderen, men så snart mælken er på vej, holder det op. Man kan godt opleve, at ens blodsukker falder i takt med, at nedløbsrefleksen bliver aktiveret. Sørg derfor for at have et glas saft eller juice i nærheden, når du skal til at amme. 5

KAPITEL 3 Sutteteknik DEN GODE SUTTETEKNIK Vær opmærksom på, at barnet har så meget af brystvorten og det pigmenterede område rundt om den, inde i munden som muligt. Det er vigtigt, at barnet har så meget af brystet inde i munden, at brystvorten peger opad mod barnets bløde gane. Når vorten rører ganen, udløses barnets sutterefleks. Når barnet har rigtig fat i brystet, er munden helt åben, og læberne krænget helt ud. Du kan måske også se noget af tungen ved undergummen. Barnets tunge skal svøbe sig om hele brystvorten, og det vil under amningen bruge nogle rytmiske bevægelser, så tungen hjælper med at presse mælk ud. Du kan også se på dit barns kinder, når det suger, og det bruger muskulaturen helt op til ørerne, når det har godt fat. Den gode sutteteknik Som en del af en god ammestart er det vigtigt, at barnet lærer den rigtige sutteteknik. Den rigtige sutteteknik gør, at barnet får den mælk, det har brug for, og den skåner samtidig moderens brystvorter, så du undgår sår og revner. Det er vigtigt, at dit barn får godt fat om brystet og ikke kun lige har spidsen af vorten inde i munden. Barnet skal helst have hele det mørke område inde i munden, eller så meget som muligt. Når barnet har rigtig fat er munden helt åben og læberne krænget ud. Til tider kan du også se barnets tunge ved underlæben, som det bruger til at presse mælken ud af brystet. I de første par uger efter fødslen kan du godt have lidt begynderømheder, men det skulle gerne forsvinde i takt med, at du vænner dig til, at barnet sutter. Det lyder måske nemt, men det kan sagtens være noget af en udfordring. Opstår der problemer, så gå ikke i panik. Det kan tage noget tid, inden barnet lærer den rigtige sutteteknik - så væbn dig med tålmodighed, og tag det stille og roligt. 6

KAPITEL 4 Bøvsning GODE BØVSESTILLINGER 1. Der findes mange gode bøvsestillinger og det gælder om at finde den, der fungerer bedst for dig og dit barn. 2. Det er godt at få barnets krop rettet ud, så luften har let ved at komme ud. Lad barnet sidde op ad dig, eller hav det over skulderen. 3. Klap forsigtigt barnet på ryggen for at hjælpe bøvsen på vej. Nede fra og op. 4. Hav tålmodighed - nogle gange tager det bare længere tid at få den bøvs ud. Der kan være stor forskel på, hvornår og hvor ofte det lille barn har brug for at bøvse. Bøvsningen skyldes den luft, barnet får med ned i maven, når det har spist, og derfor er sutteteknikken også meget vigtig, i forhold til hvor meget barnet har brug for at bøvse. Jo bedre sutteteknik barnet har, jo større er chancerne for, at barnet ikke har behov for at bøvse. Når barnet tager fat om brystvorten, skaber det et undertryk, for at det kan sutte mælken ud. Det er dette undertryk, der giver luft i maven og bøvsetræng. Slipper barnet derfor brystet mange gange under et måltid, vil det have skabt undertryk flere gange og derved mere luft i maven, som skal bøvses op. Børn, der får mælk med sutteflaske, får ofte mere luft ind, end børn der bliver ammet. Dette skyldes, at det er sværere at holde undertrykket pga. gummisutten, og barnet har derfor behov for flere bøvsepauser. 7

Når bøvsen ikke vil op Mange kan opleve, at barnet har svært ved at bøvse, eller at det tager meget lang tid for barnet at bøvse af. Hvis barnet ikke får bøvset luften op, vil det fylde i maven, og barnet vil få en falsk mæthedsfornemmelse. Det betyder, at barnet hurtigt igen vil føle sult. Luft i maven kender man selv, og det kan være meget generende. Barnet kan blive uroligt og utilpas. Giv dig tid til at lære dit barns bøvsebehov at kende. Så ved du, hvornår du kan forvente flere bøvser, og hvornår dit barn er færdig. Bøvsning om natten Når barnet ammes om natten, vil det typisk have mindre brug for at bøvse. Det skyldes, at der om natten er færre forstyrrende elementer, der kan distrahere det lille barn. Derfor koncentrerer barnet sig mere om at spise, og det betyder at amningen går hurtigere, og at barnet ofte tager mindre luft ind, mens det spiser. 8

KAPITEL 5 Udbud & Efterspørgsel PAS PÅ DIN MÆLK Som ammende er det vigtigt, at man tænker over, hvad man spiser, drikker og ryger, da det går direkte i mælken som dit nyfødte barn indtager. Derfor bør man undgå alkohol, tobak og medicin, som er de store syndere. En god tommefingerregel, når det kommer til moderens mad og modermælken, er, at alt, hvad der giver en selv mavepine, også kan give det lille barn mavepine. Hold igen med: chokolade, kaffe, slik, juice, samt frugter og grøntsager, der kan give luft i maven. Der er meget stor forskel på, hvor meget mælk forskellige kvinder producerer til deres børn. Dog gælder det alle kvinder, at jo mere deres barn sutter, jo mere mælk producerer de. Hører du til den gruppe, der kun producerer lige netop den mængde mælk, barnet har brug for, kan du med fordel lade barnet ligge og hyggesutte efter amning, da dette sætter mælkeproduktionen op. Hører du til den anden gruppe, som producerer meget mælk, er det vigtigt, at du ikke lader barnet sutte videre på dit bryst efter amning. Ellers bliver du ved med at producere mælk og kan på denne måde få problemer med brystspændinger. Barnets appetit Barnets appetit kan godt svinge meget. Nogle perioder spiser barnet meget og andre lidt, og det skal barnet have lov til, så længe det er sundt og glad. Normalt kan et barn selv finde ud af at regulere sin appetit og mærke, hvornår det er sultent, og hvornår det er mæt. Nogle børn har dog ikke helt styr på, hvor meget mad, de behøver. De spiser, til de får ondt i maven, mens andre kun 9

spiser lige det de behøver. Find ud af, hvor god barnet selv er til at regulere appetitten, og hjælp det eventuelt lidt på vej, hvis det er nødvendigt. Du kan evt. spørge til råds hos sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl. PAS PÅ DIN MÆLK Tobak Tobak hæmmer ligesom alkohol mælkeproduktionen og nedløbsrefleksen. Det bevirker, at rygere ikke kan amme lige så længe som ikke-rygere. PAS PÅ DIN MÆLK Medicin Håndkøbemedicin som panodil, ipren, pamol og kodimagnyl må kun bruges i mindre doser, hvis man har smerter. Her er det bedre at gå en lang tur og få frisk luft, få massage eller lave afspændingsøvelser. Har du en kronisk sygdom, som kræver medicin, så tal med din læge om medicinen og amning. Tag aldrig medicin, du ikke ved, hvad er, og tal altid med din læge. Lægerne fraråder ammende mødre at ryge, og risikoen for at få et barn med kolik er dobbelt så stor, hvis du ryger. Har du et barn, der kun lige spiser, hvad det behøver, kan det være nødvendigt at vise barnet, hvor dejlig det føles at være mæt. Dit barn er sandsynligvis stille, sover meget og er nemt at passe. Det har måske en god sutteteknik, men bare ikke appetit nok og tager derfor ikke på i vægt. Du kan bruge en malkemaskine for at stimulere mælkeproduktionen så du producerer mere mælk. Den kan du give dit barn på flaske for at vide det, hvordan det føles at være mæt. Derefter kan du sagtens genoptage amningen på fuld tid. 10

KAPITEL 6 Mælkens indhold Modermælken er noget af det vigtigste for dit barn. Det er en helt unik ernæring, som gavner dit lille barn på alle tænkelige måder. Fedt- og proteinindholdet i modermælken er højt, og det gør den letfordøjelig for det lille barn. Modermælken ændrer sig med tiden og tilpasser sig det voksende barns behov. Råmælken indeholder alle de fedtstoffer, vitaminer og mineraler, som det nyfødte barn har brug for. Samtidig er der antistoffer i mælken, som kan beskytte mod forskellige sygdomme. Efter nogle uger ændrer mælken sig. Barnet er nu så stort og drikker så meget mælk, at det ikke har brug for de samme koncentrationer af fedstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler som tidligere. Mælken vil hele tiden ændre sig efter barnets behov og vil altid indeholde det, som barnet har brug for. Det enkelte ammemåltid Mælken ændrer sig over det enkelte måltid. Derfor er det vigtigt, at barnet får lov at drikke færdig ved et bryst ad gangen, så barnet får det fulde udbytte af mælkens næring. Den første del af mælken i et enkelt måltid er meget vandet, da den skal slukke barnets tørst, mens den sidste del er mere fedtholdig og mættende. 11

KAPITEL 7 Ammerytme DE STORE SPØRGSMÅL 1. Hvor tit skal man amme? 2. Hvor længe ad gangen skal man amme? 3. Skal man amme lige så ofte om natten? 4. Skal man ofte skifte bryst, eller skal barnet have lov at spise færdig ved et bryst? 5. Får mit barn mælk nok, hvis det kun spiser fra et bryst? 6. Jeg vil gerne tabe mig igen efter fødslen, hvordan griber jeg det an samtidig med, at jeg ammer? Dette er et udpluk af de spørgsmål, der kan opstå, når man skal til at amme eller allerede ammer. Dette kapitel har fokus på at svare på dem. Små nyfødte børn er lige så forskellige tidlige i livet, som de vil være senere hen. Det vil sige, at længden på en amning eller intervallerne mellem amninger kan være meget forskellige. Børn kan også pludselig skifte ammerytme. De kan i en periode have en meget stabil rytme for så at skifte til en ny rytme. Det er helt normalt, og det vigtigste er, at du lytter til dit barn. Nogle børn spiser sig mætte på få minutter, mens andre spiser i op til 45 min, før de er mætte. 2 timers pause mellem amningerne Det er en god ide at finde en ammerytme, hvor du som minimum holder et par timers pause mellem amninger, så kroppen kan nå at producere ny mælk. De fleste kan sagtens mætte barnet ved amning på det ene bryst, måske lige med toppen af det andet. Ved at lade barnet spise færdig ved det ene bryst, sikrer du dig samtidigt, at 12

barnet får den fede mælk fra brystet, og derfor holder sig mæt længere. Når det kommer til ammemåltidets længde, er det meget passende, hvis det varer en times tid, hvor bøvsning og skiftning af ble er inkluderet. og selvom det er fuldt ud forståeligt, at du kan have lyst til at smide de ekstra kilo, som graviditeten har bragt med sig, er det en god ide at tage den med ro i den første tid. Dermed ikke sagt, at du ikke kan tænke på din vægt på den langsigtede bane. Sund og varieret kost kombineret med amning kan faktisk være en slankekur i sig selv, da barnet ved amning suger depoter fra moderen. Mange kvinder oplever faktisk, at de taber sig meget, mens de ammer, så der er ingen grund til at gå på streng kur, når du ammer. Amning om natten I den første tid med det nye barn skal moderen regne med at blive vækket 2-3 gange om natten, fordi barnet er sultent. Efterhånden som barnet vokser, vil der dog blive færre og færre nattevækninger. Barnet er ikke så lang tid om at spise om natten. Du kan forstærke den tendens ved at lade være med at amme i et lyst rum og pludre med barnet, som du ville gøre det om dagen. Der må gerne være forskel på nat og dag, og det øver du barnet i ved at lade natteamningerne foregå roligt uden lys og aktivitet. Slankekur og amning Når du ammer, har du brug for ekstra energi og overskud. Ved at gå tidligt på slankekur, skærer du ned på dit energiindtag, 13

KAPITEL 8 Brystbetændelse HVAD ER BRYSTBETÆNDELSE? 1. Brystbetændelse er en betændelsestilstand i brystet, som kan være forårsaget af flere forskellige ting. 2. Det er meget smertefuldt og kan give influenzalignende symptomer. 3. Der findes to former for brystbetændelse: Infektiøs og ikke-infektiøs brystbetændelse. 4. Det kan aldrig lykkedes at tømme et bryst helt - et bryst kaldes tomt, når det er blødt, og der ikke mærkes nogle knuder. Brystbetændelse kan være en meget smertefuld oplevelse, og nogle oplever samtidigt influenzalignende symptomer. Hvis man får brystbetændelse, får man hævede, ømme, røde og varme bryster. Der findes to former for brystbetændelse, den infektiøse betændelse og den ikke-infektiøse brystbetændelse. Infektiøs brystbetændelse Infektiøs brystbetændelse er en betændelsestilstand i brystet forårsaget af bakterier, der kan være kommet ind i brystet gennem revner eller sår. Denne form for brystbetændelse skal behandles med antibiotika, og afhængig af betændelsestilstandens sværhedsgrad tages der stilling til, om barnet må få mælken. Hvis det vurderes, at barnet ikke må få mælken, kan man malke ud og smide mælken væk indtil betændelsen er væk, derefter kan man trygt genoptage amningen af barnet. Denne form for betændelse kan forhindres, hvis man undgår sår og revner under amningen. Fokuser på at hjælpe barnet med at få en god sutteteknik, så mindsker du risikoen for, at du får brystbetændelse. 14

Ikke-Infektiøs brystbetændelse Ikke-infektiøs brystbetændelse er en smertefuld tilstand, hvor mælken trænger ud i vævet omkring brystvorten. Årsagen til denne form for brystbetændelse er ofte, at brysterne ikke tømmes under amningerne. Det kan også skyldes kulde. Kulde er den største synder, når det gælder ikke-infektiøs brystbetændelse, så husk at klæde dig selv varmt på, når du skal ud. Kulde får mælkegangene til at trække sig sammen, så mælken ikke kan løbe ligeså frit og dermed ikke kommer ligeså let ud. Får man ikke tømt et betændt bryst, kan en mælkebyld udvikle sig, og det kræver behandling. Den bedste måde at behandle og afhjælpe ikke-infektiøs brystbetændelse på er ved at få tømt brysterne ved amning eller ved udmalkning. Derudover kan det hjælpe at holde brysterne varme og evt. massere dem lidt. En god måde også at forebygge kuldebetinget brystbetændelse på er ved at bruge varme og tykke ammeindlæg, da de giver et ekstra lag beskyttelse mod kulden. For at tømme brystet uden samtidig at stimulere den nye mælkeproduktion for meget er det vigtigt, at barnet kun sutter på brystet ved måltiderne og helst kun på 1 bryst. På den måde nedsættes mælkeproduktionen, og den bliver bedre afstemt med barnets behov. 15

KAPITEL 9 Kost, væske og hvile til den ammende mor DE 7 KOSTRÅD TIL DEN AMMENDE MOR 1. Spis meget brød og gryn. Som ammende moder, skal du være forberedt på, at amningen til tider kan være energikrævende og gøre dig træt. Barnet skal nok sørge for at få den næring, som det har brug for, og det er derfor dig, der kan komme til at mangle den, hvis du ikke fylder dine depoter. Derfor er det vigtig, at du spiser godt og varieret, får masser af væske og masser af hvile. 2. Spis mindst 600 gram frugt og grøntsager dagligt. 3. Spis kartofler, ris eller pasta dagligt. 4. Spis ofte fisk og fiskepålæg. 5. Spis magert kød og pålæg. 6. Vælg mælkeprodukter med lavt fedtindhold. 7. Spar på fedt, sukker og salt. Mad og amning Det er vigtigt, at du får en sund og varieret kost, mens du ammer. Din krop har brug for ekstra energi til at producere mælk til det lille barn og opretholde dit eget energiniveau. Dette er også en af grundende til, at det er en god ide at vente med at gå på slankekur, til du er færdig med at amme. Kilde: Politikkens bog om det lille barn 16

Lær dit barn at spise sundt Flere undersøgelser tyder på, at modernes madvaner under graviditet og amning smitter af på barnet, og at barnet, når det begynder at spise fast føde, hellere vil spise de ting moderen spiste under graviditet og amning. Barnet vender sig gennem mælken til maden. Her er det en god ide at spise eller drikke disse madvarer i mindre mængder for at finde ud af, hvordan dit barn reagerer på maden. Maden går i mælken Det mad, du spiser, mens du ammer, påvirker din modermælk. 4 timer efter du har spist, vil modermælken blive påvirket af maden. Det sker i en fortyndet form, men de forkerte madvarer i for store mængder, kan give det lille barn ondt i maven. Der er mange myter om, hvilke madvarer ammende kvinder må og ikke må spise, men det vigtigste er at du lytter til dit barn. En god regel er, at de madvarer, der kan give dig ondt i maven ved indtagelse af store mængder, også kan give dit barn ondt i maven ved indtagelse af relativt små mængder. Som eksempler kan nævnes kaffe, slik, juice, samt frugter og grøntsager, der giver luft i maven. Superfood Superfood er karakteriseret ved, at de har en helende og positiv indvirkning på kroppen. Superfood hjælper kroppen med at bekæmpe forskellige sygdomme og styrker immunforsvaret. Eksempler på Superfood: Tomat Æble Avokado Blåbær Broccoli Bælgfrugter Fuldkorn 17

Løg Laks Hørfrø Appelsin Det er selvfølgelig stadig vigtigt at have fokus på, om nogle af disse fødevarerne påvirker dit barn negativt og giver det ondt i maven. Et tip, hvis du oplever, at dit barn får ondt i maven af de sunde fødevarer, er, at du sætter dit indtag ned for med tiden igen øge det. På den måde vender barnets mave sig til maden. Reagerer barnet kraftigt på det, skal man selvfølgelig undgå fødevaren hvadenten den kan kaldes Superfood eller ej. Masser af væske Normalt har en kvinde brug for 1,5 liter væske til at skille sig af med affaldsstoffer. Når kvindens krop samtidig skal producere modermælk, har den brug for endnu mere væske. Masser af hvile Ligesom væsken er essentiel for produktionen af mælk, er hvile og ro også vigtigt. Kvindenkroppen har brug for ekstra energi til at producere mælk og den energi får kroppen gennem mad, væske og hvile. Kroppen arbejder på højtryk, og du får helt automatisk brug for mere hvile. Tænk på at få søvn. Din krop har brug for det - og dit barn får tykkere mælk, når du giver dig selv lov til at slappe af. En middagslur på samme tid med det lille barn kan gøre underværker for mælkeproduktionen, men du kan også bare slappe lidt af på sofaen, hvis du har det bedre med det. Det vigtige er, at du bevarer energien til at producere mælken. Drik derfor rigeligt med væske, og hold øje med, at du stadig har en klar og lys urin. På den måde kan du sikre dig, at du får væske nok under amningen. Det er samtidig vigtigt, at du undgår væsker, som er vanddrivende. 18

KAPITEL 10 Flaske - en god nødløsning KOM GODT I GANG MED SUTTEFLASKEN Har man taget beslutningen om gerne at ville give sit barn flaske, er det vigtigt at komme godt i gang. Amning med flaske skal være hyggeligt både for mor og barn. Lad derfor ikke det lille barn ligge alene med flasken, men sæt dig i stedet med barnet i favnen, som hvis du skulle amme. Det lille barn har brug for kærlighed, nærhed og kontakt. Det kan du forstærke ved at have øjenkontakt med barnet, mens det får flaske. Når barnet får flaske, er det en god ide altid at sørge for, at flaskesutten er fyldt med mælk, så der ikke kommer for meget luft med ned i barnets mave. Lad barnet få små pauser under måltidet, så det kan få bøvset. Brug bøvsepauserne til at hygge og snakke med barnet. Det er vigtigt, at barnet ikke ligger alt for fladt, når det ammes, da dette kan medføre, at mælken løber til mellemøret og giver mellemørebetændelse. Der kan være mange gode grunde til, at man vælger at give sit barn flaske i stedet for at amme. Det kan enten være, fordi man som mor ikke har lyst til at amme, eller det kan være, at man simpelthen ikke kan få amningen til at fungere. Her er sutteflasken den perfekte løsning. Et godt alternativ Hvis du beslutter at give dit barn flaske, er det vigtigt at du finder en god modermælkserstatning, og dem findes der heldigvis mange af på markedet i dag. Barnet kan sagtens få næring nok gemmen modermælkserstatning og vitamintilskud. Flaske som supplement Det kan nemt ske, at du oplever aftener, hvor du ikke har fået hvilet nok i løbet af dagen til at producere mad nok til den lille. Her er sutteflasken super som det supplement, der sørger for, at dit barn bliver mæt og tilpas. 19

Modermælkserstatning Der er god sikkerhed for kvalitet, når det kommer til modermælkserstatning på det danske marked. De former for mælkeerstatning, der sælges i Danmark, indeholder den ernæring, som et lille barn har brug for. Indholdet i de forskellige typer er dog forskelligt, så husk at læse varedeklarationen, og spørg sygeplejersken, hvis du er i tvivl. Modermælkserstatning kan købes både færdigblandet eller i pulverform. Det er naturligvis vigtigt, at du overholder sidste holdbarhedsdato på mælken og er opmærksom på, hvor længe de forskellige produkter kan holde sig efter opblanding eller åbning. Læs brugsvejledningen grundigt, og smid altid overskydende mælk ud, da mælken ikke må varmes mere end en gang. Når barnet har drukket af flasken, kan mælken desuden indeholde bakterier fra dets spyt. Det er i samme forbindelse meget vigtigt, at sutteflasken bliver gjort ordentlig ren. Dette gøres nemmest og bedst ved først at vaske flasken almindelig for derefter at koge den i 2-3 min. En vigtig ting at være opmærksom på er, at børn, der får modermælkserstatning, har en større tendens til at få forstoppelse. 20

KAPITEL 11 Hvor længe skal man amme? I Danmark er der en udbredt kultur for, at mødre ammer deres børn. Hvor længe man skal blive ved med at amme er op til en selv. Man kan amme lige så længe, moderen og barnet har lyst til det. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ammer barnet fuldt til det er mellem 4-6 måneder. Det bedste, hvis det er muligt, er at amme fuldt ud til 6 måneder og derefter delvist til 12 måneder. Efter de 6 måneder skal amningen suppleres med fast føde i form af bl.a. mos eller grød. Der kan være mange faktorer, der spiller ind på ammeperiodens længde. F.eks. kan det være, at moderen skal til at begynde på arbejde igen og ikke føler at amning og arbejde er foreneligt. 21

KAPITEL 12 Afvænning Oftes sker afvænningen helt af sig selv i takt med, at barnet begynder at spise mere og mere fast føde. Mælken erstattes lige så stille af skemaden, men det er dog stadig vigtig, at barnet stadigvæk får omkring 3 ammemåltider i starten af overgangsfasen. Når barnet bliver omkring 1 år, har det kun brug for ca. et ammemåltid om dagen og efter 12-14 måneder vil barnet ikke have behov for at blive ammet inden sengetid. Når barnet er mellem 12-14 måneder bliver ammemåltidet mere forbundet med hygge og tryghed, og det kan man sagtens skabe på mange andre måder, når amningen stopper. Det er vigtigt, at man som mor er lydhør over for sit barns signaler og støtter barnet, når det er klar. HVORNÅR ER DET BEDST AT STOPPE? 1. Det mest ideelle tidspunkt at stoppe amningen på er, når både mor og barn er klar og ønsker det. 2. Det er klogt at lytte til barnets tegn, men selvfølgelig skal en moder ikke fortsætte med at amme, hvis hun ikke har lyst. Amningen kan stoppes på to måder. Enten ved at nedtrappe lige så langsomt eller ved at få medicin som stopper mælkeproduktionen. Tegn på at mor eller barn er parat til at stoppe Ligesåvel som moderen kan være klar til at stoppe amningen, kan barnet også være det. Børn er meget forskellige, og det samme er deres ammebehov. Det er derfor meget individuelt, hvornår barnet er klar til at stoppe med amningen. 22

Man skal ikke udelukkende amme for barnets skyld men samtidig heller ikke udelukkende amme for moderens skyld. Det er vigtigt, at man støtter barnet, når det viser tegnene. I mange tilfælde behøver man slet ikke stoppe amningen. Ofte sker det helt af sig selv, når barnet hellere vil have den almindelige mad, som mor og far spiser. Tegnene kan være: at barnet glemmer at bede om bryst. at barnet siger nej til bryst. at barnet vælger sin sut frem for brystet. Hvis det til sidst kun er moderen, der husker barnet på brystet, er det ved at være tid til at stoppe amningen, og barnet vil ikke savne det, så længe dets behov for mad, kærlighed og nærvær bliver opfyldt. 23