ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE MENS VI LEVER

ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE MENS VI LEVER December 2008 Betænk en organisation og spar afgiften Ved at begunstige en velgørende organisation kan man spare på arveafgiften, hvis det er en fjernere slægtning eller lignende i den høje afgiftsgruppe Behovsafklaring før testamentet Med den nye arvelov er der blevet flere muligheder for få opfyldt særlige behov i sit testamente. Men det stiller samtidig krav til, at man afklarer sine behov, inden man opretter sit testamente, så man sikrer, at ønskerne bliver opfyldt Tænk på miljøet og tag ansvar Vi må alle tage et ansvar, hvis vi skal have en jord at give videre til de næste generationer. Børn og børnebørn kan få glæde af din gave, hvis du i dit testamente tænker på klima, miljø og dyrebeskyttelse. Farligt job kræver forberedelse Når man hver dag sætter livet på spil, som for eksempel udsendte soldater gør, kræver det både praktisk og åndelig forberedelse at gå på arbejde. Kom godt gennem sorgen Når sorgen skygger for alt, nytter det ikke noget at ignorere den. Den skal gennemleves for, at solen igen kan skinne. Iscenesæt din egen begravelse. ANNONCE Oprettelse af testamente bistand til dødsbobehandling? Find din advokat på: www.bobestyrer.dk Foreningen af autoriserede bobestyrere dødsboadvokater autoriseret af Justitsministeriet. ANNONCE INDSTIK I POLITIKEN DECEMBER 2008

December 2008 Vi må alle tage et ansvar, hvis vi skal have en jord at give videre til de næste generationer. Børn og børnebørn kan få glæde af din gave, hvis du i dit testamente tænker på klima, miljø og dyrebeskyttelse. ANNONCE Når man hver dag sætter livet på spil, som for eksempel udsendte soldater gør, kræver det både praktisk og åndelig forberedelse at gå på arbejde. INDSTIK I POLITIKEN DECEMBER 2008 Med den nye arvelov er der blevet flere muligheder for få opfyldt særlige behov i sit testamente. Men det stiller samtidig krav til, at man afklarer sine behov, inden man opretter sit testamente, så man sikrer, at ønskerne bliver opfyldt Når sorgen skygger for alt, nytter det ikke noget at ignorere den. Den skal gennemleves for, at solen igen kan skinne. ANNONCE 2 MENS VI LEVER ANNONCEINDSTIK Indledning Mens vi lever Planlægningen af vort resterende liv må indlysende ske mens vi lever. Herved mødes livshistorien over for fremtiden. Det personlige valg imellem vægtningen af disse to tidsfaser varierer fra en fast forankring i fortiden med en undvigende holdning til dødens vished og til en fælles eksistentiel holdning til livshistorie, nutid og fremtid, med livsmod og realisme som mental bagage. Med denne ny udgave af Mens vi lever tage problemstillingerne op angående arv, testamente, forsikring, sorg og ensomhed. Emner mange af os normalt ikke levner stor opmærksomhed. Derudover skal avisen igen rette fokus på de positive sider af livets efterår, og på den måde fungere som inspirationsguide til det gode liv, mens det leves. God fornøjelse med læsningen. Tænk på miljøet og tag ansvar Iscenesæt din egen begravelse. MENS VI LEVER Betænk en organisation og spar afgift Ved at begunstige en velgørende organisation kan man spare på arveafgiften, hvis det er en fjernere slægtning eller lignende i den høje afgiftsgruppe Farligt job kræver forberedelse Behovsafklaring før testamentet Kom gennem sorgen Oprettelse af testamente bistand til dødsbobehandling? Find din advokat på: www.bobestyrer.dk Foreningen af autoriserede bobestyrere dødsboadvokater autoriseret af Justitsministeriet. Danske ældre i livets 3. alder tør og kan møde virkeligheden imellem det tidsubestemte, fremtidige liv og den død, som vi ikke kan forebygge eller argumentere os ud af som jordisk slutfase. Og med denne publikations brobygning, mellem håb og uafviselig virkelighed, er ÆldreForums overordnede budskaber følgende emner, med tilknyttede korte kommentarer eller spørgsmål: - Hvad skylder ældre familiens næste generation, så en eventuel arv skaber glæde og taknemmelighed og ikke bitterhed og familiefejder? - Hvordan viderefører vi de ikke-materielle værdier, vi modtog fra de mennesker, vi mistede forældre, ægtefæller, børn og venner og det nationale fællesskab, vi har tilhørt? Og hvordan sker denne videreførelse efter de store personlige tab med udgangspunkt i det vi fik, og ikke primært i det vi mistede? - Tør vi tale med familie og venner om vores egen fremtidige død og vise det eksistentielle mod at lade tabueringer vige for åbenhedens livsmod i livets 3. alder. - Er vores holdning til et nyt personligt fællesskab efter et af livets største tab af livsledsager en flugt fra tabet og ind i sorgen eller en menneskelig videreførelse, vi og de nytilkomne tør tale om med navns nævnelse og kærlig erindring? - Har vi erkendt, at arbejdslivet og dets fællesskaber, trods en fastlagt pensionsalder, er andet og mere end en indtægtskilde med lønbilaget som eneste dokumentation for det mistede fællesskab? - Og tør og magter vi i frivillighed at videreføre arbejdslivet mens vi lever, fx i en stilling med kortere arbejdstid eller i en indsats som frivillig, hvor vi udnytter vores livs- eller fagerfaring for dem, som ikke selv har dette privilegerende overskud? - Tør de privilegerede i den 3. alder yderligere stille sig selv spørgsmålet, når de møder et personligt problem eller et problem i samfundet: "Hvad kan jeg yde til fællesskabet? Og måske endda styrke motivationen med den supplerende konstatering: "Jeg har jo også selv fået meget", hvor "meget" også inddrager de immaterielle samfundsværdier. Konklusion: En tiltagende orientering imod et demokratisk velfærdssamfunds eksistentielle fællesskab opstår ikke overraskende ofte i tilværelsens 3. alder som en erkendelse af livets naturlige forankring inden for livsperspektivets rækkevidde ud over det personlige og ind i familiens og samfundets større perspektiv. Povl Riis Prof., dr.med., formand for ÆldreForum Indhold Dine forsikringer skal passe til dit liv side 3 Første år med den nye arvelov side 4 Styr på arven side 5 Et testamente til alle behov side 6 Med tanke på velgørenhed side 8 Spar afgiften glæd en velgørende organisation side 9 Giv en bedre verden videre side 10 Stil skarpt på sygdomsbekæmpelse side 11 Hjælp ofrene for krig og klima side 12 Iscenesæt din egen begravelse side 13 Et farligt job kræver grundig forberedelse side 14 Sorgen skal gennemleves side 16 Skavanker må ikke være social stopklods side 17 Det er aldrig for sent side 18 MED DAGBLADETS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS www.mediaplanet.com Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS 33 18 68 40, www.mediaplanet.com Projektleder Helle Idland Kontakt helle.idland@mediaplanet.com Amsterdam Berlin Bratislava Brussels Copenhagen Dublin Geneva Helsinki Hong Kong London Madrid Malmö Milan New York Oslo Riga Stockholm Tallinn Warsaw Zurich MENS VI LEVER EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Helle Idland, Mediaplanet ApS 33 18 81 22 Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS 33 18 81 21 Forretningsudvikler: Lasse Juhl, Mediaplanet ApS 33 18 68 45 Layout & repro: Cathrine Kongslev, Mediaplanet ApS 33 18 81 21 Tekster: Jens Kisker og Kathrine Læsøe Engberg Distribueres med Politiken. Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV

ANNONCEINDSTIK MENS VI LEVER 3 Forsikringer Dine forsikringer skal passe til dit liv Mange glemmer at tjekke op på deres sundheds-, tab af erhvervsevne- samt livsforsikringer, og det kan i sidste ende føre til ubehagelige overraskelser. Af Kathrine Læsøe Engberg Livet ændrer sig hele tiden og i takt med det, skal dine forsikringer også ændres. Men det er der bare mange, der glemmer i hverdagens hast. Eksempelvis kan en sundhedsforsikring være værd at fokusere på. Det kan godt betale sig at overveje en sundhedsforsikring, hvis man gerne vil have mulighed for at få hurtig behandling i det private frem for det offentlige. Per Jørgensen, som er salgschef i Topdanmark forklarer, at mange firmaer ligeledes tegner en sundhedsforsikring, som kan sikre, at medarbejderen hurtigt kan komme tilbage på arbejde. Man skal naturligvis være opmærksom på, at denne forsikring frafalder, når man går på pension. En sundhedssikring bliver for private dyrere med alderen og kan oftest ikke tegnes efter det 60. år. Man kan også blive tvunget til at forlade arbejdsmarkedet tidligere end ventet, hvis man mister sin erhvervsevne. Her er det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i, hvordan man vil være stillet økonomisk ved tabt erhvervsevne. Man skal også huske at se det samlet i forhold til familiens indtægt, for der er ingen grund til at lave højere forsikringer, end man har brug for. Derudover skal man huske at tage højde for offentlige ydelser, påpeger Per Jørgensen. Er du livsforsikret? Det kan også være en god idé at kigge sin livsforsikring efter i sømmene, da den kan ændre sig i takt med, at man bliver ældre. En del forsikringer er lavet sådan, at dødsfaldsdækning per automatik falder, når de fylder halvtreds år. Hvis man så har en dækning på 800.000 kroner, som falder med ti procent, når man fylder halvtreds, er der altså kun 80.000 kroner til udbetaling, når man er blevet 59. Det kan jo være helt fint, hvis man også i den forgangne tid har betalt af på huset og således har friværdi, men man skal være opmærksom på det, så de efterladte ikke får sig en ubehagelig overraskelse, fortæller Per Jørgensen og forklarer, at han ofte møder folk, som tror at de er dækkede, men efterfølgende viser det sig, at de har taget fejl af livs- og ulykkesforsikring. Jeg har aldrig mødt nogen, der mente, at de efterladte kun havde brug for en million, hvis man døde af en ulykke, men ikke havde det, hvis man døde af en blodprop i hjertet, og det er tilfældet med en ulykkesforsikring. Alligevel tager mange fejl af de to. Man skal have en god rådgivning, så man ikke bare får en billig løsning og glemmer at læse det hele. Så kommer de efterladte i klemme, påpeger Per Jørgensen. Som huskeregel kan man sige, at man bør tjekke sine forsikringer hver gang, der sker ændringer i ens livsmønster man bliver gift, skilt, får børn, køber nyt hus etc. Det kan jurist Bo Rønving Rasmussen fra Forsikringsjuristen skrive under på. Han har tidligere siddet i en udbetalingsafdeling i et forsikringsselskab og har talt med fortvivlede efterladte. Der, hvor det går helt galt er, hvor folk ikke har styr på, hvem der har ret til pengene efterfølgende. Her er det arveloven og de begunstigelser, man måtte lave i forbindelse med en livsforsikring, der er bestemmende. Ifølge arveloven er det først og fremmest ægtefællen, der arver, så børnene, og hvis man ikke har livsarvinger, er det ens forældre eller deres børn. Selvom man er samboende på tiende år, er man altså ikke berettiget. Børnene kommer til at arve og altså ikke samleveren. Det er fortvivlende, at mange hvert år får penge, som skulle gå en anden vej, hvis man satte sig om et bord og talte om det, siger Bo Rønving Rasmussen. Men hvorfor sætter vi os så ikke om det bord og får talt om tingene? Bo Rønving Rasmussen mener, at det skyldes, at de fleste har den holdning, at de dør mæt af dage. Men hvis man ser på statistikkerne, så er der ud af hundrede 30-årige mænd kun halvfjerds tilbage på arbejdsmarkedet, når de er fyldt 60 år. Resten er syge eller døde. Vi ved ikke, hvad livet bringer, o g derfor kan det godt betale sig at beskæftige sig med sine forsikringer. Langt de fleste firmaer tilbyder gratis rådgivning, så man kan sikre sig selv og sin familie korrekt. Giv et barn et nyt liv Forældreløse og forladte børn får et hjem, en familie og en tryg barndom i SOS-børnebyer over hele verden. Den gave kan du være med til at give et barn ved at testamentere til SOS-Børnebyerne Fakta SOS-Børnebyerne er fritaget for at betale arveafgift. Vi rådgiver gerne om testamenter og tilbyder gratis advokatbistand. Kontakt SOS-Børnebyerne på telefon 33 73 02 33 eller via mail info@sos-borneby.dk. Læs mere om vores arbejde på www.sos-borneby.dk. Der er en verden til forskel for et lille barn, som står alene på gaden, uden forældre eller fremtid, til det liv, SOS-Børnebyerne giver forældreløse og forladte børn i børnebyer over hele verden. Hvis du vælger at lade SOS-Børnebyerne arve, giver du således mange forældreløse børn et nyt liv. En arv er en stor gave, der for alvor kan mærkes og efterlader spor. Hjælpen rækker ud Ved at at testamentere til SOS-Børnebyerne er du ikke bare med til at hjælpe børn langsigtet, men bidrager også til at løfte det lokalsamfund, SOS-børnebyen ligger i. På den måde vokser arven og får betydning for mange mennesker. For børnene i SOSbørnebyerne er hjælpen meget konkret, for de får en ny familie; mor og søskende. Det er måske den største gave, man kan give et menneske. SOS-Børnebyerne arbejder i 132 lande over hele verden, og der er mulighed for at lade arven gå til et bestemt land. En arv til SOS-Børnebyerne skal der ikke betales arveafgift af, så pengene går udelukkende til SOS-Børnebyernes arbejde.

4 MENS VI LEVER ANNONCEINDSTIK Ny arvelov Første år med den nye arvelov Inden længe er det første år gået, hvor den ny arvelov har virket. En række ændringer har givet mere selvbestemmelse over egen formue, men også et større behov for at sikre sig gennem et testamente. Men hvad er erfaringerne? Vi har spurgt et par advokater Af Jens Kisker For et år siden var det vigtigste emne i advokatkredse indførelsen af den nye arvelov, der med et slag påvirkede en lang række mennesker, der enten havde skrevet testamente eller lige pludselig fik behov for det. I korte træk kan man sige, at den nye lov giver den enkelte mulighed for at bestemme mere over fordelingen af sin formue, og tvangsarven for ægtefæller og børn er nedsat. Desuden er ægtefællens stilling blevet væsentligt forbedret, dels som følge af at arvebrøken er forhøjet, dels som følge af at livsarvingernes tvangsarv er blevet reduceret, hvilket åbner mulighed for at ægtefællen kan begunstiges i væsentligt større omfang end tidligere. Endelig har ugifte par nu mulighed for at oprette udvidet samlever testamente, ligesom samlevere er kommet ind på andenpladsen som nærmeste pårørende i pensioner og forsikringer. Budskabet er nået ud Det var vigtigt at gøre opmærksom på den gang, men er det noget, der har haft betydning for hverdagen på advokatkontoret er folk opmærksom på de nye regler? Jeg er dybt begejstret for den nye lov, og folk har udnyttet mulighederne, der er tilpasset tiden, hvor folk lever sammen på en anden måde og i større omfang har sammenbragte børn. Mange har benyttet sig af muligheden for at beskære tvangsarven og sikre længstlevende, siger Sys Rovsing, formand for Advokatrådet og advokat hos Bech-Bruun. Hun oplever, at folk i høj grad har hørt om ændringerne og det skyldes ikke mindst mediernes omtale af den arvelov, mener Sys Rovsing: Folk med større formuer, for eksempel i form af en virksomhed, har også benyttet sig af mulighederne i forbindelse med generationsskifte, hvor det nu er muligt at overdrage virksomheden til én arving og lade eventuelle andre livsarvinger få et maksimumbeløb på 1 million kr. Beskæringen af tvangsarven er en af de ændringer, der kan Jeg er dybt begejstret for den nye lov, og folk har udnyttet mulighederne, der er tilpasset tiden, hvor folk lever sammen på en anden måde og i større omfang har sammenbragte børn. Mange har benyttet sig af muligheden for at beskære tvangsarven og sikre længstlevende, siger Sys Rovsing, formand for Advokatrådet og advokat hos Bech-Bruun. give anledning til kontroverser blandt efterladte livsarvinger, der måske ikke arver det forventede, men her har man i sagens natur, ifølge Sys Rovsing, endnu ikke set eventuelle konsekvenser, idet testamenterne måske nok er blevet skrevet, men endnu ikke effektueret: Det eneste jeg kan konstatere er, at der bliver skrevet mange testamenter, hvor tvangsarven beskæres. Et er lov at kende, et andet at forstå Den nye arvelov er en omfattende lovtekst, og der er mange regler og muligheder, og selvom folk er klar over, at der er en ny lov, er det ikke sikkert, at de er helt klar over mulighederne. Man må sige, at folk har hørt om den nye arvelov, men det er ikke sikkert, at de ved, hvad den indeholder. Budskabet er kommet bredt ud, og det er et skridt på vejen, siger Henrik Bonné, advokat hos Advokaterne Vestagervej i København. Han mener dog også, at folk benytter sig af mulighederne, og har selv oplevet, at den større fleksibilitet i forhold til tvangsarven i høj grad bliver brugt til at styre arvegangen, så den efterladte ægtefælle ikke skal udrede mere end højst nødvendigt: Det vi også ser meget brugt, er det nye samlevertestamente, hvor ugifte samlevende næsten kan nå en ægteskabslignende status. Det er jo også disse nye familieforhold og -former med De fire hovedændringer i arveloven er: mine, dine og vores børn, der har haft indflydelse på lovgivningsarbejdet og påvirket udviklingen af den nye arvelov. Fakta 1. Tvangsarven er nedsat for ægtefæller og livsarvinger (børn) fra ½ til ¼ af de legale arvelodder. Desuden kan tvangsarven for den enkelte livsarving begrænses til 1 mio. kr. 2. Den nye arvelov er ægtefællevenlig, da ægtefæller automatisk (hvis ikke der står andet i testamentet) arver ½ mod tidligere 1/3 - i konkurrence med livsarvinger (børn). 3. Ugifte par har fået mulighed for at oprette udvidet samlevertestamente, så de kan arve hinanden som ægtefæller med særeje. Men de har ikke fået legal arveret (arv man har ret til ifølge loven). 4. I pensions- og forsikringssammenhænge er samlevere kommet ind på 2. pladsen som nærmeste pårørende, hvilket er en væsentlig styrkelse af samleverrollen. Dette gælder dog kun automatisk for forsikringsordninger, som er oprettet efter 1. januar 2008. Ingen arveret til papirløse Selvom ugifte par har fået mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, så de kan arve hinanden som ægtefæller, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at de ikke har fået legal arveret. Det vil sige, at hvis et ugift par ikke opretter et testamente, så arver de intet fra hinanden. Det forhold har ikke ændret sig fra gammel til ny arvelov. Men det nye i arveloven er, at ugifte par kan arve mere fra hinanden. Hvis parret har børn har de hidtil kun kunnet arve ½ fra hinanden. Med et udvidet samlevertestamente kan den, der lever længst, arve helt op til 7/8 af den afdøde samlevers formue hvis de vel at mærke opfylder betingelserne, som er at have boet sammen i mindst to år eller have/vente fælles barn. Et ugift par har dog ingen mulighed for at sidde i uskiftet bo, og de slipper heller ikke for at betale boafgift. Den efterladte vil derfor være nødt til at udbetale børnenes tvangsarv kontant med det samme hvilket afhængig af formuens størrelse kan betyde et væsentligt beløb for en enlig forsørger med hjemmeboende børn. Kilde: Advodan Støt udvikling for udviklingshæmmede Din beslutning om støtte gør forskellen Millioner af børn rundt i verden går ikke i skole. De er ofte forældreløse, eller har forældre, der er analfabeter. Hjælpeorganisationen terre des hommes gør en forskel. Vi arbejder målrettet på at skabe grundlaget for, at verdens børn får den nødvendige hjælp. Det sker blandt andet ved hjælp af fadderskaber. Via et månedligt beløb på 50 eller 100 kroner, får et barn betalt skolebøger, skoleuniform, mad og vaccinationer. I over 40 år har terre des hommes gjort en forskel i eksempelvis Indien, Sri Lanka og Afrika. Vi udfører ulønnet, frivilligt arbejde. Alle støttebeløb går ubeskåret til børn og projekter rundt i verden. Din beslutning om støtte, gør forskellen på, om et eller flere børn, skal have en chance her i livet! Med ønsket om et godt og fredeligt nytår Landsformand i terre des hommes Dorthe Kristensen Tlf 8686 9119 Mobil 6074 2015 ad.kristensen@mail.dk www.terredeshommes.dk Læs mere om LEV og støttemulighederne på www.lev.dk LEV tilbyder gratis advokatbistand ved testamente. Råd og vejledning om gaver, bidrag og testamente: Tlf. 36 35 96 96 eller lev@lev.dk Vi har brug for et stærkt LEV

ANNONCEINDSTIK MENS VI LEVER 5 Testamente Styr på arven Med den nye arvelov er det blevet endnu vigtigere at sikre sig, at man ved, hvem ens arvinger er. I mange tilfælde er det en god idé at sikre sig, at ens ønsker faktisk bliver opfyldt med et testamente Af Jens Kisker Historierne er mange fra både film og sikkert også fra familier og omgangskredse, hvor en arvesag har fået følelserne op i folk, der enten føler sig forbigået eller lige pludselig ikke står i den situation, de regnede med. Konsekvenserne kan være alvorlig, hvis man for eksempel er nødt til at måtte forlade sin bolig eller lignende. Derfor siger Dorte Jensen, der er advokat hos Ret & Råd i Gladsaxe, også altid til sine klienter, at den første betingelse er, at man har overblik over, hvem der arver hvad, når man er væk: Hvis man er tilfreds med det, så behøver man sådan set ikke foretage sig mere. Men i mange tilfælde er almindelige mennesker usikre på mulighederne, og det er desuden ofte en fordel for de efterladte, at der er styr på fordelingen af arven. Det giver også dem en tryghed. Med den nye arvelov er tvangsarven nedsat til 25 procent, og dermed har begrebet uskiftet bo ikke længere samme klang, idet man godt kan gennemføre et skifte med fælles børn. Dorte Jensen oplever selv indimellem, at folk på 80 år vil skifte et uskiftet bo, fordi de har fundet en ny at gifte sig med. Muligvis ny tolkning Et gammelt testamente, skrevet før den nye arvelov trådte i kraft den 1. januar 2008, kan også have godt af et eftersyn, da nogle af formuleringerne kan tolkes forskelligt. I rigtigt mange testamenter kan man finde ordlyden: Min ægtefælle skal arve mest muligt eller: Mine børn skal arve mest muligt. Og det betyder jo to vidt forskellige ting ifølge den gamle og den nye arvelov. Hvis der i testamentet står: Min ægtefælle skal arve mest muligt, så er forskellen fra den gamle arvelov til den nye arvelov et spring fra 66,66 procent af den afdødes formue til 87,5 procent - hvilket jo kan dreje sig om ganske mange penge. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om en sådan ordlyd vil blive fortolket efter de gamle eller nye regler, og det vil i sidste ende være op til domstolene at afgøre, siger Lissen Bengtsen, advokat i AD- VODAN Helsingør. Nye muligheder Begge advokater gør opmærksom på, at der er kommet mange muligheder med den nye arvelov. Det gælder for eksempel muligheden for at begrænse tvangsarven i forbindelse med generationsskifte til de arvinger, der ikke skal føre en familievirksomhed videre, nævner Dorte Jensen: Hvis der er flere arvinger til en familievirksomhed, kan man begrænse tvangsarven til en million til de arvinger, der ikke skal føre virksomheden videre. Ud over testamentet bliver pensions- og forsikringspapirer også berørt af forsikringsaftaleloven. Hvis der ikke er indsat en specifik person som arvtager til pensions- eller forsikringssummen, går summen til nærmeste pårørende, og der er i loven fastsat en helt bestemt rækkefølge for, hvem nærmeste pårørende er. Det springende punkt er her, at der er lavet om på rækkefølgen af nærmeste pårørende, sådan at samlevende efter den nye arvelov står som nummer to på listen før livsarvinger (børn, børnebørn m.m.). Man er samlevende, hvis man har boet sammen i minimum to år eller har/venter fælles barn. Rækkefølgen for nærmeste pårørende er i dag: Ægtefælle, samlever, livsarvinger (børn), testamentearvinger og arvinger efter loven. Så hvis ægtefællen er død, og man bor sammen med en ny partner, arver partneren forsikringssummen og ikke børnene med mindre der står noget andet i policen, understreger Lissen Bengtsen. Et gammelt testamente, skrevet før den nye arvelov trådte i kraft den 1. januar 2008, kan også have godt af et eftersyn, da nogle af formuleringerne kan tolkes forskelligt. Foto: istockphoto. Få din vilje! en hjælp til dig og dine efterladte Døden er en del af livet - faktisk det eneste der er helt uundgåeligt her i livet. Alligevel møder de fleste den uforberedt. Men hvis du noterer dine ønsker og tanker om hvordan din begravelse/bisættelse skal foregå, kan det være en stor hjælp for dine efterladte og for dig selv. Du får taget stilling, og det betyder for dine nærmeste at de ikke tvinges til at træffe svære beslutninger på dine vegne, men at de i stedet kan bruge tiden på at mindes dig. Rigtig mange udfylder dokumentet Min Sidste Vilje enten som trykt dokument eller via vores hjemmeside www.minsidstevilje.dk. Her kan du udfylde dokumentet og på den måde fortælle dine nærmeste, præcist hvordan du ønsker din begravelse eller bisættelse skal arrangeres. Lige fra hvordan højtideligheden skal foregå til, om du vil jordbegraves eller brændes, hvilket tøj skal du have på, og om der skal være en sammenkomst bagefter. Tag derfor allerede nu stilling og rekvirer dokumentet et af følgende steder: www.minsidstevilje.dk Landsforeningen Liv&Død 3336 4970, www.livogdoed.dk Begravelse Danmark, www.begravelsedanmark.dk Det er gratis at udfylde dokumentet og vi opbevarer gerne en kopi. Du kan altid ændre i dokumentet.

6 MENS VI LEVER ANNONCEINDSTIK Nye muligheder Et testamente til alle behov Med den nye arvelov er der kommet en række nye muligheder, og det er vigtigt at afklare sine behov, der kan være meget forskellige afhængigt af den enkeltes situation og ønsker for arven Af Jens Kisker Budskabet om en ny arvelov for et års tid siden er nået bredt ud, men indholdet er ikke helt klart for alle. Det oplever flere advokater, og i al snakken om den nye arvelov, er der blandt andet også opstået et par misforståelser under vejs. Mange mennesker kender ikke reglerne i en nye arvelov, og mange tror, at de er på én måde, og så viser det sig, at det er de slet ikke. For eksempel tror mange samlevende, at den de lever med arver det var nemlig på tale, at det skulle være sådan men det blev ikke vedtaget, fortæller Philip Deleuran, advokat og indehaver af Advokatfirmaet Deleuran. Han oplever, at når folk kommer til en samtale om deres ønsker for deres arv, så bliver folk opmærksomme på, hvor meget de egentlig kan bestemme også når nummer to dør. I stedet for passivt at følge arvelovens bestemmelser, kan de fleste ved oprettelse af et testamente få en lang række relevante ønsker opfyldt. Først når den ene ægtefælle/samlever dør, og dernæst når den længstlevende også dør dette gælder især hvis der er børn. Men enlige uden børn har et endnu større behov for at skrive testamente, hvis de vil have indflydelse på, hvem der arver dem, og hvordan man undgår, at boafgiften tager for meget af den efterladte formue, siger Philip Deleuran. Begrænsning af tvangsarven En af de meget omtalte nye muligheder med den nye arvelov er begrænsningen af tvangsarven til såkaldte livsarvinger eksempelvis børn. Det kan naturligvis medføre nogle prekære situationer med skuffede og frustrerede børn, der ikke arver, hvad de havde forventet, og måske havde ret til ifølge den tidligere arvelov. Der er nogle, der bliver meget overrasket over, at et gammelt testamente fortolkes efter reglerne i den nye arvelov, hvis der i testamentet er brugt formuleringen mest muligt. Hvis man ved oprettelse af et testamente ønsker at sikre en samlever eller at forøge arven til ægtefælle eller at forøge arven til et eller flere børn frem for andre, bruger jeg ikke formuleringen, at nogen skal arve mindst muligt såkaldt tvangsarv. Formuleringsmæssigt ser det mere positivt ud at fokusere på, hvem der skal have mere eller mest muligt, forklarer Philip Deleuran, der har mærket en stor stigning i interessen for at skrive testamenter inden i det forløbne år. Få tjekket testamentet Rasmus Feldthusen er lektor og ph.d. ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, og En af de meget omtalte nye muligheder med den nye arvelov er begrænsningen af tvangsarven til såkaldte livsarvinger eksempelvis børn. Det kan naturligvis medføre nogle prekære situationer med skuffede og frustrerede børn, der ikke arver, hvad de havde forventet, og måske havde ret til ifølge den tidligere arvelov. beskæftiger sig med arveret. Han er helt enig i, at det er vigtigt at oprette et testamente, og det... i stedet for passivt at følge arvelovens bestemmelser, kan de fleste ved oprettelse af et testamente få en lang række relevante ønsker opfyldt. Først når den ene ægtefælle/samlever dør, og dernæst når den længstlevende også dør dette gælder især hvis der er børn. Men enlige uden børn har et endnu større behov for at skrive testamente... gælder særligt folk med børn, men også andre kan have fordel af det. Og en af de grupper, der bliver overset ind i mellem er netop folk, der har skrevet testamente, inden den nye arvelov trådte i kraft. Indholdet i de gamle testamenter tolkes nemlig efter de nye regler, og det kan have betydning for en hel del mennesker, at den længstlevende for eksempel ikke har mulighed for at ændre i testamentet, medmindre dette står i testamentet. I det hele taget er det en god idé at få foretaget et tjek af sit testamente, hvis det er oprettet før den nye arvelov, siger Rasmus Feldthusen. Han påpeger, at dette også gælder pensioner og forsikringer, der er oprettet før den 1. januar 2008, idet det først er her, at en ugift samlevende som nærmeste pårørende får udbetalingen i tilfælde af dødsfald. Det er dog vigtigt at vide, at man skal have levet sammen i to år på fælles bopæl eller have fælles barn på fælles bopæl, før man som ugift samlevende kan regnes som nærmeste pårørende, hvis man ikke er gift, understreger Rasmus Feldthusen. Papirløst kræver papir Det handler om at se bredt på sine behov, og som Rasmus Feldthusen siger, er det ikke nok at konstatere, at nu er man gift, og så har man ikke behov for at skrive testamente for sådan forholder det sig ikke nødvendigvis. På den anden side, må man også understrege behovet for ugifte samlevende, som bør afklare behovet for at sikre den længstlevende. Jeg plejer at sige, at som papirløs samlevende, skal man have papirer på alt! Man bør i hvert fald få afklaret sine behov og se på helhedsbilledet, slutter Rasmus Feldthusen. Helsinghoff & Partnere

HVEM SKAL ARVE TROEN PÅ LIVET EFTER DIG? [ Tegn testamente og bestem selv ] Troen på livet er vigtig at give videre. Det oplever vi dagligt i Frelsens Hær. Men selv som kristen kirke må vi erkende, at næstekærlighed ikke altid er nok. Når kroppen er kold og maven tom, er der også behov for mad, varme og husly. Derfor har vi brug for bidrag blandt andet i form af testamenter. I Frelsens Hær hjælper vi hvert år over 160.000 mennesker i Danmark. Det sker gennem vores menigheder, væresteder, krisecentre, bespisninger, børneinstitutioner, ferielejre m.m. Vil du høre mere om muligheden for at testamentere, er du velkommen til at kontakte os. Så har du gjort dit til, at næstekærlighed måske bliver arveligt. F R E L S E N S H Æ R Kontakt os på 33 31 41 92 og få tilsendt en brochure eller gå ind på www.frelsens-haer.dk. Du kan også støtte os økonomisk på giro 700 15 68

8 MENS VI LEVER ANNONCEINDSTIK Velgørenhed Med tanke på velgørenhed Rigtig mange mennesker betænker en velgørende organisation i deres testamente. Det er blandt andet en naturlig konsekvens af danskernes generelle lyst til at hjælpe i løbet af livet, mener brancheorganisationens formand. Af Jens Kisker I forvejen er der mange gode grunde til at tegne et testamente. Blandt andet giver den nye arvelov bedre mulighed for at sikre hinanden, hvis man er ugifte samlevende, og i en tid med mere komplicerede familieforhold anbefaler de fleste advokater, pensionsselskaber og banker deres kunder at oprette et testamente. Det tager mange til efterretning og beslutter at tegne et testamente, så man også undgår eventuelle skænderier om arven blandt de efterladte. I den forbindelse er det også naturligt at tænke på forskellige organisationer i sit testamente. Danskerne giver generelt meget i løbet af livet, og derfor er det naturligt at betænke en eller flere af disse organisationer i sit testamente, siger Robert Hinnerskov, generalsekretær i Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO. Organisationerne er fritaget for afgifter og kan dermed kvit og frit modtage donationer fra privatpersoner gennem eksempelvis et testamente. Danskerne vil gerne give Organisationernes indtægter stammer til dels fra indsamlinger, det der kaldes egenfinansiering, som dækker over medlemskontingenter (inklusiv gaver fra bidragsydere), indtægter ved arv, overskud ved arrangementer samt salg af handelsvarer og bidrag, tilskud og donationer modtaget fra henholdsvis ydet til andre organisationer. Og det går udmærket med danskernes lyst og vilje til at støtte organisationerne. ISOBROs egen analyse af udviklingen i en lang række af de danske indsamlingsorganisationers indtægter m.v. i perioden 2003-2007 viser ganske vist en samlet bruttostigning i indtægterne i perioden på kun to procent, men egenfinansieringen er samlet set steget for de deltagende organisationer med 409 mio. kroner, hvilket svarer til 28 procent. Hovedparten af denne stigning kommer fra medlemskontingenter og private gaver, som tegner sig for de 378 mio. kroner. Mulighed for at hjælpe og spare afgift Marianne Homann er advokat i Advokathuset Nordsjælland og rådgiver gerne folk om de muligheder, der er for at spare på arveafgiften, hvis man både testamenterer et beløb til en velgørende organisation og en fjernere slægtning - eller andre der er i gruppen, som skal betale den høje arveafgift. "Det kan for så vidt være en nabo eller en ven, men de skal blot falde ind i den kategori, hvor de er i gruppen, der skal betale den høje afgift på i alt ca. 36,25 procent. Folk er ofte opmærksomme på muligheden for at give fradragsberettigede eller afgiftsfrie gaver til organisationer, men ikke så tit på den mulighed der er for at spare på afgiften til staten, hvis man giver en del af arven til organisationen og lader dem betale afgiften for den begunstigede," forklarer Marianne Homann. Hun gør dog opmærksom på, at det er vigtigt, at der står i testamentet, at organisationen skal betale afgiften: "Der er selvfølgelig også nogle, der ikke kan finde en organisation, de vil støtte, men de fleste støtter i forvejen en organisation eller kender én, de vil støtte. Jeg mener, at advokaten bør gøre opmærksom på denne mulighed, hvis folk vil testamentere til en niece eller lignende. Hvis man eksempelvis testerer 1/3 af arven til en af de afgiftsfrie, velgørende organisationer, og resten går til familie eller venner, der skal betale den høje afgift, tjener både organisation og arvinger på det, hvis formuen er på mere end omkring 1 million." Hvis man ønsker at benytte sig af muligheden, er der ikke andet at gøre end at tage kontakt til en advokat eller eventuelt den organisation, man vil støtte. Flere organisationer tilbyder ligefrem at sørge for eller betale for udfærdigelsen af et testamente, der opfylder kravene, således at begge parter får noget ud af det. Organisationerne er fritaget for afgifter og kan dermed kvit og frit modtage donationer fra privatpersoner gennem eksempelvis et testamente. Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle. Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen. Hjerteforeningen er en privat organisation der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden. Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk. HAUSER PLADS 10. 1127 KØBENHAVN K POST@HJERTEFORENINGEN.DK. TEL 33 93 17 88 Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

ANNONCEINDSTIK MENS VI LEVER 9 30-procentsløsning Spar afgiften glæd en velgørende organisation En mulighed i loven gør det attraktivt at testamentere et beløb til en velgørende organisation, hvis man alligevel vil betænke en fætter, nevø eller niece Af Jens Kisker De fleste der vil testamentere en arv til efterladte er ikke interesseret i, at staten skal have glæde af pengene. Der er en arveafgift, som man må betale, men når man begunstiger familiemedlemmer, der ikke er i nærmeste led, er der tale om en tillægsboafgift på 36,25 procent, og derfor er det naturligt at se på muligheder for at optimere den andel, der tilfalder den betænkte. Den mulighed er der i den såkaldte 30-procentsløsning. I hovedtræk handler det om, at hvis eksempelvis en enlig uden børn gerne vil begunstige en niece eller nevø, så medfører dette, at de skal betale den højeste afgift på 36,25 procent til staten. Men her er det, at der findes en helt legitim mulighed i loven for at testamentere en del af arven til en velgørende organisation, der i forvejen er fritaget for at betale afgifter, mod at de betaler afgiften for niecen eller nevøen. Hermed får organisationen noget ud af det, og den begunstigede får oven i købet lidt mere i hånden, end hvis der blot skulle betales direkte til staten, forklarer Ulrik Grønborg, advokat hos MinAdvokat.dk. Glæd en organisation gratis Mange mennesker kender slet ikke denne mulighed, fortæller Hjælp børn i Danmark Giv en gave til børnene på de danske Julemærkehjem Hvert år kommer 6-700 drenge og piger til kræfter igen på et af de fire Julemærkehjem. Børnene indstilles til et ophold af deres egen læge. Opholdet er gratis for forældrene. Læs mere om, hvordan du kan hjælpe børn, der har det svært på www.julemaerket.dk eller kontakt venligst: Julemærkefonden Brolæggerstræde 14 1211 København K Tlf. 33 13 37 45 Ulrik Grønborg, der ofte bliver mødt af ønsket om, at en niece skal arve alt, og i den forbindelse spørger folk, om de ikke har tænkt på at støtte en velgørende organisation ganske gratis : Ved en arv på en million kroner, vil det i ganske runde tal betyde, at et en niece skal betale omkring 330.000 kroner i afgift til staten og dermed få omkring 670.000 kroner udbetalt. Ved at testamentere 30 procent til en organisation og aftale, at de betaler afgiften for niecen, vil hun i stedet få omkring 700.000 kroner, mens organisationen vil få knap 76.000 kroner, efter at de har betalt afgiften for arvingen. For organisationen er det glædeligt at få et bidrag, som de ellers ikke ville have fået, den afdøde... de fleste der vil testamentere en arv til efterladte er ikke interesseret i, at staten skal have glæde af pengene. Der er en arveafgift, som man må betale, men når man begunstiger familiemedlemmer, der ikke er i nærmeste led, er der tale om en tillægsboafgift... har støttet en god sag, og den efterladte har fået mere ud af arven. Det lyder som en oplagt løsning, og det er det da også for mange, men Ulrik Grønborg understreger, at arven skal være af en vis størrelse (mindst omkring 400.000 kroner) og procentsatsen på omkring 30, ellers risikerer man, at organisationen ikke har penge nok til at betale afgiften, og at arvingen får mindre, end hvis der blot var betalt afgift til staten. Det er vigtigt, at man skriver en procentsats og ikke et beløb i testamentet. Desuden er det almindeligt at få tilføjet, at det kun er den begunstigede, der har bestemmelsesret, da der ikke er nogen grund til, at organisationen skal blande sig i rydningen af boet og andre sager i den forbindelse, tilføjer Ulrik Grønborg. Klarhed om formålet Der er dog også andre grunde til at være lidt mere præcis i sit testamente, for hvis man for eksempel ønsker at støtte et bestemt projekt, som ikke længere findes, når testamentet skal træde i kraft, kan det være nødvendigt at tilpasse testamentet, såkaldt "permutation". Det betyder, at man må finde et andet formål til pengene, som ligner det formål, der var betænkt. Men det er en skønsmæssig overvejelse, siger Rasmus Feldthusen. Derfor er løsningen, ifølge ham, at sørge for at hovedformålet med testamentet står klart. Det kan eventuelt være en række 30%-løsningen ekstra oplysninger om intentionerne for eksempelvis at støtte en organisation. Rasmus Feldthusen forklarer, at det jo også kan tænkes, at organisationen er lukket eller lagt sammen med en anden organisation. I disse situationer er det rart, at der ikke hersker tvivl om, hvorvidt det stadig er i den afdødes ånd at testamentere et beløb til den pågældende organisation. Nogle gang indsætter man også en navngiven person, der skal Et detaljeret beregningseksempel kan udfærdiges på www.synopsis.dk. Eksempel: Afdøde efterlader sin formue på 1 mio. til sin niece: Bruttoarv til niece Bundfradrag (2009) Boafgift 15% af Udgør Tillægsboafgift 25% af (1.000.000 110.385) Udgør Boafgift i alt Hjælp os med at hjælpe de mest udsatte mennesker i Danmark En testamentarisk gave, et gavebrev eller en anden form for økonomisk håndsrækning modtages med stor taknemmelighed af KFUKs Sociale Arbejde. I KFUKs Sociale Arbejde hjælper vi mennesker, der er ramt af hjemløshed, misbrug, prostitution og kvindehandel. Til det formål driver vi en række sociale institutioner rundt om i landet, for eksempel Rederne. Dit bidrag gør en forskel Reg. Nr. 3138 Kontonr. 2844406994 www.kfukssocialearbejde.dk sørge for at testamentet bliver overholdt. Det kan for eksempel være advokaten, der udfærdiger testamentet, forklarer Rasmus Feldthusen og tilføjer, at det hovedsagligt er ved lidt større beløb, dette er aktuelt. 1.000.000,00 kr. - 264.100,00 kr. 735.900,00 kr. 110.385,00 kr. 889.615,00 kr. 222.403,75 kr. 332.788,75 kr. Bruttoarv til niece 1.000.000,00 kr. - samlet boafgift - 332.788,75 kr. Nettoarv til niece 667.211,25 kr. Indsættes en af de afgiftsfritagne velgørende organisationer til at arve 30% mod at betale afgifterne for niecen, vil det give en begunstigelse af den velgørende organisation og samtidigt stille niecen bedre. Bruttoarv i boet 1.000.000,00 kr. 30% til velgørende organisation fri for afgift - 300.000,00 kr. Bundfradrag (2009) - 264.100,00 kr. Boafgift 15% af 435.900,00 kr. Udgør 65.385,00 kr. Tillægsboafgift 25% af (1.000.000 300.000 65.385) 634.615,00 kr. Udgør 158.653,75 kr. Boafgift i alt Fakta 224.038,75 kr. Bruttoarv i boet 1.000.000,00 kr. - samlet boafgift - 224.038,75 kr. Arv til velgørende institution kr. 300.000 afgifter 224.038,75 75.961,25 kr. Nettoarv til niece 700.000,00 kr. Kilde: MinAdvokat.dk Støt Julemærkesagen

10 MENS VI LEVER ANNONCEINDSTIK Klimaår Tilskud til høreapparat Pr. 1. januar 2008 er det offentlige tilskud til høreapparater købt hos en godkendt privat høreapparatforhandler 5.830,- kr. pr. høreapparat. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service, garanti og moms og gives til personer over 18 år. Ydes uden hensyn til din indkomst, udbetales maximalt hvert 4. år og pristalsreguleres hver år. Læs mere på: www.hoereforeningen.dk Sorgterapi Det kan være en udbytterigt at gå i sorgterapi, hvis... du har svært ved at finde mening med dit liv efter tabet. du er helt tom indeni og kan ikke mærke dine egne følelser. du har svært ved at sove. du har dårlig samvittighed eller skyldfølelse. du er bange for selv at blive syg eller dø. du har katastrofetanker. du føler dig ensom og isoleret. du bliver ved med at gennemleve grimme billeder af sygdommen/ulykken. du har svært ved at dele din smerte med dem du kender. Læs mere på: www.diederichsen.dk Arv og testamente Er du i tvivl, om du har behov for et testamente? Ældre Sagen har et elektronisk testamente, hvor du kan afklare, hvordan det ser ud for dig. Mange penge ryger i de forkerte lommer, men hvis du svarer på spørgsmålene i programmet Mit testamente kan du blive klar over, om noget i dine forhold skal ændres. Det er gratis og du finder det elektroniske testamente på www.aeldresagen.dk Giv en bedre verden videre Næste år er klima år, og hvis man ønsker at give en bedre verden videre til sine børn og børnebørn, kan man have de velgørende organisationer inden for klima, miljø og dyrebeskyttelse i tankerne, når man skriver testamente. Af Kathrine Læsøe Engberg Du kan droppe hårsprayen, cykle på arbejde og huske at slukke lyset. Hvis vi vil bevare vores jord, skal vi nemlig alle tage ansvar, forklarer professor i geologi ved Københavns Universitet Minik Rosing. Han påpeger, at man ikke kan adskille de forskellige faktorer, som har indflydelse på de globale miljøproblemer. Klimapåvirkninger, befolkningstilvækst og forurening hænger uløseligt sammen, men rent konkret kan man gå ind og kigge på vores adfærd. Vi skal få styr på vores CO2- udledning og udledningen af metan. Mennesket har en direkte indvirkning på klimaet, og den her diskussion om, hvorvidt solen og andre faktorer spiller ind, er i den sammenhæng underordnet. Vi ved med sikkerhed, at vi påvirker klimaet med vores adfærd, og det skal der gøres noget ved, siger Minik Rosing og fortsætter: I et geologisk perspektiv kræver det alligevel en omlægning af vores energiforsyning, da de ressourcer, vi i øjeblikket anvender, er begrænsede. Vi kan ikke forsyne en voksende verdensbefolkning med stigende energiforbrug i en overskuelig fremtid med de ressourcer, der er. Minik Rosing afviser i samme åndedrag argumentet om, at der har været høje CO2- værdier og varmere klima tidligere i jordens historie, og derfor er der ikke nogen grund til at gøre noget nu. Det er fuldstændigt irrelevant, for det var ikke på tidspunkter, hvor der levede mennesker. Mennesket er tilpasset snævre klimatilstande, og klimaforandringerne foregår så hurtigt, at vi ikke kan nå at tilpasse os dem. Det skaber problemer for folk, som ikke kan blive ved med at bo, hvor de bor. Derudover opstår der andre problemer. Det bliver for eksempel svært at opretholde en samfundsstruktur når fx vand og transport bliver dyrere, slår han fast. Men selvom klimaforandringerne foregår så hurtigt, vil det for langt de fleste mennesker ikke have katastrofale følger lige med det samme hverdagen vil bare blive mere besværlig. Der er nemlig tale om en glidende bevægelse og ikke en enkeltstående begivenhed, som mange ellers tror. Professor i geologi ved Københavns Universitet Minik Rosing. At himlen ikke falder ned i morgen betyder ikke, at problemet ikke er der, pointerer Minik Rosing. Tænk på dyrene Når menneskets omgivelser er under pres, er dyrenes det også. De mærker i høj grad påvirkningerne af vores klima. Der bliver... vi skal få styr på vores CO2-udledning og udledningen af metan. Mennesket har en direkte indvirkning på klimaet, og den her diskussion om, hvorvidt solen og andre faktorer spiller ind, er i den sammenhæng underordnet. Vi ved med sikkerhed, at vi påvirker klimaet med vores adfærd, og det skal der gøres noget ved... endvidere i stigende omfang brug for at oprette reservater til trængte dyr. En af de organisationer, som arbejder med dyrebeskyttelse, er WSPA. Der er behov for at arbejde på flere fronter, dels direkte med dyrebeskyttelsesarbejde og som ved oprettelse af reservater, der kan være med til at redde dyr og give dem en bedre tilværelse. Dels er det er vigtigt at arbejde med oplysnings- og infokampagner. Derudover er det politiske perspektiv og lobbyarbejde vigtigt for at få en dyrebeskyttelseslov i de lande, hvor en sådan ikke eksisterer, siger leder af WSPA i Danmark og direktør for WSPA i Norden Gitte Buchhave og forklarer, at samspillet mellem dyr og mennesker er utroligt vigtigt overalt i verden. Dyr står ikke alene, men er tæt knyttet til mennesker som kæledyr eller arbejdsdyr, og derfor bør man også hjælpe de mennesker, som er afhængige af dyrene ved at hjælpe dyrene. Der er sjældent tale om ondskab, når man behandler dyr dårligt. Som oftest er der tale om uvidenhed, og derfor skal der bruges ressourcer på at uddanne dyreejere om dyrevilkår, så arbejdsdyrene eksempelvis står i skygge og har adgang til drikkevand. De fleste mennesker, der har dyr i deres varetægt, ønsker at gøre noget godt for dyrene, men hvis de ikke har mad til børnene, er det svært at tage sig af arbejdsdyrene også, slutter Gitte Buchhave. Kuponen sendes i en lukket kuvert til: WWF, Ryesgade 3F, 2200 Kbh. N Telefon: Postnr. + By: Send mig venligst WWF s arvebrochure Vej: Navn: Verdens natur er under hårdt pres Ældgamle skove fældes, dyre- og plantearter trues af udryddelse, og forurening af luft og vand truer både naturens og vores egen sundhed overalt på Jorden. WWF arbejder for at vende denne udvikling. Vi kæmper for at bevare de fantastiske naturværdier, som findes over hele vores klode, og som danner livsgrundlag for mennesker, dyr og planter. Hver gang WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - uanset størrelse - er det en gave til fremtiden. Den smukkeste arv, man kan efterlade, er en levende verden WWF-Canon/ Martin HARVEY Få mere information på www.wwf.dk eller kontakt Betina Albrechtsen på telefon 35 36 36 35 eller e-mail b.albrechtsen@wwf.dk.

ANNONCEINDSTIK MENS VI LEVER 11 Forskning Stil skarpt på sygdomsbekæmpelse Danskerne dør tidligere end indbyggerne i vores nabolande, som vi normalt sammenligner os med. Der er i høj grad brug for forskning i sygdomsbekæmpelse Af Kathrine Læsøe Engberg Budskabet er klart, når man spørger professor Allan Krasnik fra Institut for Folkesundhedsvidenskab. Det er vigtigt at stille skarpt på sygdomsbekæmpelse i Danmark. Der er et kæmpestort behov for sygdomsbekæmpelse i Danmark. Vi ligger ikke særligt godt i rangordenen, hvad angår middellevetiden i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Også i forbindelse med en række forskellige sundhedsproblemer som overvægt, sukkersyge og andre kroniske sygdomme, der præger folk igennem mange år, ser vi en stigning i forekomsten, siger han og forklarer, at fordelingen af sygdom og dødelighed i Danmark er socialt relateret. Selvom vi har mindre ulighed end andre steder i verden, er det nationale sygdomsbillede præget af social ulighed. Blandt andet er der indvandrergrupper, som er meget udsatte, når det handler om en lav middellevetid og forekomsten af kroniske sygdomme. Dårligere sociale vilkår og dårligere uddannelse end resten af befolkningen kan være medvirkende årsager, så der er bestemt noget at tage fat på, hvad angår sygdomsbekæmpelse, siger Allan Krasnik og fortsætter: Men også i forhold til sundhedsvæsenets indretning og mulighed for at håndtere behandlingen af patienter på en ordentlig måde, er der problemer. Dels i form af en stigende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenets ydelser i kraft af private sygeforsikringer, dels er der også brug for at forbedre sundhedsvæsenets forudsætninger for at klare behandlingen af de kroniske sygdomme med den bedste kvalitet og højeste grad af tilfredshed. Hjælp Fokus på forskning Kun ved at forske bliver man klogere, men forskning kræver penge. Kræftens Bekæmpelse er ligesom de andre sygdomsbekæmpende organisationer i Danmark heller ikke på finansloven og er derfor afhængig af private donationer. Det hjælper at forske, vi bliver klogere, og flere overlever end tidligere. Vi søger hele tiden viden om forebyggelse af kræft, og hvad det er, der i vores adfærd gør, at vi udvikler sygdommen. Men fordi flere end tidligere overlever, står vi nu overfor en ny udfordring. Nemlig hvordan vi giver de cirka 250.000 raske kræftpatienter et godt liv efter sygdommen, siger Poul Møller, som er marketingchef i Kræftens Bekæmpelse og fortsætter: At man bliver udskrevet og erklæret rask betyder ikke, at alle problemer er forsvundet. Der er nemlig mange følgevirkninger at kæmpe med, når man har fået kemoterapi eller strålebehandling. Behandlingen er jo hård, og man kan ikke bare dreje på en knap, og så er du i fuldt vigør. Din krop er mærket af det. Eksempelvis kan din appetit være nedsat, dit sexliv kan blive påvirket, og dine organer kan have lidt skade. Halvdelen til forskning Poul Møller fortæller, at en fjerdedel af organisationens penge går til patientstøtte og vejledning, så kræftpatienter kan komme tilbage til livet sammen med deres familie. Derudover går cirka halvdelen til forskning, og her sætter man især fokus på et andet problem nemlig en tidligere og mere præcis diagnosticering, som igen giver grundlag for en mere skræddersyet, effektiv og mere skånsom behandling med bedre overlevelse til følge. Danmark ligger langt bag de lande, vi ellers sammenligner os med, når det kommer til, hvor mange der dør af deres kræftsygdom. Faktisk er det ti procent flere end i Sverige og Tyskland. Derfor har vi meget fokus på at få en tidlig diagnose. Jo hurtigere man stille en diagnose, jo hurtigere kan en behandling gå i gang, og så er overlevelseschancerne langt større, og behandlingen mere skånsom, slår Poul Møller fast og tilføjer, at resten af foreningens budget er fordelt således, at der går 19 procent til forebyggelse, og de sidste 6 procent til administration. Kun ved at forske bliver man klogere, men forskning kræver penge. Kræftens Bekæmpelse er ligesom de andre sygdomsbekæmpende organisationer i Danmark heller ikke på finansloven og er derfor afhængig af private donationer. os til at gøre en en forskel Vi er en medlemsstyret, privat dyreværnsorganisation. Vi samarbejder med kommuner og private om indfangning af vildtlevende katte. Vi foretager og støtter genudsætning af vildtlevende katte. På vores internater kan du købe dyrlægekontrollerede katte Vi giver professionel rådgivning om katte og pasning telefon 38 88 12 00 Vi er medlem af Det Danske Katteregister www.katteregister.dk Læs mere om os på www.kattens-vaern.dk, og om hvordan du kan støtte os.

12 MENS VI LEVER ANNONCEINDSTIK Mennesker i nød Hjælp ofrene for krig og klima Kloden rundt er der mennesker i nød, som har brug for hjælp. Man kan derfor vælge at testamentere til en nødhjælpsorganisation, som rykker ud til katastrofer og modarbejder fattigdom. Af Kathrine Læsøe Engberg Oversvømmelser, orkaner og tørke. Mindre klimarelaterede naturkatastrofer rammer flere gange, og de rammer folk, som ikke tidligere har været vant til, at naturen gør oprør, forklarer international katastrofechef for Dansk Røde Kors Rasmus Stuhr Jakobsen, da vi beder ham om at tegne et groft billede af, hvad de største udfordringer inden for katastrofer, fattigdom og genopbygning er i øjeblikket. Særligt oversvømmelser er et problem. Vi ser, at orkaner gør, at bredderne svømmer over og kommer bag på beboerne, som er totalt uforberedte. Selv små klimaforandringer kan have store menneskelige konsekvenser. Men også i krigsrelaterede konflikter er der desværre en opadgående kurve, når det handler om væbnede konflikter, forklarer Rasmus Stuhr Jakobsen. Der er en generel nedgang i de store væbnede konflikter, når vi ser bort fra Irak og Afghanistan, men til gengæld oplever vi flere regionale og lokale væbnede konflikter. Mange af dem er gamle konflikter, som nu er blevet mere alvorlige, fordi der er kommet våben i omløb. Konsekvenserne er størst for alle dem, der bliver drevet på flugt, og der er en stigning i antallet af internt fordrevne, påpeger Rasmus Stuhr Jakobsen. Dansk Røde Kors har netop til formål at hjælpe mennesker, som er ramte af klimakatastrofer og krig, og det er her, at pengene kan gøre en forskel. Det ved Rasmus Stuhr Jakobsen, da han selv har været udsendt flere gange. Senest i Uganda, hvor han var i to år, før han kom hjem i marts 2008. I Uganda arbejdede han med at hjælpe de folk, der var drevet på flugt på grund af konflikten i den nordlige del af landet. En konflikt, der gjorde, at nogle mennesker havde boet i teltlejre i tyve år uden adgang til egen jord, vand og uden mulighed for selv at dyrke deres marker og få mad. Da det stod værst til, var det halvanden million mennesker, der var drevet på flugt, og lejrene var på 70-80.000 mennesker. Rent konkret gik arbejdet derfor ud på at sørge for, at de sociale services såsom skoler og sundhedsklinikker blev etableret. Herudover var det vigtigt, at der kom adgang til rent drikkevand, og at der var et oplysningsarbejde omkring hygiejne, hiv og Aids, som var store problemer i lejrene. Enormt mange folk i lejrene er knækkede. De har mistet alt. Deres eksistens er blevet revet væk under dem. De er totalt isolerede i lejren, som de ikke kan forlade på grund af sikkerheden. De er sløve, deprimerede og forarmede, men med små midler kan vi hjælpe dem, siger Rasmus Stuhr Jacobsen og fortsætter: Jeg har været ude i forskellige settings, og jeg synes jo, at jeg har opbygget en vis professionel holdning til det, for ellers kan man ikke tage det hele med. Men når det så er sagt, har jeg mine billeder på nethinden, som jeg aldrig vil glemme, og som giver mig dynamit til, at jeg skal fortsætte. Han fortæller, at et af billederne stammer fra, da han i Uganda med egne øjne så, hvor lidt der skal til for at gøre en stor forskel. Vi kom til en mindre lejr med 5000 mennesker, hvor der direkte stank af lort. Der var møgbeskidt, og folk var møgbeskidte, for der var slet ikke styr på de sanitære forhold. Vi gik ind og informerede om hygiejne, sørgede for, at de havde adgang til rent drikkevand, og skabte ordentlige sanitære forhold. Da vi kom tilbage, var stanken helt væk, og lejren var ryddet. De kogte vandet, vaskede tøjet og havde noget at drikke. Folk var meget gladere, de havde fået værdigheden tilbage. Der føler jeg, vi gjorde en forskel, slutter Rasmus Stuhr Jakobsen. Enormt mange folk i lejrene er knækkede. De har mistet alt. Deres eksistens er blevet revet væk under dem. De er totalt isolerede i lejren, som de ikke kan forlade på grund af sikkerheden. De er sløve, deprimerede og forarmede, men med små midler kan vi hjælpe dem, siger Rasmus Stuhr Jacobsen, katastrofechef hos Dansk Røde Kors. Foto: istockphoto. Siden 1922 har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet mennesker i nød. Overalt i den fattige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fattige har fået et liv før døden. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamentarisk gave. Vi kan sikre at livet går videre, når du er gået bort. Det er en god arv at efterlade sig. Ved årsskiftet 2008 trådte den nye arvelov i kraft. Ændringerne giver nye muligheder for at bestemme, hvem der skal modtage ens arv. Ring til Folkekirkens Nødhjælp på 33 15 28 00 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. Skattefrit. Vi kan hjælpe dig med at skrive et gratis testamente, hvor du bestemmer, at din arv skal få livet til at gå videre, når du er gået bort. Folkekirkens Nødhjælp ı Nørregade 15 1165 København K. ı Tlf: 3315 2800 www.noedhjaelp.dk/testamente ı mail@dca.dk

ANNONCEINDSTIK MENS VI LEVER 13 Når livet slutter Iscenesæt din egen begravelse Flere og flere danskere vælger selv, hvordan deres begravelse skal foregå. Det skåner de efterladte for overvejelser, men er ligeledes et udtryk for vores generelle behov for at kontrollere vores liv. Præsten har dog det sidste ord, hvis det skal foregå i en kirke. Af Jens Kisker Præstens ord, bøn og salmer følger de fleste kristne danskere på vej til den sidste rejse. Sådan har det været i mange år, men ritualet har ændret sig med tiden, og den seneste udvikling inkluderer for eksempel valget af en bestemt melodi eller en tale fra en pårørende som supplement til de traditionelle ritualer. Det er noget, vi ser mere af. Døden er ikke længere tabu, og de seneste års krige og katastrofer terrorangrebet i New York, tsunamien og vores soldater ude omkring i verden har fået mange mennesker til at tænke mere over, at vi skal herfra. Desuden er vi vant til at iscenesætte bryllupper, barnedåb og fester og vil også gerne have indflydelse De fleste præster udviser i dag en stor fleksibilitet over for folks ønsker, idet de gerne vil have, at folk skal få en god oplevelse, siger Mogens Balling, administrerende direktør i foreningen Liv & Død. på ceremonien omkring vores begravelser, forklarer Mogens Balling, administrerende direktør i foreningen Liv & Død og tilføjer, at medierne også har meget mere fokus på døden, som for eksempel den afdøde sangerinde Natasja, der stadig er meget opmærksomhed omkring her et års tid efter, at hun døde. Borgerlig eller kirkelig begravelse? Mogens Balling understreger dog, at der er stor forskel på mulighederne ved en kirkelig og en borgerlig begravelse. Vælger man en borgerlig begravelse, er der temmelig stor frihed til at bestemme ritualer, sange, og hvor ceremonien skal foregå. I den kirkelige udgave er man bundet af en række ritualer, men afhængigt af præstens fleksibilitet kan man få indflydelse på for eksempel salmerne og musikken i kirken, mens forhold omkring kisten, tøjet og ruten, som rustvognen skal køre, bestemmer man selv. De fleste præster udviser i dag en stor fleksibilitet over for folks ønsker, idet de gerne vil have, at folk skal få en god oplevelse, siger Mogens Balling. Som man plejer at gøre Og det er da også stadig kirken, de fleste vælger, da de gerne vil have kirken som ramme og præsten med i ceremonien, fortæller Poul Juul, der er bedemand i Århus: Der er meget fokus på emnet i medierne og en del debat, men langt de fleste mennesker ender med at gøre, som man plejer at gøre. 80 procent er medlem af folkekirken og vil måske ændre en enkelt sang, hvilket kan lade sig gøre i langt de fleste tilfælde. Enhver kan jo melde sig ud af folkekirken, og så kan de låne et af de kommunale kirkekapeller og holde begravelsen, som man vil. Men det er altså de færreste, der vælger den løsning. Poul Juul understreger, at han som udgangspunkt ikke ved, hvilken religion folk har, når de kommer til ham, og der er jo stor forskel på ritualerne i de forskellige trossamfund: Jehovas Vidner og Pinsekirken har for eksempel helt anderledes ritualer omkring begravelser, end man har i folkekirken. Det kan jo sagtens lade sig gøre. Men skal det være inden for folkekirken, må man spørge præsten om lov til afvigelser fra det kirkelige ritual. Her er der jo forskel på, om det er præst fra København eller Vestjylland, man spørger. Med tanke på de pårørende Det er dog ikke kun den afdøde, der får gavn af en forberedt begravelsesceremoni. Mogens Balling påpeger, at der er en kraftig stigning i antallet af mennesker, der nedskriver deres ønsker for begravelsen ændrede ritualer eller ej og det gør det meget lettere for de efterladte at arrangere begravelsen. Tendensen er, at man vælger kister i andre farver, at være i sit eget tøj eller specielle musikønsker, hvor de yngre ofte ønsker tidens melodier, siger Mogens Balling.

14 MENS VI LEVER ANNONCEINDSTIK Farligt job Et farligt job kræver grundig forberedelse Når man har et farligt job som eksempelvis soldat, kræver det både praktisk og åndelig forberedelse, før man sætter livet på spil. Af Kathrine Læsøe Engberg Man dør ikke af at tale om døden. Sådan er budskabet, når feltpræst Thue Raakjær Jensen er med til at forberede en ny deling soldater på at tage af sted. Selv har han været udsendt tre gange to gange i Bosnien i 1999 og 2001 og senest i Afghanistan i foråret 2007. Det er meget vigtigt, at man ikke tager af sted med hovedet under armen, men at man forbereder sig på, at det er med livet som indsats, siger Thue Raakjær Jensen, som er tilknyttet Varde Kaserne. Han fortsætter: Hvis man lever i et papirløst forhold, skal man sørge for at blive gift. Hvis det værst tænkelige skulle ske, mister samleveren pensionen resten af livet. Det plejer jeg at pointere for soldaterne, og derfor har jeg en hel del bryllupper på samvittigheden. Det er ligeledes vigtigt, at man sørger for at få talt med sin familie, inden man tager af sted. Ved at både soldaten og familien får sat ord på deres frygt, bliver det lettere for begge parter under udsendelsen, forklarer Thue Raakjær Jensen. Det er i orden at sige til soldaten før udsendelsen, at man er bange for at vedkommende skal dø, og at man vil være bange hver dag, indtil han/hun er hjemme igen. Det kan soldaten godt håndtere, og det er en måde at udtrykke sin kærlighed på, siger han og tilføjer: Rent praktisk er det også vigtigt, at man har talt om, hvordan en eventuel begravelse skal forløbe. På mange kaserner bruger man også det, at soldaten... det er i orden at sige til soldaten før udsendelsen, at man er bange for at vedkommende skal dø, og at man vil være bange hver dag, indtil han/hun er hjemme igen. Det kan soldaten godt håndtere, og det er en måde at udtrykke sin kærlighed på... skriver et afskedsbrev til sine pårørende før udsendelsen. Det ligger i en forseglet kuvert, og forhåbentligt får familien det aldrig, men det betyder noget for både soldaten og familien at vide, at det eksisterer. Som præst oplever Thue Raakjær Jensen, at soldaterne ændrer deres forhold til religion, når de er udsendte. Han nævner som eksempel sidste forår i Afghanistan, hvor en gruppe soldater havde været ude for nogle ret frygtelige oplevelser, men var kommet ud med livet i behold. Herefter kontaktede de ham med ønsket om, at han kom ud i ørkenen til dem og holdt en gudstjeneste for nogen havde holdt hånden over dem. Hvis man tror, at det er tilfældigt, om man bliver ramt eller ej, og kuglerne dagligt fyger om ørerne på én, kan man ikke holde ud at være der. Man bliver nødt til at tro på, at ens time kommer, når den skal komme, siger Thue Raakjær Jensen, som tror, at alle udsendte soldater er religiøse på en eller anden måde. Det kan den 30-årige oversergent Martin Ramsdal Pedersen skrive under på. Han fortæller, at gudstjenesterne under hans ophold i Bosnien i 2001 og i Afghanistan i efteråret 2005 til foråret 2006 har betydet meget for ham. Man bliver nok mere troende, når man er af sted. Jeg gik til feltgudstjeneste hver søndag. Dels gik der tid med det, og dels fik man tid til at tænke over tingene. Man kan flygte hen til sin tro, hvis man ikke har andet. Især her anden gang var afsavnet fra det derhjemme slemt, og man kunne få ro til at tænke over det og bare være sig selv, forklarer han. Til hverdag er Martin Ramsdal Pedersen ellers ikke særlig religiøs, og før afrejsen koncentrerede han sig mest om at de praktiske ting såsom, at der var nogen til at vande blomsterne og passe lejligheden, at posten blev omadresseret til hans forældre, og at de havde hans bil stående. Han prøvede derimod at lade være med at tænke på, at missionen kunne koste ham livet. Faktisk fik han slet ikke talt med sin familie om sine udsendelser, før han kom hjem igen. Jeg tror, man prøver på at skyde de værste tanker væk og koncentrere sig om det professionelle. Man tænker nok - det sker ikke for mig, men for naboen. Da jeg kom hjem fik jeg nogle gode samtaler med min familie om det, og det viste sig, at vi ikke var enige om for eksempel min begravelse. Næste gang vil jeg nok få skrevet et testamente, så min familie ved, hvordan jeg gerne vil have det hele, hvis det værst tænkelige skulle ske. Det vil også gøre det lettere for min familie bagefter. De vil ikke skulle gå og tænke over, om alt blev som jeg ville have det, slutter han. Hvis man tror, at det er tilfældigt, om man bliver ramt eller ej, og kuglerne dagligt fyger om ørerne på én, kan man ikke holde ud at være der. Man bliver nødt til at tro på, at ens time kommer, når den skal komme, siger Thue Raakjær Jensen fra Varde Kaserne. BETÆNK SOLDATERNES ANDET HJEM Betænk soldaternes andet hjem Tusindvis af soldater mødes hvert år på vores soldaterhjem og deler oplevelser og tanker bl.a. fra verdens brændpunkter. Vi får årligt 600.000 besøg. Det koster 18 millioner at drive de 16 hjem i Danmark, Kosovo og Afghanistan. De 7 millioner skal indsamles. Derfor er vi afhængige af arv, frivillige donationer og sponsorer. Støt med et bidrag eller et gavebrev Du kan støtte os med et bidrag eller et gavebrev. Med et gavebrev kan du give et fast beløb hvert år i mindst 10 år og få fradrag for hele beløbet. Du kan også støtte med et engangsbidrag på konto 8075 0000117840. Beløb over 500 kr. giver skattefradrag. Få gratis juridisk rådgivning ved arv og testamente Du er velkommen til at hente gratis juridisk hjælp og vejledning om de skattemæssige fradragsmuligheder hos Landskontoret på telefon 33 12 40 42. Det er en stor og vigtig indsats, som soldaterhjemmene udfører. Jeg er ikke i tvivl om, at det betyder meget for soldaterne. Det giver dem en mulighed for at mødes uden for kasernen, og i missionsområderne får de mulighed for at tage en pause fra en ofte barsk hverdag. Søren Gade, forsvarsminister Læs mere på kfums-soldatermission.dk

ANNONCEINDSTIK MENS VI LEVER 15 shc.dk FORÅRSFORNEMMELSER I GRØNLAND Grønland er de store ideer og tankers land. De enorme vidder og den uendelige horisont giver plads til at sætte hverdagen lidt på stand by og give liv til nye visioner. På denne specialdesignede tur oplever du både fly og sejlads, byliv og natur, højhuse og farverige træhuse og mængder af is. Sejlturen fra Nuuk til isparadiset Ilulissat byder på masser af frisk, ren luft og en fantastisk kystlinie. Ilulissats islandskab lægger op til et uforglemmeligt møde med naturens kræfter, og med udsigten fra Hotel Arctic er det svært ikke at glemme tid og sted. Den kæmpemæssige isørken og klyngerne af moskusokser i Kangerlussuaq giver tankerne frit spil og gør det umuligt helt at lægge Grønland fra sig! Kun 3 afgange 8 dage i maj 2009 for kr. 14.995 pr. person i dobbeltværelse og -kahyt. Læs mere om tur 9042 på www.grb.dk WORLD OF GREENLAND

16 MENS VI LEVER ANNONCEINDSTIK Sorg tager tid Arv og testamente Er du i tvivl, om du har behov for et testamente? Ældre Sagen har et elektronisk testamente, hvor du kan afklare, hvordan det ser ud for dig. Mange penge ryger i de forkerte lommer, men hvis du svarer på spørgsmålene i programmet Mit testamente kan du blive klar over, om noget i dine forhold skal ændres. Det er gratis og du finder det elektroniske testamente på: www.aeldresagen.dk 10 gode grunde til testamente Hvis du ikke er gift, men ønsker at sikre din samlever Hvis du har børn fra tidligere forhold Hvis du ønsker at arven fra dig skal være en form for særeje Hvis du ønsker at arven skal båndlægges Hvis du er enebarn, ugift og barnløs og vil undgå, at arven tilfalder statskassen som herreløst gods Hvis du ønsker at betænke svigerbørn, fraskilt ægtefælle, fætre, kusiner eller andre Hvis du ønsker at bestemte personer eller foreninger skal arve bestemte genstande eller beløb Hvis du har ønsker om, hvordan dit dødsbo skal behandles Hvis du ønsker en anden fordeling end den, der følger arveloven Hvis du vil ændre eller tilbagekalde et tidligere testamente Læs mere på: www.aeldresagen.dk Sorgen skal gennemleves Hvis man mister en nær pårørende, nytter det ikke noget at knappe frakken op og bide sorgen i sig. Den skal gennemleves, og på den anden side venter der nye venskaber Af Kathrine Læsøe Engberg Alt bliver gråt, og man har ikke lyst til at stå ud af sengen. Sorgen har lagt sig som en tung dyne over én, og det kan være svært at forestille sig, at dagene igen kan blive lyse. Josefine Diederichsen er psykoterapeut MPF og vant til at tale med mennesker i sorg. Mange ældre, der mister en ægtefælle, rammes hårdt, når netværket ikke forstår sorgens varighed og den voldsomme ensomhed, som mange oplever. Det er meget forskelligt, hvordan man sørger. Mænd og kvinder tackler det typisk forskelligt. Kvinder tør nok i højere grad mærke, at de har mistet og tale om det. Men for både mænd og kvinder kan det være svært at tale med familie og venner om deres sorg, da især mange ældre ikke vil belaste dem, siger Josefine Diederichsen og fortsætter: Sorgen er et af de tabuer, vi stadig har i samfundet, og mange bliver vrede på deres venner og omgivelser over, at de ikke forstår, at det slår så hårdt, og at man et halvt år efter stadig har det svært. Det er faktisk ofte først efter nogle måneder, det går rigtigt op for én, at man har mistet, og hvad man har mistet. Det vigtigste er, at man får talt med nogen i sit netværk, når man står midt i sorgen. Det er der mange, der har vanskeligt ved, og derfor bliver Josefine Diederichsen også ofte opsøgt som en neutral samtalepartner, men med tiden anbefaler hun, at man sørger for at komme i en sorggruppe, hvor man kan møde folk, som er samme sted som én selv. Hun forklarer, at det er vigtigt, at man får oplevelsen af, at man ikke er unormal, og at man har et frirum med nogen, som forstår, hvad man gennemlever, og hvor man både kan grine og græde sammen med. Derudover er det også billigere at gå i en sorggruppe end at gå til en terapeut. Alt går stærkt i vores samfund, hvor det handler om succes og fremdrift. Men sorgen tager tid, og man kan ikke undgå den, man kan kun gå igennem den og mærke de følelser, der er forbundet med den. Det er meget vigtigt, at man ikke viger udenom, da det kan føre til tilbagevendende depressioner, hvis man lukker af og forsøger at ignorere sine følelser, siger Josefine Diederichsen og forklarer, at sorgen har fire faser: Den første fase er chokfasen, hvor mange er så lammet, at man ikke kan tage vare på sig selv og sine basale behov. Derefter følger reaktionsfasen, hvor man typisk er grådlabil, har svært ved at sove og opretholde en normal hverdag. Man kan være vred på den døde, og alt virker uoverskueligt. Denne fase varer lige fra et par uger til tre-fire måneder. Herefter følger bearbejdningsfasen, som varer et år til halvandet, og hvor selve tabet fylder meget. Den glider over i nyorienteringsfasen, hvor man begynder at geninvestere sine følelser igen. Man leger med tanken om at få en anden livsledsager eller en ven, man kan gøre ting sammen med, og den her fase kan i princippet vare i flere år. Faserne forekommer ikke kronologisk, men de afveksler hinanden, og man kan have tilbagefald undervejs. Men langsomt løfter dynen sig altså, og man kan igen se lyset. Mød nye mennesker Når man gennemgår faserne, er der hjælp at hente mange steder fra. Både i begyndelsen hvor man måske har brug for at have en besøgsven, som kommer igen og igen og lytter og hjælper. Men også senere, når man bliver klar til at gå ud og møde nye mennesker. Her har for eksempel Ældresagen en række initiativer såsom stavgang, bridge og litteraturklubber. Aktiviteterne kan være en god måde at få struktur på sin hverdag på og samtidig udvide sit netværk. Birthe Jonsen er social- humanitærkonsulent i Ældresagen, og hun husker især en oplevelse, som viste hende, at aktiviteterne hjælper. Jeg var ude en onsdag ved en af de frivillige madgrupper og var med til at lave mad i et skolekøkken. Mens vi står og skræller gulerødder, siger kvinden ved siden af mig, at onsdag er den bedste dag på hele ugen. Hun havde mistet sin mand for tre måneder tidligere, og hendes verden var gået i stå. Men så var der kommet en fra vejen og havde spurgt, om hun ville med til madklubben. Nu var det den dag, hun glædede sig til hele ugen. Og så står man bare dér og skræller gulerødder, fortæller Birthe Jonsen. Sorgen er et af de tabuer, vi stadig har i samfundet, og mange bliver vrede på deres venner og omgivelser over, at de ikke forstår, at det slår så hårdt, og at man et halvt år efter stadig har det svært. Det er faktisk ofte først efter nogle måneder, det går rigtigt op for én, at man har mistet, og hvad man har mistet. -gør hverdagen lettere... -gør hverdagen lettere... Seniorshop er Danmarks største detailforretning med stort udvalg af hjælpemidler til handicappede og seniorer. Seniorshop har butik og webshop der betjener institutioner, plejehjem og private. Seniorshop leverer praktiske hjælpemidler til handicappede og seniorer. Hjælpemidler der er med til at gøre hverdagen lettere Seniorshop fører varer indenfor følgende produktområder: Produkter til fodpleje Seniorbandagisten er det eneste bandageri i området som kan tilbyde betjening af en autoriseret bandagist. Seniorbandagisten betjener bl.a. institutioner, plejehjem og private patienter ved såvel hjem mebesøg som på klinikken. Følgende arbejdsområder har vi stor og man geårig erfaring indenfor: Seniorstolen er Danmarks største specialforretning med hvile- og otiumstole der leverer til såvel den private som til institutioner. Seniorstolen betjener bl.a. institutioner, pleje hjem og private patienter ved såvel hjemmebe søg som i butikken. stolen, der betegnes som den optimale stol til alle krav. Praktiske ting til seniorer Vangedevej 144 (Munketorvet) 2870 Dyssegård Tlf. 39 43 05 50

ANNONCEINDSTIK MENS VI LEVER 17 Det sociale liv Skavanker må ikke være social stopklods Aldersbetingede skavanker som høretab kan sætte en stopper for det sociale liv. Derfor er det vigtigt at få hjælp hurtigst muligt, så man fortsat kan deltage i samtaler og aktiviteter. Af Kathrine Læsøe Engberg Det begynder med, at man ikke fanger alle ord ved middagsselskabet, og det kan ende med, at man føler sig totalt isoleret. Vores hørelse er en af de vigtigste sanser, når det handler om at kommunikere. Man ryger ud af den sociale sammenhæng, fordi man ikke kan deltage i den naturlige dialog mellem mennesker. Man fanger ikke, hvad de siger, hvis man ikke gør noget ved det, risikerer man af den grund at blive marginaliseret, forklarer Irene Scharbau redaktør på Høreforeningens blad Hørelsen. Hun fortæller, at der kan gå et godt stykke tid imellem, man begynder at miste hørelsen, og til man rent faktisk gør noget ved det og tager problemet alvorligt. Det er nemlig svært for folk at erkende, at de hører dårligt, og derfor viser undersøgelser, at det kan tage op mod syv år at nå igennem processen med at erkende sit høretab, få høreapparat og acceptere et liv med høreproblemer. Men det begynder med, at lydene bliver væk, man misser pointer i samtaler og misforstår dem, man taler med. Mange tænker, nå men sådan skal det jo nok være, jeg er også ved at blive gammel. Men det kan give mange misforståelser og også konflikter i et ægteskab, når kommunikationen ikke fungerer. Det er derfor vigtigt, at man går til en ørelæge og får undersøgt sin hørelse, når man begynder at have oplevelser, hvor lydene forsvinder. Og hvis man hører dårligt, skal man sørge for at få et høreapparat, pointerer Irene Scharbau og fortsætter: Heldigvis er det ikke længere så tabubelagt at få høreapparat som tidligere. I dag er der mange, der render rundt med headset og andet i ørerne, så det er ikke kun de ældre, der går rundt med det. I dag laves der desuden bittesmå høreapparater, og det er meget meget få, som ikke kan bruge et høreapparat. Teknologien er så langt fremme, at man kan hjælpes helt frem, til man bliver døv. Man skal dog lige vænne sig til det nye apparat. Det er vigtigt, at man selv og familien er bevidste om, at selvom man får høreapparat, er det ikke sikkert, det er alt, man hører. Derfor er det vigtigt, at man ser på hinanden, når man taler sammen, så er man mere sikker på, at budskabet når frem, siger Irene Scharbau og fortsætter: I det offentlige er der en del ventetid på et høreapparat, men man skal ikke give op. Det kan godt betale sig at gøre en indsats for at få et høreapparat. Det er ikke som sådan farligt at miste hørelsen. Men det er et alvorligt problem, for vi rammes på vores kommunikation og sociale kontakter, som er altafgørende for livslysten. Mod på det sociale Det er med andre ord meget vigtigt, at de skavanker, der kommer med alderen, ikke er en social stopklods. Heldigvis udviser mange ældre lyst til både at være sociale og følge med i tiden. Det kan souschef i Ældresagen Jens Højgaard bevidne. Ældresagen tilbyder et bredt spekter af kurser og aktiviteter for ældre, og det er tydeligt, at ældre gerne vil følge med tiden. Især it-kurserne er populære, hvilket ifølge Jens Højgaard afspejler, at den ældre generation kommer til at ligne resten af befolkningen mere og mere. Der er især meget stor efterspørgsel på vores it-kurser. Ud over det sociale aspekt i det, er der flere grunde til interessen. Dels oplever mange ældre, at børn og børnebørn lever i en verden, hvor internet, sms og mails spiller en stor rolle, og mange er nysgerrige efter at finde ud af mere om den verden. Dels kan man jo i dag ikke se en nyhedsudsendelse, uden at der henvises til en netside, og ældre vil gerne erhverve sig viden, så de lærer at søge den på nettet, siger han og fortsætter: Derudover er der det helt praktiske aspekt. Man kan Vores hørelse er en af de vigtigste sanser, når det handler om at kommunikere. Modelfoto: istockphoto kommunikere med det offentlige med skattevæsenet og pensionskontoret. Og man kan handle på nettet, hvilket der jo er nogle klare fordele ved for især ældre mennesker. Man behøver ikke at gå ud og kan få varerne bragt til døren uden selv at skulle bære dem. Jeg tror helt sikkert, at det i takt med at flere og flere ældre lærer at færdes på nettet, også bliver mere populært. Din leverandør af hørehjælpemidler DET ER OFTEST RØGEN, DER DRÆBER VED EN BRAND SPECIELT ÆLDRE ER UDSATTE FOR AT OMKOMME I BRAND. BLIV ALARMERET I TIDE MED EN RØGALARM. KØB DIT SIKKERHEDSUDSTYR PÅ WWW.SIKKERHEDSBUTIKKEN.DK Unik forstærker til TV, personsamtaler, samtaler i telefon og mobiltelefon! Få en klar og forstærket lyd, når du ser dine yndlingsprogrammer i TV, vil høre samtalerne til familiemiddagen, taler i telefon hjemme og i mobiltelefon ude. HearIt All er en alt-i-én trådløs og fleksibel løsning med næsten ubegrænsede muligheder til dig med nedsat hørelse. Du kan blandt andet anvende HearIt All trådløst med dit TV, din fastnettelefon, din Bluetooth mobiltelefon og andet Bluetooth udstyr. Ring og hør nærmere allerede i dag! Phonic Ear A/S Kongebakken 9 2765 Smørum Danmark Tlf.: 3917 7101 LÆS MERE OM BRANDSIKKERHED PÅ WWW.BEREDSKAB.DK/BRAND

18 MENS VI LEVER ANNONCEINDSTIK Aktivt idrætsliv Det er aldrig for sent Selvom man har nået seniorårene, er der stadig masser af argumenter for at begynde et aktivt idrætsliv baseret på lyst og evner. Gevinsterne er både bedre helbred og socialt og psykisk velvære Af Jens Kisker Der er dem, der altid har dyrket motion, og så er der dem, der aldrig har bevæget sig noget særligt, siden de forlod bukken i idrætstimen i underskolen. Uanset baggrund, er det en god idé at holde sig fysisk aktiv, så længe det kan lade sig gøre. Og mulighederne er til stede, fastslår Birthe Henriksen, adjunkt og tidligere ældreidrætskonsulent, der før har beskæftiget sig med området i Dansk Arbejder Idrætsforbund. Kommunerne har et væld af tilbud, både tværidræts-motionstilbud og de mere individuelle og specifikke træningsformer. Der har været forskellige tilgange til ældre- eller senioridræt, men det handler om at sikre sig en træningseffekt og dernæst om at have det sjovt, hvilket vender tingene lidt på hovedet i forhold til andre idrætstilbud. Men udbuddet suppleres hele tiden med for eksempel linedance, spinning, square dance og gåture i naturen. Men der er også mange ældre, der er mere selektive og er uafhængige af, hvor langt de skal køre efter for eksempel en golfbane, siger Birthe Henriksen. Bevidsthed om motionens egenskaber For mange, der ikke er vant til at dyrke idræt, kan det være en overvindelse at skulle opsøge tilbuddene særligt mænd kan have lidt vanskeligt ved det. Det er ofte barrierer, der skal overskrides, og det er et lidt større problem for mænd end for kvinder. Mænd vil gerne kunne følge med og er måske lidt mere konkurrencebetonede fra begyndelsen, mener Birthe Henriksen, der understreger, at det dog er et stort scoop, at så mange ældre er begyndt at dyrke motion i de senere år, for der er sket en markant ændring i de seneste ti år: Der er kommet en større bevidsthed om, at der er en effekt på livsstilssygdommene ved at dyrke motion. I begyndelsen, da jeg tog rundt til de tidligere amter, kunne jeg komme på langt nede på dagsordenen, men efterhånden som succesen kom, kunne jeg pludselig få en hel dag til at fortælle om vigtigheden og perspektiverne. Imponerende resultater Og perspektiverne er store på både det sociale og dermed psykiske område, men ligeledes på det fysiske område, hvor der er store gevinster at hente for den enkelte. Ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet har man set på de fysiske fremskridt, de ældre gør, når de tager fat med træningen. "Vi har set på den funktionelle kapacitet - altså evnen til at klare sig i hverdagen med for eksempel indkøb, rengøring og i det det hele taget at kunne forblive i eget hjem uden ekstern hjælp. Og der er ikke noget bedre middel end styrketræning til at forbedre denne kapacitet," fortæller Der er kommet en større bevidsthed om, at der er en effekt på livsstilssygdommene ved at dyrke motion. Anders Holsgaard Larsen, adjunkt og forsker. Han mener, at den almene holdning i lang tid har været, at det ikke rigtigt kan 'betale sig' for denne gruppe at styrketræne, men faktisk er resultaterne i form af relative forbedringer nogle af de mest imponerende, og det er bestemt aldrig for sent at gå i gang med træningen: "Vi gør meget ud af, at det skal være sjovt og motiverende, men samtidig skal det være meget effektivt, og her er tung styrketræning løsningen. Anders Holsgaard Larsen understreger, at der selvfølgelig skal tages hensyn til den enkeltes situation for eksempel er forhøjet blodtryk ret almindeligt blandt den ældre befolkning - så det kan være en god ide at konsultere sin egen læge, inden man begynder på et intensivt træningsforløb. "Det nyeste tiltag er at give instruktører fra Dansk Vægtløftningsforbund et intensivt 'ældremodul', hvilket i løbet af de næste år gerne skal resultere i flere specifikke træningstilbud til ældre på klubniveau," siger Anders Holsgaard Larsen. Høreapparater - mere end gratis! Hos AudioNova Hørecenter kan du også få høreapparater fra 0,- kr. i egenbetaling. Men vi giver dig faktisk meget mere end det: Professionel rådgivning Åbent alle hverdage Offentligt tilskud kr. 6.010,- pr. apparat ( gælder fra 1. januar 09 ) Ørelæge tilknyttet klinikkerne* Danmarks største udvalg Klinikker i hele landet *Dog ingen ørelæge tilknyttet Gråsten-klinikken Hør forskellen Hør forskellen på gratis og mere end gratis på: 70 230 855 AudioNove Hørecenter har klinikker i følgende byer: Frederiksberg, Frederikssund, Glostrup, Hillerød, Klampenborg, Lyngby, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Esbjerg, Gråsten, Haderslev, Vejle og Århus Besøg www.audionova.dk eller ring 70 230 855

ANNONCEINDSTIK MENS VI LEVER 19 NYE SPÆNDENDE REJSER! GODT REJSESELSKAB 2009 Forår og sommer GODT REJSESELSKAB 2009 OPERA BALLET KONCERT GODT REJSESELSKAB 2009 Flodkrydstogter Busrejser Flyrejser G R www.riisrejser.dk www.riisrejser.dk 4719 Operakatalog dec 2008.indd 1 16/12/08 11:43:46 Se vores brede udvalg af veltilrettelagte rundrejser med bus, fly og flodkrydstogtskibe på www.riisrejser.dk eller i vores 2 nye kataloger. Lyngby 45 28 02 80 Vejle 75 92 88 99 Lemvig 96 64 00 46

Vil du være ORGANDONOR? JA tag bare rub og stub JA jeg skal alligevel ikke bruge min krop, når jeg er død Om du siger ja eller nej til organdonation, er helt din egen beslutning. Og alle grunde er lige gode. Det vigtigste er, at du tager stilling ikke mindst for dine kæres skyld. De risikerer at stå med den svære beslutning, hvis du ikke har taget den selv. Sig ja. Sig nej. Frem for alt; tag stilling nu! Gør det i dag på www.tagstilling.nu Du kan sige ubetinget ja eller nej til organdonation. Du kan også give begrænset eller betinget tilladelse. På www.tagstilling.nu kan du registrere din holdning elektronisk, eller du kan bestille et donorkort. Og husk, du kan altid ændre din registrering senere. Transplantationsgruppen og Sundhedsstyrelsen kampagnetelefon 25 57 21 05.