øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 2 kølbådssejlads Sejlerbogen
Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto: Magne Klann Bagsidefoto (Jesper Bank): Richard Walch LAYOUT Grafikhuset, Inger Chamilla Schäffer Bogen er sat med Klavika E bog 2013 Sektion 2 Kølbådssejlads ISBN 978-87-994808-4-5 Sådan bruger du Sejlerbogen Sejlerbogen er bygget op som en bog du kan shoppe i. Her kan du spadsere rundt på siderne og kigge efter det du mangler eller det du har lyst til. Eftersom bogen favner meget bredt, har vi forsøgt at adskille det enkle og grundlæggende, som henvender sig til begyndere fra det lidt mere krævende, som henvender sig til erfarne sejlere. Need to know og Nice to know Af samme årsag har vi forsøgt at samle det man skal vide først ( need to know ). Senere i kapitlet har vi suppleret med stof som også er vigtigt, men som man godt kan sejle uden at have kendskab til ( nice to know ). Typisk vil du altså finde det mest enkle og centrale først, og krydderiet - muligheden for at optimere og forbedre, senere. Det har ikke været praktisk muligt at gennemføre princippet gennem alle kapitlerne, men det er oftest den struktur du finder. Skal være en fornøjelse Vi har også arbejdet meget med det grafiske udtryk. Hvert kapitel har sin egen farve, og det er let at orientere sig gennem kapitlerne i de fire sektioner. Bogen er illustreret med varierede og flotte billeder og tegninger. Teksten er luftig, let, og opdelt i overskuelige sektioner. Professionelt og moderne grafisk design bidrager også til at gøre det både nemmere og sjovere at lære mere om sejlads. www.sejlerbogen.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med Copy-Dan, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Blue Ocean Media.
Indhold Sektion 2 Kølbådsejlads Alt det på land 2.1 Køb af båd 97 Hvad skal båden bruges til?...98 Hvor mange penge vil du investere?...100 Hvem skal være med?... 101 Skal båden sejle kapsejlads?...102 Hvilken type farvand skal båden kunne håndtere?... 102 Findes der en bådplads i nærheden?... 102 2.2 Alternativer til egen båd 103 Klubbåd............................................. 103 Mandskab hos andre, dele båd... 104 Taskesejlads, eventsejlads, udlejningsbåde... 105 Matchrace...106 2.3 Udstyr hvad har du brug for? 107 Sejlertøj...108 Elektronik... 110 Andet udstyr...112 Komfort............................................. 114 2.4 På land 115 Vinteroplag... 115 Almindelige vedligeholds- og reparationsopgaver:... 116 Rigning og rigtrim 119 Sådan passer du på riggen...122 Sådan trimmes riggen................................. 123 2.8 Navigation at finde vej på vandet 147 Lad os sejle en tur...149 Strøm...154 At finde strømmen....155 Tidevand...156 At sejle om natten...158 Forskellige typer fyr og deres forkortelser...160 Hvordan læser jeg informationen i kortet?.... 161 Deviation og misvisning...162 Manuel navigation kort og kompas... 163 2.9 Sikkerhed i kølbåde 169 Mand over bord...170 Bommen i hovedet...174 Grundstødning...175 Forlis....176 Brand i båd...178 Brandslukning....179 Kollision...180 Sikkerhedsudstyr...182 Sikkerhedsudstyr til sejlads på åbent hav...187 Førstehjælp...188 2.10 Sejlads i hårdt vejr 191 Rebe sejl...192 Sådan rebes storsejlet...194 Små ting bliver store...197 Vind og bølger....198 Med eller mod?....200 2. afsnit // kølbådsejlads Alt det på vandet 2.6 Tursejlads 131 Tursejlads - den perfekte ferieform...131 Valg af havn...134 Fortøjning og ankring...136 2.7 Havnemanøvrering og fortøjning 141 At lægge til langs kaj...142 At lægge fra kaj...143 At lægge til med hækanker...144 Fortøjning...144 At lægge til udenpå en anden båd...145 At bakke og dreje...145 Hvordan håndtere opskud og afdrift på lidt plads...146 2.11 Spiler og gennaker 201 Gennakerens anvendelsesområde...202 Spilerens anvendelsesområde...203 Udstyr...204 At sætte gennaker...206 At sætte spiler...209 Nedtagning af spiler/gennaker....211 Bomning med gennaker...212 Bomning med spiler....214 Ende til ende bomning....216 Dyk-bomning....217 Spilerkæntring....218 Sikker sejlads med spiler/gennaker i hårdt vejr...221 95
Kølbåde Sejlbåde med fast køl passende kaldet kølbåde skal gerne fungere både som ferieboliger, transportmidler, platforme for dagsture og udflugter, og endda som konkurrence-redskab. Alt på én gang. De er ofte både veludstyrede og komfortable, og fyldt med kompliceret teknisk udrustning. De fleste af dem vejer flere tons, og koster rigtig mange penge. Og så bliver de brugt i et miljø, som indimellem udsætter båd og mandskab for store belastninger og krævende situationer. Turkatamaraner og enkelte trimaraner falder i øvrigt i samme kategori flerskrogsbåde med overnatningsmuligheder bruges grundlæggende på samme måde. Det siger sig selv, at man skal vide, hvad man gør, når man har ansvaret for noget så stort og kompliceret som en moderne kølbåd. Og selv hvis man kun er mandskab om bord, eller bare er med som gæst, så er det både sjovere og sikrere, hvis man kender lidt til, hvordan det helt grundlæggende foregår, når en båd skal bevæge sig for sejl. Der er nemlig kort vej fra en dejlig sejltur til en ubehagelig, ja, måske endda farlig situation. Og det er egentlig bare to ting, der skal til, hvis det skal forblive fint at være om bord, også når omstændighederne ændrer sig og bliver krævende: Viden og erfaring. Du kan ikke få erfaring i bogen her, men viden er der masser af. Erfaringen den må du ud på vandet og finde. Der findes helt sikkert en sejlklub i nærheden, som kan hjælpe. Og når du har læst bogen her, er du rigtig godt rustet til at drage nytte af praktisk erfaring i båd! Vi har delt denne sektion op i to dele, eftersom sejlads faktisk kræver en del forberedelser på land. Dem er det bedst at ordne først. Alt det på land finder du altså i den første del af sektionen. Anden del - alt det på vandet - er på mange måder langt sjovere. Der kaster vi fortøjningerne og sejler af sted. sektion 2 // kølbådsejlads 96
Køb af båd 2.1 Noget af det første der sker, når du begynder at sejle, er at du begynder at drømme om at eje din egen båd. Men uden en god portion erfaring er det vanskeligt at tage en velbegrundet beslutning om, hvilken båd du skal købe. Og eftersom både er utrolig forskellige, er det temmelig vigtigt at vælge den rigtige båd det vil sige den der passer akkurat til dig og dit behov. Her er lidt hjælp. Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at sejlbåde er forskellige. Men sejlbåde er ikke bare forskellige - mange bådtyper har faktisk helt adskilte brugsområder. En olympisk 49er jolle og en 10 tons cruisingbåd med rullesejl har meget lidt til fælles, udover at de begge kan flyde, har en mast, og er drevet fremover af vinden. Sejlads kan være afslappende ferie med et minimum af fysisk anstrengelse, eller eliteidræt for toptrænede balancekunstnere. Det kan vare en times tid, eller flere uger. Det kan foregå i små beskyttede farvande, eller på åbent hav. Ingen båd er god til alt Det meste foregår et sted mellem disse yderpunkter. Og der findes mange allroundbåde som kan lidt af hvert, og som forsøger at finde et fornuftigt kompromis. Men uanset hvilken båd du vælger, så vil den være god til nogle bestemte former for sejlads, og dårlig til andre. Der har aldrig eksisteret en båd, der er god til alt, og en sådan båd vil heller aldrig eksistere. Både designes til at opfylde bestemte behov, og tildeles egenskaber derefter. Vælger du at prioritere en type egenskaber højt, vælger du samtidig at prioritere andre lavt. valg og køb af båd alternativer til egen båd udstyr - hvad har du brug for? udenfor sæsonen rigning og rigtrim På de næste sider finder du seks relevante spørgsmål du bør stille dig selv, inden du køber båd. Vi har suppleret dem med lidt baggrundsinformation og nogle gode råd. På en bådmesse fuld af nypolerede både og sælgere med ligeså nypolerede salgsargumenter, kan det være vanskeligt at bevare overblikket over ens egne reelle behov og prioriteringer. Og i en brugthandel kan drømme og lystfølelse blokere for sund skepsis og nødvendige, grundige undersøgelser af båden ting som faktisk kræver fagkundskaber. Derfor er det smart at være forberedt, vide hvad du skal se efter, hvordan du eventuelt finder hjælp - og ikke mindst have brugt lidt tid på at definere klart, hvad du egentlig vil med en sejlbåd. 97
Hvad skal båden bruges til? Mange har erfaret, at det går bedre at sejle tur i en kapsejladsbåd, end at sejle kapsejlads i en turbåd. Kapsejladsbåde over 30 fod er næsten altid OK turbåde! Vurdér også om det er attraktivt for dig at kunne hænge båden efter en bil. valg og køb af båd alternativer til egen båd udstyr - hvad har du brug for? udenfor sæsonen rigning og rigtrim Skal båden fungere som en platform for ferieture med børnefamilien, hvor flere af deltagerne egentlig er mere interesseret i havneliv og afslapning, og at komme omkring langs kysten, end i selve sejladsen? Så er plads under dæk og komfort vigtigt. Riggen bør være let at håndtere og ikke for stor. Stabilitet og motorkraft bør prioriteres. En sådan båd vil til gengæld fungere dårligt i kapsejladssammenhæng, og selve oplevelsen og nydelsen ved at sejle båden optimalt vil være begrænset, i forhold til bådtyper hvor der er lagt mere vægt på sejlegenskaberne. Mulighederne til på sigt at udvikle sig til en bedre sejler, er også noget mindre i en rendyrket turbåd. Alligevel kan det være en glimrende platform til fine ferieoplevelser langs kysten, og kan fungere som et omdrejningspunkt for hele familien. Hvis førsteprioritet er en masse plads både ude og inde, er en turkatamaran i øvrigt vældig interessant. De byder på mere end dobbelt så meget plads, både under og over dæk. De sejler faktisk også fra de fleste kølbåde, særligt når det blæser men de optager også meget plads i havnene og er ofte relativt kostbare. Næsten alle over 30 fod er turvenlige Kølbåde som er konstrueret med en vis vægt på sejlegenskaber og præstationer på kapsejladsbanen fungerer til gengæld relativt godt i begge sammenhænge altså både som kapsejladsbåd og som ferie/turbåd. Selv om vægten ligger på fart, eller det der med et godt engelsk udtryk hedder performance, så har de som regel alle sammen fine bo-faciliteter under dæk. Helt rendyrkede kapsejladsbåde over 30 fod serieproduceres stort set ikke, kort og godt fordi markedet er for lille. Bådene skal også kunne fungere som turbåde, hvis de skal kunne sælges i et tilstrækkeligt antal. Både med vægt på sejlegenskaber og kapsejlads har dog lidt mindre plads til rådighed under dæk, særligt i forskibet, og under sejlads kræver de noget mere opmærksomhed fra mandskabet. Der kan også være enklere eller mindre udstyr, som fremmer komforten om bord. Stor aktionsradius med tilhænger Tag også stilling til om båden skal kunne trækkes efter en bil. Kan den det, er aktionsradiussen pludselig meget større! Du kan sejle i farvand, du ellers ikke ville opleve. Med en lidt kraftig bil kan du trække både med en størrelse op til omkring 8 meter 26 fod. Det er en bådstørrelse primært egnet til dags- og weekendture, men hvis du kan leve enkelt og på lidt plads, er længere ferieture for 2 4 personer også inden for rækkevidde. Hvis det er svært at skaffe havneplads, kan en trailerbåd være særlig aktuel. Hvis båden skal bruges til kapsejlads er det meget lettere at deltage i en konkurrence, som ligger langt væk fra der, hvor du bor. En sådan relativt lille båd er selvfølgelig også betydelig billigere end en stor båd, både i anskaffelse og i drift. Hvad med jolle? En anden bådtype, som er endnu lettere at transportere (og endnu billigere) er joller. De fleste joller bruges i kapsejladssammenhæng, og kræver større koncentration og mere fysisk aktivitet end kølbåde. Du udvikler dig meget hurtigt som sejler, fordi joller reagerer meget kontant og tydeligt på alt, hvad du gør. Eftersom joller kan vælte, skal du imidlertid være forberedt på at falde i vandet og skulle rette båden op igen. Kun få jolletyper er egnet til tur og hvis de er det, er der tale om dagsture, med mindre du camperer på land. Der findes en egen sektion om joller længere fremme i bogen (sektion 3), hvor du finder mere specifikt stof om jollesejlads, og hvilke jolletyper der kan være relevante. 98
valg og køb af båd alternativer til egen båd udstyr - hvad har du brug for? udenfor sæsonen rigning og rigtrim 99
Hvor mange penge vil du investere? Det er ikke bare købsprisen det handler om, når du skal finde ud af hvad en båd koster, samlet set. valg og køb af båd alternativer til egen båd udstyr - hvad har du brug for? udenfor sæsonen rigning og rigtrim Båd er dyrt meget båd er meget dyrt. Omkostningerne stiger mange procent for hver fod du lægger på i størrelse, så det er vigtigt at have gjort dig klart, hvor stor en båd du har behov for. Vigtige faktorer at tage hensyn til, udover bådens størrelse og salgspris, er gensalgsværdi og driftsomkostninger. Hvor meget en sejlbåd falder i værdi, varierer nemlig voldsomt. Både fra bestemte værfter holder værdien langt bedre end andre. Det er først den dag du sælger båden igen, at du ved hvad den egentlig har kostet. Der er også store variationer fra bådtype til bådtype, hvad angår driftsomkostninger. Dette er vigtigt at undersøge før en handel. Brug vurderingsmand Brugtbådsmarkedet er et spændende alternativ her har meget af værditabet allerede fundet sted. Men køber du brugt båd, bør du få kvalificeret hjælp til vurderingen. De fleste brugtbåde er grundlæggende sunde og i fornuftig stand, men der findes fejl og skjulte skader i en del brugte både som selv erfarne sejlere er ude af stand til at opdage. Heldigvis findes der professionelle vurderings/takstmænd, som kan vurdere brugtbåde og lave en udførlig rapport det koster nogle tusinde kroner, men husk at en bådhandel gerne er en stor investering, med store værdier på spil. En professionel vurderingsmand er en god forsikring, som kan spare dig for store udgifter og ærgrelser. Han/hun kan også hjælpe dig med at holde jordforbindelsen, hvis realitetssansen skulle svigte... Udstyrsniveau Uanset om der er tale om en ny eller brugt båd, er det en god ide at sammenligne udstyrsniveauet i de både, du er interesseret i. Her er der store forskelle, og når det gælder nye både er det ikke usædvanligt at prisen stiger med mellem 20 % og 40 %, når du har tilvalgt det udstyr, du ønsker. Nogle forhandlere sælger nye både som er barberede for selv temmelig grundlæggende udrustning, og så bliver den umiddelbart lave salgspris ikke helt reel. Regn de samlede omkostninger ud Husk at købsprisen kun er en del af omkostningerne ved at have båd. De løbende driftsomkostninger består hovedsageligt af forsikring, havneplads, vedligehold, samt reparationer/udskiftning af udstyr. Ældre både kræver gerne mere vedligehold end nye, men alle ejere af sejlbåde oplever jævnligt at noget ombord skal repareres eller udskiftes. Kapsejlere bruger gerne mange penge på sejl og rig. Vinteropbevaring, motorkonservering og kranløft er også udgifter du skal tage med i betragtning. Stil eventuelt det hele op på et stykke papir, og regn de samlede årlige udgifter ud sådan cirka. Bliver hele privatøkonomien presset af bådkøbet, går det ud over fornøjelsen og sejlglæden. En mindre og billigere båd er ikke nødvendigvis mindre sjov at sejle i. 100
Hvem skal være med? Kapsejladsbåde har brug for fuldt mandskab oftest 4 8 personer med mindre der er tale om shorthanded -sejlads (1 2 personer). Turbåde kan klare sig med to. Hvem skal sejle i din kommende båd? Moderne sejlbåde kræver færre hænder og mindre mandskab end ældre både. I dag kan selv en 60 fods båd sejle på tur med bare to personer, hvis den er moderne designet og udstyret rig og udstyr har udviklet sig voldsomt. Tursejlere er altså ikke længere afhængige af et stort mandskab for at håndtere en stor båd. At sejle kapsejlads er derimod noget helt andet. At skaffe et rutineret mandskab til en større kapsejladsbåd er sjældent en let opgave. Det er nødvendigt med en bruttotrup som er større end det mandskab, som skal til for at sejle båden optimalt. Alle kan ikke være med hver gang. De såkaldte shorthanded-sejladser er blevet voldsomt populære de senere år. Det skyldes ikke kun, at det er en større og mere intens udfordring at sejle med kun to personer om bord. Det er også fordi, det er langt lettere at skaffe mandskab. Uanset hvilken slags sejlads du har tænkt at satse på, så er det en god ide at have gjort sig klart, hvor mange og gerne helt konkret hvem som rent faktisk kommer til at sejle i den båd, du planlægger at anskaffe. Tre fods sygen Tursejleres primære behov er simpelthen, at båden er så stor, at der er god plads til alle, der gerne vil være med. I praksis sætter pengepungen begrænsninger for de fleste af os, men drømmen om en båd som er bare lidt større lever hos næsten alle. Denne længsel er faktisk så velkendt blandt sejlere, at begrebet trefods sygen er opstået: Åh, jeg må bare have tre fod mere Ferie eller dagstur Dette behov er sjældent særlig reelt. Mange sejlture i den virkelige verden er og bliver dagsture. Og på dagsture kan der fint være mange med om bord, selv i en mindre båd. Weekendture, hvor du sejler nogle timer og kommer i havn om aftenen, kræver egentlig heller ikke en særlig stor båd. Først hvis du skal sejle på ferie i én eller flere uger, og agter at gøre det med en større gruppe mennesker, er behovet for en stor båd (lad os sige 40 fod eller mere) egentlig til stede. At mange vælger en større båd, bare fordi de har lyst til komforten og pladsen i en større båd, er en anden sag. Men husk at tage et realistisk kig på den form for sejlads, du overvejende kommer til at dyrke. Hvor mange kommer egentlig til at være med om bord? Hvor længe vil en typisk sejltur vare? valg og køb af båd alternativer til egen båd udstyr - hvad har du brug for? udenfor sæsonen rigning og rigtrim 101
Skal båden sejle kapsejlads? Vil du gerne sejle kapsejlads? Kig efter en let båd med høj stabilitetsfaktor og en stor, trimbar rig. Tag også stilling til om du vil sejle kapsejlads i en klassebåd/entypeklasse, eller om du vil sejle efter en handicap-regel (se evt. kap. 1.6). valg og køb af båd alternativer til egen båd udstyr - hvad har du brug for? udenfor sæsonen rigning og rigtrim Kapsejlads stiller særlige krav til båd og udstyr. Principielt kan du selvfølgelig sejle kapsejlads i hvad som helst, men hvis det er en form for sejlads, man interesserer sig for og prioriterer højt, så findes der nogle bådtyper som er betydeligt mere interessante end andre. Sejlbåde, som egner sig til kapsejlads, er som regel udstyret med en dyb køl, et smalt forskib, og en stor rig med mange trimmuligheder. På nyere både er skroget ofte relativt fladt og bredt agter. At holde bådens totalvægt nede er vigtigt i kapsejlads, så interiør og ferie-faciliteter under dæk bør være bygget let. Det er også vigtigt ikke at sejle rundt med for meget bagage. Kvaliteten af sejl og rig, og at du kan justere og trimme mange steder, har også stor betydning. Kapsejladsbåde er faktisk mere velegnede til at sejle på åbent hav, end mange moderne turbåde, som har lavere stabilitet (højere tyngdepunkt, lavere kølprocent). Handicap eller entype? Både som sejler kapsejlads efter handicap-regel bruges oftest i kombination med tursejlads, så her kan du faktisk få i både pose og sæk selvfølgelig med de kompromisser det altid indebærer. Hvis du sejler kapsejlads efter en måleregel i Danmark vil det oftest være DH-reglen - er det værd at kigge på bådens sømiletid, og på hvordan andre sejlere præsterer med samme bådtype. Husk at måleregler aldrig kan blive helt retfærdige. Findes der et aktivt miljø for en klassebåd i nærheden af hvor du sejler, så er der mulighed for enkel og intens kapsejlads, med høj sportslig værdi. Her er alle både på startlinjen ens, og første båd i mål vinder. Brugte sejl og andet udstyr er også let tilgængeligt, eftersom de samme enheder kan bruges af alle. Entype/klassebådssejlads foregår dog oftest i mindre bådtyper. Hvilken type farvand skal båden kunne håndtere? Hvor vil du sejle med båden? De fleste både kan langt mere end de bliver udsat for. De fleste både fra 25 30 fod og opefter kan sejle på åbent hav, hvis skipper og mandskab er kompetente, og båden er rigtigt udstyret og vedligeholdt. Nogle både er bedst egnede til beskyttet farvand, mens andre fra starten er designet med tanke på høj sø og hårdt vejr. Der er ingen grund til at have en fuldt udrustet jordomsejler, hvis du sejler i Øresund og sjældent eller aldrig passerer Skagens rev. Den omvendte situation er nok mindre almindelig, men selvfølgelig skal du heller ikke købe en sensitiv letvægtsbåd til fladt vand, hvis planen er at sejle en masse i farvandet mellem Esbjerg og Hirtshals. Det er med andre ord en god ide Findes der bådplads i nærheden? at tjekke den normale vind- og bølgesituation i dit lokale farvand. Tal også med erfarne sejlere, og se hvad andre sejler i! Hvis bådpladsen er for dyr, eller ventelisten for lang, kan det være aktuelt med en mindre båd en som kan stå på land, eller tages med hjem på en trailer. En mulighed er også at ligge på svaj. 102 Det hjælper ikke så meget at finde drømmebåden, hvis du ikke har et sted at fortøje den. Enkelte steder i landet er havnepladser både dyre og svære at få fat i. Andre steder er det ikke svært at finde en rimelig havneplads. Tjek ventetid og priser i de havne du er interesseret i, og husk at have bådens bredde og dybgang med i tankerne. Er en havneplads udenfor rækkevidde, kan du vurdere at vælge en båd som kan stå på land (på vogn/trailer). En anden mulighed er at lægge P-ring, kæde og bøje ud, og ligge for svaj. Det er nødvendigt at bruge en gummibåd eller jolle for at komme til og fra båden, så det er betydelig mere besværligt end en havneplads og i uvejr kan det være en bekymring at have en båd liggende på svaj. Men hvis stedet er velegnet og ligger godt i læ for vejret, kan det alligevel være en billig og god løsning. Skal det være sikkert og trygt, må en P-ring checkes grundigt hvert år, i alle led, hele vejen ned til bunden. Officielt er en tilladelse påkrævet, og den søges hos Kystdirektoratet.
Alternativer til egen båd 2.2 Man behøver ikke at eje en båd for at sejle. Der findes alternativer. Her kan du se hvilke. Klub-både Sejlklubber råder ofte over et antal joller som dog typisk er tiltænkt børn og unge, som skal lære at sejle. Er du voksen begynder, er klubbåde sjældent en mulighed. Typisk står jollerne til rådighed for børn og unge, der er tilmeldt klubbens begynderkursus - traditionelt foregår det i Optimistjolle, men efterhånden også i andre jolleklasser. De første par sæsoner kan nye medlemmer leje en klubjolle for en billig penge, og dermed vente med at investere i egen båd, til de ved med større sikkerhed, at de vil fortsætte med at sejle. Enkelte steder er der dog projekter af lignende type, der er rettet mod voksne sejlere. Det kan også foregå i mindre kølbåde. Forhør dig i din lokale sejlklub! valg og køb af båd alternativer til egen båd udstyr - hvad har du brug for? udenfor sæsonen rigning og rigtrim 103
valg og køb af båd alternativer til egen båd udstyr - hvad har du brug for? udenfor sæsonen rigning og rigtrim 104 Mandskab hos andre Her er en løsning, som gør det muligt for begyndere at lære meget og få praktisk erfaring. Det er samtidig det enkleste og billigste, du overhovedet kan gøre. Faktisk koster det ikke noget i det hele taget! Enhver kan melde sin interesse for at hjælpe til som mandskab på en kølbåd, der sejler kapsejlads på klubniveau. Mange bådejere mangler mandskab, og er glade for at nogen er motiverede og lærevillige. Du behøver ikke nødvendigvis forkundskaber, selv om de mest ambitiøse sejlere selvfølgelig foretrækker erfarne sejlere. Der er stort set altid deltagende både, som sejler på et mere afslappet niveau, og som ofte mangler folk om bord. Tal med nogen i sejlklubben, sæt et opslag på en opslagstavle eller brug sejlklubbens hjemmeside. Delebåd Dette er noget, som har eksisteret i generationer venner eller familiemedlemmer slår sig kort og godt sammen og køber en båd, som de deles om at bruge. Der findes eksempler på, at den slags deleordninger har ført til problemer og uvenskab, men mange båd-fællesskaber har eksisteret i årtier, og som regel er det til stor glæde for de involverede. Det er nok en god ide at nedskrive rammerne for samarbejdet på skrift, og lægge en plan for hvad man gør, hvis man bliver uenige ved skader, eller hvis nogen vil købes ud. Fordelene er indlysende: Du har båden til rådighed i et omfang som sjældent sætter begrænsninger, og betaler kun en brøkdel af udgifterne. Man er også flere om vedligehold og reparationer, opgradering af udstyr osv. Deleordninger gør det også muligt at anskaffe en båd, som ellers ville have været uoverkommelig økonomisk, hvis man skulle eje den alene. Forsøg har også været gjort, hvor bådforhandlere administrerer en deleordning, som tager udgangspunkt i at andelshaverne ikke kender hinanden fra tidligere. Her foregår fordeling og aftaler online, og bådforhandleren sørger for en aftalt del af vedligehold, klargøring osv. Finansiering kan også være en del af konceptet.