Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Den 4. juni 2013. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Forsorgstilbuddet Nordbyen, Center for Akut- og Opsøgende Indsatser, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Tilbudstype og form Tilbuddet gives efter Lov om Social Service paragraf 110. Adresse Gøteborg Allé 8, 8200 Aarhus N. Telefonnummer 8940 1155 E-mail adresse bhel@aarhus.dk Lederens navn Bente Helweg-Mikkelsen Antal pladser 14 pladser og 4 akutpladser Oplysninger vedrørende det aktuelle uanmeldte tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Tirsdag den 14. maj 2013 kl. 9.30 11.15. Deltagere i tilsynet Fra Forsorgstilbuddet Nordbyen 5 beboere og afdelingsleder Fra Tilsynsenheden deltager Lotte Lyhne og Finn Katberg Tilbuddets brugergruppe Voksne over 18 år som en hjemløse eller funktionelt hjemløse. Flere af brugerne har desuden en sindslidelse eller et misbrug. Materiale der har indgået i forberedelse Ved tilsynsbesøget begyndelse udleveres et brev til afdelingslederen om tilsynet. Brevet beskriver mål, omfanget og indholdet i det uanmeldte tilsyn. Tilsynsrapporterne fra de tidligere tilsynsbesøg og oplysninger fra intranettet og tilbudsportalen om tilbuddet indgår i rapportens beskrivelser. På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil De tilsynsførende talte over en kortere periode med 5 beboere. Afdelingslederen var til stede under samtalen, og det var derfor muligt for de tilsynsførende at overvære dialogen mellem
beboere og afdelingslederen, og mellem beboerne indbyrdes. De tilsynsførende havde en kort dialog med brugere af samværstilbuddet. Hvilke enheder og afdelinger er besigtiget Ved det uanmeldte besøg indgik fælleskøkken og opholdsrum i besigtigelsen. Desuden blev akutpladserne, personalekontorer og mødelokaler besigtiget. Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere De tilsynsførende var skiftevis i dialog med 5 beboere under besigtigelsen af opholdsrummet. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden fremsender rapporten til Afdelingsleder Bente Helweg-Mikkelsen, der sikrer at rapporten bliver tilgængelig for brugere, pårørende og medarbejdere. De tilsynsførende vil foreslå, at rapporten er genstand for en drøftelse på personalemøde, husmøde og i MEDudvalg. Tilsynsrapporten bliver tilsendt Direktør Erik Kaastrup-Hansen, Sekretariatschef Lotte Lyhne, Søjlechef Niels Schwartz og Centerleder Mette Grandjean til orientering. Samtidig bliver rapporten tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside. Beskrivelse af det man møder Da de tilsynsførende ankommer til forsorgstilbuddet træffer de en medarbejder, og den pågældende medarbejder følger de tilsynsførende til afdelingslederen, der opholder sig på sit kontor. Der orienteres kort om tilsynsbesøges formål og indhold. Varslingsbrevet udleveres til afdelingslederen og forløbet af tilsynsbesøget aftales. Brugernes forhold Forsorgstilbuddet Nordbyen er beliggende i den nordlige del af Aarhus, og de omkringliggende naboer er uddannelsesinstitutioner. Tilbuddet indeholder 14 døgnpladser med eget bad og toilet, samt 4 akutpladser med fælles bad og toilet. Beboerne af døgnpladserne har adgang til fælles køkken og opholdsstue, samt fælles vaskerum. I forbindelse med opholdsstuen er der udgang til en terrasse med havemøbler og grill. Visitationen til tilbuddet sker på flere måder. Det kan være brugere af akutpladserne der fremsætter et ønske om en midlertidig bolig, det kan være det opsøgende team i Center for Akut- og Opsøgende Indsatser der henviser brugere eller det kan være brugere der af egen drift henvender sig. Tilbuddet oplever, at brugere afslår et tilbud om bolig, når det bliver aktuelt. Et ophold på Forsorgstilbuddet Nordbyen er planlagt til at vare 4 måneder. Mange beboere er i tilbuddet meget længere. Årsagen er eksempelvis, at der ikke kan tilbydes en varig bolig, eller det kan være at den pågældende beboer endnu ikke er nået så langt i en rehabilitering, at en udflytning til egen bolig vil kunne lykkedes. Der er medarbejderdækning hele døgnet. Om natten er der dog 2 sovende nattevagter, som beboerne kan tilkalde ved behov. 2
Forsorgstilbuddet Nordbyen har 2 medarbejdere der indkøber og tilberede maden til tilbuddets beboere og bruger af samværstilbuddet. Det er svært ud fra beboernes svar, at få et indtryk af om beboerne har indflydelse på menuen. Men afdelingslederen fortæller, at beboerne som minimum kan vælge menuen på deres fødselsdag. Ved tilbagemeldingen på tilsynsrapporten, orienterer afdelingslederen om, at flere brugere er med til at lave en madplan for en uge, samt at brugere har mulighed for at skrive forslag på en planche. Beboerne opfordres til at deltage i tilberedning af måltiderne. Det er en udfordring for køkkenpersonalet, da det kræver at de beboere der deltager overholder hygiejniske principper. Udfordringen er ligeledes, at medarbejderne tidligere ikke tillod brugernes deltagelse i tilberedning af maden, så der skal en holdningsændring til. Brugere der opsøger akutpladser, får ved indskrivningen tilbudt et lettere måltid mad. Hver beboer er tildelt en kontaktperson, som står for den individuelle bostøtte og herunder udarbejdelse af delhandleplanen. Efter indskrivning i en fast plads sikres de basale behov, mad, bad, hvile. I løbet af de næste 10 dage udarbejdes en ASI-screening af beboeren. Screeningen indeholder blandt andet emner som, boligforhold, familie og netværk, økonomi, kostvaner, misbrug og sygdomme. Afdelingslederen fortæller, at medarbejderne har en oplevelse af, at det er grænseoverskridende i løbet af 10 dage at stille spørgsmål der går meget tæt den enkelte beboer. Under dialogen med beboerne, spurgte de tilsynsførende, hvorledes de første samtaler med kontaktpersonen og de mange spørgsmål blev oplevet. Det havde beboerne ikke mange kommentarer til, og de tilsynsførende fik ikke fornemmelse af, at de oplevede det grænseoverskridende. Dosering og håndtering af beboernes medicin bliver varetaget af sygeplejersker fra Magistraten for Sundhed og Omsorg. Medicinen udleveres 2 til 3 gange dagligt af en sygeplejerske. Det fungerer efter afdelingslederens opfattelse tilfredsstillende. Medarbejderne ved Nordbyen har så til opgave, at bistå sygeplejersken i at støtte og motivere, hvis en beboer har svært ved at tage sin medicin. Beboerne ryger ikke inde i bygningen, men udenfor. Der er beboere der ryger hash, der drikkes også alkohol, og der er i et vist omfang misbrug af blandt andet Rethalin. Forespurgt fortæller afdelingslederen, at det er en del af miljøet, og at medarbejderne er opmærksomme på, at tilbyde hjælp til de beboere der ønsker en afvending. Nogle af tilbuddets beboere er i behandling på Center for Misbrugsbehandling. De beboere som de tilsynsførende talte med, har boet i Forsorgstilbuddet Nordbyen i en længere periode. De er overvejende tilfredse med tilbuddet. Enkelte giver udtryk for, at det er ligesom en familie, man hjælper hinanden. En fortæller, at det er et godt personale og at maden er god. En beboer udtrykker utilfredshed med den lange ventetid på at finde en egnet bolig. Tilsynsenheden har i 2013 fokus på balance mellem det at støtte og kompensere og det at udfordre og udvikle, så brugernes ressourcer sættes i spil. Afdelingslederen fortæller, at det er hendes holdning og hensigt, at beboerne skal indgå i opgaverne i tilbuddet, hvor det er muligt. Som eksempel giver hun opgaver i haven, madlavning og indretning af tilbuddet. For at motivere beboerne, fortæller hun beboerne om 3
vigtigheden af at foretage sig noget, og belønningen kunne være en biograftur eller udflugt. En beboer udtrykker tilfredshed med at blive aktiveret. De tilsynsførende oplever, at beboerne er mere opsøgende en tidligere. Det ses ved, at beboerne kommer for at deltage i dialogen med de tilsynsførende, hvilket ikke var tilfældet ved tidligere besøg. Aktiviteter den pågældende dag Der er ikke faste planlagte aktivitetstilbud på Forsorgstilbuddet Nordbyen. I boformen er mulighed for at dyrke motion i et lokale i kælderen, hvor der er opstillet motionsredskaber. Dog er der et krav om instruktion før redskaberne anvendes. Efter at samværsdelen fra Flexbo er overført til Nordbyen, er der også muligt for beboerne at deltage i disse aktiviteter, oftest kortspil. Efter afdelingslederen opfattelse sker det dog ikke ofte. Af mere spontane aktiviteter kan der arrangeres biograftur eller udflugter. Personalesituationen Der er knyttet en fast stab af medarbejdere til Forsorgstilbuddet Nordbyen. På dagen for det uanmeldte tilsynsbesøg er medarbejderne mødt i henhold til arbejdsplanen. Det betyder, at de opgaver der er planlagt vil blive løst. Kommunikation og information Tilbuddets medarbejdere har adgang til intranettet og Outlook. Den stedlige leder informerer medarbejderne om nyt fra forvaltningen og driftsområdet på personalemøder eller via Outlook. På nuværende tidspunkt sker dokumentationen af indsatsen i forhold til beboerne i journalsystemet Bosted, men man overgår som den øvrige del af Socialforvaltningen på et tidspunkt til et SCS system. De tilstedeværende medarbejderes nødvendige kendskab til arbejdsopgaverne De tilsynsførende talte under tilsynsbesøget med afdelingslederen. Denne fortalte, at udgangspunktet for indsatsen er recovery. I den forbindelse arbejder afdelingslederen med at tilbuddet skal være mere åbent, færre låste døre, mere imødekommende, anerkendelse. Der er afholdt fælles temadag med deltagelse af både beboere og medarbejdere. Et synligt resultat af samarbejdet er beboernes ønske om, at på skiltet ved indkørslen er tilføjet Velkommen her. Forskellige almene forhold Tilsynsenheden er orienteret om et dødsfald på en af akut pladserne, og de tilsynsførende spurgte til hvorledes man vil forebygge, at en lignende situation kunne opstå i fremtiden. Afdelingslederen fortalte, at der havde været afhold en audit og efterfølgende har afdelingslederen og kollegaen fra det opsøgende team udarbejdet en instruks, der i øjeblikket er til drøftelse. Instruksen indeholder en beskrivelse af, at hvis en kommende bruger af en akutplads er dårlig, skal den pågældende tilses af en vagtlæge eller tilses på skadestuen. Skulle det vise sig, at den pågældende skal overvåges, kan den pågældende bruger ikke indskrives på Nordbyens akutplads. De tilsynsførende anbefalede, at der i instruksen er en nøje beskrivelse af, hvorledes medarbejderne skal forholde sig ved anmodning om indskrivning på akutpladserne af en 4
bruger, hvis tilstand er unormal. De tilsynsførende præciserede, at indskrevne brugere, både på døgn- og akut pladser, er tilbuddets ansvar, og at det nødvendige opsyn skal sikres. Afdelingslederen blev gjort opmærksom på, at sådanne episoder skal indrapporteres som utilsigtet hændelse. Indrapportering vil efterfølgende blive foretaget. Fællesfaciliteterne i Forsorgstilbuddet Nordbyen består af lyse og venlige lokaler, samt et funktionelt renoveret køkken. De tilsynsførende oplevede en god stemning mellem afdelingslederen og beboerne, og mellem beboerne indbyrdes. Tilsynets vurdering Samlet vurdering af Forsorgstilbuddet Nordbyen. Tilbuddet er en del af Center for Akut- og Opsøgende Indsatser i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Forsorgstilbuddet Nordbyen har 14 boliger med tilhørende fælles faciliteter og 4 akutpladser. Målgruppen er hjemløse eller funktionelt hjemløse, der desuden kan have en sindslidelse eller et misbrug. De beboere som de tilsynsførende talte med udtrykte tilfredshed med tilbuddet både indholdet og medarbejdernes indsats. De tilsynsførende oplevede en åbenhed og respekt mellem afdelingslederen og de fremmøde beboere. Afdelingslederen udtrykte gennem sin fortælling om tilbuddet gode refleksioner over muligheder og udfordringer ved brugerinddragelse. Specielt inddragelse af beboerne i de daglige gøremål, opfattes som en positiv udvikling. Efter de tilsynsførendes opfattelse, udfordres beboerne på de ressourcer de har, og derved styrkes den enkelte beboeres mulighed for at kunne klare sig selv efterfølgende. De tilsynsførende anerkender afdelingslederens arbejde med større åbenhed i personalegruppen. De tilsynsførende præciserede overfor afdelingslederen, at indskrevne brugere, både på døgn- og akut pladser, er tilbuddets ansvar, og at det nødvendige opsyn skal sikres. Forsorgstilbuddet Nordbyen opleves af de tilsynsførende som et veldrevet tilbud. De tilsynsførende har ikke oplevet eller er præsenteret for forhold, der giver anledning til påbud, henstillinger eller anbefalinger. 5