En undersøgelse af oversættelsen af ordspil i de danske og tyske undertekster til Sex and the City og How I Met Your Mother.

spille e n e d r r o op til r å N dans En undersøgelse af oversættelsen af ordspil i de danske og tyske undertekster til Sex and the City og How I Met Your Mother. Studerende: Vejleder: Studium: Afleveringsdato: Kathrine Carstensen Carmen Heine Cand.ling.merc. Tolk og Translatør (tysk) 2. september 2013 Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet, Business and Social Sciences

Zusammenfassung Diese Arbeit beschäftigt sich mit der Übersetzung von Wortspielen in Untertiteln und kombiniert somit die Übersetzungswissenschaft mit der Sprachwissenschaft und dem audiovisuellen Übersetzen. Wortspiele sind humoristisch und sehr eng an die betreffende Sprache und Kultur gebunden. Aus diesem Grund ist es sehr interessant, Wortspiele mit Übersetzung zu kombinieren. Denn ist es überhaupt möglich, Wortspiele zu übersetzen? Und was macht der Übersetzer, wenn es sich sogar um Untertitel dreht, wo der Platz begrenzt ist? Der Zweck dieser Arbeit ist es, die folgenden Fragen zu beantworten: Welche Übersetzungsstrategien werden in der Übersetzung der Wortspiele in den dänischen und deutschen Untertiteln von Sex and the City (SATC) und How I Met Your Mother (HIMYM) verwendet, und wie werden sie verwendet? Übt das Genre einen Einfluss auf die Wahl von Übersetzungsstrategien aus? Die Arbeit fängt mit einer Einführung in die Wortspieltheorie an, die mit der Übersetzungswissenschaft verknüpft wird. Eine Wortspielklassifikation wird dargestellt, und es wird durch verschiedene Forscher vor allem hervorgehoben, dass sich Wortspiele nicht ohne Weiteres äquivalent übersetzen lassen. Danach werden Mikrostrategien für die Übersetzung beschrieben, die gemeinsam mit der Wortspielklassifikation die Grundlage der späteren Analyse bilden. Schließlich wird das Forschungsfeld des audiovisuellen Übersetzens, vor allem der Untertitelung, präsentiert. Die Daten stammen von jeweils einer Staffel der amerikanischen Serien SATC und HIMYM und bestehen aus englischen, Wortspiele enthaltenden Redebeiträgen und den entsprechenden dänischen und deutschen Untertiteln. Die Serien und deren Charakteristika werden eingehend behandelt und als Komödien eingestuft. Dies bereitet den Weg für eine komparative Analyse zwischen den Serien bzw. Sprachen. Die Analyse ist zweigeteilt: es werden eine qualitative und eine quantitative Analyse durchgeführt. Die qualitative Analyse besteht aus einer sprachwissenschaftliche Analyse, bei der die Wortspiele klassifiziert werden, sowie einer übersetzungswissenschaftlichen Analyse, bei der die Übersetzungen der Wortspiele den Übersetzungsstrategien zugeordnet werden. In dieser Verbindung werden die Wortspielklassifikation und die Taxonomie der Übersetzungsstrategien von mir operationalisiert und neu gestaltet. Die am häufigsten verwendete Übersetzungsstrategie ist Wortspiel > Nicht Wortspiel, was dazu führt, dass viele Wortspiele und somit auch der humoristische Effekt verlorengehen. Die häufige Anwendung dieser Strategie kann unterschiedliche Ursachen haben: Der Übersetzer weiß, dass viele Dänen den englischen Ausgangstext ohnehin verstehen. Dem Übersetzer ist klar, dass viele Deutsche dazu tendieren, die synchronisierte statt der untertitelten Version zu sehen. Der Übersetzer erkennt die Wortspiele nicht oder ist nicht kreativ genug, um sie in der Zielsprache wiedergeben zu können. Der Übersetzer hat zu wenig Zeit oder hat einen bestimmten Skopos vom Auftraggeber erhalten. Die Untertitelung als Medium fordert Textreduktion wegen begrenzten Platzes. i

Nur die deutschen Untertitel für SATC, die als Sonderfall zu betrachten sind, weisen einen großen Einsatz des Übersetzers auf. Diese Untertitel zeigen, dass es möglich ist, viele Wortspiele zu übersetzen, sofern man Zeit hat und kreativ ist. Leider fehlt oft die Zeit oder die Kreativität, was herbeiführt, dass viele Wortspiele durch nicht Wortspiele ersetzt werden. Die Analyse hat ergeben, dass SATC und HIMYM unterschiedliche Wortspieltypen enthalten. Der Humor in SATC fokussiert auf Bedeutung und der von HIMYM eher auf phonologische Struktur. Meine Ergebnisse zeigen keine Tendenz dazu auf, dass der Humor von HIMYM komplizierter zu übersetzen ist als derjenige von SATC. Darüber hinaus hat sich gezeigt, dass viele Wortspiele durch Bewahrung übersetzt worden sind. Dies ist ein unerwartetes Ergebnis, da Wortspiele so eng mit der Ausgangssprache und kultur zusammenhängen, dass zu erwarten war, dass die Mehrheit der Wortspiele durch Anpassung übersetzt werden würde. Als Ursache dafür sehe ich die Ähnlichkeit der betreffenden Sprachen. Schließlich war die Frage zu beantworten, inwiefern das Genre einen Einfluss auf die Wahl von Übersetzungsstrategien ausübt. Es hat sich herausgestellt, dass das Genre keinen Einfluss auf die Übersetzung gehabt hat. Ich argumentiere jedoch dafür, dass das Genre einen großen Einfluss haben sollte, da eine der wichtigsten Komponenten der Komödie der Humor ist, und die humoristischen Elemente somit nicht verschwinden dürfen, so wie es in meiner Empirie oft der Fall ist. Mit dieser Arbeit habe ich insofern einen Beitrag zu der Sprachwissenschaft, der Übersetzungswissenschaft und dem audiovisuellen Übersetzen geleistet, als ich eine eigene Wortspielklassifikation und Taxonomie mit Übersetzungsstrategien zur Übersetzung von Wortspielen sowie eine Wortspiel und Übersetzungsanalyse kombinierende Analysemethode erstellt habe. Anschläge (ohne Abstand): 4309 ii

Forord Tak til min vejleder Carmen Heine for et spændende, udbytterigt og ikke mindst sjovt samarbejde. Jeg ser frem til vores næste store projekt! Tak til Markus for hjælpen med at overvinde min Excel frygt. Og for at du er, som du er. Tak til mine forældre, som har lyttet interesserede og kritiske til mine tanker omkring specialet. Tak til undervisningsgruppe Tysk på Institut for Erhvervskommunikation for god undervisning og faglig støtte gennem de sidste fem år. iii

Indholdsfortegnelse Forkortelsesliste... 1 Tabeloversigt... 2 Figuroversigt... 3 Kapitel 1: Indledning... 6 1.1 Problemformulering og hypoteser... 6 1.2 Motivation... 8 1.3 Specialets opbygning... 8 Kapitel 2: Teoretisk grundlag... 10 2.1 Ordspillets karakteristika... 11 2.1.1 Det komiske og humor... 11 2.1.2 Vitser og ordspil... 12 2.1.3 Definition af ordspil... 12 2.1.4 Ordspilsklassifikation... 14 2.2 Ordspil og oversættelse... 15 2.2.1 Skopos teorien... 16 2.2.2 Ækvivalens... 17 2.2.3 Ordspillets (u)oversættelighed... 18 2.2.4 Mikrostrategier... 19 2.3 Billedmedieoversættelse... 25 2.3.1 Definition... 25 2.3.2 Billedmedieoversættelse i oversættelsesvidenskaben... 25 2.3.3 Tekstning... 26 Kapitel 3: Genrebeskrivelse og analyse... 32 3.1 Sex and the City... 33 3.1.1 Handling... 33 iv

3.1.2 Målgruppe... 34 3.1.3 Hvorfor Sex and the City?... 34 3.2 How I Met Your Mother... 35 3.2.1 Handling... 35 3.2.2 Målgruppe... 36 3.2.3 Hvorfor How I Met Your Mother?... 36 3.3 Genreanalyse... 37 3.3.1 Genreteori... 37 3.3.2 Genre og tv... 37 3.3.3 Komedieserien som genre... 39 3.3.4 Genremæssig analyse og sammenligning... 40 Kapitel 4: Metode... 46 4.1 Hermeneutik... 47 4.1.1 Den hermeneutiske cirkel... 47 4.1.2 Hermeneutikkens betydning for dette speciale... 49 4.2 Dataindsamlingsmetode... 49 4.3 Analysemetode... 51 4.3.1 Kvalitativ analyse... 51 4.3.2 Kvantitativ analyse... 54 4.4 Afgrænsning... 55 4.4.1 Den kvantitative analyse... 55 4.4.2 En anden vinkel på analysen... 56 4.4.3 Egen baggrund og egne evner... 56 Kapitel 5: Operationalisering... 58 5.1 Ordspilsklassifikation... 59 5.1.1 e ordspil... 59 5.1.2 e ordspil... 59 5.1.3 Homofoni... 60 5.1.4 Homografi... 60 v

5.1.5 Homonymi... 61 5.1.6... 61 5.1.7 Idiomatik... 63 5.1.8 Paronymi... 63 5.1.9 Syntaks... 65 5.1.10 Morfologi... 65 5.1.11 Samlet ordspilsklassifikation... 65 5.2 Oversættelsesstrategier... 68 5.2.1 Ordspil > ordspil... 68 5.2.2 Ordspil > ikke ordspil... 71 5.2.3 Ordspil > intet... 73 5.2.4 Ikke... 73 Kapitel 6: Analyse... 75 6.1 Ordspilsklassifikation... 76 6.1.1 Formelt kriterium... 76 6.1.2 Strukturtyper... 77 6.2 Oversættelsesanalyse (generel)... 78 6.2.1 Overordnede strategier... 78 6.2.2 Ordspil > ordspil... 80 6.2.3 Ordspil > ikke ordspil... 81 6.3 Oversættelsesanalyse (specifik)... 83 6.3.1 e og vertikale ordspil... 83 6.3.2 Homofoni... 90 6.3.3 Homonymi... 90 6.3.4... 91 6.3.5 Idiomatik... 91 6.3.6 Paronymi (FL)... 91 6.3.7 Morfologi... 91 vi

Kapitel 7: Diskussion... 94 7.1 Ordspilsklassifikation... 95 7.2 Oversættelsesanalyse (generel)... 96 7.2.1 Overordnede strategier... 96 7.2.2 Understrategier... 98 7.3 Oversættelsesanalyse (specifik)... 99 7.3.1 Formelt kriterium... 99 7.3.2 Strukturtyper... 100 7.4 Dansk vs. tysk... 103 7.5 Genrens indflydelse... 104 Kapitel 8: Konklusion... 106 Kapitel 9: Bibliografi... 110 Bilag Specialets omfang i antal anslag (uden mellemrum): 165.979 svarende til 75,4 normalsider. vii

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) Forkortelsesliste SATC HIMYM ST/S.T. TT/T.T. SL TL VEH FL IT FK TP DO+ OL DO Sex and the City How I Met Your Mother Source text Target text Source language Target language Verbally expressed humour Fonologisk lighed Intertekstualitet Forkortelse Bevarelse Tilpasning Direkte overførsel med humoristisk effekt Element, der ikke indeholder ordspil Ordspilslignende element Direkte overførsel uden humoristisk effekt 1

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) Tabeloversigt Tabel Titel Kilde Side Tabel 1 Ordspilsklassifikation. Egen tilvirkning efter Delabastita (1993: 81, Figure 2). Tabel 2 Samlet ordspilsklassifikation. Egen tilvirkning efter Delabastita (1993: 81) og Díaz Peréz (2008: 37 39). Tabel 3 Makrostrategier til oversættelse. Egen tilvirkning efter Schjoldager (2008: 72, fig. 14: A model of macrostrategies). Tabel 4 Mikrostrategier til oversættelse. Schjoldager (2008: 92). 19 Tabel 5 Mikrostrategier til oversættelse af humor. Egen tilvirkning efter Chiaro (2006 og 2010b). Tabel 6 Mikrostrategier til oversættelse af ordspil. Egen tilvirkning efter Gottlieb (1997: 56). Tabel 7 Mikrostrategier til oversættelse af ordspil. Egen tilvirkning efter Delabastita (1993: 192 221). Tabel 8 Karakteristika for genren komedieserie sammenligning af SATC og HIMYM. 14 15 17 20 21 22 Egen tilvirkning. 42 Tabel 9 Analysetrin kvantitativ analyse. Egen tilvirkning. 55 Tabel 10 Ordspilsklassifikation. Egen tilvirkning. 66 Tabel 11 Strukturtyper opdelt efter fokus (tabel). Egen tilvirkning. 67 Tabel 12 Antal ord i kilde og måltekst. Egen tilvirkning. 98 2

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) Figuroversigt Figur Titel Kilde Side Figur 1 Sammenhæng mellem det komiske, humor, Egen tilvirkning 11 vitser og ordspil. Figur 2 Tv mediet og dets genrer. Egen tilvirkning med inspiration fra Feuer (1994). 38 Figur 3 SATC og HIMYM i genremæssig kontekst. Egen tilvirkning. 39 Figur 4 Den hermeneutiske spiral. Ebdrup (2012). 48 Grafik: Mette Friis Mikkelsen. Figur 5 Analysemetode ordspilsklassifikation Egen tilvirkning. 52 (formelt kriterium og strukturtyper). Figur 6 Analysemetode kvalitativ oversættelsesanalyse (overordnede strategier). Egen tilvirkning. 53 Figur 7 Analysemetode kvalitativ Egen tilvirkning. 54 oversættelsesanalyse (understrategier). Figur 8 Strukturtyper opdelt efter fokus (kontinuum). Egen tilvirkning. 67 Figur 9 Taksonomi af mikrostrategier til oversættelse Egen tilvirkning. 68 af ordspil. Figur 10 Ordspilsklassifikation (formelt kriterium) Egen tilvirkning. 76 Figur 11 Ordspilsklassifikation (struktur) Egen tilvirkning. 77 Figur 12 Figur 13 Figur 14 Figur 15 Figur 16 Oversættelsesanalyse (generel) Overordnede strategier SATC Oversættelsesanalyse (generel) Overordnede strategier HIMYM Oversættelsesanalyse (generel) Ordspil > ordspil SATC Oversættelsesanalyse (generel) Ordspil > ordspil HIMYM Oversættelsesanalyse (generel) Ordspil > ikke ordspil SATC Egen tilvirkning. 79 Egen tilvirkning. 79 Egen tilvirkning. 80 Egen tilvirkning. 80 Egen tilvirkning. 82 3

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) Figur 17 Figur 18 Figur 19 Figur 20 Figur 21 Figur 22 Figur 23 Figur 24 Figur 25 Figur 26 Oversættelsesanalyse (generel) Ordspil > ikke ordspil HIMYM Oversættelsesanalyse (specifik) Overordnede strategier formelt kriterium SATC Dansk Oversættelsesanalyse (specifik) Overordnede strategier formelt kriterium SATC Tysk Oversættelsesanalyse (specifik) Overordnede strategier formelt kriterium HIMYM Dansk Oversættelsesanalyse (specifik) Overordnede strategier formelt kriterium HIMYM Tysk Oversættelsesanalyse (specifik) Ordspil > ordspil formelt kriterium SATC Dansk Oversættelsesanalyse (specifik) Ordspil > ordspil formelt kriterium SATC Tysk Oversættelsesanalyse (specifik) Ordspil > ordspil formelt kriterium HIMYM Dansk Oversættelsesanalyse (specifik) Ordspil > ordspil formelt kriterium HIMYM Tysk Oversættelsesanalyse (specifik) Ordspil > ikke ordspil formelt kriterium SATC Dansk Egen tilvirkning. 82 Egen tilvirkning. 83 Egen tilvirkning. 84 Egen tilvirkning. 84 Egen tilvirkning. 85 Egen tilvirkning. 86 Egen tilvirkning. 86 Egen tilvirkning. 87 Egen tilvirkning. 88 Egen tilvirkning. 88 4

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) Figur 27 Figur 28 Figur 29 Figur 30 Figur 31 Figur 32 Figur 33 Oversættelsesanalyse (specifik) Ordspil > ikke ordspil formelt kriterium SATC Tysk Oversættelsesanalyse (specifik) Ordspil > ikke ordspil formelt kriterium HIMYM Dansk Oversættelsesanalyse (specifik) Ordspil > ikke ordspil formelt kriterium HIMYM Tysk Oversættelsesanalyse (specifik) Overordnede strategier struktur SATC Dansk Oversættelsesanalyse (specifik) Overordnede strategier struktur SATC Tysk Oversættelsesanalyse (specifik) Overordnede strategier struktur HIMYM Dansk Oversættelsesanalyse (specifik) Overordnede strategier struktur HIMYM Tysk Egen tilvirkning. 89 Egen tilvirkning. 89 Egen tilvirkning. 90 Egen tilvirkning. 92 Egen tilvirkning. 92 Egen tilvirkning. 93 Egen tilvirkning. 93 5

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) 1. Indledning Ordspil er et poetisk moment, som får os til at opleve sproget igen. Man kan sammenligne det med en gåtur i ens eget hus eller lejlighed, når det er mørkt. Hvis lyset pludselig slukkes, må man aktivere sit sanseapparat på en helt anden og ny måde. På samme måde med ordspillet i sproget. Det slukker lyset for en stund i sprogets hus, men tvinger os derigennem til at sanse det på en anden og ny måde. (Kjerkegaard 2007b: 11) Dette speciales kernetema er ordspil. Som citatet ovenfor viser, er ordspil en helt særlig del af sproget. Det kan noget særligt, og det gør noget særligt ved menneskers måde at opfatte sproget på. Ordspil er desuden særegne for hvert enkelt sprog, og det gør dem meget interessante at kigge på i et oversættelsesperspektiv. For hvad stiller en oversætter op med et ordspil, der spiller med bestemte betydninger, lyde eller stavemåder på det pågældende udgangssprog? Hvordan får man ordspillets humor med over på målsproget hvis det da overhovedet kan lade sig gøre? Og hvad gør man, når det tilmed drejer sig om undertekster, hvor pladsen er begrænset? Ordspil og humor hænger uløseligt sammen. Der er skrevet en stor mængde artikler om humor og oversættelse, og mange forskere sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt humor generelt og ordspil i særdeleshed overhovedet lader sig oversætte (jf. Chiaro 2010a). Der findes imidlertid også forskere, der mener, at ordspil uden tvivl kan oversættes, så længe oversætteren bare er kreativ nok (jf. Gottlieb 1997). 1.1 Problemformulering og hypoteser I dette speciale vil jeg undersøge oversættelsen af ordspil i to tv serier på baggrund af følgende problemformulering: Hvilke oversættelsesstrategier anvendes i oversættelsen af ordspil i de danske og tyske undertekster til Sex and The City og How I Met Your Mother, og hvordan anvendes de? Har genren en indflydelse på valget af oversættelsesstrategier? Med baggrund i problemformuleringen vil jeg forsøge at be eller afkræfte følgende hypoteser: 1. De fleste ordspil er oversat med elementer, der ikke indeholder ordspil. Denne hypotese baserer på en antagelse om, at ordspil generelt er meget kildesprogsspecifikke og derfor svære at oversætte. 6

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) 2. De ordspil, der er oversat til ordspil, er i høj grad tilpasset målsproget og minder således ikke om kildetekstordspillet i form og indhold. Jeg baserer denne hypotese på en antagelse om, at ordspil ikke uden videre lader sig oversætte, fordi de i høj grad er afhængige af kildesproget. Oversætteren er derfor nødt til at tilpasse ordspillet til målsproget, hvis det oversættes til et ordspil. 3. Humoren i How I Met Your Mother er mere kompliceret at oversætte end humoren i Sex and the City 1. Det er min erfaring 2, at SATC s humor er mere ligetil end HIMYM s. I HIMYM har jeg måttet spole tilbage, når jeg kunne mærke på situationen og publikums latter, at der var et ordspil eller lignende humoristisk element, jeg gik glip af, fordi det ikke var oversat, og jeg ikke forstod det på kildesproget. Det er aldrig sket i SATC, hvor humoren er mindre kompliceret og ikke gør så meget væsen af sig, særligt på grund af den manglende publikumslatter i baggrunden (jf. kapitel 3). 4. Genren har en indflydelse på, hvordan oversætterne anvender oversættelsesstrategierne. Der er stor forskel på virkemidlerne i forskellige genrer som fx komedie og drama, og derfor antager jeg, at oversættelsen vil være præget af den pågældende genres karakteristika og måde at kommunikere på. Til dette formål vil jeg som teoretisk baggrund bruge litteratur om humor (López 2006) og ordspil (Delabastita 1993; Díaz Pérez 2008), om oversættelse (Reiß og Vermeer 1984; Schjoldager 2008) og oversættelsesstrategier (Delabastita 1993; Gottlieb 1997; Chiaro 2006; Schjoldager 2008; Chiaro 2010b), om billedmedieoversættelse generelt (Gottlieb 2008) og undertekster i særdeleshed (Gottlieb 1996; Carroll og Ivarsson 1998; Nagel 2009; Jüngst 2010) samt om komedieserien som genre (Savorelli 2010), herunder særligt om SATC (Akass og McCabe 2004) og HIMYM (Kirkpatrick 2011). 1 Fremover anvendes forkortelserne SATC for Sex and the City og HIMYM for How I Met Your Mother. 2 Jeg anser mig selv som en gennemsnitlig bruger af amerikanske tv serier og som en person med gennemsnitlig forståelse af engelsk måske også mere end gennemsnitlig, da jeg er sprogligt tænkende og derfor ekstra opmærksom på sprogets udformning. Derfor kan jeg anse min erfaring som repræsentativ i denne sammenhæng. 7

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) 1.2 Motivation Min motivation for at behandle netop dette emne udspringer især af en interesse for og fascination af billedmedieoversættelse. Jeg har tidligere beskæftiget mig med billedmedieoversættelse i min bacheloropgave (Carstensen 2011) samt i et valgfagsprojekt (Carstensen 2012) og finder det meget interessant at se på denne særlige form for oversættelse. Særligt undertekster er interessante, fordi pladsen er begrænset, og oversætteren står over for mange flere udfordringer og valg end oversættere af eksempelvis fagtekster. I det ovenfornævnte valgfagsprojekt beskæftigede jeg mig med bandeord og fandt ud af, at jeg finder det særligt interessant at se på enkelte elementer i kildeteksten frem for hele sammenhænge. Deraf udsprang idéen om at se på fænomenet ordspil. Valget af empiri faldt på to nyere amerikanske serier, da jeg for det første personligt holder meget af serierne, og det for det andet er spændende at undersøge noget materiale, som i ringe grad eller slet ikke er blevet behandlet i oversættelsesmæssigt perspektiv. Billedmedieoversættelse er et område, der forskes mere og mere i, men hvor der stadig er store huller, der mangler at blive udfyldt. Jeg håber med dette speciale at bidrage med ny viden til forskningen inden for billedmedieoversættelse samt inden for ordspilsforskning og oversættelsesvidenskaben generelt. 1.3 Specialets opbygning Efter dette indledende kapitel fortsætter specialet med kapitel 2, der indeholder det teoretiske grundlag. Her præsenteres først humor og ordspil, herunder en ordspilsdefinition og klassifikation. Dernæst beskrives grundprincipperne bag den moderne oversættelsesforskning, og mikrostrategier til oversættelse generelt, oversættelse af humor samt oversættelse af ordspil præsenteres. Slutteligt fremstilles forskningsområdet billedmedieoversættelse, herunder særligt undertekster med fokus på disses karakteristika samt tekniske begrænsninger. Genrebeskrivelse og analyse behandles i kapitel 3. Her beskrives SATC s og HIMYM s handlingsforløb, mens der derefter med baggrund i en genreanalyse opstilles karakteristika for de to serier. Kapitel 4 har til formål at beskrive specialets metodiske fremgangsmåde. Specialet sættes her ind i en videnskabsteoretisk ramme, og dataindsamlings og analysemetoden beskrives. I kapitel 5 operationaliseres ordspilsklassifikationen og oversættelsesstrategierne, som blev præsenteret i kapitel 2. 8

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) Resultaterne af analysen præsenteres i kapitel 6, og i kapitel 7 diskuteres resultaterne med det formål for øje at karakterisere humoren i de to serier, forklare baggrunden for valget af oversættelsesstrategier samt be eller afkræfte hypoteserne opstillet i kapitel 1. I kapitel 8 fremlægges specialets konklusion. Specialets midterste kapitler (kapitel 2 7) indledes med citater fra forskellige teoretikere om ordspil. Jeg har valgt citaterne, fordi jeg mener, de siger noget sjovt eller interessant om ordspil. 9

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) 2. Teoretisk grundlag The history of wordplay has yet to be written. Dirk Delabastita (1993: 75) 10

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) I dette kapitel præsenteres den teori, der danner grundlag for specialet. Først præsenteres fænomenet ordspil og dets karakteristika samt en ordspilsklassifikation. Dernæst præsenteres den moderne oversættelsesforskning samt mikrostrategier til oversættelse generelt, oversættelse af humor og oversættelse af ordspil. Slutteligt behandles forskningsfeltet billedmedieoversættelse med særlig fokus på undertekster og disses karakteristika. 2.1 Ordspillets karakteristika I de følgende afsnit vil jeg definere humor og ordspil og slutteligt præsentere en klassifikation af ordspil. 2.1.1 Det komiske og humor Som udgangspunkt for de følgende afsnit om humor og ordspil vil jeg bruge denne model og beskrive den fra toppen og ned: Det komiske Humor Vitser Ordspil Figur 1. Sammenhæng mellem det komiske, humor, vitser og ordspil. Egen tilvirkning. López definerer det komiske som en ästhetische Kategorie, die den Widerspruch von Ideal und Wirklichkeit sowie den von Schein und Sein wertet und sinnfällig macht (Träger 1986 citeret hos López 2006: 91). Det drejer sig altså om en ophævelse af grænserne mellem, hvad der er ideelt og virkeligt, og hvad der synes at være og rent faktisk er. Det komiske kan optræde på forskellig vis, bl.a. i form af humor. Overordnet set er humor that certain psychological state which tends to produce laughter (Veatch 1998: 161). Humor er således en psykologisk tilstand, som udløser latter. Humor er desuden formet af kulturelle normer, hvilket er grunden til, at man griner af forskellige ting i Tyskland i forhold til eksempelvis Spanien (López 2006: 84; Erdodi og Lajiness O'Neill 2012: 459). Humor optræder på mange forskellige måder. I 11

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) stumfilmenes æra grinede publikum af den såkaldte falden på halen humor, hvor en person falder over en genstand eller på anden måde er uheldig. I dag er humoren på tv mere sofistikeret end tidligere og gør bl.a. brug af ironi (Chiaro 2005: 138). Der hersker uenighed om definitionerne af det komiske og humoren, hvilket López gør opmærksom på og med sin afhandling forsøger at gøre op med (López 2006: 16). Uenigheden ses bl.a., når definitionen af det komiske ovenfor sammenlignes med Veatchs definition af humor: humor occurs when it seems that things are normal [ ] while at the same time something seems wrong (Veatch 1998: 164). Denne definition har at gøre med grænserne mellem to yderpunkter, nemlig det normale og det forkerte, hvor López i sin definition af det komiske fokuserede på lignende grænser. Jeg vil følge López tilgang og se det komiske som den overordnede paraply, hvorunder humor, vitser og ordspil hører. 2.1.2 Vitser og ordspil En stor del af humorbegrebet udgøres af vitser: Perhaps the most common form of expression for humor is the joke: a brief narrative built around a punch line (Erdodi og Lajiness O'Neill 2012: 460). En vits er således en kort historie, der er bygget op omkring en bestemt pointe, der skal få den lyttende til at grine. Et ordspil kan ifølge López betragtes som en underkategori til vitser, da hun beskriver, at hver vits har sin egen typologi, og det kan bl.a. være i form af et ordspil (López 2006: 73). Denne tilgang bekræftes af Oxford Dictionaries, der har følgende definition på et ordspil: a joke exploiting the different possible meanings of a word or the fact that there are words which sound alike but have different meanings (Oxford University Press 2013a, min fremhævelse). I det følgende kapitel vil jeg med baggrund i forskellige teoretikeres definitioner opstille en definition af ordspil, der passer til dette speciales empiri. 2.1.3 Definition af ordspil På trods af Zojers anerkendelse af, at der, hvad angår ordspil, noch keine allgemein akzeptierte Definition bzw. Klassifikation gibt (Zojer 2007: 321), er det alligevel nødvendigt at opstille begge dele i dette speciale. Da jeg i høj grad gør brug af Delabastitas afhandling om ordspil i Shakespeare værker i det følgende afsnit om ordspilsklassifikation, ligger det lige for at nævne hans ordspilsdefinition: Wordplay [3] is the general name indicating various textual phenomena [ ] in which certain features inherent in the structure of the language used [ ] are exploited in such a way as to establish a communicatively significant, (near) 3 Der er uenighed blandt forskerne om, hvilket begreb der bruges for ordspil. Delabastita (1993: 56) bruger pun og wordplay som to ord for samme begreb, mens Chiaro bruger verbal humour og wordplay som overbegreb, hvortil pun er et underbegreb (2010b: 1 5). Jeg bruger konsekvent begrebet ordspil, hvis definition er opstillet nederst i dette afsnit. 12

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) simultaneous confrontation of at least two linguistic structures with more or less dissimilar meanings [ ] and more or less similar forms [ ]. (Delabastita 1993: 57) Et ordspil består således ifølge Delabastita af tekstuelle fænomener, der udnytter strukturer i sproget for at skabe en kommunikativt væsentlig konfrontation mellem mindst to forskellige lingvistiske strukturer med mere eller mindre forskellige betydninger og mere eller mindre ens former. I kortere form kan det udtrykkes som følger: Ved ordspil forstås der [ ] en sammenføring af to eller flere semantiske felter ved hjælp af ligheder på udtryksniveau (Kjerkegaard 2007a: 14). Jeg vil særligt fremhæve ens former og forskellige betydninger, der ofte nævnes i forbindelse med ordspil og er en nødvendig del af definitionen heraf. Denne opdeling betegnes også som Klangspiel og Sinnspiel (Hausmann 1974: 19) samt Lautverwandtschaft og Bedeutungsverschiedenheit (Kohl 1970: 530) for at nævne nogle af de ældre værker om ordspil. Ordspil er altså særligt kendetegnet ved at spille på lyde og betydninger, hvilket også ses i definitionen af ordspil hos Oxford Dictionaries som nævnt ovenfor: [ ] words which sound alike but have different meanings (Oxford University Press 2013a), samt hos Den Danske Netordbog: brug af ords ambiguitet eller lighed på lydniveau til at lave sjove eller mærkværdige ordkombinationer med (Bergenholtz og Pedersen 2002 2013). Med lingvistiske strukturer mener Delabastita imidlertid ikke blot lighed på lydniveau, men også hvad angår stavemåden (jf. Delabastitas ordspilsklassifikation (1993: 81)), hvilket Hausmann og Kohl ikke tager hensyn til i deres skelnen. Stavemåden er således også en vigtig del af definitionen, og jeg vil betegne udtale og stavemåde som hhv. fonologisk og ortografisk struktur. Der er altid er en grad af betydningsdobbelthed i et ordspil, men det er ikke altid det, et ordspil spiller mest på; i nogle tilfælde ligger det sjove i ordspillet mere i den fonologiske eller ortografiske struktur end i betydningen 4. Også ordspillets funktion spiller en vigtig rolle. Delabastita skriver i sin definition, at konfrontationen mellem de lingvistiske strukturer er kommunikativt væsentlige eller betydelige og antyder dermed, at ordspillet har en funktion, men nævner ikke hvilken. Hos Korhonen står i denne henseende: Often the function of wordplay in a text is to amuse the person(s) reading the text, namely by producing humour (Korhonen 2008: 19). Jeg tilslutter mig dette: Ordspillets funktion i min definition er at underholde og fornøje publikum, hvilket stemmer overens med min empiri, der stammer fra komedieserier, hvor det at underholde publikum er et af de vigtigste virkemidler (jf. tabel 8). Chiaro beskæftiger sig med det mere overordnede begreb verbal humour, som ordspil er en underkategori til, og skriver, at det ikke kun drejer sig om ord, men også om fraser, det vil sige grupper af ord, der hører 4 I afsnit 5.1.11 er opstillet et kontinuum over forskellige ordspilstyper og det, de spiller mest på. 13

Kathrine Carstensen cand.ling.merc. September 2013 Tolk og Translatør (tysk) sammen (Chiaro 2010b: 1). Dette kendetegn indgår ligeledes i dette speciales ordspilsdefinition, der lyder som følger: Et ordspil er et humoristisk spil med ord eller fraser med fokus på en konfrontation mellem fonologiske eller ortografiske strukturer og/eller dobbelt betydning. 2.1.4 Ordspilsklassifikation Delabastita har opstillet en klassifikation af ordspil med to akser. Den ene akse udgøres af horisontale og vertikale ordspil (Delabastita 1993: 78), mens den anden akse udgøres af homonymi, homofoni, paronymi og homografi (Delabastita 1993: 79 80). Delabastitas skema ser ud som følger: Homonymic = sound = spelling Homophonic = sound spelling Paronymic sound spelling Homographic sound = spelling Horizontal Horizontal Horizontal Horizontal Vertical Vertical Vertical Vertical Tabel 1. Ordspilsklassifikation. Egen tilvirkning efter Delabastita (1993: 81, Figure 2). 2.1.4.1 e og vertikale ordspil Denne skelnen betegnes det formelle kriterium (Díaz Pérez 2008: 37). Ved horisontale ordspil udgøres ordspillet af flere ord eller fraser, der forekommer på forskellige steder, mens vertikale ordspil er kendetegnet ved, at ordspillet forekommer i et og samme ord eller frase (Klitgård 2005: 73). 2.1.4.2 Homonymi, homografi, paronymi og homofoni Ved denne akse drejer det sig om graden af lingvistisk lighed i det/de ord eller den/de frase(r), der spilles på. Homonymi er ord eller fraser, der er identiske i både stavemåde og udtale. Ved homofoni drejer det sig om ord eller fraser, der staves forskelligt, men har samme udtale. Paronymi er ord eller fraser, der staves og udtales næsten ens, men ikke helt, mens homografi er ord eller fraser, der udtales forskelligt, men staves ens (Delabastita 1993: 79 80). 2.1.4.3 sk, idiomatisk, syntaktisk og morfologisk ordspil I sin artikel om oversættelsen af engelske ordspil til spansk tager Díaz Pérez (2008) udgangspunkt i Delabastitas ovenfornævnte klassifikation, men tilføjer nogle typer til klassifikationen. Nogle af disse typer nævnes også hos Delabastita, men er ikke en del af hans klassifikationsskema. Jeg bruger Díaz Pérez, fordi han anser disse fire typer som en del af en samlet klassifikation, hvor det hos Delabastita efter min mening ikke fremgår klart, hvorvidt disse typer skal opfattes som en del af klassifikationen. De fire typer, Díaz Pérez tilføjer, er polysemisk, idiomatisk, syntaktisk og morfologisk ordspil. Et polysemisk ordspil er et ordspil, hvor der forekommer en konfrontation mellem to eller flere betydninger af det samme ord eller den samme frase. Det idiomatiske ordspil udgøres af en konfrontation mellem et idiomatisk 14