Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse

Relaterede dokumenter
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv transport

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn

CBA i DK Hvad sker der egentligt?

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Transportministeriet. Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Slutrapport. Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9B: Samfundsøkonomiske beregningsresultater

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomisk analyse på transportområdet v/departementschef Jacob Heinsen og kontorchef Tine Lund Jensen

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume Metode og forudsætninger Resultater Følsomhed 6.

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

Intern Q&A dansk 2015

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

Samfundsøkonomisk evaluering af ABC

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen

Anbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS

MARTS 2018 ALSFYN SEKRETARIATET TRAFIKALE OG SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER AF EN TREDJE FORBINDELSE MELLEM FYN OG JYLLAND

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur

Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

Rammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual

SELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE

Trafikplan for jernbanen Trafikdage den 26. august 2008

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Mogens Fosgerau Ismir Mulalic Ninette Pilegaard

Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen

Samfundsøkonomisk vurdering af trafikledelse. Opstilling af metoderamme og centrale beregningsforudsætninger

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

TERESA Transport og Bygningsministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse

Samfundsøkonomien ved en fast forbindelse mellem Als og Fyn

Miljø og sundhed NOTAT

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER ALTERNATIVE VÆKSTRATER INCENTIVE PARTNERS

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

Opdateret version af TERESA

Kom sund frem! 25. maj 2016

Bæredygtige Transporter

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.

SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning. 1.1 Baggrund

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

A: Offentlig høring via Københavns Kommunes Bliv Hørt-portal fra d I alt indkom 210 høringssvar, som nedenfor kort opsummeres.

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Improsa-resultater Cases med cyklistuheld

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Effekt på ejendomsværdierne (mio. kr. ekskl. skatteeffekt) Effekt på beskæftigelsen (fald i antal fuldtidsbeskæftigede)

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi Tilgang 2

Motivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen

Cost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice

CEPOS Notat: Letbanen er en dårlig investering også når man medregner sideeffekter og ændrede forudsætninger Af Jonas Herby ( )

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Cykel klima test. Benchmarking. supported by

Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

TERESA 5.0. Dokumentationsnotat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Bilag 2, Frederikssundsruten

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

Transkript:

Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse

BAGGRUND FOR PROJEKTET Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune (TMF) har bedt Realise ApS om at foretage en indledende analyse af det samfundsøkonomiske potentiale ved fodgængertrafik. Formålet med undersøgelsen er, med afsæt i eksisterende viden, at udarbejde samfundsøkonomiske nøgletal for fodgængere. Metoden skal følge de generelle samfundsøkonomiske principper, således at nøgletallene kan indarbejdes til brug i TERESA (Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse for transportområdet). TMF ønsker udarbejdet nøgletal for: Samfundsøkonomiske gevinster ved den nuværende gangtrafik. Samfundsøkonomiske gevinster ved øget fysisk aktivitet/aktiv transport til fods. Samfundsøkonomiske gevinster ved en ekstra km til fods overflyttet fra bil.

Afgrænsning Projektet afgrænser sig fra: Myldretid Erhvervs- og fritidsrejser Der tages udgangspunkt i gennemsnitlige rejsetider. Hastigheder: Gang: 6 km/t Cykling: 16 km/t Bil: 50 km/t og 30 km/t

Sundhedseffekten og driftsomkostninger Fodgænger er en vægtbelastende motionsform og der forbrændes derfor et højere antal kalorier ved at gå frem for at cykle. Norske studier viser, at forholdet mellem cykling og gang er i den lave ende af 1,2. Dvs. at sundhedseffekten af at gå 1 km er 1,2 gange højere end ved at cykle. Hastigheden hvorved fodgængere transporterer sig er meget lav i det norske studie. Ved en højere hastighed, antages der også et højere ydelsesniveau og derfor et højere forhold mellem cyklist og fodgænger. Endvidere antager det norske studie en højere cykelhastighed end danske studier. Dette er ligeledes med til at øge spændet mellem gang og cykling. Danske studier viser et forhold på 3 imellem cykling og gang i modsætning til 1,2 i Norge. De fleste studier peger i retningen af et forhold på 2. Hvilket er dette forhold rapporten arbejder efter. Driftsomkostningerne er reduceret med 75 % i forhold til cykling. En total fjernelse var på tale, men dette ville virke urealistisk. Der er derfor antaget en reduktion på 75 % i forhold til cykling.

Uheld Uheld i TERESA Uheld er en eksternalitet under eksterne effekter. Trafikkens eksterne effekter (eksternaliteter) udgør de konsekvenser for samfundet, som den enkelte trafikant eller passager ikke tager hensyn til i valget af transport. Uheld kan regnes på 2 måder: Pr. kørte kilometer. Konkret sikkerhedsvurdering på et afgrænset område. Nøgletal: Uheld på det eksterne niveau mellem cykling og gang giver ikke anledning ændring af nøgletal. Cyklister og fodgængere er begge bløde trafikanter. Der findes på nuværende tidspunkt ikke belæg for kvalitativt eller kvantitativt at ændre på forholdet de to transportformer imellem.

Cykling

Fodgænger

Problematikker ved den nuværende situation Uheld er ikke værdisat under private omkostninger. Risikoen for uheld vil påvirke valget af rute eller transportform. Ved snevejr vil risikoen for uheld for cyklister stige i en grad, hvor der foretages et skifte af transportform til gang eller bil. Stærkt befærdede veje, som skal krydses, kan medvirke til en ruteændring. Konsekvensen kan være, at projekter uretmæssigt forkastes på grund af en dårlig samfundsøkonomi. Uheld har, som sundhed, en påvirkning af dit valg. Spørgsmålet er, hvordan det værdisættes?

Negativt fortegn = Gevinst Cykling (16 km/t) Fodgænger (6 km/t) Bil (50 km/t) Bil (30 km/t) Drifts- og vedligeholdelseseffekter: - - 0,01 0,01 Driftsomkostninger, vejinfrastruktur - - 0,01 0,01 Brugereffekter: -1,15 0,78 5,29 6,50 Tidsgevinster 5,65 15,07 2,21 3,41 Kørselsomkostninger 0,39 0,10 3,08 3,08 Interne sundhedseffekter -7,19-14,38 - - Eksterne effekter: 1,13 1,13 0,46 0,46 Uheld 1,13 1,13 0,32 0,32 Støj - - 0,08 0,08 Luftforurening - - 0,05 0,05 Klima (CO2) - - 0,01 0,01 Øvrige konsekvenser: -4,78-9,45-0,47-0,35 Afgiftskonsekvenser -0,68-1,55-0,91-0,91 Eksterne sundhedseffekter, cykel -3,55-7,11 - - Arbejdsudbudsforvridning -0,42-0,87-0,09-0,09 Arbejdsudbudsgevinst -0,12 0,08 0,53 0,65 Total -4,80-7,54 5,28 6,62

Positivt fortegn = Gevinst Drifts- og vedligeholdelseseffekter: Driftsomkostninger, vejinfrastruktur Brugereffekter: Tidsgevinster Kørselsomkostninger Interne sundhedseffekter Eksterne effekter: Uheld Støj Luftforurening Klima (CO2) Øvrige konsekvenser: Afgiftskonsekvenser Eksterne sundhedseffekter, cykel Arbejdsudbudsforvridning Arbejdsudbudsgevinst Total Fra bil (50 km/t) til cykel Fra bil (50 km/t) til fodgænger Fra cykel til fodgænger 0,01 0,01-0,01 0,01-6,44 4,51-1,94-3,45-12,87-9,42 2,70 2,99 0,29 7,19 14,38 7,19-0,66-0,66 - -0,80-0,80-0,08 0,08-0,05 0,05-0,01 0,01-4,31 8,98 4,67-0,23 0,64 0,87 3,55 7,11 3,55 0,33 0,78 0,44 0,64 0,45-0,19 10,09 12,82 2,73

Tak for ordet Martin Elmegaard Mortensen Realise ApS Mobil: 2256 5661 E-mail: martin@realise-aps.dk