Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2014 Juli 2015 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C Maria Schaldemose Kristensen (MK) 3fiC Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Samfundsfilosofi magt, styref og retfærdighed (efterår 14) Titel 2 Hvad kan vi vide? (efterår 14 og forår 15) Titel 3 Den gode handling (forår 15) Side 1 af 5
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb Titel 1 Samfundsfilosofi - magt, retfærdighed og styref Indhold Michelsen K., Politisk filosofi, Gyldendal, 1999: Machiavelli: Politik og moral, side 28-33 Hobbes: Naturret, Naturtilstand og samfundspagt 1, side 34-40 John Locke: Naturtilstand og samfundspagt 2, side 41-44 Menneskerettighedserklæringen (1789), side 55-57 (udleveret i timen) Platon, Staten. KBH, 1990: Den retfærdige stat, bog 3: s.150 linie 415 s. 151 linie 416, bog 4: s. 164 linie 427d s.177 linje 436 c Politisk filosofi s. 108-111 Platon: s. 113-117 og s. 120-121 Hobbes: s. 121-127 John Rawls: s. 128-135 Fink H. et al., Menneske Samfund Natur - indføring i filosofi, Gyldendal, 1993: John Locke s. 177-181 Udleveret ark om kapabilitet ifølge Nussbaum vedhæftet bagerst i undervisningsbeskrivelsen (kapabiliteterne er et perspektiv til Rawls og artiklen om burkaloven) Artikler: Machiavelli for Managers, af Nils Schou, 22. nov. 2004 http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/machiavelli-for-managers Den besværlige burkalov, af Tine Byrckel, Information, d. 26. Juli 2013 http://www.information.dk/467433 Film: Napola-Hitlers Elite, 2005 (de første 40 min) - som perspektiv til Platon Forelæsning om Machiavelli og samtid: http://www.dr.dk/dr2/danskernes+akademi/filosofi_tro_historie/machiavelli_og_fyrsten_i_samti den_1.htm 16 Blokke a 95 min. I samfundsfilosofi beskæftiger vi os primært med den praktiske filosofi. Det vil sige mennesket som et handlende, aktivt væsen. Vi ser på de ideer og tanker der igennem tiden har været om samfundet og menneskets placering i samfundet. Centrale omdrejningspu er magt, retfærdighed, samfundspagter, naturret og styref. Der skabes et overblik over de berørte samfundsmæssige ideers- og problemstillingers sammenhæng og udvikling gennem tiden. Ved hjælp af artiklerne sættes samfundsfilosofiske problemer ind i en nutidig sammenhæng. Således afprøver vi for eksempel Machiavellis realpolitik i dagens Danmark. Ideen om menneskerettighederne undersøges både i deres ophav og i dag, ligesom antikkens ideer om retfærdighed sammenlignes med nutidige ideer. Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtligt og skriftligt arbejde, par-arbejde. Side 2 af 5
arbejdsf Titel 2 Indhold Hvad kan vi vide? Madsen K. og Werner R., Cogito - erkendelsesteori, Gyldendal, 1993: Descartes: Meditationer, side 50-55 Hume: En undersøgelse af den menneskelige erkendelse, side 64-73 Madsen K. og Werner R., Viden, videnskab, virkelighed. Gyldendal, 1990: Karl Popper: Gisninger og gendrivelser, side 37-41 Lund et al., De europæiske ideers historie Gyldendal, 1993 Empirisme/rationalisme s. 227-229 (øverst), 230 (nederst)-235 Descartes: 78-83 (øverst) Popper: s. 45-54, 56 Kuhn: s. 57-65 Skouvig, A. Viden og Vished, systime, 2003 Carl Sagan: Der bor en ildsprudende drage i min garage s. 25-27 Film: The Matrix 1999, The Wachowski Brothers arbejdsf 11 Blokke a 95 min I emnet Hvad kan vi vide? arbejder vi med filosofiske problemstillinger der tager udgangspunkt i mennesket som et erkendende væsen. Vi beskæftiger os med spørgsmål som hvordan erkender vi? og hvad kan vi erkende? Her bruger vi filmen The Matrix som perspektiv til Descartes. Vi undersøger desuden forskellige videnskabsteoretiske retninger idet disse sættes i idéhistorisk sammenhæng med teorierne om erkendelse. Vi spørger til hvad videnskab er? og hvilke metoder videnskaberne bruger? Fokuspune er rationalisme/empirisme, a priori/ a posteriori erkendelse, sikker viden, induktionsproblemet, videnskab/pseudovidenskab og paradigmer. Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtligt og skriftligt arbejde, par-arbejde, film, elevoplæg. Side 3 af 5
Titel 3 Indhold Den gode handling Troelsen B., Moralen og dens begrundelse, Systime, 1997: Bentham: En indføring i principperne for moral s. 39-44 Kant: Grundlæggelse af moralens metafysik s. 47-53 Argumentation: s. 6-11 Pligtetik: s. 12-19, 22-23 Konsekvensetik: s. 23-25, 28-30 Dydsetik: s. 30-35, 37-39 Mikkelsen P. S., Den optimale behandling? Om medicinsk etik af, Systime, 2001 Peter Kemp: Fra pligtetik til lykkeetik s. 42-44 Iversen S. M., Logik og argumentationsteori en introduktion, Systime, 2010 Etikkens argumenter s.41-44 Dideriksen et al., AT-Håndbogen, Systime, 2009: Metode i filosofi s.36-38 Artikler: Rossel P., En moralsk forpligtelse til at være organdonor og forsøgsperson, Det etiske råd http://etiskraad.dk/upload/publikationer/organdonation-og-obduktion/giv-mig-dithjerte/kap02_1.htm arbejdsf 12 blokke a 95 min Forløbet starter med fokus på logik og argumentationsteori. Gyldige og holdbare argumenter. Hvordan kan man analysere argumenter og hvad er et godt argument? Dernæst tager forløbet udgangspunkt i det handlende menneske. I lyset af overskriften den gode handling stifter vi bekendtskab med dydsetikken, utilitarismen og pligtetikken. Vi stiller spørgsmål til hvordan vi bør handle, hvad det gode liv er og hvad lykke er? Nytteetikken perspektiveres via begrebet lykke, og vi stiller spørgsmålstegn ved nytteetikkens anvendelse i velfærdsstaten i dag. Pligtetikkens anvendelse anskueliggøres i sammenhæng med organdonation. Fokuspu er morallov, dyder, lykke/smerte, fornuft og følelse, motiv og konsekvenser. Afslutningsvis arbejdes der med et selvstændigt projektarbejde i grupper, hvor etiske dilemmaer belyses ud fra forskellige etiske teorier. Der holdes oplæg på baggrund af selvvalgte cases. Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtligt og skriftligt arbejde, par-arbejde, elevoplæg. Side 4 af 5
Nussbaums kapabiliteter udleveret i timen Side 5 af 5