Smil, du er på! I det moderne arbejdsliv skal vi hele tiden give lidt mere af os selv. Og det med et smil på læben og en tillidsvækkende fremtoning. Det sidste kan vi hjælpe dig med! Vores jobtøj er smart, praktisk og behageligt at have på. Så kommer smilet helt af sig selv. Vælg os som din jobtøj leverandør. Vi har et bredt og moderne sortiment tøj i alle størrelser uden mer-omkostning et koncept, der giver en stærk fælles profilering i din nye kommune Ring 7010 1668 og tal med os om en skræddersyet beklædningsløsning til dig og dine kolleger. DE FORENEDE DAMPVASKERIER AS salg@dfd.dk 7010 1668 www.dfd.dk Få et liv med STØRRE OVERSKUD Brug for EKSTRA PENGE HER OG NU? I PenSam Bank kan du låne billigt op til 200.000 kr. uden sikkerhed og uden at have lønkonto hos os. Bare du ellers har en sund økonomi og ikke er registreret i RKI. Vi blander os ikke i, om du bruger pengene til fx rejser, bolig eller til at få andre, dyrere forbrugslån ud af verden. Det er dig selv, der bestemmer. Find en låneansøgning på www.pensam.dk/bank. RING TIL OS på telefon 44 39 39 44, hvis du vil høre mere om dine muligheder. Vores kunderådgivere sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage kl. 8.30-16.00. - Kig også på www.pensam.dk/bank og læs mere om lån og lønkonto. Rentesatser pr. 1. juli 2007 Nominel INDLÅN Nominel UDLÅN rente p.a. ÅOP* Lønkonto 3,00% Lønkonto 7,75% Højrentekonto** 4,00% - 100% udnyttelse 8,10% Børneopsparing*** 5,00% - 50% udnyttelse 8,50% Kapitalpension 3,75% - 25% udnyttelse 9,40% Ratepension 3,75% Billån 5,50% 6,70% Selvpension 3,75% - Udbetaling under 20% 7,75% 8,9% Boliglån 5,50% 5,90% Fordelslån 7,75% 8,40% Forbrugslån 8,75% 9,10% Boligkredit 5,00% - 100% udnyttelse 5,30% - 50% udnyttelse 5,50% - 25% udnyttelse 6,10% * Årlig omkostning i procent ** Garanteret rente på 4% p.a. til og med 31. maj 2008 *** Garanteret rente på 5% p.a. til og med 31. december 2007 Nationalbanken har forhøjet diskontoen og derfor er rentesatsen på alle ind- og udlånsrenter forhøjet med 0,5 %-point pr. 1. juli 2007. PenSam Bank har dog valgt at bevare rentesatserne på Højrentekontoen og Børneopsparingen på henholdsvis 4,00 % og 5,00 %. 2 fag og arbejde juli/august 2007
indhold Stress-politik På min arbejdsplads i ældreplejen har vi talt om, at vi gerne vil lave en stress-politik. Kan du give et par gode råd, spørger en sikkerhedsrepræsentant. Panelet svarer side 46 Hold så op med den omsorg! På plejecentret Sølund får medarbejderne af og til besked på at skrue ned for omsorgen. For de skal jo også nå at dokumentere det, de gør side 16 Tag tre kurser og få et løntillæg Sådan lyder Københavns Kommunes tilbud til medarbejderne i ældreplejen. Kommunen har startet et storstilet uddannelsesprojekt tema side 6-11 Tre dages arbejde to dage fri Det giver ny arbejdsglæde og ny energi, når medarbejderne på Sanderum Plejecenter i Odense arbejder med rullende arbejdstider side 14 Portører har også følelser På Thisted Sygehus har portørerne gjort op med mandekulturen. De kan nu tale om følelser efter at have lært en ny metode side 32 Kort 4 Et lønløft er et skulderklap 6 Københavns SundhedsAkademi 7 Man tænker anderledes efter kurser 8 Kommunikation på skemaet 10 Fagligt talt 12 I Holstebro kræver de penge på bordet 13 Dokumentationen løb løbsk 18 På spidsen 19 Hanne vandt i lotteriet 21 De dyrebare seniorer 24 Et spørgsmål om fire timer 25 De roder stadig med lønnen 27 Dennis K. 28 Håber vi får i morgen med 29 Fremtidens borger zapper mellem tilbuddene 34 Sig det højt 36 Et læserbrev, der rystede Gribskov 37 Gryn og mange af dem, tak! 39 FOA blev ved bordet 40 Vejen til arbejde 42 Flere på varig ydelse 43 En tyv om natten rystede Citas liv 44 Debat 48 Stillinger 52 Vinnies hold minus 61,5 kilo 55 Afdelinger og klubber 55 I køkkenet 58 fag og arbejde juli/august 2007 3
kort Grundigt tjek.»det bør bemærkes, at der ikke mærkes nogen væsentlig temperaturforskel mellem benene.«citat FRA PATIENTJOURNAL Vidste du at American Airlines i 1987 sparede 40.000 dollars ved at fjerne én oliven fra hver portion salat, der blev serveret på 1. klasse? NYTTIG VIDEN FRA INTERNETTET... En gammel kvindes liv Livet med Alzheimers Hvordan opleves livet, når man bliver gammel, skrøbelig og får brug for hjælp? Seniorforsker Merete Platz fra Gerontologisk Institut har bearbejdet en gammel kvindes kalenderdagbøger til en lille bog. Fra kvinden var 80, og til hun døde næsten 96 år gammel, skrev hun regelmæssigt optegnelser både om dagligdags gøremål og om sit helbred og sindstilstand, hvor hun i perioder var depressiv. Det kan lyde meget privat, men professionelle i ældreplejen kan få indsigt i, hvordan en ældre oplever tingene. Efter en indlæggelse har kvinden fået hjemmehjælp hver dag, og da den bliver sat ned, tolker den gamle kvinde det som, at hun er»faldet i unåde hos hjemmehjælpen«. Optegnelserne dokumenterer også, at hjemmehjælpen ikke kun har haft praktisk betydning i kvindens liv, men har betydet meget psykisk. Blade af et ældreliv om at blive gammel, skrøbelig og ensom. Pris: 75 kr. + 30 kr. i forsendelse. Gerontologisk Institut, tlf. 3940 1010, geroinst@geroinst.dk Da den 58-årige svenske præst Agneta Ingberg fik diagnosen Alzheimers sygdom med tidlig debut, blev der sat navn på den sygdom, som en læge havde kaldt»det værste, det kunne være«. Det var da tre år siden, Agneta Ingberg fik problemer med hukommelsen, koncentrationen og sproget. Hun opdagede, at Alzheimers ofte beskrives som»de pårørendes sygdom«, og for at skildre sygdommen set fra den syges vinkel, har hun fortalt sine refleksioner, tanker og følelser til veninden og præsten Birgitta Andersson. Agneta Ingberg ønsker»at gøre mit til at fjerne skammen omkring sygdomme i hjernen«, og bogen giver et stærkt indblik i hendes liv med Alzheimers. Bogen har også faktuelle afsnit om Alzheimers. Birgitta Andersson: Når hukommelsen svigter, finder livet vej på ny. Pris: 158 kr. + forsendelse. www.unitasforlag.dk Send dine forslag til OK-08 Husk at din FOAafdeling skal have alle forslag til de nye overenskomster senest den 17. august. SCANPIX Læs mere side 39 Mere i udbud Udliciteringen i kommunerne steg sidste år til 20,1 procent. Det viser en analyse foretaget af arbejdsgiverorganisationen HTS, og det er for lidt, synes organisationen. Den henviser til, at kommuneaftalen fra 2007 siger, at 25 procent af de kommunale opgaver skal i udbud i år 2010. Fra 1995 til 2006 er mængden af udliciterede opgaver i kommunerne steget fra 16,8 procent til 20,1 procent. Fru Jensen skal slukke cerutten Den 15. august strammes grebet om rygerne yderligere, og beboere på plejehjem, døgninstitutioner og botilbud må ikke længere ryge i fællesrum. Når beboeren får hjælp, kan beboeren blive pålagt ikke at ryge, mens hjælperen er i hjemmet. Det samme gælder borgere, der modtager hjemmehjælp. På væresteder og lignende tilbud til socialt udsatte, kan det derimod besluttes, at rygning er tilladt, fordi det med rygeforbud ikke vil være muligt at få kontakt med målgruppen, hvor de fleste er rygere. På hospitaler kan patienter og pårørende i ganske særlige tilfælde få lov at ryge. 4 fag og arbejde juli/august 2007
Sommer over landet og du går med bare fødder i sandaler. Solen gør hvad dén kan, mens du spreder lys inden døre blandt mennesker. IVER, GIFT MED EN SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER FOA Ungdom har også stillet krav til OK-08. For eksempel retten til ferie det første år på arbejdsmarkedet. SE MERE PÅ WWW.FOA.DK/UNGDOM Få en skræddersyet uddannelse Er du over 25, kortuddannet og med mindst to års relevant erhvervserfaring, har du nu mulighed for at tage en Grundlæggende VoksenUddannelse kaldet GVU. Med GVU kan du bygge oven på de kompetencer og den erfaring, du allerede har og blive social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Princippet i GVU er, at du først får lavet en kompetencevurdering og får merit for det, du kan, og dernæst får en individuel uddannelsesplan over det, du mangler for at opfylde kravene til den pågældende uddannelse. Oftest er det teori, der mangler, men der kan også være højst to måneders praktik i en GVUuddannelsesplan. GVU erstatter opskolingsuddannelserne. ARKIVFOTO: NANA REIMERS Du kan få yderligere oplysninger i din FOA-afdeling Brancheklub fylder 50 I 1957 stiftede sygehjælperne i Århus landets første brancheklub for sygehjælpere. Det var dengang, der var mangel på sygeplejersker og brug for sygemedhjælpere. I 1960 kom en egentlig sygehjælperuddannelse. I 1992 blev den afløst af de nye social- og sundhedsuddannelser. Klubben er stadig aktiv og arbejder blandt andet med at udvikle sygehjælpernes faglighed og sikre kompetenceudvikling og kurser. Den 14. august fylder brancheklubben 50 år, og der er reception 14. august klokken 13-16 i FOA Århus kantine, Chr.X s Vej 56-58, Viby J. www.foa-aarhus.dk/organisation/ social-sundhed/sygehj/sygehj.asp Sygeguide på nettet Du har været syg i fire dage og ligger og spekulerer på, om din arbejdsgiver mon har krav på en lægeerklæring. Det og mange andre spørgsmål kan du nu få svar på i en guide på www.sygeguide.dk. FOA, Dansk Metal og 3F er gået sammen med HK om sygeguiden på nettet, som kan bruges af alle uanset branche. Guiden, der hjælper syge gennem junglen af regler og samtidig rådgiver arbejdspladserne, blev skabt af HK i 2005. Nu får social- og sundhedsassistenter autorisation Finansminister Thor Pedersen og indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har givet positivt tilsagn om, at social- og sundhedsassistenterne autoriseres. Social- og sundhedsassistenterne bliver dermed ligestillet med andre autoriserede sundhedspersoner, hvis arbejdsområde og funktion de risikomæssigt er på niveau med. Hertil kommer, at titlen social- og sundhedsassistent bliver beskyttet. Nu forestår der et arbejde med at afklare, hvordan og hvornår autorisationsordningen skal sættes i gang. Lige nu er planen, at arbejdet skal være færdigt inden udgangen af 2008. Læs mere i fagligt talt side 12 fag og arbejde juli/august 2007 5
Uddannelse. Københavns Kommune har sat 100 millioner kroner af til et storstilet uddannelsesprojekt for de ansatte i ældreplejen. Tilbuddet til medarbejderne er: Tag tre kurser og få et løntillæg. 1.300 har tilmeldt sig, og de første deltagere fik deres uddannelsesbevis i juni. Et lønløft er et skulderklap Af Britta Lundqvist Foto: Mike Kollöffel Kim Larsen var ene mand, da første hold deltagere på Københavns Kommunes Sundhedsakademi i juni fik bevis på, at de har gennemført et kursusforløb på tre kurser og som noget nyt får et lønløft for det. Kim arbejder i Hjemmeplejen Ydre Nørrebro og har været i faget i 19 år. Dengang var han på syv ugers kursus for at blive hjemmehjælper, og siden har han deltaget i flere kurser. Han synes, det er en rigtig god idé, at der nu bliver bundet penge til kurserne:»det er jo ikke fordi, at 4.000 kroner mere om året i sig selv er så mange penge, men det er et skulderklap, og man føler sig værdsat. Jeg tror også, det er med til at give mere lyst til kurser, at man får noget for det. For arbejde er jo først og fremmest noget, man lever af.«understøtter hverdagen Kim Larsen har som valgfri kurser valgt ernæring/ sunde kostvaner hos ældre og demens.»det er svært at lave om på ældres kostvaner, men jeg kan give gode råd og komme med ideer. Den viden, man får ved at gå på kursus, understøtter arbejdet i hverdagen.vi kan mærke, at vi får flere tunge borgere i hjemmeplejen end før i tiden. Dels fordi hospitalerne sender dem hurtigere hjem, og dels fordi folk er dårligere, når de kommer på plejehjem. Så vi har behov for at følge med fagligt. Heldigvis er det blevet nemmere at få kurser, og der er gode valgmuligheder,«siger Kim Larsen. Menneskelighed trods tidspres Sideløbende med at arbejdet er blevet mere krævende, er tidspresset vokset. Men den menneskelige kontakt med borgerne skal der være plads til, mener Kim Larsen.»Jeg prøver at gøre det personligt over for borgeren, selvom tiden ikke er til det. På nær støvsugning, der larmer for meget, så kan man tale med borgeren, mens man arbejder. De ældre har meget brug for at tale med os. Jeg kommer hos mange, der sidder alene det meste af tiden, og jeg fortæller lidt om mine rejser og om min sport, og de fortæller om deres liv. Selvom mange opgaver er rutiner, så er arbejdet varierende, fordi mennesker er forskellige og spændende at tale med.«gode faste folk koster Københavns Kommunes store uddannelsessatsning skal både løfte det faglige niveau og hjælpe på manglen på arbejdskraft. Kim Larsen understreger, at han er meget glad for sit arbejde, men at det er indlysende, det er svært at rekruttere:»der er andre job, der lokker mere både i forhold til løn og arbejdstider. Gode faste folk koster, 6 fag og arbejde juli/august 2007
God kontakt. Kim Larsen lægger meget vægt på, at der under arbejdet er god, menneskelig kontakt med borgeren. Og snakken går livligt med fru Lage, mens sengetøjet bliver skiftet. og lønmæssigt er det jo ikke noget at prale af. Hvis man skal tiltrække flere mænd til faget, skal der også være bedre lønninger. Arbejdstiderne kan også give problemer. Jeg har en søn på seks år, som jeg har meget, og min ekskone er også i samme fag. Det kan være svært at få arbejde og familieliv til at hænge sammen.«brlu@foa.dk Københavns SundhedsAkademi Omkring halvdelen af de ansatte i Københavns Kommunes ældrepleje har mellem 1 2-1 års uddannelse. Kun 13 procent har over tre års uddannelse. På plejehjemmene er uddannelsesniveauet generelt lidt højere end i hjemmeplejen. Kommunen har i 2007 igangsat projektet Københavns SundhedsAkademi, som skal stå for en massiv kompetenceudvikling af ældreplejens personale. Et af tilbuddene er et uddannelses- klippekort og et lønløft til social- og sundhedshjælpere, uddannede hjemmehjælpere, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejehjemsassistenter og social- og sundhedsassistenter. Man kan uddanne sig inden for både faglige, personlige og almene emner. Uddannelsen foregår på de etablerede uddannelsessteder som Social- og Sundhedsskolen og VUC København. Klippekortet består af tre kurser: To efter eget valg og et obligatorisk kursus i kommunikation. De tre klip udløser et såkaldt SCOOP-bevis Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Certificerede Oplærings og Opkvalificerings Program og den økonomiske gulerod er et lønløft, i 2007 et pensionsgivende tillæg på 4.062 kroner årligt før skat. Den enkelte medarbejder kan kun få bevis og løntillæg én gang. Københavns Kommune har afsat 100 millioner kroner til projektet i årene 2007-09. Yderligere oplysninger: Projektleder Gitte Meltofte, telefon 35 30 35 29, mail: DP95@suf.kk.dk eller www.sundhedsakademiet.kk.dk fag og arbejde juli/august 2007 7
Man tænker anderledes efter kurser Inspiration. Kurser giver viden og inspiration til at se på nye muligheder hos borgeren. Når der følger penge med, er det bare dejligt. Af Britta Lundqvist Foto: Mike Kollöffel Da sygehjælper Pia Klausen og social- og sundhedshjælper Letka Pedersen var på kurser sidste år, vidste de ikke, at de også ville få et løntillæg for deres nye viden. Det har været en dejlig overraskelse. Men kurser fra 2006 tæller med i Københavns Kommunes nye klippekort til uddannelse og løntillæg. Pia og Letka arbejder i Hjemmeplejen Husum- Brønshøj, og det var interessen for emnerne forebyggelse og sundhedsfremme og kost til småtspisende, der fik dem til at søge netop de to kurser.»forebyggelse og sundhedsfremme kan man ikke få for meget af, og man tænker anderledes efter kurset og ser nye muligheder hos borgerne,«siger Pia Klausen. Hun har fået fokus på, hvordan borgeren kan aktiveres og træne færdigheder. I otte år er hun kommet i hjemmet hos Anne-Lise Nilsen, og efter kurset har Pia foreslået, at Anne-Lise træner, når hun sidder i køkkenet og snakker. De enkle hjælpemidler er et par gulvklude under fødderne. Æggepilning er også en ny disciplin, som er god til at træne finmotorik.»der kan være mange små ting, vi kan gøre. Vi har også lært om faldforebyggelse, og hvordan vi kan vejlede i hjemmet. Men det kan tage 14 dage at få borgeren til at fjerne et gulvtæppe, som har ligget der altid. Især er det svært med demente, som ikke kan huske, at de faldt i går,«siger Pia Klausen. Forslag til borgerne Letka Pedersen synes, at den nye viden fra de to kurser især kan bruges til at vejlede borgerne bedre om de muligheder, der findes.»vi var blandt andet på besøg på et dagcenter og i et storkøkken. Så jeg har fået et godt indtryk af, hvad de har af tilbud. Jeg kan for eksempel hjælpe en småtspisende med at finde noget, der passer til hendes appetit. De småtspisende kan lide det lækre, og nogle kan Træning. Anne-Lise Nilsen vil gerne sidde i køkkenet, mens Pia Klausen vasker op. Men i stedet for bare at snakke, træner hun nu bevægelse med gulvklude under fødderne. 8 fag og arbejde juli/august 2007
Æggepilning. Efter kurset i forebyggelse og sundhedsfremme tænker Pia Klausen mere på, hvad der kan træne og bevare færdigheder hos borgerne. At pille ægget selv er ergonomisk træning for Anne-Lise Nilsen, selvom det ville være hurtigere, hvis Pia gjorde det. lide suppe, og så bestiller vi det. Eller jeg kan fortælle om, hvad der er af træningstilbud. Vi taler jo meget med borgerne, og vi kan bruge vores viden til at vejlede.«samarbejde og kommunikation Kurset i kommunikation er obligatorisk, og Pia og Letka synes, samarbejde og kommunikation fylder meget i arbejdet. I det daglige bruger de PDA ere. Letka synes, det er»et rigtig godt redskab og bedre end de gamle kørebøger«. Pia vurderer, at det er»tidskrævende, at man, hver gang man skal ind til en borger, skal logge ind med password og logge ud igen, når man går.«og så er der samarbejdsbogen, der ligger i hjemmet. Den er de også blevet undervist i.»vi har lært, at det er borgerens ord, vi skal bruge. Hvis hun ikke vil i bad, skriver vi for eksempel: Fru Jensen vil ikke i bad, fordi hun har ondt. Og vi skriver kun i bogen, når der er noget. Vi skal ikke bare skrive for at skrive,«siger Letka Pedersen. Stolte af uddannelse Letka har arbejdet 17 år i faget og blev uddannet i 2001. Pia blev uddannet i 1986 og har været 15 år i hjemmeplejen. Begge har været på masser af kurser i årenes løb.»vi er stolte af at uddanne os, og det er dejligt, at der nu også kommer et løntillæg. Jeg synes, det er rimeligt, at vi får noget for det kæmpearbejde, vi har lagt i det, selvom det i penge om måneden efter skat kun er til et par nye badesandaler,«siger Letka Pedersen. brlu@foa.dk Kommunikation. Pia Klausen med PDA en. Hun synes, det er tidskrævende, at man skal logge af og på ved hvert besøg. fag og arbejde juli/august 2007 9
Skolen. Letka Pedersen spiller rollen som gamle fru Jensen, der skal hjælpes med tøjet, mens Kim Larsen er hendes hjælper. Deres kommunikation bliver observeret og bagefter kommenteret af de andre deltagere i kurset. Virkeligheden.»Det går ikke så godt med benene,«svarer Børge Larsen, mens Letka Pedersen hjælper ham med at få støttestrømperne på og spørger, hvordan han har det. Kommunikation Uddannelse. Første hold er gennem København Kommunes nye klippekort til uddannelse. Deltagerne lærte kommunikation i team. Af Britta Lundqvist Foto: Mike Kollöffel Rollerne er fordelt, og social- og sundhedshjælper Letka Pedersen spiller gamle fru Jensen. Hjemmehjælper Kim Larsen er på første besøg hos hende, og de to rollehavende spiller scenen livagtigt, mens resten af deltagerne i det tre dages kursus kommunikation i team kigger på. Der er 25 på holdet, cirka halvt fra hjemmepleje og halvt fra plejehjem, og de bliver de første, der får alle tre klip i klippekortet Københavns Kommunes store uddannelsesprojekt for ansatte i ældreplejen. Prøv at guide borgeren Da Letka og Kim har gennemspillet opstartsbesøget, skal klassekammeraterne kommentere den kommunikation, der har været mellem borger og hjælper. Der er enighed om, at der var en god kontakt mellem dem, men også forslag til forbedringer.»du er en meget sød hjælper, Kim, men du skal måske guide borgeren til at gøre noget mere selv,«kommunikation i team Formålet med kurset er at lære deltagerne klar og tydelig kommunikation med: borgerne pårørende kollegerne. På kurset får hver deltager en individuel vurdering, og deltagerne kan vælge, hvad de vil have fokus på og gerne vil arbejde med, for eksempel faglig formidling. 10 fag og arbejde juli/august 2007
På skolebænken. Koncentration i sommervarmen på kurset kommunikation i team. på skemaet foreslår en.»ja, fru Jensen prøver grænser af. Hun vil have dig til at lave mere, end du skal,«vurderer en anden. Og lærer Betty Lillevang tilføjer, at der skulle have været mere struktur på det første besøg hos borgeren. Gruppearbejde Det er en af de bagende varme junidage, men gruppearbejde egner sig fint til at sidde udendørs på Socialog Sundhedsskolens terrasse. Sammen diskuterer de spørgsmål som information til en borger, der klager over, at maden fra den offentlige leverandør er kedelig, og kommunikation med en borger, når det er nødvendigt med ændringer i hjemmet af hensyn til hjælperens arbejdsmiljø. Det spørgsmål, der giver mest debat er dog, hvad svaret er, hvis en borger gerne vil have støvsuget tæppe på sin altan. Gruppen kommer langt omkring og taler om risikoen ved våde gulve og støvsugning, forskelle på åbne og lukkede altaner og meget mere.»det er vigtigt, at vi kan argumentere med borgerne,«siger Pia Klausen.»Ja, men jeg ville ikke diskutere støvsugning på altanen med borgeren, men gå tilbage til min leder og spørge, om borgeren kunne visiteres til ydelsen. Jeg har haft en, der fik det til en lukket altan,«siger Letka Pedersen. Efter gruppearbejdet er der opsamling. Der er enighed om, at det er rigtig godt at møde kolleger fra andre distrikter og udveksle erfaringer.»kurser er både et behageligt afbræk fra hverdagen, og så er det godt at møde andre,«siger Kim Larsen. brlu@foa.dk Gruppearbejde. Kommunikation i gruppen med diskussion af kommunikation med borgerne. Fra venstre Letka Pedersen, Natasja Steppat, Jytte Angelsø, Kim Larsen og Pia Klausen. fag og arbejde juli/august 2007 11
fagligt talt Autorisation er en hjertesag sakset Af Karen Stæhr Autorisation af social- og sundhedsassistenter har de seneste fire år været en af sektorens hjertesager. Derfor er jeg utrolig glad for, at der endelig bliver etableret en autorisationsordning for social- og sundhedsuddannelsen. Autorisationen kommer i stand i kølvandet på trepartsforhandlingerne og betyder, at ordningen nu skal lovfæstes. Derfor er der endnu ikke fastsat en dato for, hvornår den egentlige autorisationsordning for faggruppen træder i kraft, men en historisk faglig milepæl er slået solidt i jorden. Formålet med en autorisation er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten i sundhedsvæsenet. Dermed vil autorisationen fungere som en garanti for social- og sundhedsassistentens gennemførte uddannelsesniveau, kompetencer, arbejdsområde, jobindhold og ansvar. Endvidere fungerer en autorisation som beskyttelse af titlen social- og sundhedsassistent, så ingen kan kalde sig social- og sundhedsassistent uden at have gennemført uddannelsen og uden at have en autorisation. En autorisation forpligter den enkelte til at udvise omhu og samvittighed i sit virke som social- og sundhedsassistent. Hvis tilfældet er, at social- og sundhedsassistenten i sit virke er til fare for andre mennesker på grund af grov forsømmelighed, sygdom eller misbrug, kan Sundhedsstyrelsen fratage vedkommende autorisationen. Det er vigtigt for social- og sundhedsassistenter at være autoriserede, da det fungerer som en blåstempling af faggruppens kompetencer og som en anerkendelse af faget. Denne anerkendelse skal være springbræt til at tegne en endnu tydeligere faglig profil. En profil, der skal trække alle de uanvendte kompetencer frem på banen med fornyet initiativ, engagement og lyst til handling. En profil, der anerkendes på de kompetencer, faget hele tiden har rummet, og som I lokalt har kæmpet for at måtte bruge. Autorisationen vil lette den daglige dialog og give mulighed for nye jobfunktioner. På nogle sygehuse har ledelsen stillet krav om autorisation, for at social- og sundhedsassistenten kan være kontaktperson, ligesom mange social- og sundhedsassistenter ikke har haft mulighed for at håndtere medicin, da pågældende behandlingssted har forudsat, at det er autoriseret sundhedspersonale, der har disse opgaver. Eksemplerne er mange, men nu er vejen banet for at få opgaverne og samarbejde med de øvrige autoriserede faggrupper på en ny måde. Jeg vil her benytte lejligheden til at takke for de mange henvendelser, jeg har modtaget fra medlemmer, der med fagligheden i hånd har argumenteret for etablering af autorisation. Det har været vigtige byggesten til de sidste fire års kamp. Så til lykke med autorisationen, I har virkelig fortjent den. Karen Stæhr er formand for Social- og Sundhedssektoren. Chilichok»Jeg straffer mine dårlige spisevaner med chili. Lysten til det usunde forsvinder, når man spiser stærk chili. Hvis man spiser det til at starte med, så formindsker det din appetit og gør dig tørstig. Når du drikker vand, slapper du af og spiser meget mindre.«spiro Antoniades, læge, der har tabt 35 kilo ved hjælp af chili, i Politiken. Et tyndt lag velfærd»systemets mål er ikke at skabe tilfredshed. Det er for længst glemt! Nu vil man bare undgå den værste utilfredshed. Så man smører velfærdssystemet godt og tyndt ud på en masse mennesker. Rigtig tyndt.«knud Erik Jørgensen, lektor i organisation og ledelse, Århus Universitet, Handelshøjskolen. Om ældreplejen og den manglende tid i mødet mellem borger og medarbejder. En lille en til maven»jeg tror, det er en skrøne, at alkohol skulle kunne hjælpe mod diarre. Det er vist bare en undskyldning, folk finder på for at drikke.«jens Kjeldsen, speciallæge i medicinske mave-tarmsygdomme ved Odense Universitetshospital, i Ekstra Bladet. Mere i skat, tak»det er påfaldende, at den andel af vælgere, som ønsker forbedret offentlig service, er stigende. Jeg havde egentlig forventet, at den seneste tids snak om skattelettelser ville have fået nogle vælgere til at vejre morgenluft og kræve en lettelse af skatten, men den strømning er helt udeblevet.«jørgen Goul Andersen, valgforsker, i Jyllands-Posten. 12 fag og arbejde juli/august 2007
Arbejdsnedlæggelse. Det ulmer i ældreplejen mange steder i landet. Medarbejderne kræver mere i løn. I Holstebro nedlagde medarbejderne arbejdet i flere dage. Strejkende. Ældreplejens medarbejdere i demonstration foran rådhuset i Holstebro. Kravet var mere i løn. I Holstebro kræver de penge på bordet Af Britta Lundqvist Foto: Ole Mortensen I Holstebro nedlagde ældreplejens ansatte arbejdet midt i juni i frustration over forholdene. Dag for dag voksede tilslutningen til at fortsætte strejken, når medarbejderne mødtes om morgenen for at tage stilling til, om de ville genoptage arbejdet. Utilfredsheden var blusset op i begyndelsen af maj. Medarbejderne var pressede, de blev kaldt ind til ekstra arbejde, og de syntes,»gryden var totalt fyldt op.da vi fik at vide, at endnu en kollega var gået til Vestas (vindmøllefabrikken, red.), hvor hun kunne få mere i løn, talte vi om, at nu var det nok. Vi måtte gøre noget, så vi talte med kolleger fra andre distrikter,«siger social- og sundhedshjælper og talskvinde Janni Pedersen. De fælles frustrationer gik både på løn og på behovet for at få besat ledige stillinger. Krav om tre løntrin Nu-kan-det-være-nok-følelsen bredte sig. Der blev nedsat en gruppe, som blandt andet arrangerede et stormøde, hvor byrådets politikere blev inviteret.»vi stillede nogle krav til politikerne: Tre løntrin ca. 1.000 kroner mere i løn og krav om flere fuldtidsstillinger,«siger Janni Pedersen. Svaret fra kommunalpolitikerne kom med et udspil den 12. juni, hvor kommunen tilbød bedre betaling for overarbejde, færre ekstravagter og løntillæg efter efteruddannelse. Derimod afviste kommunen medarbejdernes krav om forhøjelse af grundlønnen.»vi kunne ikke se formålet med det, kommunen foreslog. Da vi meddelte kollegerne resultatet på det faglige møde (13. juni, red.), stemte flertallet for at nedlægge arbejdet, og hver dag blev flertallet større,«siger Janni Pedersen. Et nødberedskab svarende til weekendbemanding tog sig af de ældre, der fik personlig pleje, mad, drikke og medicin, men ikke rengøring og bad under arbejdsnedlæggelsen. Utilfredsheden bredte sig til andre kommuner, og der blev afholdt faglige møder i blandt andet Lemvig, Harboøre, Thyborøn, Struer og Skive. Ved redaktionens slutning den 18. juni havde medarbejderne endnu ikke genoptaget arbejdet. brlu@foa.dk fag og arbejde juli/august 2007 13
Tre dages arbejde to Arbejdstider. Det giver ny arbejdsglæde og ny energi, når medarbejderne på Sanderum Plejecenter i Odense arbejder med rullende arbejdstider. Af: Anni Heiberg Foto: Lars Skaaning I starten af maj flyttede 59 beboere og 70 medarbejdere fra Skt. Klemens Plejecenter til det nyrenoverede Sanderum Plejecenter i Odense, og der var én ting, dagvagterne helt sikkert ville have med fra den gamle arbejdsplads: Arbejdstidsmodellen. Siden 2004 har dagvagterne på det nu nedlagte Skt. Klemens arbejdet efter en helt speciel model, der har fået sygefraværet i bund og arbejdsglæden i top. Sygefraværet var helt oppe på otte-ni procent, da centerleder Anni Ingemann Nielsen i 2003 var på et kursus, hvor hun hørte om en svensk arbejdstidsmodel, der hed 3-3: Man arbejdede tre dage og holdt tre dage fri. Anni Ingemann Nielsen syntes godt om modellen, og da hun kom tilbage fra kurset, introducerede hun de svenske arbejdstider for sine medarbejdere:»hvem har lyst til at prøve,«spurgte hun. Det var der en hel del, der havde, og da ordningen blev evalueret et år senere, viste det sig, at sygefraværet var faldet drastisk. Nu var det helt nede på tre procent. Arbejdsglæden var til gengæld steget markant, og tilfredsheden med de nye arbejdstider var stor hos både medarbejdere og ledelse. Bortset fra en enkelt ting: 3-3-modellen ødelagde for mange weekender. Nok havde man fri to weekender i træk, men der var også to weekender, der blev ødelagt. Anni Ingemann Nielsen gik i tænkeboks 14 fag og arbejde juli/august 2007