Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Den generelle del

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Den generelle del

1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse til almen praksis, praktiserende læger som er tutorlæger eller almenmedicinske uddannelseskoordinatorer samt af de læger som er formænd/medlemmer af videreuddannelsesrådet i region Øst for gynækologi, kirurgi, psykiatri, intern medicin og pædiatri. En stor tak for hjælpen til Anne Grethe Mølbak Anne-Mette Norgreen Ben Geissler Bente Nielsen Bente K. Arnika Skydsgaard Berit Lavik Birgitte Alling Møller Birgitte Meyer Bjørn Hylsebeck Ebdrup Dimon Pedersen Erik Mortensen Frederik Mogens Zeuthen Henrik Ancher Sørensen Henrik Laugesen Henrik Sångren Jeanett Østerby Bauer Jette Led Sørensen Klaus Børch Kristine Skytte Hansen Lene Thormann Lisbeth Errebo-Knudsen Lone Blindbæk Schou Lone Mouritzen Marianne Hansen Mette Buhl Michael Sørensen Pia Müller Sif Kielgast Tue Flindt Müller Fotografier af A. Hibble, E. B. Jacobsen, C. Tulinius, J. Tørning, N. K. Kjær. Arbejdet er ledet og redigeret af Det Faglige Sekretariat for Det Almenmedicinske Uddannelsesråd i Region Øst: Charlotte Tulinius, læge, ph.d., MHPE, Forskningsenheden for Almen Praksis i København; Eva Bonde Jacobsen, læge, FYAM og Jens Tørning, praktiserende læge, Studielektor, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet. København juni 2004

2 Den praktiserende læges 7 roller Begrebskortet viser, at lægen som person rummer både en professionel del og en privat del. Men disse to dele er i evig udveksling og aldrig i et statisk forhold. Refleksion og selvudvikling bestemmer, hvor stor en del af hele personen, der udgøres af det private, og hvor stor en del det professionelle fylder. Det professionelle rummer elementer af alle rollerne rollen som samarbejder, kommunikator, leder/administrator, akademiker, sundhedsfremmer og medicinsk ekspert. Det optimale er en sund balance mellem det professionelle og det private. Hvis det professionelle udgør for stor en del af personen, risikeres udbrændthed hvis det udgør for lille en del risikeres faglig inkompetence. Dette uddannelsesprogram beskriver de generelle forhold omkring specialeuddannelsen til almen praksis. Uddannelsesprogrammerne for hoveduddannelsen i almen medicin omfatter også - uddannelsesprogram for din ansættelse i pædiatri - uddannelsesprogram for din ansættelse i intern medicin - uddannelsesprogram for din ansættelse i kirurgi - uddannelsesprogram for din ansættelse i gynækologi og obstetrik - uddannelsesprogram for din ansættelse i psykiatri og - uddannelsesprogram for din ansættelse i almen praksis fase 1, 2 & 3

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til dette uddannelsesprogram - hvad kan du bruge dit uddannelsesprogram til 2. Rejseforberedelser og -ledsagere - redskaber til læring og til vejledere undervejs 3. Det almenmedicinske landskab hvad vil det sige at være almenmediciner? 4. Værd at vide før du starter - hvordan er uddannelsen opbygget - hvad er et fokuseret ophold - anbefalede ophold i den almenmedicinske speciallægeuddannelse - hvad er lærings- og evalueringsstrategier - idé-katalog til gode læringsrammer - oversigt over målfordeling i den almenmedicinske speciallægeuddannelse 5. Rejseforsikring - hvor går jeg hen, hvis der opstår problemer - adresser og nyttige råd

4 1. Introduktion - hvad kan du bruge dit uddannelsesprogram til Et uddannelsesprogram er en oversættelse af målbeskrivelsen. Uddannelsesprogrammet giver dig et overblik over hvad og hvordan skal du træne og lære under de forskellige ansættelser som indgår i din speciallægeuddannelse. Dette er en rejsebeskrivelse. Målet er at du bliver speciallæge i almen medicin. Rejsen er din vej gennem uddannelsen i almen medicin. Forberedelserne til den næste del af rejsen er vigtige, og i denne rejsebeskrivelse vil du finde en rygsæk og hjælp til at pakke den. Du vil møde dine rejseledsagere, få udleveret landkort og en beskrivelse af landskabet. Endelig vil du blive udstyret med en rejseforsikring (forsikringsbetingelserne står til sidst med småt), hvis du skulle få brug for hjælp undervejs.

5 Organisation Love og forordninger Fysiske rammer Viden (teoretisk, tavs, praktisk) Færdigheder Holdninger Værdier Personlighed Professionalisme Overenskomst Lægen med rygsæk For at nære refleksion og selvudvikling som redskab til kompetenceudvikling, er det nødvendigt at se på lægens rygsæk: I sit arbejde bærer lægen på en rygsæk, som indeholder forskellige former for viden (teoretisk, tavs, praktisk viden) samt færdigheder, holdninger, værdier, lægens personlighed og et opnået niveau af professionalisme. For at udvikle kompetenceniveauet er det nødvendigt, at lægen i enhver klinisk situation er bevidst om og handler ud fra denne bevidsthed om egne faglige og personlige grænser. Indholdet i rygsækken ændres med tiden ved denne refleksion og selvudvikling. Når lægen tillader og er opmærksom på denne kontinuerte læring, betyder det, at lægen i den enkelte situation er i stand til at handle optimalt, hvilket også omfatter færdigheden at kunne bede om hjælp, faglig eller personlig vejledning, supervision eller anden faglig støtte til arbejdet. Ud over rygsækkens indhold er lægens arbejde altid påvirket af organisation, fysiske rammer, overenskomster samt love og forordninger. På din rejse skal du efterhånden fylde din rygsæk med det værktøj og de arbejdsmetoder, som bliver nødvendige for dig som praktiserende læge. Du vil opleve, at rygsækkens indhold løbende skiftes ud med bedre og lettere værktøj, der er stadigt mere raffineret. I introduktionsstillingen til almen praksis stiftede du bekendtskab med mindst 7 af målbeskrivelsens 119 mål. Alle målbeskrivelsens 119 mål vil være en del af din bagage, når din rejse er slut. De er en del af det basisudstyr, som gør dig til almenmediciner og danner grundlaget for de syv roller som speciallægen rummer. Porteføljen er din rejsedagbog og giver dig mulighed for at holde styr på dine oplevelser og erfaringer og mulighed for at diskutere dem med dine rejseledsagere. Porteføljen rummer også logbogen en tjekliste for erhvervelsen af de 112 kompetencer. Rejseforberedelser og -ledsagere er en beskrivelse af råd og vejledning til din rejse. Der er en beskrivelse af det du bør have i din rygsæk ved rejsens start og en vejledning i hvordan du mentalt forbereder dig. Du vil også blive introduceret til de ledsagere, som du møder undervejs. Det almenmedicinske landskab er det område du skal lære at bevæge dig rundt i, så du bliver klar til at kunne fungere som praktiserende læge. Landskabet rummer mange forskellige typer af terræner. I målbeskrivelsen er den praktiserende læges syv roller beskrevet og hver af dem bidrager til måden at arbejde på og området, du skal arbejde med.

6 Værd at vide før du starter Er en beskrivelse af hvordan uddannelsen er opbygget og de lærings- og evalueringsstrategier du får brug for undervejs Rejseforsikring Hvad gør du, hvis du får problemer, og hvor kan du henvende dig? 2. Rejseforberedelser og -ledsagere - redskaber til læring og til vejledere undervejs For at få det maximale udbytte af rejsen kræver det grundig forberedelse. Uddannelsen i almen medicin er ikke en guidet tour, du skal selv sørge for rejsebeskrivelse og kort for din rejse, som netop du skal foretage for at blive praktiserende læge. Din rejse foregår heller ikke på Hilton- maner, men derimod nærmere som trekking eller måske en dannelsesrejse, hvor du gør arbejdet. Du får så til gengæld god mulighed for at nyde nogle flotte udsigter undervejs.

7 Det er vigtigt at du kender målet for din rejse, før du begiver dig ud på den. Det er også vigtigt at du gør dig klart, hvad du vil opleve undervejs. Hvad er dine ønsker for rejsen? Hvilke krav stilles der til dig? Hvordan skal rejseplanen være for at du når dit mål? Du har hovedansvaret for at rejsen bliver gennemført, så det er vigtigt at du gør dig disse ting klart, inden du begiver dig af sted. Rejselitteratur Rejseforberedelserne består også i at læse om rejsen. Det kan du f.eks. gøre i; Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin. I målbeskrivelsen kan du få et overblik over de kompetencer du skal tilegne dig på din rejse. Dette uddannelsesprogram. Dette generelle uddannelsesprogram for hoveduddannelsen indeholder generelle informationer om indhold i uddannelsen, oversigter over uddannelsens forløb, samt en beskrivelse af det almenmedicinske landskab/speciale, foruden nyttige adresser mv. De specifikke uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen. For hver enkelt ansættelse findes et specifikt uddannelsesprogram, som supplerer dette uddannelsesprogram. Det skal du bruge, når du starter på en ny afdeling eller en ny periode i almen praksis. Se på porteføljen, få en fornemmelse af hvordan den fungerer, du kan læse mere om porteføljen senere i dette program. I almenmedicinske lærebøger og tidsskrifter. Adresserne på DSAMs og Sundhedsstyrelsens hjemmesider. Finder du i rejseforsikringen.

8 Bagage Når du har læst om rejsen er det ved at være på tide at du pakker din bagage. Inden rejsen er rygsækken pakket med mentale forberedelser, personlig livserfaring, holdninger og viden fra tidligere ansættelser. Undervejs består udfordringen i at udskifte ting i bagagen med stedse mere forfinede og lette ting, så der kan være plads til mere i rygsækken. Dette er blandt andet dine kompetencer. De 112 kompetencer i hoveduddannelsen er minimumskompetencer, og du vil opleve at du uvilkårligt vil opnå mange flere kompetencer, alt efter hvilke seværdigheder du får mulighed for at se undervejs. På rejsen vil du således samle både unyttige, nyttige, smukke og meget grimme ting op. Alt sammen bagage, som samlet ruster dig til et fremtidigt liv som praktiserende læge. Porteføljen er vigtig at have med i bagagen. Den fungerer også som et kompas, der sikrer at du bevæger dig i den rigtige retning og holder kursen. Ligegyldigt hvor du befinder dig i verden kan du altid skrive og læse i den. Den er nemlig elektronisk og ligger på internettet. Når du starter som almenmedicinsk bloklæge får du et password til din private portefølje som du skal bruge under hele rejsen. Så skal du bare logge dig på. Hvis du undervejs skulle være et sted hvor der sker noget du gerne vil huske fremover men der ikke er netadgang, så er der mulighed for at ringe eller sms e måske sende et foto fra din mobiltelefon. I værd at vide kan du læse internetadressen for en øve-version af porteføljen og lidt om hvordan du bruger den. Mange andre ting er også vigtige at have med i bagagen. For at få det fulde udbytte, må du have både øjne og ører åbne undervejs. Du skal være opsøgende og gribe de chancer, du møder undervejs. Målbeskrivelsen for den almenmedicinske speciallægeuddannelse beskriver de minimumskompetencer du skal træne og mestre i løbet af din speciallægeuddannelse.

9 Målbeskrivelsen er opbygget i mål, konkretiserede mål (som beskriver hvad målene rummer helt praktisk) og både lærings- og evalueringsstrategier for det enkelte mål. Målbeskrivelsen kan findes på internettet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk eller på www.telemed.dk/logbog her kan du også komme ind til målbeskrivelsen enten via de enkelte mål eller via begrebskortene. Begrebskort I målbeskrivelsen finder du en del tegninger begrebskort. Dette er en grafisk fremstilling af rollen som sundhedsfremmer, leder, samarbejder, administrator, professionel, kommunikator, akademiker eller er del af rollen som medicinsk ekspert. Ved at studere begrebskortene kan du hurtigt opnå et overblik over, hvad det er du skal kunne inden for den enkelte rolle. I den elektroniske version kan du klikke dig igennem fra begrebskort til samtlige mål og derfra til din portefølje og logbog. HUSK at det både er første og sidste gang du opholder dig på en given afdeling eller praksis! Benyt lejligheden til at opleve så mange seværdigheder som muligt! Vær opsøgende og opfølgende! Rejseledsagere På rejsen vil du have forskellige rejseledsagere. Tutorlægen vil være en meget væsentlig og gennemgående person på din rejse. Han vil diskutere dine mange oplevelser undervejs med dig, han vil supervisere og ledsage dig frem mod målet. Han vil således ikke være din rejsefører, men ledsager. Med til rejseforberedelserne hører, at du så vidt muligt skal kontakte og møde nogle af dine rejseledsagere. Det er bedst, at du møder din tutorlæge i almen praksis før du starter i praksis, og det er vigtigt, at du forbereder dig på jeres første møde.

10 Formålet med første møde er, at I bliver præsenteret for hinanden og taler om rejsens rute, indhold, og mål. Men endnu vigtigere er det at I bruger samtalen til at finde ud af, om I kan være rejsefæller. Føles det rart at tænke på at rejse sammen, eller er du skeptisk? Rammer for introduktionssamtalen er vigtige. Helt almindelige ting som at der er sat tid af (uden afbrydelser!) til introduktionssamtalen, at du bliver budt på kaffe og bliver vist rundt, tæller meget. Samtalens indhold er naturligvis centralt, idet det er her tutor og du kan se om kemien passer. En del dårlige forløb kan undgås hvis begge parter forbereder sig til samtalen og allerede da får lavet nogle aftaler om potentielle konfliktemner som f. eks: Ferieplanlægning Frihed til kurser Forhold under børns sygdom Graden af supervision og hvornår Arbejdstider Hvordan er det gået med tidligere uddannelseslæger Endvidere kan en aftale om at man melder ud om evt. problemer med det samme, hindre at problemerne bliver så store, at uddannelsesforløb må afbrydes i utide. Dette er vel egentlig

11 selvindlysende for de fleste, men nogle glemmer måske at lave en egentlig aftale om det, en sådan vil kunne sikre at det bliver trygt for begge parter at tage problemer op senere. I sjældne tilfælde sker det, at man af den ene eller den anden årsag ikke kan være rejsefæller. Til sidst, i rejseforsikringen, vil du få hjælp til hvordan du bærer dig ad, hvis du er en af de få uheldige, hvor rejsefællen ikke er den rigtige. På de enkelte rejsemål vil du også have en vejleder, og der vil være uddannelsesansvarlige overlæger. Heller ikke disse er guides, men alene rejseledsagere. For at få mest muligt ud af din vejleder, så sørg for at involvere denne i dit uddannelsesforløb lige fra starten. Du vil på din rejse møde mange andre forskellige ledsagere for eksempel læger og personale i de forskellige praksis og på hospitalsafdelinger, yngre-lægekolleger, netværksgruppe og FYAMgrupper. Alle disse mennesker vil have stor betydning for indholdet af din rejse. De vil kunne hjælpe og støtte dig. Men det er vigtigt at understrege at ansvaret for din rejse overordnet er dit eget. Du opfordres til at finde rejseledsagere, der kan støtte dig. Her er nogle forslag: Dan en netværksgruppe af uddannelseslæger, evt. med kolleger fra dit specialekursus, fra dit amt eller bare dine naboer i lægeboligerne eller dine gamle læsemakkere fra studiet. Deltag i en supervisionsgruppe. Meld dig ind i DSAM-FYAM og vær aktiv. Find dig en mentor. Plej dit private netværk.

12 3. Det almenmedicinske landskab - hvad vil det sige at være almenmediciner Landskabet i almen praksis er meget forskelligartet. Som praktiserende læge skal du kunne manøvrere rundt i samfundet og kunne samarbejde med en lang række af samfundets institutioner (sundheds-, socialvæsen etc.). Landskabet rummer også den enkelte patient eller den enkelte familie, som møder os i konsultationen og dennes nærmiljø. Og det omfatter almen praksis som hus med de kolleger og medarbejdere, vi lever med der. Forskelligartetheden betyder, at din uddannelse er sammensat af kortere ansættelser på mange afdelinger med hver sit speciale. Faktisk er almen medicin det eneste speciale, hvis uddannelse er sammensat således. Det kræver respekt både respekt fra dig som uddannelseslæge, der arbejder kortvarigt i et andet speciale og respekt fra afdelingens side

13 over for dig som uddannelseslæge, der skal nå at samle relevant viden til arbejdet som praktiserende læge. Gensidig respekt åbner døre. På samtlige afdelinger vil det gælde, at det er både dit første og sidste ophold på denne afdeling! Derfor er det vigtigt at bruge tiden godt i alle dele af landskabet. I målbeskrivelsen for den almenmedicinske speciallægeuddannelse er beskrevet, hvilke minimumskompetencer du skal have for at kunne klare dig som nybagt almenmediciner. Nedenfor gennemgår vi kort nogle af de vigtigste ting, du skal sørge for at få med på din rejse gennem uddannelsen. Som forsiden viser, har den praktiserende læge 7 roller, som tilsammen former det almenmedicinske landskab. Rollen som leder, administrator og samarbejder: Rollen som leder, administrator og samarbejder Begrebskortet viser, at det centrale element også i denne rolle er læge-patientmødet. Almen praksis ligner på store områder de øvrige dele af sundhedsvæsenet, men adskiller sig på væsentlige forhold. Det røde hus er en illustration af en af disse forskelle: Den praktiserende læges rolle som leder, administrator og samarbejder omfatter også det selvstændige erhverv. Virksomheden er en lille enhed, med uselekteret adgang. Hegnet omkring huset viser, at rollen også omfatter gatekeeperfunktionen (ledvogterfunktionen) i forhold til det øvrige sundhedsvæsen; det er vigtigt, at det er de rigtige patienter, der holdes inden for huset og følges eller behandles i almen praksis, ligesom det er vigtigt, at det er de rigtige patienter, der henvises til behandling andre steder i sundhedsvæsenet. De omgivende huse viser, at gatekeeperfunktionen fordrer et stort samarbejdsfelt udover sundhedsvæsenet med utallige andre organisationer og institutioner. Men at være selvstændig kræver også en intern organisation af virksomheden; ledelse, praksisdrift og administration. Ledelsesfunktionen er illustreret med den grønne farve og rummer både det interne samarbejde i den enkelte virksomhed samt forholdet til det kollegiale hus, der rummer forskellige muligheder for hjælp til løsning af problemer.

14 Der er både det interne praksislandskab med kolleger, medarbejdere, fysiske rammer af hus og inventar. Men også samarbejde, ledelse, organisation og økonomisk forsvarlig drift skal læres. Kerneydelsen i praksis er omgivet af sekundærsektoren, speciallægepraksis, embedslæger, fysio- og ergoterapeuter, psykologer samt socialvæsen med hjemme- og sundhedsplejersker, socialrådgivere mm. Som uddannelseslæge skal du lære vejene at kende til alle disse samarbejdspartnere, og du skal finde ud af, hvor store ressourcer der ligger i landskabet, og hvordan de kan udnyttes til patientens bedste. Mødet med den enkelte patient Karakteristisk for almen praksis er arbejdsformen: Centralt er den enkelte patients møde med dig som læge, hvor du skal lære betydningen af kommunikationsfærdigheder og forskellige former for viden, lære at tolke patientens fortælling, symptombeskrivelse og egne iagttagelser. Du skal lære at forstå patientens evne til at læse sine egne symptomer og de mange forskellige måder, patienter forstår symptomer på og formidler dem videre til dig som læge. Du skal også lære at arbejde med din egen måde, at forstå og høre hvad patienterne siger til dig. Som læger er vi meget gode til at bruge en biologisk referenceramme, men ofte kommer andre referencerammer på tale. Først når vi har hørt patientens historie, kan vi trække den biomedicinske viden frem hvis det altså er nødvendigt. Forskellige former for viden Almen medicin bygger på mange forskellige former for viden. Som praktiserende læge skal du kunne skifte mellem flere forskellige perspektiver på patientens historie patientens opfattelse er vigtig, men der skal være en klar sammenhæng mellem den biomedicinske og andre former for opdateret/evidensbaseret viden. Det betyder, at du får brug for at være meget videnssøgende i dit arbejde. Der findes mange gode retningslinjer for arbejdet i almen praksis, men det er vigtigt, at du altid rådgiver og træffer beslutninger ikke kun på baggrund af lidelses art, men også med tanke på patientens ressourcer, behandlingsmulighederne og deres tilgængelighed. Hver eneste patient du møder i almen praksis har sin individuelle baggrund og tilknytning til familie, uddannelse, arbejde og fritid. Derfor er det vigtigt, at du lærer, hvordan du får indsigt i den enkelte patients liv og opfattelse af sygdom og sundhed, og at du lærer at tænke på ikke blot hvilken sygdom eller hvilket symptom patienten har præsenteret, men også hvilke ressourcer og muligheder netop denne patient har for at mestre situationen.

15 The doctor is the medicine Det vigtigste redskab en praktiserende læge anvender, er hendes egen personlighed. At være leder At være leder er en meget speciel del af den praktiserende læges arbejde. Du skal lære at sætte grænser; du skal kunne uddelegere forskellige former for klinisk arbejde til praksispersonale og kolleger, og du er selvstændig erhvervsdrivende med ansatte. Du skal lære, hvordan man sørger for, at din lille virksomhed og alle ansatte trives, og du skal lære at acceptere, at du ikke altid kan gøre alle tilpas. Til gengæld kan du selv tilrettelægge dit arbejdsliv, og det er dig selv, der har ansvaret for om det er rart, anstrengende eller frustrerende. Som almenmediciner vil du opleve en stor og meget udbygget tradition for netværksdannelse og erfaringsudveksling på tværs af geografiske områder. Det kollegiale samarbejde er stærkt og vigtigt for dig som professionel - både inden for lægehusets fire vægge og udenfor med kolleger i andre praksis eller andre dele af sundhedsvæsnet. Rollen som medicinsk ekspert Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - overordnet Begrebskortet viser, hvordan henvendelsesårsagerne er overlappende. Der er glidende overgange mellem de symptomer patienterne henvender sig med, egentlige sygdomme, og den forebyggelse den praktiserende læge kan tilbyde som medicinsk ekspert. De symptomer, der får patienten til at henvende sig hos lægen kan vise sig at være tegn på sygdom eller udvikle sig til sygdom. Forebyggelse kan være forårsaget af symptomer eller som led i screening, kan forebyggelse påvise sygdom. Overgangene giver gråzoner i både diagnoser og behandling eller rådgivning. En forudsætning for at opnå kompetencerne som medicinsk ekspert er derfor, at lægen har det normale som referenceramme. Et sikkert normalitetsbegreb er en forudsætning for at lægen bliver i stand til at skelne de raske fra de syge og i stand til at vurdere hvornår tilstanden skal ses an eller egentlig behandling er indiceret. En meget stor del af lægens rolle som medicinsk ekspert er således rådgivning og afgrænsning i forhold til normale tilstande. Afgrænsningen til det normale er et overordnet mål for alle kompetencerne inden for rollen som medicinsk ekspert.

16 Som praktiserende læge kommer du til at færdigbehandle 90% af alle dine patienter. Patienterne er ikke visiterede, men kommer til dig, når de selv mener, at de har brug for hjælp. Det betyder at du skal lære at skelne mellem rask og syg, så du kan finde dem, der skal videre i sundhedssystemet. Du skal også kunne vurdere, om det problem, patienten præsenterer, er noget du som læge skal tage sig af. Du skal også kunne kommunikere med sekundærsektoren. Derfor du er nødt til at lære en hel del om, hvordan sekundærsektoren fungerer og hvordan de diagnostiske udredningsprogrammer ser ud. Det kræver, at du hele tiden opdaterer din viden holder kontakten både med den viden, der genereres i almen praksis og på sygehuse og hospitaler. Som medicinsk ekspert i almen praksis er du noget helt specielt. Mange af de kompetencer, du skal erhverve dig gennem uddannelsen, kan du kun få delvis under dine ansættelser i sekundærsektoren. Langt de fleste af kompetencerne skal trænes i almen praksis, fordi du som medicinsk ekspert i almen praksis simpelthen kan noget, ingen andre specialer kan.

17 Som praktiserende læge er dit arbejdsfelt i høj grad almindelige menneskers almindelige sygdomme og symptomer, de sygdomme som kun ses i almen praksis og som aldrig viderehenvises. Derfor bliver du mere ekspert i symptomer end læger fra andre specialer; du ser sygdomsbilleder som aldrig ses i sekundærsystemet; du manøvrerer mere end nogen andre i grænseflader og gråzoneområder til sociale, psykologiske og eksistentielle problemer. Patienterne er tilknyttet dig som praktiserende læge og det betyder at du kommer til at arbejde med et tidsperspektiv der er et helt andet end i nogle af de andre specialer. De lange tidsforløb betyder, at du ikke bare kommer til at kende den enkelte patient utrolig godt men ofte også patientens familie. Rollen som akademiker Begrebskort: Rollen som akademiker Begrebskortet viser, at der er to overordnede elementer i denne rolle; den kritiske refleksion og de forskellige teoretiske forståelsesrammer. Disse to elementer farver lægens opfattelse og forståelse af undervisning, læring, kvalitetsudvikling, forskning og måder at forholde sig til viden. Den kritiske refleksion og de forskellige teoretiske forståelsesrammer farver også de perspektiver lægen kan se både patientens problem og sin egen rolle i det kliniske arbejde. Forholdet mellem de to overordnede elementer er komplekst: Den kritiske refleksion gør at lægen kan se nuanceret på den forståelse, der kommer fra samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige eller humanistiske teorier og måder at arbejde på. Men samtidig vil den enkelte forståelsesramme - ligegyldigt hvilke teorier den indeholder altid fungere som et par briller, der påvirker dét lægen kan se og dermed reflektere på. Den kritiske refleksion farver forståelsen og forståelsesrammerne farver indholdet i lægens kritiske refleksion Dobbeltpilene mellem lægen og de øvrige elementer viser, at lægens rolle som akademiker ikke er statisk. I undervisningen er det nødvendigt at forholde sig til viden og forskellige perspektiver. Det påvirker lægens læring og udvikling og den nye indsigt giver måske anledning til kvalitetsudvikling eller forskning i problemstillinger, der er vigtige for det daglige arbejde i almen praksis. Selv om lægen allerede har både viden og færdigheder i sin rygsæk, vil lægens udvikling og arbejde som akademiker altid blive farvet af den kritiske refleksion, der foregår i situationen og den teoretiske forståelsesramme, som lægen bevidst eller ubevidst har valgt. I din uddannelse skal du også træne din lægerolle som akademiker. Det kan du gøre i hverdagens kliniske arbejde, men fokus på denne rolle ligger især i forskningstræningsmodulet. Den vigtigste kompetence i denne rolle er at du lærer at reflektere og forholde dig kritisk til hverdagens kliniske problemer.

18 Formålet med forskningstræningsmodulet er ikke at uddanne alle praktiserende læger til forskere, men at give dig nogle redskaber til at arbejde med på baggrund af på baggrund af forskningsbaseret viden. Praktiserende læger modtager hver dag store mængder mere eller mindre veldokumenteret information om nye behandlingsmetoder, nye farmaka, nye opdagelser, og det er derfor vigtigt at du i fremtiden bliver i stand til at sortere i denne information. Praktiserende læger skal kunne orientere sig meget bredt inden for deres område og af den grund skal du som praktiserende læge også lære at monitorere og genfinde den viden som er anvendelig for dig i lige netop din praksis. Udover at give dig disse vigtige redskaber til at forvalte de mange forskellige former for viden du får brug for i det daglige kliniske arbejde, giver forskningstræningen dig også en fornemmelse af, hvordan viden skabes, enten i forskning eller som kvalitetsudvikling. Din tutorlæge i praksis vil ikke få egentlig vejlederfunktion men vil komme til at fungere som inspirator under din forskningstræning, det vil sige at han eller hun vil hjælpe dig til at finde et forskningsspørgsmål som du synes er spændende og relevant for dig som almen praktiserende læge at undersøge. En alment praktiserende kollega med speciel forskningstræning vil vejlede dig undervejs. Rollen som akademiker rummer også at du som praktiserende læge skal kunne se patientens problemer fra mange sider og kunne komme med forslag til flere forskellige løsninger på samme problem. Rollen som kommunikator - Kommunikation er et af den praktiserende læges vigtigste redskaber. Som praktiserende læge kommunikerer du ikke kun med patienterne, men også med mange andre, der er af betydning i og for patientens liv og med samarbejdspartnere i social- og sundhedsvæsenet. Det betyder, at du som praktiserende læge bruger dig selv meget - ikke blot som professionel men også som person som en del af privatlivet. Derfor er netværksdannelse utrolig vigtigt. Uden et godt netværk af kolleger, som du kan vende vanskelige situationer med, risikerer du at brænde ud som læge. Almenmedicinere er derfor nogle af de bedste netværksdannende

19 læger et vigtigt fællesskab, som hjælper til den professionelle og personlige udvikling i dit lægeliv. Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles for lægen og patienten er, at de hver især er under indflydelse af forskellige psykosociale og kulturelle sammenhænge, og at de har individuelle livshistorier og værdigrundlag. Dette påvirker kommunikationen. Unikt for patienten er de forskellige tilstande, som kommunikationen tager udgangspunkt i; akutte, kroniske, livstruende tilstande; psykiske lidelser og eksistentielle problemer eller kriser; misbrug eller den uafklarede tilstand. I rummet mellem læge og patient er mødet i konsultationen. I dette rum ligger kravene til kompetencerne i lægens rolle som kommunikator. Den vanskelige samtale er således i rummet mellem læge og patient og ikke en egenskab ved patienten. Det ressourcekrævende møde har mange ansigter her eksemplificeret ved patienter, der af lægen opleves som krævende, vrede eller måske ydmyge; patienter der kommer hyppigt, er overbekymrede lægens rolle som eller går fra konsultationen med uopfyldte forventninger. Bag mødet i konsultationen er fastlagte rammer i form af lovgivning, overenskomst og samarbejdspartnere. Disse forhold påvirker både måden lægen kommunikerer på og de forhold der er for kommunikationen i almen praksis. Disse fastlagte rammer giver bl.a. forskellige kontaktformer - eksempelvis mødet i konsultationen, telefonkonsultationer, sygebesøgene, vagtlægebesøg etc. Rammerne giver også specielle former for ydelser eksempelvis forebyggende konsultationer. Kontaktformer og ydelser, der stiller forskellige krav til kommunikator. Rollen som sundhedsfremmer og professionel Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde fylder meget i almen praksis. Kompetencerne der hører til denne rolle kan du træne under hele din uddannelse. Også her har du især brug for at kunne skelne mellem sund og syg sådan at du kan time din intervention over for den enkelte patient. En stor del af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde tages for givet af de fleste, her kan nævnes svangre- og børneprofylakse, som har stor betydning for dine patienters sundhedstilstand. Det er vigtigt at du får erfaring med hvordan du kan udføre forebyggelse i forbindelse med livsstilssygdomme, igen et område som vejer tungt i den helbredsmæssige vægtskål.