Outline. Oligopol prisaftaler. Aftalt spil [collusion] (ii) Aftalt spil [collusion] (i)

Transkript

1 Outline Oligopol prisaftaler Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK ftalt spil (collusion) Prisaftaler Overholdelse af aftaler Public policy i US og i EU Case: Det danske elektiker kartel Konklusioner ftalt spil [collusion] (i) ftalt spil [collusion] (ii) Vi har talt om (forelæsning III) interdependens på markedet mellem oligopolister (-> nogen grad af markedsmagt); Men der var ikke ikke tale om samarbejde eller (stiltiende eller direkte) aftaler mellem oligopolisterne; Uafhængige monopolister vil ikke kunne maximere deres fælles profit. Der er en profit at tjene, hvis man koordinere sine handlinger på markedet ved aftalt spil. Det er svært for et dominerende firma (forelæsning II) at opføre sig optimalt (man skal maximere profit under hensyntagen til at indtrængen kan forekomme); Men det er endnu sværere for oligopolister der laver aftalt spil: (i) de skal opnå en aftale omkring en profitmaksimerende strategi husk at de forskellige firmaer oprerer på forskellige subprodukt og subgeografiske markeder, samt anvender forskellige produktions- og distributionstrategier; derfor kan de forskellige medlemmer af et kartal danne forskellige meninger omkring, hvad der er den bedste strategi for hele kartellet; (ii) de skal sørge for at aftalen bliver overholdt: der er et incitament til at lave et kartel; men der er samtidigt et incitament for den enkelte virksomhed til at snyde og derved ikke overholde den indgåede aftale

2 Prisaftaler (i) Prisaftaler (ii) Struktur og aftaler: Markedskoncentration den i urealistiske antagelse omking fastholdelse af output og pris i hhv. Cournot og Bertrand modellerne. Chamberlin løsnede op for denne antagelse ved at at forslå at når concentrationen har passeret et vist niveau, så vil oligopolister sande at de er afhængige af hinanden og derefter (kun) udbyde monopoloutputtet. Chamberlinmodellen forudsiger derfor et engangshop i profitabilitet når koncentrationon når forbi et bestemt kritisk niveau. Men hvor højt er så dette kritiske niveau af kontratration? (afhænger bl.a. af produktdifferentiering; omkostningsaftaler og diskonteringsrater) Produktdifferentiering når produkter er differentierede skal firmaerne i kartellet ikke bare sætte én pris; de skal sætte et spektrum af priser; dette gør det vanskeligere at at sikre en prisaftale; det bliver endnu vanskeligere, hvis efterspørgslen for forskellige varieteter ændrer sig over tid, da de relative priser (under profitmaksimering) så ændrer sig; Eks.: OPEC og let vs. tung olie Omkostningsforskelle mellem firmaer gør det vanskeligt for et kartel at sikre sig en aftale der vil maksimere fælles profit for at opnå fælles profitmaksimering kræves det at outputtet bliver fordelt mellem firmaerne, sådan at marginalomkostningerne er de samme for hvert firma. hvis MC ikke er ens for alle firmaerne kan kartellet forøge sin fælles profit ved at lade firmaer der har lave omkostninger ekspandere output, mens firmaer der har høje omkostninger må kontraktere deres output (se figur). Diskonteringsrater (DR) hvad udtrykker diskonteringsraten for hvert firma? når medlemmerne af et kartel har samme DR vil det være lettere at opnå en aftale; hvis nogle medlemmer ønsker en høj profit nu (høj DR), mens andre en ønsker en lavere profit nu til gengæld for en højere profit i fremtiden (afhængig af DR; tidspræferencen) Fælles profitmaksimering med omkostningsforskelle Prisaftaler (iii) Pris MC H MC L MC L + MC H P Efterspørgsel mc MR q H q L q H + q L Output (a) firma med høje omkostninger (b) firma med lave omkostninger (c) markedet Prisaftaler - implikationer firmaer i (moderat) koncentrerede industrier vil efter alt at dømme erkende at de er interdependente; disse firmaer er dog sandsynligvis ikke i stand til (stiltiende) at udføre fælles profitmaximering med mindre (forskelle skaber uoverenstemmelser) : Man har samme omkostninger; man producerer et standardiseret produkt; man har samme diskonteringsrate. Endelig, givet ovennævnte, desto større koncentration, desto større chance for at firmaerne indgår en prisaftale Opførsel og aftaler: Signalering Prisændringer kan annonceres; i nogle tilfælde ved at ét firma tager et prislederskab. Prisregler I nogle tilfælde kan der etableres bestemte prissystemer, der gør det muligt at snyde uden at man behøver at lave en explicit prisaftale; et eksmpel på et sådant system er basing point systemet fra US

3 FoB prissætning Et multipelt basing point system Fantomfragt for B Fragtabsorbtion for B P X = m + tx m X X B X BC B m = mill s basispris C t = transportomkostninger per km Basing point X 1 X 2 B C Basing point Efficient krydstransport med ikkelineære transportomkostninger Overholdelse af aftaler (i) Pris når leveret fra mill Pris når leveret fra mill B Det statiske kartelinstabilitetsproblem et argument der går på at karteller baner vejen for sin egen undergang; antag at entry ikke er et problem at oligopolisterne maximerer fælles prit via langs markedefterspørgselskurven (hvert firma tildeles altså en kvote) kvoteoutputtet giver tilsammen et monopoloutput for hele industrien. X B B X B

4 Det statiske kartelinstabilitetsproblem Overholdelse af aftaler (ii) P 1 Markedsefterspørgselskurve Residual efterspørgselskurve Markedsmarginalindtægtskurve Residual marginalindtægtskurve c c MC q m q ch Q m (a) Et typisk firma (b) Industrien q 1 Struktur og overholdelse af aftaler (koncentration) Det dynamiske kartelinstabilitetsproblem et firma vil snyde kartellet, hvis det kan tjene nok ved at snyde ift. den profit der tabes, hvis kartellet bryder sammen; et firma kan kun snyde indtil det bliver opdaget (så bryder kartellet ned); igen afhænger snyd eller ej af hvordan de enkelte tispræferencer ser ud; hvis firmaer har en tilstrækkeligt lille DR, vil de ikke ønske at snyde (da de så vil tabe megen profit i fremtiden); et større firma har en større fordel af at fortsætte kartellet (dets monopolprofit er større); derfor er det mere sandsynligt at karteller overlever på mere koncentrerede markeder (og på markeder hvor man tænker langsigtet, dvs. en lav DR); Usikkerheder of opdagelse af snyd (i) Stigler (1964) påpeger at firmaer er mere tilbøjelige til at snyde, hvis snyderiet forbliver uopdaget; hvis snyderiet bliver opdaget indbyder det til at der gengældes, hvorfor incitamentet til at snyde gøres mindre; man kan ikke direkte aflæse hvorvidt andre snyder, men dette indikeres af variationer i firmaets egen afsætning men hvordan skelner man mellem normale variationer og variationer, der skyldes snyd? Stiglers aftalt-spil spil (collusion) Overholdelse af aftaler (iii) D 4 Sandsynlighed for lav efterspørgsel = D D 1 (Nature) Sandsynlighed for høj efterspørgsel = 1 - D 2 Firma 1 D 3 D D D 5 Firma 2 D 7 D 6 D D D T 1 T 2 T 3 T 4 T 5 T 6 T 7 T 8 betyder at firmaet er anvender for aftalt spil D indikerer at firmaet falder fra det aftalte spil Usikkerheder of opdagelse af snyd (ii) ftalt spil har mere succes, hvis man sjældent skifter leverandører; i det tilfælde er variationer i salget en god indikator for snyd. Stigler viste en sammenhæng mellem variationer i salget der går op på den ene side og højere værdier af Herfidahl koncentrations indexet på den anden side. Størrelse og frekvens af salg hvis der købes i mange små bidder på markedet og der handles ofte, vil det være lettere at opdage snyd ift. kartellet. Dette fordi kunderne rapporterer priser til konkurrenterne -- og hvis der er mange kunder er chancen for at snyd bliver opdaget større. Det er derfor lettere at opretholde at opretholde et kartel under disse forhold. Omvendt -- hvis der handles i store stykstørrelser og dette ikke sker for ofte, er det sværere at opdage hvorvidt der snydes -- det er derfor sværere at opretholde et kartel under disse forhold. Åbne tilbud (open bidding) ved at offentligøre hvem der har budt hvad, kan offentlige myndigheder medvirke til at oretholde karteller.

5 Overholdelse af aftaler (iv) Overholdelse af aftaler (v) Vertikal integration Firmaer der er vertikalt integrerede downstream (e.g. mejerimaskiner - mælk på karton), kan disse firmaer snyde kartellet ved at sælge downstream produkter (mælk) til lavere priser; dette betyder at prisen på upstream produkter vil falde. Overskudskapacitet Hvis efterspørgslen på markedet er vigende kan den overskydende produktionskapacitet føre til priskrige. Hvis efterspørgslen på markedet derimod er stabilt kan overskydende kapacitet i stedet bruges til at straffe firmaer der potentielt vil sætte deres priser lavere; truslen alene kan være nok til at opretholde kartellet. Efterspørgselsvækst Hvis der sker ændringer i efterspørslen vil dette medføre højere grad af kartelinstabilitet Opførsel og overholdelse af aftaler En aftrækker strategi der trues med at alle firmaer vil skifte fra det aftalte spil til Cournot output (og tilhørende lavere profit) for altid. En stok- og gulerodstrategi firmaer producerer først et højt output, og skifter derefter til aftalt spil med tilhørende monopoloutput (og profit); hvis et firma bryder aftalen vender man tilbage til det højere med tilsvarede lav profit Strategier der reducerer profitten ved brud på aftalen et løfte om at matche konkurrenters priser, hvis disse nedsættes et firma der udvider en prisnedsættelse til alle sine kunder sender ikke alene et signal til konkurrenterne om at man ikke vil bryde aftale, men man reducerer også profitten man kan opnå ved selv at bryde aftalen. Public policy i US og i EU Case: Det danske elektiker kartel (i) US Den amerikanske lovgivning (the Sherman ct) forbyder aftalt spil ddyston Pipe and Steel afgørelsen (geografisk markedsopdeling, preauktioner); -> et per se forbud; en appel for rimelighed (rimelige priser) blev afvist; men behøver kun at vise at der er aftalt spil; man tager ikke her hensyn til økonomisk efficiens Europæiske Union EU lovgivningningen (den artikel der hed artikel 85) forbyder aftalt spil; men der kan være specielle forhold der gør at man kan tillade aftalt spil; der kan være tale om forbedringer i distribution eller teknologiske forandringer. Nogle af fordelene skal tilfalde forbrugerne. Franco-Japanese Ballbearings sagen (prisaftale). Safco sagen (distribution på exportmarkeder) Koncentration firmaerne i elektrikerbranchen er generelt små og mellemstore virksomheder; CR4 = 12 (1996), HI = 30 (1993), sammenlign med tømrerbranchen med CR4 = 3 (1996), HI = 11 (1996) 80% elektrikerfirmaer er med i ELFO Meldekontoret man skulle melde når man bød ved en licitation; for bl.a at checke at bygherrene ikke tog mere end to tilbud hjem (+ diskutere tekniske detaljer); Meldekontoret og organisationen Elmer sendte meldingerne ud til visse medlemmer og man kunne herefter dele opgaverne imellem sig (man førte en lille sort bog ) de mindre firmaer kontaktede de andre firmaer (selvstændigt) og man aftal hvem der skulle have opgaven mod en kompensation til de andre udbydere

6 Case: Det danske elektiker kartel (ii) Case: Det danske elektiker kartel (iii) Konkurrencerådet greb ind nogle af virksomhederne indrømmede at de havde været involveret i handlinger med det formål at begrænse konkurencen nye retningslinier blev udformet af ELFO Konkurrencerådet accepterede de nye retningslinier men: understregede at før-buds meldinger er ulovlige dvs. at man ikke accepterer at navnene på eller antallet af tilbudsgiverne sendes videre. Dette er appelleret til Konkurrencerådets appelinstans Hvilke karakteristika har elektrikerbranchen ift. karteldannelse? Er det rimeligt, at man får at vide hvem der har budt på en enterprise (og hvad prisen er?) Hvem har mest ud af dannelsen af kartellet? Hvad er straffen for overtrædelse? Konklusioner (i) Konklusioner (ii) Oligopolister vil som gruppe - såvel som individualister - altid have incitamenter til at lave aftalt spil; incitamentet er naturligvis profit; oligopolister kan enten samarbejde omkring aftalt spil direkte, eller de kan anvende systemer til stiltiende samarbejde omkring aftalt spil basing point systemet er et eksempel på et sådant system. Desto mere koncentreret markedet er; og desto mere standardiseret produktet er; og desto mere sammenlignelige omkostninger er på tværs af firmaer; samt desto mere sammenlignelige tidspræferencer er på tværs af firmaer; desto større chance er der for at et givent firma vil følge en collusive aftale Desto større markedsandel; lavere rate mht. tidspræference; hurtigere snyd bliver opdaget; desto mere sandsynligt er det at man vil følge en collusive aftale. Firmaer der er vertikalt integrerede downstream, kan disse firmaer snyde kartellet ved at sælge downstream produkter til lavere priser; dette betyder at prisen på upstream produkter vil falde. Hvis efterspørgslen på markedet er vigende kan den overskydende produktionskapacitet føre til priskrige. Hvis efterspørgslen på markedet derimod er stabilt kan overskydende kapacitet i stedet bruges til at straffe firmaer der potentielt vil sætte deres priser lavere; truslen alene kan være nok til at opretholde kartellet.

7 Konklusioner (iii) US Den amerikanske lovgivning forbyder aftalt spil meget stærkt; da sådanne aftaler er ulovlige per se. Den amerikanske lovgivning er meget klar; men ulempen er at man i nogle tilfælde forbyder aftaler der er optimale ud fra et samfundssynspunkt Europæiske Union man antager at aftalt spil ikke er ønskeligt; hvorfor det er forbudt; men dette forbud kan hæves, hvis det tjener nogle relativt snævre mål sat af myndighederne (og nogle af fordelene skal komme forbrugerne til gode)