Udarbejdet af KEU-sekretariatet juni 2019 KEU-Syd Praksisdag Syd Avis 2019 Afholdt fredag den 3. maj 2019 på Trinity Hotel, Fredericia
KEU-Statusrapport 2014
Gensyn med Trinity Der var almindelig tilfredshed blandt deltagerne på Praksisdag Syd 2019 over at være tilbage på kursuscentret Trinity i Snoghøj. I fjor fandt dagen sted på Comwell i Kolding, men som Efteruddannelsesvejleder Karl-Martin Lind fra KEU sagde i velkomsten, følte mange sig lidt i fremmed farvand der, også selv om auditoriet på Trinity ikke kan rumme samtlige 450 deltagende. Det blev dog som ved tidligere lejligheder klaret ved hjælp af videotransmission af åbningssessionen til et andet lokale. Birgitte Ries Møller fra PLO fulgte op i sin velkomst med en særlig hilsen til de mange personalerepræsentanter, der i år havde fundet vej til Praksisdag Syd. Der deltog således 90 lægesekretærer, 80 sygeplejersker og 40 bioanalytikere, social- og sundhedsassistenter og jordemødre, hvilket er rekord. I skal vide, at I er guld værd, og at I har mindst lige så gode relationer til patienterne som vi læger, og at I har en særlig force som kommunikatører. Det er der brug for i en praksishverdag med flere kronikeropgaver og voksende fokus på livsstilssygdomme. Med jeres strukturerede tilgang i praksishverdagen og professionelle greb om samarbejde på tværs af sektorer nogle af jer som praksismanagere, er I af afgørende betydning for, at vi kan opfylde statsministerens mål om et nært sundhedsvæsen. Tak for det, lød det fra Birgitte Ries Møller, som også benyttede lejligheden til at ønske regionsrådsmedlem og formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen, Bo Libergren, tillykke med, at han samme dag fyldte 50 år. Han kvitterede med at fastslå, at almen praksis er og fortsat skal være hjørnestenen i det danske sundhedsvæsen, og at der med de nye supersygehuse bliver endnu mere behov for tværsektorielt samarbejde. Han fremhævede også den gode vilje, som KEU i Region Syddanmark lægger for dagen og roste især udbredelsen af Klyngesamarbejde klinikkerne imellem. Med klyngerne har I skabt noget, der er både velfungerende og fremadrettet og vil højne kvaliteten i almen praksis, lød det fra fødselaren og Venstrepolitikeren. 3
Gør livet højt! Sådan lød hovedbudskabet fra årets taler, præsten Poul Joachim Stender, ved Praksisdag Syd 2019 Man finder ikke præsten Poul Joachim Stender i lycra og løbesko på stier og veje i Kirke Saaby, hvor han har været sognepræst siden 1980 erne. For den veltalende præst, der også er kendt for at forfægte mere lyst og sanselighed i folkekirken, vil hellere nyde et glas Amarone end at spurte livsforlængende rundt. Hvad skal vi med tre-fire år mere, hvis de alligevel skal tilbringes på et plejehjem med dødssyg institutionsmad, et ugentligt bad og forbud med besøg af en prostitueret. Brug dog hellere livet på nydelse, på at være noget for andre og på drømme. Drømme skal tages alvorligt. Hvis I drømmer om at tage et fjumreår ligesom de unge, så gør det. Livet er andet og mere end jagten på et langt liv og en høj pensionsopsparing. Spar op til noget, I drømmer om. Gør livet højt!, lød det fra Stender, der ikke kunne dy sig for at bringe sin bror, professor i ernæring, Steen Stender, ind i sin peptalk. Engang hvor han og Arne Astrup, transfedtets svorne modstanderduo, var inviteret til middag i præstegården, stod menuen på æbleflæsk drivende af fedt. Som et statement på et livssyn, der anskuer sundhed som andet og mere end kost og motion. Vi skal ikke bruge en masse kræfter på at undgå at blive gamle, hvilket dybest set handler om at undgå døden, nej, vi skal øve os på at blive gamle. Ved at tillade os selv at fjumre eller lave ingenting. I stedet for at styrte rundt på vejene efter en travl arbejdsdag, skal vi give os selv lov til at gå i stå og bare at kigge ud ad vinduet. Eller på ham eller hende den, vi har ved vores side. Vi har alt for meget fokus på vores egen krop, fokuser hellere på din elskedes krop. Som præst ser jeg det ene pensionistpar efter det andet blive skilt, fordi de har glemt at se på hinanden, eller enker til mænd, der har udskudt fjumredrømmene til deres otium. Som om man kan sætte livet på opsparingskonto. Det er faktisk hovmod. Hvis I virkelig vil, har I alle sammen tid til det, I virkelig gerne vil. Forlig jer med fortiden, nyd nutiden og hav forhåbninger til fremtiden. Det er med til at give kvalitet til livet, til at gøre det højt, sagde Poul Joachim Stender, der ud over at være præst og foredragsholder også er forfatter til bøger med titler som Stop op, Gud med i sengen og senest Hullerne i livet og livet i hullerne sammen med lægen og sexologen Jesper Bay-Hansen. 4
Find lille Holger Spædbørn og småbørn hører til de hyppige men for det meste også ukomplicerede kontakter i almen praksis. Alligevel kender alle læger frygten for at overse det kritisk syge og akut behandlingskrævende barn eller med et billede fra Find Holger-bøgerne: lille Holger i det store mylder. Med det billede som udgangspunkt guidede overlægerne Rasmus Gaardskær Nielsen og Niels Fisker fra H. C. Andersen Børne- og Ungehospital i Odense deltagerne i en af Praksisdag Syds mest velbesøgte sessioner gennem en række cases med fokus på at identificere de børn i almen praksis, der bør henvises til akut pædiatrisk vurdering eller indlæggelse. De udgør kun toppen af isbjerget, men er lumske, fordi sygdomsmarkørerne kan være diffuse og ændre sig utrolig hurtigt. Især hos de helt spæde. Jo mindre børn, des sværere at udrede, så derfor: Henvis hellere én gang for meget end for lidt. Også selv om vi på børneafdelingerne nogle gange føler os oversvømmet af SR-børn, når vinterens epidemier hærger. Lyt til jeres diagnostiske intuition; den er udtryk for alle de erfaringer, I har glemt, I har. Og lad os samarbejde om at finde lille Holger i tide, lød det fra de to oplægsholdere, inden de gik i gang med at gennemgå deres cases. Hovedvægten blev lagt på febersygdomme, herunder naturligt nok diagnosticering af sepsis og meningokok, som i ny og næ havner i medierne, når et barn med meningitis dør af hjernehindebetændelse. Niels Fisker kunne oplyse, at selv om det hører til sjældenhederne med dødsfald, er selve bakterien ikke så sjælden. I gennemsnit findes der et tilfælde om ugen på mikrobiologisk afdeling på OUH. Respirationsbesvær kan også være en udfordring, og her havde de to børnelæger eksempler med på et spædbarn med kighoste, smittet af en ældre søskende på trods af vaccinationsprogrammet. Et andet eksempel var et barn på to og et halvt, der var sat tilbage i udvikling af, hvad der viste sig at være voldsomt hævede tonsiller. Af andre cases, der blev gennemgået, var børn med gulsot, akutte mavesmerter og dehydrering, og undervejs blev der stillet mange spørgsmål og drøftet adskillige problemstillinger med vanskelige tilfælde fra det virkelige liv i almen praksis. Og for hvert delemne rundede de to børnespecialister af med huskebokse med praksisrelevante retningslinjer, som kan gøre det nemmere at finde lille Holger og afgøre, hvor vidt han skal visiteres til akut pædiatrisk vurdering eller indlæggelse. 5
Op og ned på Forløbsplaner Først var det Det Fælles Medicinkort, så var der akkrediteringsprocessen, og med OK 2018 fulgte så Forløbsplaner som endnu et kvalitetsforbedrende styringsværktøj. Derfor var sessionen om netop dette emne noget af en topscorer på Praksisdag Syd 2019. Arbejdet med at implementere de digitale forløbsplaner, der skal udvikle og kvalitetsforbedre kronikerhåndteringen i almen praksis, er godt i gang og omfatter på nuværende tidspunkt cirka 25 procent af klinikkerne. Men der er stadig mange udfordringer i systemet, som involverer PLO, DSAM, diverse forskningsmiljøer og speciallæger, og i praksis henvender sig til såvel læger, sygeplejersker og patienter. Ikke mindst sidstnævnte har med det datadrevne system mulighed for at følge udviklingen af og forbedre egenomsorgen for deres kroniske lidelse, hvad enten der er tale om KOL, diabetes m.m. Alt det var udgangspunktet for læge Henrik Rasmussen og konsultationssygeplejerske Jeanette Marks gennemgang af deres erfaringer med Forløbsplaner. De er fra Lægehus Nord i Kolding, som er langt fremme i brugen, idet Henrik Rasmussen sidder i KIAP og i den egenskab har været med til at udvikle og teste metoderne bag Forløbsplaner. Alfa og omega er patienternes accept af systemet, og efter balladen om DAMD kunne man frygte skepsis fra patientside, men det var ikke oplægsholdernes oplevelse. Tværtimod fremhævede de, at det generelt bliver taget godt imod og kan bruges af de fleste fraset dog patienter på plejehjem og patienter med problemer som demens, misbrug og sprogbarrierer. De må fortsat håndteres på traditionel vis. Ud over at Forløbsplaner giver overblik og opfanger missede kontroller, er det ifølge Henrik Rasmussen velegnet til at kvalificere egenomsorgsdialogen mellem patient og behandler. Det lægger op til en anden indgangsvinkel på samtalen ved, at det i højere grad er patienten, der kommer på banen med sine forventninger. Vi læger er blevet så fokuserede på KRAM (kost, rygning, alkohol og motion), at vi nogle gange skyder over målet. Hvis patientens største ønske er at kunne tage sine børnebørn med i skoven, er det det, vi skal arbejde henimod og ikke hele pakken på én gang. Jeanette Mark fremhævede, hvordan der via systemet er gode muligheder for at vise patienterne vej til kommunale patientskoler samt at sygeplejersken kan afstemme medicinkortet, så lægens ressourcer kan målrettes de vigtigste opgaver, herunder årskontrollen. Henrik Rasmussen gjorde meget ud af at demonstrere, hvordan de intelligente visninger af data kan bruges til kvalitetsudvikling såvel internt som eksternt. Således deltager Lægehus Nord i Klyngesamarbejdet med andre klinikker i et forsøg på at rense ud i inhallationssteroider. Men først skal Forløbsplaner løbes i gang, og det kan godt kræve, at man finder sin indre Ole Henriksen frem. Hav en struktur for det i jeres kliniksamarbejde, udnævn ansvarlige og sæt det gerne som et fast punkt på personalemøder. Bare nogle få minutter. I den anden ende venter til en gevinst i form af bedre arbejdsfordeling mellem læger og personale og et stimulerende flow af effektiv læring og trivsel til gavn for alle, ikke mindst patienterne. 6
Drag omsorg for dig selv Hvordan siger man nej til en patient, der er utilfreds med ventetiden på næste ledige konsultation og beder om at komme hurtigere til? Kan man skrue op og ned for empatien? Hvordan undgår man at blive omsorgstræt? Spørgsmålene stod i kø på sessionen Hvordan vedligeholder du din mentale kapacitet som læge? med psykolog Lars Hugo Sørensen fra Odense. Han har selv en fortid i sundhedsvæsenet og har blandt andet arbejdet med misbrugere og psykiske afvigere, i dag er han privatpraktiserende og skriver desuden bøger og artikler om at undgå udbrændthed. Og det er der behov for. En nylig undersøgelse har vist, at 11 procent af praktiserende læger lider af alvorlig grad af udbrændthed. Det faktum tog Lars Hugo Sørensen udgangspunkt i og sagde direkte henvendt til deltagerne: I er dem med de høje karakterer, stor kapacitet og udholdenhed. I tåler stor belastning, ellers kommer I ikke igennem jeres uddannelse. Men risikoen er, at man vænner sig til en støt stigende belastning, indtil filmen pludselig knækker. Mennesker, der arbejder professionelt med andre mennesker, er drevet af at ville yde omsorg for andre, men det har en pris, hvis man glemmer man at drage omsorg for sig selv. I værste fald udbrændthed og depression. Jeg kender det fra mit eget fag. 60 procent af alle psykologer får en depression i løbet af deres karriere. Selv sagde jeg på et tidspunkt op, fordi jeg kunne mærke medfølelsestræthed og kynisme i mit møde med klienterne; et typisk tegn på mental slitage, fortalte Lars Hugo Sørensen, som derefter gik over til at komme med forskellige anvisninger på, hvordan man kan drage omsorg ikke kun for patienterne, men også for sig selv. Kernen er øget bevidsthed i tre forskellige udgaver: kontekstbevidsthed, rollebevidsthed og bevidst koblet handling. Kontekstbevidsthed handler om at gøre sig klart, hvad man skal møde i sit arbejde og forberede sig mentalt på det. Rollebevidsthed går ud på at have sin drone oppe for at overskue, hvad man mentalt er oppe imod, så man ikke så nemt overrumples. Bevidst koblet handling er at gøre noget bevidst for at komme sit indre behov i møde. Hvis man for eksempel efter en patientkontakt føler sig rystet eller ked af det, skal man gå ind i følelsen, frem for at negligere den eller tænke, det er også bare mig. Robusthed er ikke at bide tænderne sammen og klø på, det er at afdække følelsesmæssige behov og imødekomme dem. Ligesom I spritter hænder for hygiejnens skyld, skal I gøre brug af mental håndsprit. Stop op og mærk efter, tal med jeres kolleger om det negative og benyt jer af supervision, lød nogle af rådene fra Lars Hugo Sørensen. 7
Meget på hjerte Hvis der var nogen med meget på hjerte på Praksisdag Syd 2019, var det de psykiatrifaglige konsulenter fra regionens nye tilbud på psykiatriområdet, kaldet Fremskudt funktion. De var mødt op med deres egen stand for at informere om et splinternyt tilbud målrettet familier med børn i mistrivsel, men som ikke har en psykiatrisk diagnose. Børnene, der ofte har diffuse symptomer som ondt i maven, problemer med at begå sig socialt eller ikke vil i skole, kan nu henvises til et tværsektorielt sparringsteam bestående af kommunale PPR-psykologer, regionale sundhedsfaglige medarbejdere, en regional psykiatrifaglig konsulent og en kommunal socialfaglig projektkonsulent. Britta Juul Slaikjær og Lise Høy, to ud af i alt otte regionale sundhedsfaglige medarbejdere i det nye tilbud, er meget tilfredse med interessen for Fremskudt funktion: Der var rigtig mange forbi vores stand for at høre om det, og vi fik også umiddelbart efter en henvisning fra en praktiserende læge. Men det vigtigste var, at vi mødte så stor velvilje. Der sporedes ikke nogen modstand imod tilbuddet, selv om det er nyt og endnu ikke fuldt oppe at køre. Det siger noget om behovet, fortæller Britta Juul Slaikjær. Fremskudt funktion er et treårigt satspuljeprojekt, der har set dagens lys i begyndelsen af i år. Det har til formål at forebygge, at børn og unge i mistrivsel så at sige tabes, fordi de ikke har behov for egentlig psykiatrisk behandling. Ofte kommer de til egen læge, men hvis denne vurderer, at der ikke er behov for henvisning til psykiatrisk udredning, eller hvis udredningen ender med en konstatering af, at barnet/den unge ikke har en psykiatrisk diagnose, har der hidtil ikke været noget at tilbyde familierne. Med det resultat, at børnene ikke har fået den rette hjælp, fortæller Lise Høy. I sparringsteamet kan vi vende problemstillingen med deltagelse af alle relevante fagpersoner på tværs af kommune og psykiatrien samt med deltagelse af barnet, forældrene, andre pårørende, øvrige fagpersoner osv. Måske skal der ske en indsats i nærmiljøet, som kan hjælpe barnets trivsel på vej. Der vil i høj grad være fokus på det enkelte barns behov og inddragelse af ressourcepersoner i nærmiljøet, siger Lise Høy. Sparringsteamet holder møde to gange om måneden på de Børne og Ungdomspsykiatriske ambulatorier i Odense, Vejle, Esbjerg og Aabenraa, og som den eneste region deltager samtlige 22 kommuner i projektet, hvilket giver optimal mulighed for erfaringsdeling på tværs af kommunerne. Både Britt Juul Slaikjær og Lise Høy håber, der som opfølgning på dette års deltagelse i Praksisdag Syd bliver mulighed for at køre en session om Fremskudt funktion på næste års Praksisdag. 8
VOXPOP Hvad tager du med hjem fra Praksisdag Syd 2019? Lægesekretær Tanja Møller Trap Praksismanager hos Fænøsundlægerne Det er anden gang, jeg er med, og ligesom sidst oplever jeg det som en givende dag, hvor man får ny viden med hjem, men også lejlighed til at møde kolleger fra andre klinikker. Jeg har netop haft et dejligt gensyn med en, jeg for 18 år siden arbejdede sammen med på Kolding Sygehus. Med hensyn til det faglige har jeg valgt sessionerne Når livet i lægepraksis stresser og FMK ven eller fjende? Den om stress, fordi jeg finder det vigtigt at få opsummeret min viden om stress og at opfange signalerne, ikke kun for min egen skyld, men også for ikke at overse signaler hos kollegerne. Med hensyn til FMK er det en opgave, der fylder meget i min hverdag, og der håber jeg at få nogle gode fif med hjem. Endelig nyder jeg, at alle mand er af hus. Det giver grobund for gode samtaler i den kommende tid. Studerende Ibrahim Slaiman På 9. semester, SDU Jeg har længe gået med tanken om at blive praktiserende læge, og det bestyrkes jeg i her på Praksisdag Syd. Det er en positiv opfølgning på de to uger, jeg har været i praktik hos Mads Borup, Lægerne Skt. Anne Plads, i Odense. Jeg håber at blive endnu mere klædt på med hensyn til, hvad det vil sige at være i almen praksis, og hvilket mindset, der kræves. Almen medicin er et speciale som spænder bredt, med en dertil hel unik form for patientkontakt, og jeg er ikke betænkelig ved de driftsmæssige og økonomiske udfordringer. Tværtimod tiltaler det mig at blive selvstændig, og jeg har haft stort udbytte ved at tale med en lægefaglig konsulent og med en ung praktiserede læge, som er kommet i gang for halvanden måned siden med sin helt egen praksis i Svendborg. Med hensyn til sessioner har jeg valgt den om flere KOL- og diabetespatienter i almen praksis samt den om Forløbsplaner. Begge er højaktuelle for primærsektoren. Læge Lars Thomsen Læge i Oksbøl Lægehus Jeg har denne gang valgt at høre om Forløbsplaner, fordi vi for nylig er blevet tilmeldt systemet og skal se at få mest muligt ud af det. Indtil videre har det mest kørt på sygeplejeniveau hos os, men jeg kan efter sessionen konstatere, at det i hvert fald ikke har skræmt mig, og at der er mange kvalitetsforbedrende muligheder i det. Derudover ser jeg frem til at høre om EKG og blive opdateret på nogle af de mere sjældne og specielle tilfælde af arytmier, som vi ikke ser så mange af i almen praksis. Sidst men ikke mindst er Praksisdagen en kærkommen lejlighed til at møde kolleger fra andre klinikker og gamle studiekammerater. Det er altid hyggeligt. Vi deltager hvert år, men skiftes ad, så der også er åbent i klinikken. I år er vi to læger og en sygeplejerske afsted. En sekretær, der var tilmeldt, blev desværre syg. 9
KEU-Statusrapport 2014
Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) Damhaven 12. 7100 Vejle. Tlf. 7663 1384 www.visinfosyd.dk Konsulenthjælp til praksis KEU Få hjælp i praksis Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) Damhaven 12, 7100 Vejle, Tlf. 7663 1384, keu@rsyd.dk Giv klinikken et kvalitetsløft Styrk kvaliteten i jeres praksis, og arbejd videre med egne idéer til forbedringer med hjælp fra vore kvalitetskonsulenter. Kontakt: keu@rsyd.dk Bliv opdateret om nyeste viden på lægemiddelområdet Få nyeste viden på lægemiddelområdet fra vores lægemiddelteam, som også kan hjælpe jer med at blive bedre tovholdere på patientens samlede lægemiddelbehandling. Kontakt: kmg@rsyd.dk Få hjælp til at bruge dit lægesystem, og lær at lave dataudtræk Få hjælp til FMK og ICPC-kodning i lægesystemerne af vores lægefaglige konsulenter, og lær at lave dataudtræk fra eget lægesystem. Kontakt: keu@rsyd.dk Få hjælp til IT og data, når din lægesystemsupport (eller andre) ikke kan hjælpe Datakonsulenterne vejleder og viser vej samt tilbyder praksisbesøg inden for fx datasikkerhed, teledermatologi og Web-Patient. Kontakt: datakonsulent.dk Få hjælp til akkrediteringen Akkrediteringsteamet tilbyder konkret konsulenthjælp i hele akkrediteringsprocessen både i større grupper og som besøg i enkelte praksiser. Kontakt: betina.eskesen@rsyd.dk Tag temperaturen på jeres praksis, og skab større arbejdsglæde Få forbedret jeres ledelse, arbejdsmiljø og samarbejde i klinikken og opnå dermed større arbejdsglæde. Få hjælp af team SydPOL. Kontakt: heidi.boegelund.frederiksen@rsyd.dk KEU-Syd Find den rigtige efteruddannelse og opret nye supervisionsgrupper Få vejledning om individuelle spørgsmål om efteruddannelse af vore lægelige efteruddannelsesvejledere, som også hjælper med at danne efteruddannelses- og supervisionsgrupper. Kontakt: keu@rsyd.dk PKO syd Få hjælp i praksis Der er en lang række ting i jeres praksis, som I kan få hjælp til. Vi kommer, når I har tid, og det meste er helt gratis. Praksiskonsulentordningen i Region Syddanmark (PKO) Damhaven 12, 7100 Vejle, Tlf. 7663 1023, lene.kjaer2@rsyd.dk Få samarbejdet med sygehuse og kommuner til at fungere endnu bedre For hver sygehusenhed og for hver af de 22 kommuner er der en praksiskoordinator, som kan hjælpe jer med at få samarbejdet mellem de forskellige sektorer til at fungere endnu bedre. lene.kjaer2@rsyd.dk
I ønskes alle et godt og fagligt udviklende andet halvår 2019 Efterår 2019 KURSER OG TILBUD TIL ALMEN PRAKSIS 16127 - Grafisk Service, Region Syddanmark - 05.2019