MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Regnskabsanalyse 2008 Jonathan Kahlke Jan V. Hansen Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk
Side 1
Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Udvikling i forsikringsbranchen 2008 5 Resultatopgørelsen og balancen 2007-8 5 Udvikling i nøgletal i forsikringsbranchen til belysning af indtjening 7 Udvikling i præmieindtægter og erstatningsudgifter på brancheniveau 10 3. Hvordan påvirkes forsikringsbranchen af en lavkonjunktur? 14 Fremskrivning af præmieindtægter og erstatninger 2009-2010 14 Fortolkning af resultater 16 4. Datagrundlag 18 Side 2
Side 3
1. Indledning og sammenfatning Denne analyserapport belyser forsikringsbranchens ske resultat og balance i 2008, jf. afsnit 4 for en beskrivelse af datagrundlaget. Herudover er der fokus på den generelle ske udviklings betydning for selskabernes præmier og erstatninger i et historisk perspektiv. Dette er udgangspunktet for en diskussion af, hvordan den ske afmatning i år og næste år kan forventes at påvirke præmier og erstatninger. Hovedresultaterne er: Bruttopræmierne i sektoren steg med 4,2 pct., når der tages højde for, at et selskab udgik af statistikken. Korrigeres der ikke for dette, var væksten blot 0,3 pct. Trods væksten i bruttopræmieindtægterne faldt præmierne til motorforsikring blandt andet som følge af den ske afmatning og lavere bilsalg. Forsikringsselskaberne er fortsat i stand til at tjene penge på deres kerneforretning, idet forsikringsdriften gav et overskud på 5 mia. kr. Stigende erstatningsudgifter gjorde dog, at dette resultat var 1,7 mia. kr. lavere end i 2007 og 2006. De øgede erstatninger er ligeledes baggrunden for, at combined ratio steg fra 90,3 til 92,6. Investeringsafkastet endte på -1,6 mia. kr., hvilket er en forværring på 9,4 mia. kr. i forhold til 2007. Resultatet efter skat blev -1,5 mia. kr., hvilket for første gangs siden 2002 resulterede i en negativ forrentning af egenkapitalen, jf. figur 1. Figur 1 Egenkapitalens forrentning i forsikringsbranchen og markedsmæssige byerhverv 1999-2008 Pct. 25 20 15 10 5 0-5 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Egenkapitalforrentning skadesforsikring År Egenkapitalforrentning markedsmæssig byerhverv Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Der foreligger endnu ikke tal for markedsmæssige byerhverv for årene 2007-2008. Kilde:, Finanstilsynet og Danmarks Statistik. Siden 1999 er egenkapitalen i forsikringsbranchen blevet forrentet lavere end egenkapitalen i markedsmæssige byerhverv, jf. Figur 1. Det er en indikator for, at konkurrencen i forsikringsbranchen er effektiv. På sigt er det imidlertid nødvendigt, at branchen tjener penge for at kunne tiltrække kapital. Side 4
Præmieindtægterne på lang sigt afhænger af værdien af det forsikrede samt de ske muligheder for at forsikre sig. Det viser den statistiske analyse på historiske data for perioden 1983-2007. Eksempelvis påvirker værdien af boligformuen præmieindtægterne til privatforsikring positivt, mens lønsummen påvirker præmieindtægterne til personulykkesforsikring positivt. Erstatningerne afhænger på lang sigt ligeledes af værdien af det forsikrede, hvilket ikke er overraskende. Desuden medfører stigende ledighed og et øget antal konkurser stigende erstatningsudgifter på en række områder 1. Effekten er ikke stor, men den er statistisk helt klar. Der er forskellige fortolkninger af denne effekt. En mulighed er, at når der er krise og pres på en bliver der begået mere berigelseskriminalitet. En anden tolkning er, at presset på husholdningernes og virksomhedernes resulterer i øget forsikringssvindel. Endelig kan det ikke udelukkes, at tilbøjeligheden til at anmelde en forsikringsskade er højere, når der er sk krise. Den statistiske analyse giver ikke grundlag for at afgøre, hvilken fortolkning der har mest for sig og de forskellige fortolkninger udelukker ikke hinanden. Med baggrund i analysen vurderer, at lavkonjunkturen i 2009 og 2010 særskilt vil reducere væksten i de samlede præmieindtægter med 3-4 pct. point hvert af årene i forhold til en normalkonjunktur. Dette skal sammenholdes med en vækst i de samlede præmieindtægter på ca. 5 pct. om året i de senere år. Udviklingen i præmieindtægterne på de enkelte forsikringsområder er sværere at forudse, men det må ventes, at navnlig motorforsikring rammes hårdt af den ske afmatning. 2. Udvikling i forsikringsbranchen 2008 2.1. Resultatopgørelsen og balancen 2007-8 Den finansielle krise, der med konkursen af Lehman Brothers i efteråret 2008 for alvor ramte den globale, betød på mange måder et turbulent år for dansk i almindelighed og den finansielle sektor i særdeleshed. Den del af forsikringsselskabernes indtjening, der stammer fra investeringsafkast, er direkte berørt af den finansielle krise. Tabel 1 viser den samlede resultatopgørelse for selskaber under dansk tilsyn i 2007 og 2008. Bruttopræmierne viste en relativt begrænset vækst i 2008 på 0,3 pct. Årsagen hertil er imidlertid, at et selskab, IHI international, ikke længere er under danske tilsyn og derfor indgår i summen for 2007, men ikke for 2008. Ser man bort fra dette selskab, har væksten i bruttopræmierne været på 4,2 pct. i 2008. Dette er væsentlig mindre end de knap 19 pct., som præmierne steg i 2007. Den høje stigningstakt i 2007 opstod imidlertid hovedsageligt som følge af Trygs filialisering af det norske forsikringsselskab Vesta Forsikring - dvs. at Vesta Forsikring AS i Norge omdannedes til filial af Tryg Forsikring A/S i Danmark og 1 Disse områder er personulykke-, motor- og erhvervsforsikring. Side 5
dermed kom under dansk tilsyn. Derfor er en direkte sammenligning af ændringen i disse år vanskelig at fortolke. I stedet kan man sammenligne med den årlige stigning i perioden 2003-2006. I denne periode steg bruttopræmierne med 5,1 pct. om året i gennemsnit, og derfor er konklusionen, at 2008 ikke skilte sig ud mht. væksten i præmieindtægterne. 2008 viser væsentlige stigninger i erstatningsudgifterne fra 36,1 til 41,1 mia. kr. Da investeringsafkastet for forsikringsselskaberne samtidig viste et underskud på 1,6 mia. kr. mod et overskud på 7,8 mia. kr. i 2007, betyder det, sammenholdt med den moderate stigning i præmierne, at branchen opnåede et negativt resultat i 2008 på 1,5 mia.kr. Det forsikringstekniske resultat viser dog, trods et fald på 1,7 mia. kr., at forsikringsselskaberne fortsat tjener penge på deres kerneforretning. Tabel 1 Uddrag af resultatopgørelsen for forsikringsselskaberne i 2007 og 2008 2007 2008 Ændring fra 2007 til 2008 ---------------Mio. kr.--------------- Bruttopræmier 54.159 54.299 140 Bruttopræmier f.e.r. 49.378 51.301 1.923 Forsikringsteknisk rente 1.652 1.564-88 Udbetalte erstatninger 36.104 41.094 4.990 Erstatningsudgifter f.e.r. 34.933 38.101 3.168 Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. 8.839 9.190 351 Forsikringsteknisk resultat 6.728 4.992-1.737 Investeringsafkast 7.832-1.597-9.429 Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser 2-3.604-3.868-264 Resultat før skat 10.991-568 -11.559 Skat -2.311-883 1.428 Resultat efter skat 8.680-1.452-10.132 Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Omkostninger og erstatninger er opgjort med positivt fortegn. Kilde: og Finanstilsynet. Tabel 2 viser udviklingen på aktivsiden af balancen for forsikringsbranchen. Tabellen viser store fald i de samlede aktiver, som navnlig skyldes nedgang i posten "finansielle investeringsaktiver", der dækker størstedelen af selskabernes investeringsaktivitet. 2 Se bekendtgørelse nr. 1310 af 16.12.2008 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 36, stk. 1-3 for en forklaring af sammenhængen mellem den forsikringstekniske rente og forrentning af forsikringsmæssige hensættelser. Side 6
Tabel 2 Udvalgte aktiver for forsikringsselskaberne i 2007 og 2008 2007 2008 --------------- Mio. kr. --------------- Finansielle investeringsaktiver 105.351 97.854 heraf - Kapitalandele - Obligationer 8.366 2.875 83.575 83.259 Aktiver i alt 161.628 150.960 Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Passivsiden af regnskabet viser værdien af et selskabs forpligtelser samt egenkapitalen. Tabel 3 viser, at faldet i balancesummen i tabel 2 som følge af tab på investeringsaktiver især modsvares af et fald i egenkapitalen. Det utilfredsstillende resultat i 2008 er derfor i høj grad båret af selskabernes egenkapital. Tabel 3 Udvalgte passiver for forsikringsselskaberne i 2007 og 2008 mio. kr. 2007 2008 --------------- Mio. kr. --------------- Egenkapital 66.178 58.236 Hensættelser til investeringsog forsikringskontrakter Gæld Passiver i alt 80.317 77.215 11.464 11.444 161.628 150.960 Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. 2.2. Udvikling i nøgletal i forsikringsbranchen til belysning af indtjening Et hyppigt anvendt mål til at vurdere et forsikringsselskabs indtjening på forsikringsforretningen er combined ratio. Størrelsen indgår som et af nøgletallene i forsikringsselskabernes regnskaber og er i korte træk forholdet mellem selskabets forsikringsmæssige omkostninger og indtjening, dvs.: 100 æ En combined ratio på over 100 indikerer som udgangspunkt 3, at selskabet taber penge på forsikringsforretningen, idet erstatninger og driftsomkostninger over- 3 Da præmierne som udgangspunkt er forudbetalte, mens erstatningerne ofte kommer løbende i året, vil forrentningen af præmierne kunne gøre, at et selskab kan tjene penge på forsikringsforretningen trods en Combined Ratio på over 100. Side 7
stiger præmieindtægterne, mens en combined ratio på under 100 angiver, at selskabet tjener penge på forsikringsforretningen. Det skal bemærkes, at et selskab kan have en combined ratio under 100 og alligevel forrente sin egenkapital utilfredsstillende. Combined ratio kan af flere årsager svinge over tid. Enkelte år med dårligt vejr eller katastrofer kan føre til store tab på forsikringsforretningen, hvilket skal tjenes ind gennem højere præmier over de følgende år. Dette vil udmønte sig i, at combined ratio stiger i år med store erstatninger og falder tilbage i de efterfølgende år. Ændrede konkurrenceforhold kan også påvirke combined ratio. Combined Ratio kan splittes op i to delkomponenter, bruttoerstatningsprocenten og bruttoomkostningsprocenten, der bliver defineret således: 100 æ 100 æ Disse størrelser gør det muligt at vurdere, om ændringer i combined ratio er forårsaget af ændrede erstatninger, omkostninger eller bruttopræmier. Bemærk, at bruttoerstatningsprocenten normalt vil være den mest volatile af de to størrelser som følge af enkelte års storskader. Figur 2 viser udviklingen i combined ratio og de to delkomponenter bruttoerstatningsprocent og bruttoomkostningsprocent. Figur 2 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen 1994-2008 Pct. 125 100 75 50 25 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Bruttoerstatningsprocent Bruttoomkostningsprocent År Combined ratio Nulprofit Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Figur 1 viser, at combined ratio generelt har været faldende over de seneste 15 år, dog afbrudt af en stigning i 1999 som følge af december-stormen og svage stigninger i 2007-08. Stigningen i 2008 skyldes, jf. tabel 1, at erstatningsomkostningerne steg i væsentligt i 2008, mens præmierne var næsten uændrede. Side 8
Omkostningsprocenten er faldet væsentligt i perioden, hvilket skyldes, at præmierne har været stigende i perioden samtidig med, at omkostningerne kun har været svagt stigende som følge af stram omkostningsstyring. Figuren viser desuden, at combined ratio i en lang periode før 2003 lå over 100, dvs. selskaberne mistede samlet set penge på forsikringsdriften, når man ser bort fra forrentningen af de forudbetalte præmier. Det er af flere årsager ikke holdbart for et selskab at have en høj combined ratio i længden. Først og fremmest kan selskaberne ikke altid forvente en positiv forrentning af reserverne. Desuden vil en høj combined ratio i længere tid medføre en dårlig egenkapitalforrentning, hvilket vil gøre det umuligt for virksomheden at tiltrække kapital og dermed udvikle sig. Et andet nøgletal, der er relevant for forsikringsselskabernes fortjeneste, er egenkapitalforrentningen. Figur 2 viser egenkapitalforrentningen i forsikringsbranchen og som sammenligning for markedsmæssige byerhverv. Figur 3 Egenkapitalens forrentning i forsikringsbranchen og markedsmæssige byerhverv 1999-2008 Pct. 25 20 15 10 5 0-5 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Egenkapitalforrentning skadesforsikring År Egenkapitalforrentning markedsmæssig byerhverv Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau jf. afsnit 4. Der foreligger endnu ikke tal for markedsmæssige byerhverv for årene 2007-2008. Kilde:, Finanstilsynet og Danmarks Statistik. Figur 2 viser, at selvom combined ratio har ligget under 100 siden 2003, har egenkapitalens forrentning i forsikringsbranchen ligget under forrentningen i markedsmæssige byerhverv i alle år på nær 2006. Der foreligger endnu ikke sammenlignelige data for markedsmæssige byerhverv i 2007 og 2008, men i denne periode er forretningen i forsikringsbranchen faldet væsentligt. I 2008 har markedsmæssige byerhverv i hvert fald ikke en forrentning af egenkapitalen, der er negativ. Med baggrund i figur 2 kan det fastslås, at fortjenesten i forsikringsbranchen er presset sammenlignet med andre brancher. Dette er en indikator for, at konkurrencen er effektiv. På den lange bane skal forsikringsbranchen tjene lige så mange penge som andre erhverv for at kunne tiltrække kapital. Ellers kan branchen ikke udvikle sig og tilbyde kunderne de produkter og den service, som de efterspørger. Side 9
2.3. Udvikling i præmieindtægter og erstatningsudgifter på brancheniveau s statistik for kvartalsvise markedsandele giver et indblik i, hvordan selskabernes præmieindtægter fordeler sig på brancher. Denne statistik omfatter direkte dansk forretning, der ikke indeholder udenlandsk forretning og solgt genforsikringsdækning (indirekte forsikring) som præmieoplysningerne i tabel 1 gør. Tabel 4 viser udviklingen i bruttopræmieindtægter for direkte dansk forretning i 2007 og 2008. Tallene viser en stigning i præmieindtægterne på 3,9 pct. i perioden, hvilket kan sammenlignes med en gennemsnitlig årlig vækst i præmieindtægterne på 4,5 pct. 4 i perioden 1998-2007. Tabel 4 Bruttopræmieindtægter for direkte dansk forretning 2007 og 2008 2007 2008 ------- Mio. kr. ------- Vækst 2007-8 Direkte dansk forsikring i alt 43.553 45.239 3,9 pct. Heraf anden direkte forsikring 5 1.010 1.175 16,3 pct. Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Anden direkte forsikring dækker over direkte forsikring, som ikke er indeholdt i de fire hovedgrupper; erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Kilde: Erhvervsforsikring tegner sig for 32 pct. af præmieindtægterne, mens motorforsikring med 28 pct. tegner sig for en næsten ligeså stor andel af præmieindtægterne, jf. Figur 4. Personulykkesforsikring og privatforsikring står for hhv. 18 pct. og 19 pct. af præmieindtægterne i 2008. 4 Jf. Finanstilsynet. 5 Anden direkte forsikring dækker direkte forsikring, som ikke er indeholdt i de fire hovedgrupper; erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Side 10
Figur 4 Bruttopræmieindtægter fordelt på hovedbrancher i 2008 3% 28% 32% Erhvervsforsikring Privatforsikring Personulykkeforsikring Motorkøretøjsforsikring 18% 19% Anden direkte forsikring Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Anden direkte forsikring dækker direkte forsikring, som ikke er indeholdt i de fire hovedgrupper: erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Kilde:. Stigningen i præmieindtægterne på 3,9 pct. var hovedsageligt drevet af stigning i præmieindtægterne for personulykkesforsikring. Præmieindtægterne på personulykkesforsikringsområdet steg med 12,6 pct. til 8.038 mio. kr., jf. Tabel 5. Tabel 5 Bruttopræmieindtægter for privatforsikring og personulykkesforsikring 2007 og 2008 2007 2008 ------- Mio. kr. ------- Vækst 2007-8 Brand og løsøre (privat) 7.985 8.332 4,3 pct. Ejerskifteforsikring 382 397 3,9 pct. Privatforsikring i alt 8.367 8.729 4,3 pct. Syge- og ulykkesforsikring 7.136 8.038 12,6 pct. Personulykkesforsikring i alt 7.136 8.038 12,6 pct. Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Kilde:. Erhvervsforsikring havde en stigning i præmieindtægterne på 2,9 pct., jf. Tabel 6. Væksten i erhvervsforsikringsbranchen var hovedsageligt drevet af vækst i den største delbranche, brand- og løsøreforsikring, som steg med 2,7 pct. fra 2007 til 2008. Side 11
Tabel 6 Bruttopræmieindtægter for erhvervsforsikring 2007 og 2008 2007 2008 ------- Mio. kr.------ Vækst 2007-8 Arbejdsskadeforsikring 4.093 4.196 2,5 pct. Sø-, luft- og transportforsikring 919 957 4,1 pct. Ansvarsforsikring (erhverv) 1.588 1.662 4,7 pct. Brand- og løsøreforsikring (erhverv) 7.493 7.692 2,7 pct. Erhvervsforsikring i alt 14.092 14.507 2,9 pct. Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Kilde:. Den eneste hovedbranche, der oplevede et fald i præmieindtægterne i 2008, var motorkøretøjsforsikring, hvor præmieindtægterne faldt med 1,2 pct. Faldet skyldes, at nogle selskaber har sænket priserne på motorforsikringer, men også i høj grad, at bilsalget faldt med 16 pct. i 2008. Tabel 7 Bruttopræmieindtægter for motorkøretøjsforsikring 2007 og 2008 2007 2008 ------- Mio. kr. ------- Vækst 2007-8 Motorkøretøjsforsikring (Ansvar) Motorkøretøjsforsikring (Kasko) Motorkøretøjsforsikring i alt 5.437 5.218-4,0 pct. 7.510 7.571 0,8 pct. 12.947 12.789-1,2 pct. Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til og omfatter 95 pct. af det danske marked. Kilde:. Præmieindtægternes udvikling kan imidlertid ikke stå for sig selv. Det er også nødvendigt at se på, hvordan disse forholder sig til erstatningerne. Figur 5 viser bruttoerstatningsprocenter fordelt på hovedbrancherne erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Figuren viser, at der er væsentlige forskelle mellem den andel af branchernes præmieindtægter, der går til erstatninger. Side 12
Figur 5 Bruttoerstatningsprocenter fordelt på hovedbrancher i 2008 Pct. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Erhvervsforsikring Personulykkesforsikring Privatforsikring Motorkøretøjsforsikring Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde:. Forskellene i erstatningsprocenter skal fortolkes med varsomhed. Der kan være relativt store udsving i de enkelte branchers erstatninger over en årrække. Dette bekræftes af Figur 6, der viser udviklingen erstatningsprocenterne for de fire hovedbrancher i perioden 1998-2008. Erstatningsprocenterne giver heller ikke et dækkende billede af indtjeningen på de enkelte områder, fordi de samlede udgifter består af både erstatninger og driftsomkostninger. Der findes ikke regnskabstal for driftsomkostninger fordelt på hovedbrancher. Figur 6 viser desuden, at den stigende omkostningsprocent, som vist i figur 2, skyldes øgede erstatningsprocenter på privat-, personulykkes- og motorforsikringsområderne. På erhvervsforsikringsområdet er erstatningsprocenten faldet. Figur 1 viser desuden, at det er utilstrækkeligt at se på et enkelt års erstatninger, når man skal bedømme, om et selskab tjener eller taber penge på et forsikringsområde, idet erstatningerne svinger væsentligt over tid. Side 13
Figur 6 Erstatningsprocenter fordelt på hovedbrancher i perioden 1998-2008 Erstatningsprocent 150 125 100 75 50 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Erhvervsforsikring Privatforsikring År Personulykkesforsikring Motorkøretøjsforsikring Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. 3. Hvordan påvirkes forsikringsbranchen af en lavkonjunktur? 3.1. Lavkonjunkturens påvirkning af præmieindtægter og erstatninger 2009-2010 De seneste prognoser for den ske udvikling i Danmark i årene 2009-10 tyder på en kraftig opbremsning i den ske aktivitet og en betydelig stigning i ledigheden. Der er konsensus om negativ vækst i BNP i faste priser på ca. 3 pct. i 2009 efterfulgt af 0-vækst i 2010. Ledigheden stiger til over 200.000 i 2010. Dette afsnit forsøger ud fra historiske sammenhænge at belyse konsekvenserne af den forestående lavkonjunktur for forsikringspræmier og erstatninger opdelt på de fire hovedområder erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorforsikring. Det viser sig, at præmierne på erhvervsforsikringsområdet afhænger af produktionsværdien i private erhverv og værdien af erhvervsbygninger. Begge mål er indikatorer for værdien af det potentielt forsikringsbare og de ske muligheder for at forsikre. Tilsvarende viser det sig, at privatforsikringer afhænger af værdien af boliger og privatforbruget. Erstatninger afhænger af de samme forhold som præmierne. Jo større værdien af det forsikrede er, og jo større muligheden for at forsikre er, jo større må erstatningerne alt andet lige også blive. Imidlertid er der en "uforklaret del" af erstatningerne, som viser sig at afhænge af, hvor pressede erhvervslivets og husholdningernes er. For erhvervsforsikringer er anvendt antallet af konkurser som "pres-indikator", og for de andre områder er anvendt ledigheden. I figur 7 er den beskrevne mekanisme illustreret for motorforsikring. Figuren viser sammenhængen mellem ledigheden og den del af erstatningerne i motorforsikring, der ikke kan forklares med udviklingen i privatforbruget eller værdien af Side 14
bilbestanden. Det fremgår, at der er en tydelig sammenhæng, idet højere ledighed falder sammen med en højere uforklaret del af erstatningerne. Figur 7 Ledigheden og den uforklarede del af erstatningerne i motorforsikring Pct. 14 12 10 8 6 4 2 ln(1.000 kr.) 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Ledighedsprocent(venstre akse) Uforklaret del(højre akse) 0 År Anm.: Figuren viser ledigheden året før det nævnte år, dvs. med 1 års forsinkelse. Med den uforklarede del menes den del af erstatningerne, der ikke kan forklares med privatforbruget. Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Finanstilsynet og Danmarks Statistik. Der er forskellige mulige fortolkninger af, at variable, der måler presset på husholdninger og virksomheders, medfører øgede erstatninger på personulykke-, motor- og erhvervsforsikring. En mulighed er, at når der er krise og pres på en indikeret ved stigende ledighed og flere konkurser bliver der begået mere berigelseskriminalitet. En anden tolkning er, at presset på husholdningernes og virksomhedernes resulterer i øget forsikringssvindel. Endelig kan det ikke udelukkes, at tilbøjeligheden til at anmelde en forsikringsskade er højere, når der er sk krise. Denne tolkning forudsætter, at ikke alle skader anmeldes, når der er gode tider, fx pga. travlhed og god. 6 Den statistiske analyse giver ikke grundlag for at afgøre, hvilken fortolkning der har mest for sig og de forskellige fortolkninger udelukker ikke hinanden. Hvorom alting er, har den statistiske model for erstatningerne den egenskab, at erstatningsprocenten stiger i en lavkonjunktur. Med baggrund i analysen vurderer, at lavkonjunkturen i 2009 og 2010 særskilt vil reducere væksten i de samlede præmieindtægter med 3-4 pct. point hvert år i forhold til en normalkonjunktur. Dette kan sammenholdes med en vækst i de samlede præmieindtægter på ca. 5 pct. om året i de senere år. 6 En parallel findes i "take up"-raten for offentlige overførsler, fx boligydelse, hvor ikke alle, der er berettigede, søger om at modtage ydelsen. Det forekommer oplagt, at udnyttelsesgraden er højest for persongruppen med de laveste indkomster. Side 15
Udviklingen i præmieindtægterne på de enkelte forsikringsområder er sværere at forudse, men det må ventes, at navnlig motorforsikring rammes hårdt af den ske afmatning. 3.2. Fortolkning af resultater Med baggrund i regnskabsdata har samlet et datasæt for præmier og erstatninger opdelt på forsikringsområder for perioden 1983-2007. Datasættet indeholder desuden ske variable, der formodes at have indflydelse på præmieindtægter og erstatninger. Med udgangspunkt i dette historiske datasæt fastlægges statistiske modeller for erstatninger og præmier. Relationen for privat- og erhvervsforsikring indeholder variable, der tager højde for stormene i 1999 og 2005. Relationen for motorkøretøjsforsikring tager højde for en ændring af personansvarsloven i 2002. Tallene i tabel 8 viser de langsigtede sammenhænge mellem de forklarede og forklarende variabler. Hvis produktionsværdien (forklarende variabel) i de private erhverv øges med 1 pct., øges erhvervsforsikringserstatningerne (forklaret variabel) på lang sigt med 1,1 pct. Hvis antallet af konkurser øges med 1 pct., så øges erstatningerne med 0,33 pct. Præmierne påvirkes stort set på samme måde af en vækst i produktionsværdien som erstatningerne (1,13 over for 1,1). Værdien af erhvervsejendomme viser sig at ikke at påvirke erstatningerne (0). Værdien af boliger viser sig at være den eneste forklarende variable, der har signifikant indflydelse på præmieindtægterne på privatforsikringsområdet. Den positive sammenhæng er ikke overraskende, da en stor del af det forsikrede på privatforsikringsområdet netop er boliger i form af grundejer-, ejerskifte- og fritidshusforsikring. Desuden er der en oplagt sammenhæng mellem værdien af en bolig og værdien af indboet, som også forsikres gennem familieforsikringen. Privatforbruget har ikke indflydelse på præmierne til privatforsikring. Erstatningerne på privatforsikringsområdet afhænger ligeledes af værdien af boliger, og privatforbruget har heller ikke her indflydelse. Samvariation multikollinearitet 7 - mellem de forklarende variabler privatforbrug og værdien af boliger kan forklare, hvorfor privatforbruget ikke får indflydelse på præmierne. Både lønsum og privat forbrug viser sig at påvirke præmieindtægterne til personulykkesforsikring positivt. Personulykkesforsikring indeholder produkter inden for sundhedsforsikring, ulykkesforsikring og erhvervsudygtighedsforsikring. Præmier for disse produkter vil afhænge positivt af lønsummen, da værdien af det forsikrede er større. Privatforbruget er en indikator for familiernes ske mulighed for at tegne en personulykkesforsikring. Erstatningerne på personulykkesforsikring afhænger ikke af lønsummen, men er til gengæld påvirket af privat forbruget. Igen kan samvariation mellem de forklarende variabler være årsag hertil. Øget ledighed viser sig at øge erstatningerne. Som sagt er tolkningen heraf ikke entydig. 7 Multikollinearitert mellem forklarende variabler betyder, at den samlede effekt af variablerne er præcist bestemt, men effekten af de enkelte variabler er upræcist bestemt. Side 16
Tabel 8 Parameterestimater for langsigtssammenhænge Præmier Erstatninger Erhvervsforsikring Produktion i de private erhverv 1,13 1,10 Konkurser - 0,33 Værdien af erhvervsejendomme 0 0 Privatforsikring Værdien af boliger 1,19 1,43 Privatforbrug 0 0 Personulykkesforsikring Lønsum 0,89 0 Privat forbrug 1,23 2,72 Ledighed i pct. - 0,06 Motorforsikring Privat forbrug 1,44 1,05 Ledighed i pct. - 0,02 Værdien af bilbestanden 0 0,13 Anm.: Alle monetære variabler er opgjort i løbende priser. Alle variable undtagen ledighedsprocenten er transformerede med den naturlige logaritme, hvorved de kan tolkes som elasticiteter. En "-" angiver, at variablen ikke er inkluderet i modellen, mens et "0" angiver, at parameterestimatet ikke er signifikant og derfor ikke indgår. Relationen for privatog erhvervsforsikring indeholder dummyer for stormene i 1999 og 2005. Relationen for motorkøretøjsforsikring indeholder en dummy, der repræsenterer en ændring af personansvarsloven i 2002. Kilde: samt Danmarks Statistik. Præmierne til motorforsikring viser sig på lang sigt kun at afhænge af privatforbruget. Værdien af bilbestanden har ikke nogen indflydelse på præmierne, hvilket sandsynligvis skyldes samvariation mellem privatforbrug og bilbestanden. Denne effekt skyldes sandsynligvis, at parameteren for privatforbruget fanger hele effekten af, at folk køber nye og flere biler. Når privatforbruget stiger med 1 pct., stiger præmierne til motorforsikring 1,44 pct. På erstatningssiden har privatforbruget en noget mindre indflydelse, da koefficienten kun ligger lige over 1. Til gengæld har værdien af bilbestanden en signifikant indflydelse på erstatningsniveauet. Ledigheden har en positiv effekt på erstatningerne på lang sigt. Med baggrund i ovenstående vurderes lavkonjunkturens påvirkning af de samlede præmieindtægter i de næste to år. På lang sigt slår ændringer i det forsikredes værdi og muligheden for at købe forsikringer ud i ændrede præmier. I en Side 17
tidshorisont frem mod 2010, hvor konjunkturafmatningen ikke når at slå helt igennem på præmierne, er gennemslaget mindre. vurderer, at lavkonjunkturen særskilt vil reducere væksten i de samlede præmieindtægter med 3-4 pct. point om året i 2009-10 i forhold til en normalkonjunktur. I de seneste år er de samlede præmieindtægter steget med ca. 5 pct. om året. 8 Præmieindtægterne fordelt på områder er sværere at forudsige. Det er dog sandsynligt, at præmierne til motorforsikring vil blive ramt væsentligt hårdere end de øvrige områder. Området er historisk meget konjunkturfølsomt. Bilsalget er stagneret, og motorforsikringspræmierne faldt samlet allerede i 2008. Erstatningsudgifterne vil ligeledes være svære at forudsige, da fx store storme kan have stor indflydelse på erstatningerne i enkelt år. Det formodes dog, at den reducerede aktivitet vil medføre færre erstatninger på motorforsikringsområdet. Det skal dog bemærkes, at privatforbrugets effekt på erstatningerne var væsentligt mindre end effekten på bruttopræmieindtægterne, hvilket skyldes at bruttopræmierne varierer med antallet af solgte biler, hvilket fanges af udviklingen i privatforbruget. 4. Datagrundlag Data fra denne rapport kommer hovedsageligt fra s regnskabsdatabase. Databasen består af regnskabsoplysninger indberettet af Forsikring & Pensions medlemmer og dækker godt 90 pct. af markedet i 2008. Tallene er opregnet med 2007-vægte, således at de dækker hele branchen. Finanstilsynet forventes at offentliggøre deres markedsrapport i starten af juni 2009. Denne markedsrapport er baseret på indberetning fra 100 pct. af det danske marked. Rapporten kan efter offentliggørelsen findes på: http://www.ftnet.dk/sw1253.asp Desuden benyttes data fra s kvartalsvise markedsandelsstatistik til at belyse udviklingen i præmieindtægterne fordelt på forsikringsområder. Denne statistik dækker ca. 95 pct. af markedet. Analysen af lavkonjunkturers indflydelse på forsikringsområdet er baseret på Finanstilsynets data tilbage til 1983. De øvrige variable i analysen kommer fra Danmarks Statistik. Finanstilsynets tal benyttes desuden til sammenligning og vurdering af branchens udvikling. Danmarks Statistiks tal benyttes til generel sammenligning, herunder egenkapitalforrentning samt løn- og prisudvikling. 8 2003-2006, 2007 er udtaget grundet ekstraordinær aktivitet. Side 18