Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af

Pilgrimsløbet i Rom

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della Porta lavede facaden, som senere er blevet restaureret. Volutfacaden er præget af tidlig barokstil og derfor menes kirken at være verdens første barokkirke, selvom den i virkeligheden er fra senrenæssancen. Facaden er inddelt af korintiske pilastresøjler og nicher. Den er tydeligt opdelt i to etager, af et bredt bjælkeværk. Volutterne i facadens sider skal lede folk ind i kirken, og illustrerer samtidig opfarelsen til Himmeriget. Facaden har senere givet inspiration til mange barokkirker i det 16. og 17. århunderede.

Kirkens hovedskib er overvældende og prydes af guld- og marmordekorationer samt malerier. Overalt i kirken ses indskriften IHS som er Jesus monogram. IHS står for Iesu Hombre Salvador, Hvilket betyder Jesus frelser alle. Kirkens hvælvede loft er udsmykket af Baciccia og fore-stiller Jesu triumf - et blik ind i himlen. I den inderste kreds er de små børn, som regnes for de mest uskyldige og rene. Billedet sprænger sin ramme, og går i ét med marmorskulpturene. I venstre tværskib ligger jesuit-ordenens stifter San Ignatius begravet, og der er over hans grav opført et alter med en sølvstatue af ham. Alteret er tegnet af jesuitpræsten Andrea Pozzo, og er udsmykket med marmor og guldbelagt bronze.

Santa Maria Maggiore Santa Maria Maggiore også kendt som Den store Mariakirke, ( Basilica Liberiana) og er den største kirke, som er viet til Jomfru Maria i Rom. I år 352 besluttede et ældre velhavende ægtepar, at de ville give alle deres ejendomme til Jomfru Maria, og de bad hende om anvisning på, hvorledes hun ønskede pengene brugt. Om natten fortalte Jomfru Maria dem i drømme om at bygge en kirke, hvor der faldt sne i løbet af natten. Om morgenen den 5. august (august er almindeligvis årets varmeste måned) fik de meddelelse om, at det havde sneet på Esquiline højen, derfor blev kirken bygget der. Hvert år den 5. august fejres Snemiraklet med et særlig messe, hvor tusindvis af kronblade kastes ud fra tagene for at skabe en illusion om sne.

Basilika Kirken blev grundlagt år 432. Kirken blev restaureret, næsten fuldstændigt genopbygget, af Pave Sixtus 3. Men blev beskadiget ved et jordskælv i 1348 og derefter igen restaureret nogle år senere. Det romanske klokketårn er fra 1200-tallet, mens den senbarokke facade er tilbygget 1743-5. Kirken er en treskibet basilika med et fladt renæssancekassetteloft fra 1498, belagt med guld, men dog højere end de to sideskibe. Kirkerummet er smykket af betydelige oldkristne mosaikker fra 400-tallet. med motiver fra Det Gamle og Det Nye Testamente; mosaikkerne i apsis er fra 1200-tallet. Gulvet er lavet af mamor fra 1100-tallet.

San Ignazio di Loyola

San Ignazio di Loyola er Roms mest overdådige barokkirke. Den er opført til minde om Jesuiterordenens stifter Ignazio Loyola. Kirken blev opført i 1626-1650 under bygmesteren, matematikeren og jesuiterpræsten Orazio Grassi. Kuplen er skabt af Jesuittermaleren Andrea Pozzo, han har anvendt illusion og perspektivteknik og skabt et synsbedrag, som får kuplen til at fremstå ægte, selvom den i virkeligheden ikke eksisterer. Loftet er også prydet af illusion, bestående i et enormt maleri, som forestiller San Ignatius modtagelse i himlen. Under dette ses er de fire verdensdele malet, hvilket illustrerer kristendommens magt i verden. Yderligere visuelle illusioner kan opleves i det store maleri over indgangen til hovedskibet. Kirkens facade er i barok-stil med en volutgavl som Il Gesú.

San Giovanni di Laterano

San Giovanni di Laterano (Laterankirken) blev første gang bygget under kejser Konstantin, men en omtumlet rejse gør til at domkirken som vi kende den i dag, skyldes en genopbyggelse i 1650. Senere modifikationer er dog tilføjet i det 19. årh. Kirken er desuden en af Roms patriarkalske kirker. Dette gengives i indskriften på facaden: SACROSANCTA LATERAN- ENSIS ECCLESIA OMNIUM URBIS ET ORBIS ECCLESIARUM MATER ET CAPUT, Den allerhelligste Laterankirken, mor og hoved for alle kirker i byen og verden. Laterankirken har en klassisk facade, med korinthiske søjler, opløftet på podier. Det er værd at bemærke at Laterankirken kan klappes sammen på midten, et typisk træk for klassisk romersk arkitektur. Øverst oppe troner Jesus(midten) sammen med sine 12 apostle. I kirkens grundplan kan ses et kors, et typisk træk for romerske basilikaer. Midterskibet adskilles af vægge med bueåbninger. Imellem hver bueåbning står en statue, igen de 12 apostle. Klassisk forgyldt kassetteloft. Den smukke apsis overskygges næsten, af et overpyntet alter fra barokken. Også orglet er fra barokken. Idet kirken blev færdigbygget i barokken, bærer enkelte dele af dens indre, elementer fra barokken.