Indhold Policy Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Policy Indledning Imperfekt konkurrence og konkurrencepolitik Håndhævelse af konkurrencepolitikken Mål og midler for lovgivning i USA og i EU (kort) Forskellige håndhævelsesregimer Konsistens ml. økonomiske og ikke-økonomiske mål Industriøkonomi vs. økonomi & strategi: Porters five forces Industriøkonomisk oversigt Lidt om eksamen Indledning Imperfekt konkurrence og konkurrencepolitik (i) Kurset har budt på en del teori (og empiriske resultater), men hvad siger industriøkonomien om rigtige markeder, og hvad betyder sådanne markeders karakteristika for konkurrencepolitikken?; Og hvilke mål er der med konkurrencepolitik i de to største økonomiske grupperinger i verden, USA og EU? Slutteligt, hænger IØ sammen med andre erhvervsøkonomiske fag? et profitmaksimerende firma i en oligopolistisk industri vil via strategisk opførsel søge at opretholde og erhverve sig markedsmagt, givet at profitten ved denne opførsel er større end omkostningerne ved handlingen. en del af incitamentet til at vertikalt integrere upstream; at vertikalt integrere downstream; at indføre vertikale begrænsninger; er at øge adgangsbarrierene. Bindinger kan bruges til at overføre markedsmagt fra et marked, til et andet. Hvis der er imperfekt information kan et firma ved blot en enkelt gang at søge predatory behaviour, opnå et rygte for predation og derved afholde indtræden.
Imperfekt konkurrence og konkurrencepolitik (ii) Imperfekt konkurrence og konkurrencepolitik (iii) Uden konkurrencepolitik - der gør omkostningerne ved strategisk opførsel tilstrækkeligt store - vil strategisk opførsel opstå som ligevægtsfænomen på imperfekt kompetitive markeder. Konkurrencepolitikken betyder ikke bare bøder ved sådan strategisk opførsel, men også omkostninger ved at forsvare sig. Konkurrencepolitikken virker samlet ved at den hæver omkostningerne ved strategisk opførsel og derved afskrækker firmaer fra at iværksætte sådan opførsel; Sandsynligheden for at strategisk opførsel bliver et ligevægtsfænonomen bliver derfor mindre. I virkelighedens verden er information imperfekt; produkter er differentierede; der er sunkne omkostninger ved indtræden Så hvad skal målsætningen for konkurrencepolitikken være? Perfekt konkurrence? ( Workable competition ; men hvad er det?) Ikke-samarbejdende oligopol? (og undgå samarbejdende oligopol) Mindst mulige grad af markedsmagt, under hensyntagen til produktiv efficiens (så som stordriftsfordele). Håndhævelse af konkurrencepolitikken (i) Håndhævelse af konkurrencepolitikken (ii) Privat håndhævelse i USA kan man, hvis man er blevet ramt af overtrædelse af monopollovgivningen, kræve tre gange det man har tabt på overtrædelsen. grunden til at man kræver en højere erstatning er at det ikke er 100% sikkert at overtrædelsen bliver opdaget. det følger derfor at der ikke er nogen grund til at kræve flere gange tabet, hvis overtrædelser er lette at opdage. Kritik af privat håndhævelse perverse incitamenter svigefuld opførsel reperationsomkostninger (omk. ved at fastsætte beløbet) Offentlig håndhævelse kunnen (kompetence) konkurrenter er bedre til at erkende antikompetitiv opførsel ift. embedsmænd; konkurrenter kan dog anmelde, men offentlige myndigheder har en budgetrestriktion. incitamenter advokater kan have incitamenter til at føre retssag per se. men kan også føre til at sager der burde være ført, ikke føres. mulige forslag til ny håndhævelse flere gange tabet kun til leverandører og aftagere, ikke til konkurrenter. flere gange tabet kun hvis sagen bliver behandlet under rule of reason ; ikke hvis der behandles under per se forbud. flere gange tabet betales af den der overtræder loven, mens sagsøger kun får en gang tabet.
Forskellige håndhævelsesregimer Mål med konkurrencepolitik i USA (i) Offentlig vs. privat håndhævelse: I USA anvendes både privat og offentlig håndhævelse (men uden central styring) med et vist held. I EU ligger det primære ansvar for konkurrenpolitikken hos Kommissionen (ingen privat håndhævelse); dette fungerer også. Økonomisk analyse og retssagers afvikling; den sekventielle afvikling af retssager gør at det er svært at få de økonomiske fakta omkring et bestemt emne præsenteret samlet. Forslag: man bliver enig om (nogle) fakta før retssagen; udenforstående økonomer laver en baggrundsrapport (der senere kan læses af andre økonomer) Hvilket velfærdstab skal man søge at minimere ved fejlallokering af ressourcerne markedsmagt? dødvægtstabet eller; dødvægtstabet + indkomstoverførsel Begge er strikte økonomiske konskvenser af markedsmagt Allokative og redistributive effekter af markedmagt Mål med konkurrencepolitik i USA (ii) Price Chicago: Man kan ikke skelne mellem dødvægtstab og indkomstoverførlsel, da producenter også er konsumenter. A P m B indkomstoverførsel til monopolisten dødvægts velfærdstab Men der er en skelnen mellem økonomiske agenter der tjener indkomst som ejere af produktionsfaktorer og forbrugere; Derfor kan man ikke afgøre hvorvidt den ene eller den anden standard er den rigtige på et økonomisk grundlag forbrug rettet mod andre industrier E c =marginalomkostninger P c G Q m Q c Quantity
Mål med konkurrencepolitik i USA (iii) Mål med konkurrencepolitik i USA (iv) outputrestriktionsstandarden kun hvis output gøres mindre bør der gribes ind; fejlallokering finder ikke sted under antagelse af ingen mulighed for strategisk opførsel og homogene produkter; hvis der er mulighed for strategisk opførsel, kan eksisterende firmaer fastholde eller ekspandere deres output, men det samlede output bliver alligevel mindre, da andre firmaer formindsker output (eller helt lukker ned). prisforøgelsesstandarden Baumol foreslog ifm. predatory pricing at man bør tillade firmaer at hæve prisen ved indtræden, men ikke hvis konkurrerende firmaer forlader markedet; man kan anvende denne tilgang ifm med horizontale fusioner også; evt. omkostningsbesparende effekter skal behandles positivt, hvis de kommer forbrugerne til gode. en implikation af dette vil være at man vil nægte et effektivitetsforsvar; Konkurrenceprocessen konkurrenceprocessen siges at være ønskeligt fordi den minimerer den politiske kontrol med økonomien (ikke-økonomisk mål) kompetitiv rivaliseren siges at bibringe økonomisk effektivitet og teknologisk fremskridt (økonomisk mål) Mål med konkurrencepolitik i EU (i) Konsistens ml. økonomiske og ikkeøkonomiske mål? Afviser explicit outputrestriktionsstandarden; men har derimod flere mål: holde markedet åbent og forenet undertrykke misbrug eller restriktiv praksis for at opdele markederne igen (unfair betingelser for konsumenter eller prisstigninger) man skal sørge for at markedet regulerer økonimisk aktivitet; fairness på markederne, med specielt fokus på små og mellemstore virksomheder (rivaliseren); ser eksplicit på arbejdere, brugere og konsumenter s rettigheder. et fokus på forbrugervelfærd; Chicagoskolen finder ikke at andre end økonomiske mål kan tages i betragtning (US) men andre mål kan tages i betragtning fx.: magtspredning; flere muligheder for iværksættere; hjælp til små virksomheder; indkomstfordelingen; øge økonomisk integration. SCP finder at flere af de ikke-økonomiske mål er i konsistente med de økonomiske mål.
Sammenligning af mål med konkurrencelovgivningen Porters five forces (i) Målet med USA s lovgivning er i stigende grad at minimere dødsvægtstab; EU lovgivningen har flere mål, herunder specielle forbrugerhensyn og hensyn til økonomisk integration. LEVERANDØRER Markedsmagt fra leverandører POTENTIELE INDTRÆDERE Trussel fra nye indtrædere INDUSTRI KONKURRENTER Markedsmagt fra aftagere AFTAGERE Rivaliseren mellem firmaer Trussel fra substitutter; produkter eller services SUBSTITUTTER Porters five forces (ii) Intensity of Rivalry: -Numerous or Equally Balanced Competitors -Slow Industry Growth -High Fixed or Storage Costs -Lack of differentiation or Switching Costs -Capacity Augmented in large increments -Diverse Competitors -High strategic Stakes -High Exit Barriers Bargaining power of suppliers -Higher Concentration -Few substitutes -Industry unimportant to suppliers -Suppliers products are important -Suppliers products are differentiated -Suppliers has built switching costs -Credible threat of forward integration -Strong labor union Threat of new entrants Barriers to entry: Economies of Scale Product differentiation Capital requirements Switching Costs Access to Distribution Channels Cost Disadvantages Independent of Scale (ricardian or learning) Government Policy Expected Retaliation Entry Deterring Price Industry competitors Rivalry among existing Firms Threat of substitute products or services Bargaining power of buyers -Concentrated buyer group -Large volumes relative to seller -Purchase representing significant fraction of buyers costs or purchases -Undifferentiated products -Few switching costs -Buyers earn low profits -Credible threat of backwards integration -Product unimportant to the quality of the buyers products or services -The buyer has full information Industriøkonomi overblik Stigende skalafkast (Kapitel 8: The Determinats of Market power) Structure Kapitel 6: Collusion Conduct Performance Firmaers bestemmelse af: Graden af markedsmagt: Kapitel 11: Sales Effort pris& output perfekt konkurrence collusion? Kapitel 12: Research & oligopol Development fusion monopol salgsindsats Kapitel 15: Tying F&U Kapitel 2: The welfare prisdiskrimination Consequences of Kapitel 17: Vertical bindinger Market power restraints predation Kapitel 4: The Dominant Firm vertikal begrænsning Kapitel 5: Oligopoly Produktdifferentiering (salgsindsats + F&U) (Kapitel 8: The Determinants of Market power) Kapitel 9: The determinants of firm structure & Kapitel 10: Public Policy Toward Mergers Kapitel 15: Price discrimination Statisk efficiens: Samlet velfærdseffekt = konsumentoverskud + producentoverskud (evt.) dødvægtstab Dynamisk efficiens: Teknologisk fremgang -Subject to trends improving their price-performance trade-off -Produced by industries earning high profits Kapitel 16: Predation
Eksamen Læs spørgsmålet grundigt Fra hvilken synsvinkel ønskes problemet analyseret? (fx. firma, konkurrencemyndighed) Hvad ønskes præcist (ex. fordele vs. ulemper)? Svar gerne kort og præcist; fyld giver ingen pil opad! Start evt. først med kort at fastslå hovedkonklusionen, og uddyb så derefter hvordan man kommer frem til den konklusion