LAD FRIVILLIGHEDEN BLOMSTRE Virksomhedsplan for 2010-2011
Indhold De Frivilliges Hus 2 Kerneydelser: 2 Foreningsservice 3 Bliv Frivillig 3 Borgerservice 4 Netværk 4 Projektvugge 5 Udviklingsprojekter og fokusområder: 6 Integration 6 Landdistrikter 7 Ungdomsuddannelser 7 Selvhjælp 8 Samarbejde med erhvervslivet 8 Sektorbevidsthed 8 Drift: 9 Administration 9 IT 10 Personalepolitik 10 Virksomhedsplan 2010-11 11 Virksomhedsplan 2010-11, side 1 af 14
De Frivilliges Hus De Frivilliges Hus støtter, synliggør og sparrer det frivillige sociale arbejde og de frivillige sociale foreninger i Aalborg Kommune. Vi er et hus, du kan bruge som borger, som frivillig, som forening, og hvis du arbejder inden for den sociale sektor. De Frivilliges Hus er en selvejende institution (et fond) uafhængig af offentlige, politiske, religiøse og økonomiske interesser. I bestyrelsen sidder repræsentanter fra de frivillige organisationer, Frivilligrådet, Aalborg Byråd og personalegruppen i De Frivilliges Hus. Huset drives af lønnede og frivillige i fællesskab. Husets udgifter dækkes via kommunale og ministerielle tilskud, offentlige puljer, private fonde og sponsorater. De Frivilliges Hus arbejder for: At alle borgere i Aalborg Kommune med lyst og overskud skal kunne deltage i frivilligt arbejde under de bedst mulige betingelser At de lokale frivillige organisationer og foreninger får optimale arbejdsbetingelser og mulighed for at udvikle sig på egne betingelser At nye foreninger og projekter inden for det lokale frivillige sociale arbejde/område får den bedst mulige start At alle med behov for hjælp får kendskab til den støtte, de kan hente i den frivillige verden At indsamle og formidle viden om det frivillige sociale arbejde At medvirke til en ansvarlig og kvalificeret socialpolitisk debat i lokalsamfundet Kerneydelser Arbejdet i De Frivilliges hus er organiseret i vores kerneydelser. Hver kerneydelse har et team af medarbejdere, som er primære i udførelsen af de opgaver, der knytter sig til denne ydelse. Det er i høj grad også teamet, der afgør, hvilke nye tiltag, der skal gøres inden for området. Kerneydelser i De Frivilliges Hus: Foreningsservice Bliv Frivillig Borgerservice Netværk Projektvugge Virksomhedsplan 2010-11, side 2 af 14
Gødning til foreningshaven - Foreningsservice De Frivilliges Hus foreningsservice er en konsulentfunktion for frivillige sociale foreninger, der arbejder med forskellige organisatoriske opgaver og udfordringer. Foreningerne kan bl.a. få hjælp til: Nye ideer til synliggørelse, frivilligpleje, hvervning af nye medlemmer/frivillige Et eftersyn af foreningens PR-materiale og sparring på skriftlige oplæg Oplysninger om støttemuligheder og hjælp til at skrive ansøgninger Mulighed for at deltage i kurser/temadage Gratis lokaleudlån til frivillige sociale foreninger Gratis annoncering i DFH s nyhedsblad, på hjemmesiden, foldervæg m.m. Mulighed for at deltage i diverse markedsdage og på inspirationskurser Mulighederne er således mange og i praksis er det kun kreativiteten, der sætter begrænsningerne for, hvad sociale foreninger kan bede om konsulenthjælp til i De Frivilliges Hus. Konsulentarbejdet er gratis, og det er altid et samarbejde, hvor foreningen er styrmanden, der bestemmer tempo, indhold og endemål. Hvert år i slutningen af august afholder De Frivilliges Hus et stort frivilligmarked på Gl. Torv, hvor foreningerne får mulighed for at synliggøre sig overfor byens borgere. Desuden deltager vi i Torvedagen for foreninger på Sygehus Syd. Lad tusinde blomster blomstre - Bliv Frivillig Et vigtigt indsatsområde for De Frivilliges Hus er det kontinuerlige arbejde med at synliggøre det frivillige sociale arbejde og sørge for en stadig tilstrømning af nye frivillige til området. Det gøres bl.a. gennem kampagnearbejde, markedsdage og ud-afhuset-aktiviteter. De Frivilliges Hus er bl.a. faste deltagere på Forårsmessen i Aalborghallen, ligesom vi hvert år i marts i samarbejde med de psykologistuderendes forening arrangerer et minimarked på Aalborg Universitet. Der ud over er vi fast på gaden (Grønttorvet) til Spirens Dag om foråret og i forbindelse med FN s Internationale frivillighedsdag den 5. dec. De Frivilliges Hus har stor viden om de frivillige sociale foreninger, der bruger frivillige, og kan således hjælpe borgere med at finde et frivilligt socialt arbejde, der passer til dem. Vi afholder 6-10 gange om året inspirationskurser for alle interesserede, vi har Virksomhedsplan 2010-11, side 3 af 14
jobopslag i vores nyhedsblad og på vores hjemmeside, og vi tilbyder personlig vejledning i forhold til at finde et frivilligjob. Man kan frivilligt arbejde inden for flg. områder: Misbrug Ældre Sygdom og handicap Børn, unge og familier Rådgivning og vejledning Genbrug Humanitært arbejde Integration og etniske minoriteter Psykiske lidelser Andet, f.eks. administration, fundraising, sociale klubber o.a. Råd for de rådvilde i foreningsskoven - Borgerservice De Frivilliges Hus får mange henvendelser fra borgere, der har forskellige sociale problemer; den bitre skilsmisse, depression og anden psykisk sygdom, store børn/unge på vej ud i et misbrug eller ensomhed hos ældre, er alle eksempler på sociale problemer, som kan banke på døren hos os alle. De frivillige sociale foreninger i Aalborg kommune tilbyder GRATIS hjælp til alle her og nu. Som borger i Aalborg Kommune kan man bruge De Frivilliges Hus til: At finde de foreninger, som kan hjælpe med lige præcis dit problem At finde informationsmateriale om frivillige sociale hjælpetilbud Frit at henvende sig til os med dit problem vores opgave er at være det lyttende øre I De frivilliges Hus har vi et indgående kendskab til det offentliges og frivillige organisationer og foreningers hjælpetilbud. Vi har på vores hjemmeside en oversigt med alle tilbuddene. Enhver henvendelse til De Frivilliges Hus behandles anonymt og fordomsfrit. En sammensat blomsterbuket - Netværk Netværk mellem mennesker og mellem foreninger gør, at vores samlede ressourcer og viden vokser. Et netværk er godt til at øge viden og energi og til at lære andre mennesker og foreninger at kende. De Frivilliges Hus kan oprette og drive netværk for både foreninger og frivillige. Netværk er både for dem, der vil lære nogen at kende, der ligner dem selv, og for dem der vil lære nogen at kende, der er anderledes end dem selv. Virksomhedsplan 2010-11, side 4 af 14
Forskellige typer netværk: Fagligt videns netværk Netværk bestående af frivillige foreninger og professionelle Netværk som frivilligpleje Netværk til kendskab Netværk til at finde samarbejdsflader med andre foreninger Ledernetværk Netværk for frivillige inden for samme arbejdsområde, men på tværs af organisationer DFH sætter løbende nye netværk i gang. Det er deltagerne i netværket der bestemmer formen, indholdet og hyppigheden af møderne. De Frivilliges Hus hjælper med facilitering. Facilitering: Lokaler Planlægning Indkaldelse til møder Mailkontakt Mødeledelse Mødeform Fra et frø til en færdig blomst - Projektvugge De Frivilliges Hus tilbyder gratis opstartshjælp til borgere med en idé inden for det frivillige sociale område. Alle kan få hjælp til at udvikle en idé. De Frivilliges Hus stiller viden, erfaring, faciliteter samt råd og vejledning til rådighed i opstartsfasen. Der kan være lang vej fra vision til virkeliggørelse. I De Frivilliges Hus vil projektmagerens tanker, idéer og overvejelser blive mødt med velvilje og kvalificeret respons. Der er nogle grundlæggende principper for den hjælp, De Frivilliges Hus tilbyder. De Frivilliges Hus bedømmer ikke en idé. Tror projektmageren på sin idé, hjælper vi. De Frivilliges Hus overtager ikke en idé/et projekt. Det er projektmagerens eget fra start til slut. De Frivilliges Hus slipper som hovedregel projektmageren, lige så snart projektet er en realitet. Eksempler på initiativer, der har været i projekt-vugge hos De Frivilliges Hus: Opstart af stressforening Natteravnene Bedsteforældre-ordning Genbrugsbutik International Kvindeklub Etablering af lokalafdeling af landsforening Selvhjælpsgruppe for kvinder med anden etnisk baggrund Virksomhedsplan 2010-11, side 5 af 14
Udviklingsprojekter og fokusområder Ud over kerneydelserne er De Frivilliges Hus involveret i en række udviklingsprojekter. Elementerne i udviklingsprojekterne hører for så vidt ind under de forskellige kerneydelser, men for at kunne udvikle et særligt område og for Udviklingsprojekter og fokusområder: også at kunne udvikle Integration kerneydelserne er det nødvendigt at skille feltet ud og give det et særligt fokus i en periode. Der ud Landdistrikter Ungdomsuddannelser Selvhjælp Samarbejde med over har vi en række områder, vi erhvervslivet mener, det er vigtigt, at vi har fokus Sektorbevidsthed på i en periode. De eksotiske planter i haven - Integration Arbejdet med integration i De Frivilliges Hus startede med projektet Frivilligt socialt arbejde og integration, finansieret af Socialministeriet og Integrationsministeriet. Det var et 4-årigt udviklingsprojekt, som skulle udvikle metoder og viden inden for feltet frivilligt socialt arbejde og integration, implementere den nye viden i den daglige praksis i De Frivilliges Hus samt sprede erfaringerne til resten af frivillig- og foreningsverdenen. For os at se er integration ensbetydende med det aktive medborgerskab - for dem der har overskuddet. Grundidéen i integrationsarbejdet i De Frivilliges Hus er således, at frivilligt socialt arbejde og foreningsliv er en del af integrationen, og hovedformålet i vores arbejde er at få flere folk med anden etnisk baggrund til at deltage i frivilligt socialt arbejde og benytte sig af de frivillige hjælpetilbud. Det betyder bl.a., at der er et stort fokus på oplysnings- og formidlingsarbejde og på at Vi giver løbende vores kerneydelser et mangfoldighedseftersyn og overvejer, hvordan de kan gribes an, etablere kontakt og samarbejde med etniske således at de på minoritetsforeninger. Da De Frivilliges Hus skal forskellig vis kan være servicere alle borgere, alle frivillige og alle anvendelige og til gavn foreninger inden for det frivillige sociale område, for alle grupper, må vi således løbende overveje, hvordan vores servicetilbud passer til foreningernes behov, og herunder etniske minoriteter. hvordan vores service også kan nå ud til borgere med anden etnisk baggrund. Derfor er samarbejdet med andre interessenter/aktører inden for integrationsområdet særligt vigtigt, ligesom det er vigtigt, at de danske frivillige sociale foreninger kan tage imod og rumme både brugere og frivillige, der på nogle punkter måske agerer lidt anderledes, end man er vant til. Vores stræben er, at integration på sigt er en integreret del af alle vores kerneydelser, og således ikke behøver et særligt fokus. Imens vi sammen med resten af samfundet øver os i at blive bedre til det, Virksomhedsplan 2010-11, side 6 af 14
arbejder vi også løbende på at igangsætte konkrete integrationsinitiativer i samarbejde med forskellige relevante parter. Bonderoser og markblomster - Landdistrikter Efter kommunesammenlægningen har De Frivilliges Hus fået et meget større område at dække og en større del af dette geografiske område rummer landdistrikter, hvor behovene måske er lidt anderledes end i storbyen Aalborg. Vores tilgang til arbejdet med landdistrikterne er at være lidt bredere end vi plejer at være, idet foreningslivet i de små byer er mindre og mange af de lokale foreninger spiller er vigtig social rolle for lokalsamfundet. Derfor har vi valgt at servicere alle de foreninger, der måtte have behov for det, uanset om det de arbejder med er hjælp til udsatte, idræt eller kultur. Ved kommunesammenlægningen fik De Frivilliges Hus også en lillesøster, Frivillighedsformidlingen i Gudumholm i den tidligere Sejlflod Kommune. Andre områder som Nibe, Hals og Vodskov dækkes pr. efterspørgsel, dvs. at vi tilbyder og informerer om vores service, og når foreningerne henvender sig får de den hjælp de ønsker og vi rykker gerne ud til lokalområdet. Vi tilstræber desuden at være til stede ved store lokale begivenheder og markedsdage for at synliggøre det frivillige arbejde og vores foreningsservice. Der søges også løbende midler til at hjælpe med at igangsætte aktiviteter og projekter i landdistrikterne. Dette arbejde afhænger af i hvilket omfang, der gives støtte. At få grønne spirer og små planter godt i gang - Ungdomsuddannelser Regeringen ønsker, at flere unge får kendskab til og indblik i frivilligt arbejde. Derfor skal alle, der tager en ungdomsuddannelse, have tilbud om et forløb i frivilligt arbejde. Forløbet skal minimum være på 20 timer, finde sted i løbet af uddannelsen og ligge uden for skoletiden. Initiativet skal fremme en frivillighedskultur, hvor det bliver naturligt, at man ud over uddannelse og job i sin fritid involverer sig aktivt i det danske samfund. Initiativets overordnede målsætning er, at de unges kendskab til frivilligt arbejde fremmes, og at flere unge engagerer sig i frivilligt arbejde. Samtidig forventes Virksomhedsplan 2010-11, side 7 af 14
initiativet at medføre, at andre unge end dem, der traditionelt yder en frivillig indsats, får kendskab til sektoren. Kendskabet til den frivillige sektor skal først og fremmest gavne de unge selv i deres videre uddannelses- og karriereforløb og som medborgere i det danske samfund. De Frivilliges Hus er fra 1. februar 2010 et regionalt center for formidling af frivilligt arbejde til unge på en ungdomsuddannelse. Vi dækker således hele regionen, ligesom vi varetager samarbejdet med de andre frivilligområder såsom idræt og kultur. At genrejse blomster efter stormvejr - Selvhjælp De Frivilliges Hus har i de senere år oplevet en øget efterspørgsel på selvhjælp, samtalegrupper, støttegrupper og netværksgrupper. Vi er derfor gået i gang med at afdække området. Vi undersøger, hvad der findes af selvhjælp rundt omkring i regi af foreninger og skal efterfølgende undersøge efterspørgslen og de udækkede behov nærmere. Derefter skal det afgøres om, De Frivilliges Hus skal oprette selvhjælp som en ny kerneydelse, og hvorledes ydelsen skal se ud. Blomsterpoesi ud på virksomhederne - Samarbejde med erhvervslivet Det har længe været et ønske fra både bestyrelse og personale at få en større spredning i husets økonomiske fundament, dvs. at få større økonomisk tilskud fra ikkeoffentlige instanser. Det giver dels en større økonomisk sikkerhed, dels større muligheder for selv at bestemme udviklingen af De Frivilliges Hus, idet offentlige puljer ofte er øremærkede bestemte formål. Der ud over giver det os større erfaringer og dermed bedre grundlag for at hjælpe foreningerne med det samme ønske. Samtidig kan et samarbejde med erhvervslivet også være en måde, hvorpå man kan synliggøre både det frivillige sociale arbejde og de frivillige sociale hjælpetilbud for en ny stor gruppe borgere. Gartnerhåndbogen a-z - Sektorbevidsthed Vi oplever i De Frivilliges Hus, at det frivillige sociale arbejde er under pres for mere måling, kontrol og styring. Dette er forståeligt set fra det offentliges synspunkt, da det er vigtigt, at pengene bruges fornuftigt, og det er ofte også vigtigt at kunne dokumentere en målbar effekt. Den frivillige verden har ingen interesse i, at ødsle pengene væk på noget, der ikke virker, men problemet er, at nogle af de største effekter ved Virksomhedsplan 2010-11, side 8 af 14
Sektorbevidsthed kan beskrives som en bevidsthed om det det frivillige sociale arbejde er særegne ved det frivillige svært målbare hvordan måler sociale arbejde; en bevidsthed man effekten af den gode om det særlige, som det frivillige samtale eller det menneskelige sociale arbejde kan udrette for møde? Hvordan måler man den både brugere og frivillige og om personlige udvikling i at komme de særlige vilkår det frivillige på en varmestue? Motivationen sociale arbejde behøver for at kunne trives og udvikles. for at deltage i frivilligt socialt arbejde er forskellig fra person til person, men den er bestemt ikke at skulle opfylde målkrav fra et ministerium, og lysten til at fortsætte med at være frivillig hænger bl.a. ofte sammen med følelsen af indflydelse på det, man laver; at man som frivillig sammen med brugerne finder ud af, hvad der skal til for at opfylde deres behov uanset hvad der måtte være ønsket fra offentlig side. Stram styring og effektmåling kan således virke decideret undergravende for frivilligheden, men det breder sig, og det er ofte svært at skabe lydhørhed for det særegne ved det frivillige sociale arbejde. Det er samtidig vores oplevelse, at man i organisationerne heller ikke altid er klædt på til at tage diskussionen og insistere på sin egenart, og mange opdager først for sent, at de måske har forpligtet sig på noget, som de oplever som lidt problematisk. Vi ser det derfor som en opgave, at have viden om og indgå i dialog om det særegne ved det frivillige sociale arbejde hvad er det, det frivillige område kan, og hvad skal der til for at det frivillige kan trives og udvikles? Drift For at De Frivilliges Hus og dets medarbejdere kan udføre deres arbejde, må vi sikre os at maskinrummet fungerer, at driften er hensigtsmæssig og indrettet på de opgaver, der skal løses, og de medarbejdere, der er i huset. Den store haveplan - Administration De Frivilliges Hus har oprindelse i en græsrodsidé og springer ud af en meget autonom verden. Vi er vant til at skulle kunne agere meget fleksibelt, både indadtil i forhold til medarbejdere/frivillige og projekter og udadtil i forhold til foreninger og samarbejdspartnere. Der har således ikke fra starten været fokus på administration o.lign., men huset har efterhånden en størrelse, som gør det nødvendigt at udarbejde procedurer for de forskellige administrative og ledelsesmæssige områder. Vi arbejder derfor på at udvikle procedurer, som gør, at vi kan håndtere økonomi, personale, arbejdsmiljø, projektadministration, sikkerhed og andet på forsvarlig vis. Vi ønsker procedurer, der sikrer, at tingene bliver gjort og på den rigtige måde, men som også levner plads til fleksibilitet der, hvor der er behov for det. Virksomhedsplan 2010-11, side 9 af 14
Dyrk LINUX i din have - IT I De Frivilliges Hus benytter vi os af Linux og Open Source software af flere årsager. Den primære grund til vores skifte for en del år siden var økonomi. Pengene er ikke store, og med små penge kan vi opnå meget i denne verden. Vi valgte at spare på IT, frem for på andre områder, da vi mente, at vi med Linux og Open Source software sagtens kunne løse de IT opgaver, vi har. En anden grund, som appellerede meget til os, var værdisættet i det community, som ligger til grund for Linux og Open Source verdenen. Det er åbent og opfordrende til at deltage. Man forpligter sig ikke til andet, end at honorere værdisættet. Alle giver, hvad de kan, og intet bidrag er for lille. Vi føler, især efter længere tids brug, at det værdisæt, står meget tæt med det, vi møder i den frivillige sociale verden. Et meget autonomt, men også demokratisk miljø. En tredje grund til skiftet, var frihed. At vi ikke var tvunget ud i opgraderinger, og at vi ikke havde behov for at skulle være bekymrede for diverse sikkerhedsrisici, der jo konstant er. Med den frihed fulgte også en bevidsthed om, at vi ikke længere har så langt fra tanke til handling, når vi beslutter os for at implementere funktioner i vores platform. Handlefrihed, fleksibilitet og økonomisk frihed er de nøgleord, der går igen. Trivsel og mangfoldighed i haven - Personalepolitik De Frivilliges Hus skal være en arbejdsplads, hvor en mangfoldighed af engagerede mennesker har lyst til at arbejde og tage aktivt del i husets udvikling. Den frivillige sociale verden, som er vores faglige område, er præget af et menneskesyn, hvor man har fokus på at praktisere social ansvarlighed, og hvor alle mennesker regnes for lige uanset baggrund. I det frivillige arbejde er det lysten og den indre Uddrag fra De Frivilliges Hus motivation, der skal drive personalepolitik: engagementet hos de frivillige. Denne viden vil vi gerne overføre til De Der skal også være fokus på, at De Frivilliges Hus forbliver en Frivilliges Hus som arbejdsplads, ekstraordinær god arbejdsplads således at vi skaber en anderledes med en stærk virksomhedskultur arbejdsplads, hvor den enkelte for alle medarbejdere, uanset ansættelsesform. De Frivilliges medarbejder ikke bare får mulighed Hus skal organisatorisk tilstræbe for at bruge sin faglige kunnen og at alle medarbejdere føler en viden i det daglige arbejde, men også positiv og stærk tilknytning og et får mulighed for at udøve indflydelse og være tilstede og udvikle sig som et helt menneske, der kan bidrage til huset med meget mere end sin faglige ejerskab, bl.a. fordi de oplever, at de har reel medbestemmelse på deres dagligdag samt på husets arbejdsgange og målsætninger. viden og kompetence. Det opfattes som en styrke og en positiv udfordring, at huset rummer mennesker med begrænsninger af såvel fysisk, psykisk som social karakter. Dels Virksomhedsplan 2010-11, side 10 af 14
sætter dette øget fokus på arbejdsmiljøets betydning og fremmer alles evne til at tage hensyn til hinanden, dels afspejler det problemstillinger, som foreningerne arbejder med og kan derfor være fagligt kvalificerende for vort arbejde. Virksomhedsplan 2010-2011 Vi har valgt at udarbejde virksomhedsplanen, således at den bliver et arbejdsredskab i vores hverdag, en måde at kunne fastholde os selv på vores ambitioner, ønsker og mål og en måde at kunne se, hvor langt vi er, i forhold til vores udgangspunkt. Vi er et hus af ildsjæle, og der er derfor rigtig mange idéer og ambitioner i forhold til husets udvikling og i forhold til udviklingen af det frivillige sociale arbejde. Vi har nogle gange brug for at kunne fastholde fokus og at kunne gøre status. Det håber vi, at virksomhedsplanen kan hjælpe os med. Vores daglige arbejde består først og fremmest i at videreføre driften af De Frivilliges Hus i overensstemmelse med husets formål, således som det er beskrevet i kerneydelserne i de foregående afsnit. Inden for de enkelte kerneydelser kan der være ønsker om at udvikle eller fokusere på et særligt område, og dette vil således være skrevet ind i skemaet neden for. Der ud over har huset i perioder forskellige projekter og fokusområder, som også er beskrevet generelt oven for, ligesom de aktiviteter eller elementer, der skal have særligt fokus de næste par år, også er beskrevet i skemaet. Arbejdet med at styrke driften af De Frivilliges Hus er også en løbende proces, hvor udvalgte områder vil have fokus i bestemte perioder, som beskrevet ovenfor og mere konkret neden for. Område 2010 2011 Foreningsservice Værktøjskassernes anvendelighed skal udbredes til foreningerne, og vi vil via nyhedsbladet invitere til temamøder inden for de områder, de behandler. Vi regner med en større aktivitet og flere henvendelser som konsekvens af det forgangne års temamøder og markedsføring af mulighederne. Bliv Frivillig Der er ifølge årskalenderen en række ud- af-husetaktiviteter, som skal synliggøre det frivillige sociale arbejde. Der til kommer foredragsvirksomhed og besøgende i huset, der skal præsenteres for mulighederne. Nye målgrupper/steder opsøges i forhold til denne indsats, herunder bl.a. virksomheder i forhold til deres seniorpolitik. Virksomhedsplan 2010-11, side 11 af 14
Område 2010 2011 Borgerservice/ Find Hjælp Sammenhæng mellem borgerservice og selvhjælp etableres og udvikles. Det nye navn på hjemmesiden - integreres i vores øvrige materialer løbende. Idet DFH er en indgang til diverse selvhjælpstilbud vil vi forvente flere henvendelser fra borgerne og vi vil gerne undersøge bl.a. hvilke problemstillinger borgerne henvender sig med. Netværk Projektvugge Integration Landdistrikter Netværket Besøgstjenesten og Netværket I Front kører videre med de aktiviteter de ønsker. Et nyt Bisiddernetværk skal etableres efter bisidderkursus. Projektvugge er fortsat betinget af henvendelser udefra, men den "underafdeling", der handler om udvikling af projekter i allerede eksisterende foreninger/tilbud, skal fremmes. Integrationsarbejdet fortsætter, men nu med finansiering fra Trygfonden. Som noget nyt startes der bl.a. et familiementor-projekt op. Der er et stadigt fokus på at udbrede kendskabet til De Frivilliges Hus og i særlig grad vores foreningsservice. Der er ansøgt om 193.000 i Landdistriktspuljen under Indenrigs- og socialministeriet til projektet "Lad dynamoerne vise vejen". De netværk som ønsker at fortsætte køres videre med DFH som facilitator. Der etableres et nyt netværk (hvert år) ud fra foreningernes behov og ønsker. Forventer at denne andel af hjælp til små projekter (og herunder de tilhørende projektbeskrivelser til bl.a. diverse puljer og fonde) vil øges. Fortsat integration af integration i De Frivilliges Hus og i kerneydelserne. Nye aktiviteter sættes i gang. PR arbejdet i landdistrikterne fortsætter. Erfaringerne indsamlet i projektet "Lad dynamoerne vise vejen" skal anvendes i daglig praksis (hvis og i så fald...) Virksomhedsplan 2010-11, side 12 af 14
Område 2010 2011 Ungdomsuddannelser Selvhjælp Viden om frivillighed (Sektorbevidsthed) Samarbejde med erhvervslivet DFH dækker Region Nord fra 2010 og vi skal i dialog med såvel foreninger som ungdomsuddannelser om de nye 20-timers jobs. Der ud over skal der udarbejdes en samarbejdsplan i forhold til de andre frivilligcentre i regionen. De andre frivillig-områder som idræt og kultur skal også inddrages. Der arbejdes på at synliggøre de mange tilbud som allerede eksisterer i Aalborg, samt udvikle foreningsservice til denne type tilbud. DFH's mål er at blive den oplagte indgang til selvhjælp! Der skal tages stilling til hvilken udformning kerneydelsen selvhjælp skal have. Udvikle metoder (evt. kurser/avisartikler o.a.) til at få diskuteret det særlige ved frivillighed i forskellige sammenhænge herunder bl.a. med foreningerne, men også med kommunen og andre nye frivilligsteder. Udarbejdelse af en strategi til profilering og synliggørelse af De Frivilliges Hus. Denne udarbejdes evt. med rådgivning fra en professionel samarbejdspartner. Projektet er nu i fuld gang. Alle unge på ungdomsuddannelserne tilbydes muligheden for 20 timers frivilligt arbejde. DFH er omdrejningsstedet i Region Nord. Vi har overblik over og nær kontakt til de selvhjælpstilbud og andre lignende typer af grupper, der findes og vi understøtte dette arbejde på forskellig vis. Via borgerservice vil vi skaffe brugere til grupperne. Der søges evt. penge til et etableringsprojekt af selvhjælp som kerneydelse. Efterhånden som DFH også teoretisk får et fundament i forhold til denne særlige viden vil vi ud og i dialog med folk om dette, således at DFH er dem man trækker på, hvis man skal "klædes på i forhold til frivillighed. I konkrete detaljer forberedes etablering af partnerskab med en eller flere virksomheder. Virksomhedsplan 2010-11, side 13 af 14
Område 2010 2011 IT Administration DFH som en særlig arbejdsplads Den nye hjemmeside går i luften. Kalendersystemer, lokalebookingsystemer m.m. dvs. praktiske hverdagsredskaber udvikles og integreres i huset. Udviklingen af husets interne administrations- og arbejdsgange foregår i en stadig velovervejet balancegang mellem det nødvendige og det unødvendige og mellem det systematiske og det fleksible. Fokusområder er økonomi, arbejdsmiljø, personalepolitik, sikkerhed og projektadministration. DFH varetager desuden sekretariatsfunktionen for Aalborg Frivilligråd. Husets EGEN personalepolitik gøres færdig. Der udvælges fokusområder, der vedrører trivsel og andre personalemæssige forhold på bl.a. personalemøderne. Fokus på videreudvikling af hjemmeside, I form af behov og integrering af husets tjenester ud af til på hjemmesiden. Videreudvikling af husets netværk samt platform, og større fokus på grøn IT. Fortsat udvikling af interne administrations- og arbejdsgange. Økonomi og projektadministration vil også have fokus i denne periode. Fortsat arbejde med trivsel i De Frivilliges Hus. Virksomhedsplan 2010-11, side 14 af 14