Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i)

Transkript

1 Indhold Forskning og udvikling Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK Introduktion Struktur, opførsel og teknologisk performance Markedsmagt Markedstørrelse Oligopol Appropriabilitet Skalaøkonomier Produktdifferentiering Empiriske resultater Patenter og konkurrencepolitik USA og Europa Introduktion Markedsmagt (i) Vigtigheden af teknologisk udvikling teknologisk udvikling som markedsperformance Schumpeters trade-off mellem allokativ og dynamisk efficiens Hvor meget profit får et innoverende firma under hhv. monopol og perfekt konkurrence? Antagelser: gennemsnitsomkostningerne før og efter innovation antages at være de samme. Lineær efterspørgselskurve.

2 Incitamentet til at innovere under monopol og under konkurrence Bestemmelse af ulighed (a) Monopol (b) Konkurrence Markedsefterspørgselskurve Markedsefterspørgselskurve Markedsefterspørgselskurve P 2 P 2 c 1 = P 2 c 1 F E G Marginalindtægtskurve Marginalindtægtskurve Q 1 Q 2 q 1 Q 1 Q 2 Markedsmagt (ii) Markedsstørrelse (i) Det økonomiske rationale bag analysen: et kompetivt firma vil starte med nul profit; derfor er al gevinsten ved innovation en indtægt for firmaet; en monopolist tjener (allerede) en profit i den pre-innovative periode; innovation forøger kun den profit man allerede tjerner; fordi monopolisten begrænser sit output på førinnovationsmarkedet kan man anvende en omkostningsbesparende (proces) innovation på færre enheder ift. konkurrencesituationen; derfor er belønningen for innovation større for det kompetitive firma ift. monopolisten (under antagelse af ens omkostningsfunktioner og ens efterspørgselskurver) Demsetz samme antagelser som tidligere, men antag at monopolmarkedet bliver dobbelt så stort som det kompetitive marked (ved enhver pris vil der blive efterspurgt den dobbelte mængde på monopolmarkedet ift. det kompetitive marked).

3 Incitamentet til at innovere, givet harmonikalignende efterspørgsel Markedsstørrelse (ii) P 2 c 1 Monopolmarkedsefterspørgselskurve I J H Monopol marginalindtægtskurve = kompetitiv efterspørgselskurve Q 1 Q 2 Konklusioner: Incitamentet til at innovere under monopol på det større maked er større end incitamentet til at innovere under konkurrence på et mindre marked; Men igen: incitamentet til at (proces) innovere før innovation er mindre når der er tale om et monopoliseret marked end under konkurrence, under antagelse af de samme omkostnings- og efterspørgselsforhold. Forholdet mellem efterspørgsel og innovation (Schmookler, Rosenberg, Scherer): et positiv (empirisk) sammenhæng, men der bør også tages hensyn til de teknologiske muligheder i industrien (Mowery & Rosenberg, 1979) Oligopol (i) Oligopol (ii) Timing Stigende skalaafkast mht. tid ifm. F&U (PDV af F&U falder over tid): skabelsen af viden er kumulativ proces der er alternative muligheder for succesfuld innovation (serie vs. samtidige projekter). Samtidige projekter fører til overflødig innovation; faldende skalaafkast ved at ansætte flere forskere per projekt. Derfor handler det for virksomhederne om at finde en balance mellem: den diskonterede nutidsværdi af den marginale profit ved at udvikle et produkt lidt tidligereog; den diskonterede nutidsværdi af de marginale omkostninger ved at fremskynde udviklingen Oligopolistisk rivaliseren Et firma laver proces eller produktinnovation for at tage kunder fra rivaler; mindre firmaer vil have et større incitament til at innovere; de har nemlig mest at vinde ved succesfuld innovation; mindre firmaer vil gå efter tidlige udvikling og vil reagere hurtigere end eksisterende firmaer; Vi konkluderer derfor at industrier med lav koncentration har den højeste teknologiske progressivitet; MEN hvis der er innoverede og imitrende firmaer, kan det i nogle tilfælde bedst betale sig at imitere fremfor at innovere, hvis man som innoverende firma hurtigt mister sin markedsandel; hvis det innoverende firma har en kort tid til at vinde på innovationen og de imiterende firmaer har en stor omkostningsfordel vil ingen firmaer innovere; samfundet kan derfor lide et tab; Men innovation er fundamentalt usikkert, så det kan være dyrt blot at vente på innovation, der måske aldrig kommer.

4 Oligopol (iii) Oligopol (iv) Usikkerhed, patentering og strategisk innovation Udfaldet af F&U (teknologi) er fundamentalt usikkert ved at bruge mere på F&U minsker man den forventede udviklingstid; den reelle tid afhænger også af held. Antag at det første firma, der udvikler en ny (omkostningsbesparende) teknologi får et patent; Et eksisterede og en potentiel indtrænger konkurrerer om at få patentet hvis det eksisterende firma får patentet vil det forblive monopolist hvis det nye firma får patentet vil det nye firma komme ind på markedet og der vil opstå et oligopol (hvis ikke det eksisterede firma drives ud af industrien) oligopolister maksimerer normalt ikke fælles profit en monopolist vil have mere at vinde ved en innovation der giver en moderat omkostningsbesparelse ift. det nye firma; idet det eksisterede firma have et større incitament til at udføre F&U, da man kan gå efter forskellen mellem oligopol og monopolprofit; hvis der er tale om en drastisk omkostningsbesparelse vil det ene firma blive monopolist efter innovationen; det eksisterende firma (og indtrængere) kan vinde monopolprofitten efter innovationen, men det eksisterende firma taber monopolprofitten det havde før innovationen; derfor, hvis der er tale om drastiske omkostningsbesparelser, vil eksisterende firmaer (med markedsmagt) have et mindre incitament til at innovere end nye firmaer. Oligopol (v) Appropriabilitet (i) ved at bruge mindre ressourcer på innovation kan eksisterende firmaer forlænge deres monopolperiode; firmaer uden markedmagt vil have større incitament til at søge efter radikale (drastiske) innovationer for dermed at slå eksisterende firmaer ud. Når innovation er usikker kan marginale forbedringer i eksisterende teknologi forventes at komme fra eksisterende firmaer; mens drastiske forbedringer forventes at komme fra nye indtrængere. De marginale omkostninger ved at anvende viden i produktion små, sammenlignet med omkostningerne ved at producere den. Dette kan være et problem, da profitsøgende agenter ikke vil anvende ressourcer på aktiviteter der ikke giver et (det fulde) afkast Uden tilstrækkelig profit vil markedet ikke producere tilstrækkelig teknologisk innovation; derfor har de fleste lande et patentsystem (trade-off); Patenter virker ikke perfekt (Levin 1986) Mansfield et al. (1981) viste at 60% af innovationerne var imiteret kun fire år efter deres introduktion;

5 Appropriabilitet (ii) Skalafordele Omkostningerne ved imitation var forholdsvis høje: 2/3 af de opridelige udgifter (imitation ikke gratis). Spill-overs (trade-off): flows af arbejdskraft; konferencer; netværk; input-output relationer; reverse engineering I mange industrier kan man beskytte innovationer uden at have et effektivt patentsystem (Levin et al., 1987); Det kan fx. p.gr.a. first-mover advantages være muligt selv at anvende sin procesinnovation før andre kan nå at imitere den ny proces. MEN generelt: Incitamentet til at innovere er større desto større evne det innoverende firma har til at appropriere resultatet af innovationen (profit) Den (sene) Schumpeterianske hypotese er at det er ønskeligt at organisere produktion i store firmaer (ikke nødvendigvis med markedsmagt) fordi: skalaøkonomier i F&U mere avanceret udstyr; store forskningsteams (cross fertilisation) risikospredning desto større output, desto større kan fordelen ved procesinnovation være, da innovation kan anvendes ifm flere produkter; desto bredere output (produktyper), desto større anvendelsmulighed af en innovation. Men innovationstypen kan variere fra branche til branche (taxonomier) Produktdifferentiering Empiriske resultater (i) En vigtig grund til at foretage F&U er at øge produktdifferentiereing; produktdifferentiering øger adgangsbarrierer; derfor produktdifferentiering F&U Fordelen ved at hæve adgangsbarrierer er mindre, hvis disse allerede i forvejen er store. høje tekniske adgangsbarrierer sænker motivationen for at udføre F&U Regressionsanalyse, forventninger eftersom koncentrationen øges fra et lavt niveau vil de individuelle producenter blive opmærksomme på at de er interdependente, men også på at hvert firma i nogen grad har sin egen efterspørgselskurve eftersom koncentrationen forøges (fra et lavt niveau) vil F&U intensiteten øges; derfor vil en forøgelse af koncentrationen (fra lave niveauer) hænge sammen med en forøgelse af F&U omkostningerne per enhed solgt. Ved høje koncentrationsniveauer bliver firmaerne klar over den påvirkning deres F&U har på salget fra konkurrenterne (man nærmer sig monopol); vi forventer derfor at når koncentrationen stiger fra et mellemniveau til et højt niveau, så vil F&U indsatsen per enhed solgt falde; Konklusion: Vi bør observere en (omvendt) U-formet sammenhæng mellem F&U intensitet og koncentration.

6 Empiriske resultater (ii) Empiriske resultater (iii) Scott (1984) fandt den omvendte U-kurve med et vendepunkt ved CR4=65%; men hvis teknologiske muligheder og efterspørgselskarakteristika indkluderes, forsvinder sammenhængen Lunn og Martin (1986) analyserede firmaer i hhv. industrier med høje og lave teknologiske muligheder separat; de fandt en negativ sammenhæng mellem profit (pris-omk.) på den ene side og F&U udgifter på den anden side; for industrier med lave teknologiske muligheder fandt man firmaer med store markedsandele og i industrier med høje koncentrationer bruger mere på F&U end mindre firmaer (markedsmagt F&U per enhed solgt ) Denne sammenhæng kunne man ikke finde for firmaer i industrier med høje teknologiske muligheder (Husk at der stadig anvendes mere på F&U i industrier med høje teknologiske muligheder) Lunn (1986) skelnen ml. produkt- og procespatenter antallet af patenter per industri stiger med markedskoncentration (og med teknologiske muligheder) for hvad angår procespatenter; ingen af disse sammenhænge kunne findes for produktpatenter; dette skyldes efter alt at dømme at reklame er vigtig for produkter; hvis produkter allerede er differentierede via salgsindsats vil firmaerne producere færre ny produkter end ellers. Patenter og konkurrencepolitik (i) Patenter og konkurrencepolitik (ii) USA General Electric distributionsnetværk licensbetingelser Hartford empire krydslicenser man må ikke benytte sit patent sammen med andre firmaers patenter til at begrænse konkurrencen EU patenter må ikke blive solgt på licens på betingelser der overskrider de betingelser der oprindeligt ligger i patentet. Public policy og forskningssamarbejde: forsknings-joint ventures øger appropriabilitet af forskningsresultater (og stimulerer dermed forskning); men samtidig har støtten til forskningssamarbejde en negativ effekt på den kompetitive forskning; Public policy har generelt forskningssamarbejde (joint ventures), specielt i EU.

7 Konklusioner (i) Konklusioner (ii) Firmastørrelse og i nogle tilfælde markedsmagt øger innovation; Innovation stimuleres af: intens priskonkurrence (firmaer søger en vej ud af konkurrencen); efterspørgselskarakteristika; teknologiske muligheder. F&U er samtidig en mulighed for at lave produktdifferentiering, og dermed for at øge intrædelsesbarrierene for rivaler. Marginale forbedringer i eksisterende teknologi forventes at komme fra eksisterende firmaer; Policy på området er en balancegang for stærk en monopollovgivning afskrækker firmaer fra at innovere; omvendt vil for svag en monopollovgivning tillade strategisk opførsel og dermed skade konkurrencen; Patenter man har (i en vis tid) monopol, men man må ikke kombinere patentet med andres patenter for at få større monopol, eller anvende patentet til at forhindre konkurrence på andre markeder. mens drastiske forbedringer forventes at komme fra nye indtrængere.