Oplysninger om tilbuddet



Relaterede dokumenter
Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Stefanshjemmet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Døgncentret Chr. IX s Børnehjem september 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Bethesda

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret Bofællesskab Nørre Allé

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Center for Voksne med Autisme og ADHD

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Babakian Tjørnegade september 2013

Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Bocenter Syd Nygårdsvej 1 Hus A

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 17. april 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Afdeling Dragen

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Bocenter Sydvest, Afdeling Bocenter Tranbjerg

Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Dalgaarden afdeling Krathuset.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 3. april 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Ungeafdelingen Nordhøj og K58

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Bocenter Nord Skejbyparken.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Psykiatri og Handicap

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Psykiatri og Handicap

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. Bøgholt og Mini institutionerne. Afdeling Sølyst

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Birkebakken, Bofællesskaberne Birkebo og Birkedalen

Psykiatri og Handicap

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Dalgaarden

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bostedet Gl. Kongevej 19. september 2013

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. 15. november 2012 ved Dalgaarden, Afdeling Bakken

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Døgncentret Chr. IX s Børnehjem

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

8 personaler herunder sygeplejerske, social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere.

Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken. Pomonahuset, Vejle

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. ved Heimdal 12. september 2012

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. Bøgholt Miniinstitutionerne, Afdeling Skansen

HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 22. januar 2013 Døgncentret Børn & Familier Afdeling Bethesda

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. Tingagergården

5. Døgnplaner, fokusområder og helhedsbeskrivelser (stikprøve) Interview af borgere og medarbejdere (stikprøve/personer der ønsker at deltage)

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Bøgholt og Mini-institutionerne Afdeling Kilen

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 12. marts 2013 ved. Botilbuddet Katrinebjerg, Ungdomscentret

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012 Svendebjerghave

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Arbejds- og aktivitetscenter Aarhus Nord

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Birkebakken 17. august 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Psykiatri og Handicap

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave

Kommunal Tilsynsrapport. Odder Kommune. Uanmeldt tilsyn 19. september Fokus på: målrettethed i ydelserne. Plejecenter Bronzealdervej

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Endelige rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Kommunale og private botilbud Værkstedsskolen Krummebækgaard

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Uanmeldt tilsyn, Plejecenter Bøgely Februar Tilsynsrapport. Rapporten redigeret Maj 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Aarhus Krisecenter 31. juli 2012

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Broen, Gladsaxevej

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr K Dato:

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

Moesgaard, Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Joan Dahl Nørgaard, adm. Tilsynsførense. 11 juni 2013

Plejehjemmet Birkebo. Helsingør Kommune

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet i Glesborg. den 6. juni 2013.

Information om. Ledsageordningen

Transkript:

Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Stefanshjemmet afdeling Strandvejen Stuen 29. november 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype og form Stefanshjemmet Stefanshjemmet er et selvejende bo-, samværs- og aktivitetstilbud, der har driftsoverenskomst med Aarhus Kommune. Beboerne bor i toværelses lejligheder og modtager støtte i henhold til paragraf 83 og 85 i lov om Social Service. Samvær og aktivitetstilbuddet drives i henhold til paragraf 103 i samme lov. Carl Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C Adresse Telefonnummer 87 33 19 00 Leder Forstander Bente Andersen Web adresse www.stefanshjemmet.dk E mail adresse bnd@aarhus.dk Antal pladser Stefanshjemmet er opdelt i fire boafdelinger med i alt 44 pladser. Afdeling Strandvejen stuen, hvor dette tilsyn fandt sted, har 12 pladser. Oplysninger vedrørende det aktuelle uanmeldte tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Tirsdag den 19.11.2013 kl. 15.30 og to timer frem. Deltagere i tilsynet Ved tilsynet deltager tilstedeværende beboere og medarbejdere fra afdeling Strandvejen Stuen, og afdelingsleder Kirsten Quist og forstander Bente Andersen. Fra tilsynsenheden deltager konsulenterne Gunner Simonsen og Kirsten Andersen. Tilbuddets brugergruppe Fra tilbuddets hjemmeside fremgår det, at brugergruppen er voksne med erhvervet hjerneskade og fysiske handicaps, som har behov for pædagogisk støtte samt betydelig pleje og omsorg i hverdagen. Materiale der har indgået i forberedelse Tilsynsrapport fra seneste varslede tilsyn den 2. og 3. maj 2013, samt oplysninger fra Tilbudsportalen.

På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil Det sociale liv og samspil, opleves i de sene eftermiddagstimer på afdelingen, hvor beboerne kommer tilbage fra samværstilbud, hvor der gøres forberedelser til aftensmad, og beboerne ankommer til måltidet. Hvilke enheder og afdelinger er besigtiget Afdeling Strandvejen Stuen, er efter de tilsynsførendes prioritering, besigtiget. Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere Der har i forbindelse med dette tilsynsbesøg været kontakt til fire ud af 12 beboere og egentlig dialog med to beboere. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden sender rapporten til forstander Bente Andersen, der sikrer at rapporten er til rådighed for brugere og medarbejdere. Efter anmodning vil forstanderen udlevere rapporten til pårørende. Tilsynet anbefaler, at rapporten drøftes på kommende brugerrådsmøder, beboermøder, personalemøder, MED udvalgsmøder og bestyrelsesmøder. Tilsynsrapporten bliver fremsendt til direktør Erik Kaastrup Hansen, socialchef Lotte Henriksen og til sekretariatschef Lotte Lyhne samt til søjlechef Carsten Wulff. Herudover er rapporten tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside www.aarhuskommune.dk/tilsyn Beskrivelse af det man møder De tilsynsførende melder deres ankomst i administrationsbygningen og bydes velkommen af forstanderen. Forstanderen orienteres om tilsynet. Forstanderen følger de tilsynsførende til afdeling Strandvejen stuen, hvor afdelingslederen byder velkommen. Efter dialog med afdelingsleder og forstander på afdelingslederens kontor om afdelings opgaver og fokuspunkter, går de tilsynsførende til køkken/alrummet, hvor tre medarbejdere skal i gang med at fordele eftermiddagen og aftenens arbejde mellem sig. Den ene tilsynsførende overværer denne fordeling. Den anden tilsynsførende er i dialog med en pårørende til en beboer. Medarbejderne gå til og fra køkkenalrummet, og der er dialog med dem om deres arbejdsopgaver og om strukturen på afdelingen. En beboer opholder sig i sin kørestol i køkken/alrummet, denne beboer er af udenlandsk oprindelse og taler og forstår ikke dansk, hvorfor dialog er udelukket. En medarbejder henter maden i hovedkøkkenet, og flere beboere kommer til og indtager deres pladser omkring bordet i køkkenet. De tilsynsførende er her i dialog med to beboere om deres forhold på Stefanshjemmet. Brugernes forhold Det orienteres ved tilsynet om at, beboerne er tilknyttet en medarbejder, der skal tages sig af deres hjælp og støttebehov denne eftermiddag og aften. Ud fra medarbejdernes kendskab og forståelse af beboerne, er beboerne opdelt i grupper, der passer sammen i forhold til deres funktionsniveau og ydelsesbehov. Afdelingslederen orienterer om, at disse grupper løbende justeres efter beboernes skiftende behov. 2

De tilsynsførende oplever, at der gøres klar til aftensmad og beboerne indfinder sig på deres pladser i køkkenet. Medarbejderen orienterer om, at det er damegruppen, der spiser i køkkenet. Menuen består af farseret kalkunbryst med abrikossovs, ovnkartofler, blomkålssalat og bacon, der kommer færdiglavet fra hovedkøkkenet. Afdelingslederen orienterer om, at der er kommet ny køkkenleder, både beboere og medarbejdere er glade for den mad, der tilberedes og serveres fra køkkenet. De beboere, der ønsker at spise i deres egen lejlighed, får maden serveret her. Medarbejderne taler om, at der er blevet julepyntet på afdelingen denne dag. De sørger for at tænde stearinlys og hygge inden maden serveres. Medarbejderne agerer meget omsorgsfuldt og anerkendende i deres kontakt til beboerne, og orienterer beboerne om hvilken medarbejder, der skal støtte dem denne eftermiddag og aften. De beboere, som de tilsynsførende er i dialog med, udtrykker tilfredshed med tilbuddet. En beboer siger: Her er ekstremt godt at bo, når man ikke kan bo alene man får den hjælp, man har brug for. En anden beboer udtaler: Dette er et af de bedre steder at bo. Under dette tilsynsbesøg er der dialog med en pårørende, der orienterer om, at hendes søn har en lægeordineret ridefysioterapi bevilling. Sønnen betaler selv for transporten til og fra ridning. Imidlertid er hans mulighed for at komme til ridning frataget ham, idet hans ledsagerordning er frataget. Den pårørende orienterer om, at ridning er fysisk udviklende og understøtter denne beboers handicap, ligesom det sociale samvær med andre ryttere er en berigende oplevelse for beboeren. Den pårørende udtrykker bekymring i forhold til, at der ikke sker ret meget i sønnens liv efter at ledsagerordningen er fjernet. Han har cirka en times individuel kontakt med en medarbejder om dagen, hvoraf to tredjedel bruges til pædagogisk spisning. Denne pårørende kommer tre gange om ugen for at være sammen med sønnen. Hun oplever, at der aktuelt sker et kompetencetab hos sønnen. Den pårørende giver udtryk for stor tilfredshed med Stefanshjemmets indsats og er glad for det tætte samarbejde med ledelse og medarbejdere, hun er af den opfattelse, at sønnens forringede vilkår udelukkende skyldes udefrakommende besparelser. Afdelingslederen bekræfter, at beboeren har en lægeordineret bevilling til ridefysioterapi, men at ledsagerordningen er frataget ham, da han, på baggrund af sit handicap, ikke er i stand til at give udtryk for sine ønsker for ledsagelse. En anden beboer er af udenlandsk herkomst og taler og forstå ikke dansk. Afdelingslederen orienterer om, at denne beboeres pårørende ofte agerer tolk, og at der normalt er en medarbejder, der taler hans sprog, men at hun aktuelt er på barselsorlov. Herudover har nogle medarbejdere lært sig vigtige ord på hans sprog, og beboeren kan give udtryk for basale behov, for et eksempel når han er tørstig og vil have vand eller kaffe, eller hvis han vil hvile sig. Denne beboer, er i det tidsrum tilsynet finder sted, ikke i dialog med medarbejderne eller med de andre beboere, men sidder tavs i sin kørestol i køkkenet. Det er tilsynets vurdering, at de beboerne som tilsynet er i dialog med er tilfredse med tilbuddet, samt at en pårørende er tilfreds med Stefanshjemmets indsats og med samarbejdet med ledelse og medarbejdere. Det er tilsynets vurdering, at der ikke er sammenhæng mellem bevilling af ridning og mulighed for at udføre ridningen, når beboerens ledsageordning er fjernet. 3

Aktiviteter den pågældende dag Det oplyses ved tilsynet, at denne dag er en helt almindelig dag på afdeling Strandvejen Stuen. To beboere er sammen med deres ledsagere taget til valgstedet for at stemme til kommunalvalget. Fire beboere er i samværstilbud, som er et tilbud til beboere over 65 år, der ikke er berettiget til beskæftigelsestilbud. Det foregår tirsdag, torsdag og fredag eftermiddag i Stefanshjemmets aktivitetslokaler, og ansvaret for afholdelse og indhold går på skift mellem afdelingerne. To beboer har besøg af deres pårørende. En beboer er aktuelt indlagt på hospitalet. Personalesituationen Der er på denne afdeling er der 13,1 årsværk fordelt på 15 medarbejdere hertil kommer afløsning. Denne eftermiddag er der tre medarbejdere på vagt, hvoraf en er tilkaldevikar, en er ansat siden august 2013, og en er ansat i et tre måneders vikariat. En medarbejder orienterer om, at hun er uddannet fysioterapeut, og at hun indgår i omsorgs og støttearbejdet på lige fod med sine kollegaer, der har andre uddannelser. Hun giver udtryk for, at det er en udfordring at sætte sin uddannelse i spil, men hun forsøger dette i kontakten og plejeopgaverne med beboerne. Denne medarbejder er ansat i august i år og orienterer om, at hun oplevede et godt introprogram i en uge, hvor hun var føl på alle slags vagter, og hvor det var muligt at forlænge introprogrammet udover en uge, hvis hun ønskede det. Både medarbejdere og afdelingsleder orienterer om, at man løbende diskuterer, hvorvidt medarbejderne skal spise sammen med beboerne, eller om medarbejderne skal spise alene i deres pauser. Nogle medarbejdere har madpakke med, andre betaler et symbolsk beløb for at spise den mad, der serveres til beboerne. Det er frivilligt, om den enkelte medarbejder vil spise sin medbragte mad eller deltage i fællesspisningen. Frivillighed kan kollidere med, at nogle beboere har behov for medarbejdernes deltagelse i et pædagogisk måltid, hvor de reelt spiser sammen med en anden, her medarbejderen. Kommunikation og information Den ene tilsynsførende overværer, at de tre medarbejdere fordeler eftermiddagens arbejdsopgaver mellem sig. Dette foregår præcist og hurtigt, ud fra viden om den enkelte beboer og dennes behov. Medarbejderne orienterer om, at det de ikke har som paratviden, kan de se i Metodemappe, der findes i hver beboers lejlighed. De tilstedeværende medarbejderes nødvendige kendskab til arbejdsopgaverne Det er de tilsynsførendes oplevelse, at medarbejderne, på trods af en er nyansat og to er vikarer, har et godt kendskab til det enkelte beboers behov for støtte og hjælp. Medarbejderne fremstår rutinerede, erfarne og bekendte med arbejdsopgaverne. Forskellige almene forhold I dialogen med afdelingsleder og forstander orienteres der om, at hele Stefanshjemmet arbejder med at afprøve beskrivelser af ydelser i et nyt ydelseskatalog, der skal give større klarhed over, hvad der er 83 omsorgsydelser, og hvad der er 85 pædagogiske støtteydelser med udgangspunkt i beboerens 4

handleplan. Dette skal føre til, at man blandt andet sikrer, at der er kompetent personale tilstede, der kan sikre beboerens behov. Tilsynets vurder Stefanshjemmets afdeling Strandvejen Stuen fremstår, ved dette uanmeldte tilsyn, som en veldrevet afdeling, hvor det tilstræbes at yde den bedste hjælp og støtte til en gruppe af meget sårbare beboere. Stefanshjemmet har oplevet store besparelser, der har betydet omlægninger og nytænkning. Udvikling og nye ideer er i spil med stort fokus på at udnytte de tilstedeværende ressourcer optimalt. De to beboere, som de tilsynsførende er i dialog med, er meget tilfredse med tilbuddet og med den hjælp og støtte de modtager. Det er de tilsynsførendes oplevelse, at medarbejderne har et godt kendskab til det enkelte beboers behov for støtte og hjælp. Medarbejderne fremstår energiske, erfarne og bekendte med arbejdsopgaverne. Medarbejderne agerer meget omsorgsfuldt og anerkendende i deres kontakt med beboerne, og orienterer om det, der skal foregå denne eftermiddag og aften. En pårørende giver udtryk for, at hun er tilfreds med tilbuddets indsats. Hun giver udtryk for bekymring over, at hendes søn er frataget sin ledsagerordning, og hun oplever, at netop det at have mulighed for at komme ud af huset til blandt andet ridning, der er fysisk udviklende og understøtter denne beboers handicap og sociale liv, er en berigende oplevelse for sønnen. Ved tilsynet har de tilsynsførende ikke oplevet eller været præsenteret for forhold, der giver anledning til anbefalinger eller påbud, men har følgende henstilling: Tilsynet henstiller, at Voksen Handicap og Myndighedsområdet overvejer, hvordan de kan sikre, at en bevilling til deltagelse i eksempelvis ridefysioterapi, ses i et helhedsperspektiv, således at bevilgede aktiviteter og behandlinger også reelt kan realiseres. 5