1 1. Billige permanente boliger - strategi Sagsnr.: 219-2015-45098 Sagsfremstilling Formålet med denne sag er at udarbejde ny sagsfremstilling for de punkter, som Byrådet ikke godkendte i mødet den 30. marts 2016 om strategi for at skaffe billige permanente boliger. Byrådet besluttede den 30. marts 2016 at sende punkterne 1,2, 5, 6 og 7 tilbage til forvaltningen med henblik på, at der skal udarbejdes en ny sagsfremstilling vedrørende disse punkter til Økonomiudvalgets møde i maj 2016. Den tidligere sagsfremstilling vedlægges i bilag, da nedenstående uafklarede spørgsmål skal ses i tæt sammenhæng med denne. 1) at der skabes dialog mellem parterne i partnerskabsaftalen på Campus og en boligorganisation om etablering af et projekt med 50 % små 1 og 2 rums almene familieboliger og 50 % ungdomsboliger i Campusområdet 2) at der til budgetforhandlingerne til budget 2017-2020 udarbejdes et budgetforslag vedr. en budgetramme til at kommunen i samarbejde med boligorganisationen kan forebygge og løse de boligsociale udfordringer 5) at der fremover ved tilsagn til almene boliger kan stilles krav i forhold til det aktuelle behov for boligstørrelse og krav om en kommunal anvisningsret på mere end 25 % til boliger 6) at ved almene familieboligprojekter, der medvirker til at løse kommunens boligsociale forpligtigelser, kan kommunens krav om en økonomisk nul-løsning fraviges. 7) at der i budgetforhandlingerne for budget 2017-20 udarbejdes et budgetforslag vedr. indskudskapital på almene boligprojekter der ikke kan finansieres af grundsalg. Forvaltningen har følgende bemærkninger til punkterne: Ad 1) Som resultat af topartsaftalen mellem Regeringen og KL er der afsat en pulje for 2016 på 640 mio. til at yde tilskud til det kommunale grundkapitallån ved etableringen af almene boliger. Kommunens grundkapitallån udgør 10 % af et projekts samlede anskaffelsessum. Tilskuddet udgør 75 % af de 10 %, som kommunen skal betale i grundkapitallån. Det er en forudsætning for tilskuddet, at kommunen har den fulde anvisningsret til boligerne, og at boligerne har en begrænset størrelse på 40 m 2. Hvis boliger er større skal kommunen selv finansiere evt. merudgifter. Puljen skal fordeles mellem kommunerne med udgangspunkt i fordelingen af flygtninge, og den enkelte kommunes aktuelle boligbehov. Den 6. maj 2016 trådte bekendtgørelsen om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge i kraft. Af bilag 1 til bekendtgørelsen fremgår, at Hillerød Kommune maksimale andel af puljen udgør 6.597.304 svarende til 93 boliger med et tilskud pr. bolig på 71.190 Ansøgningen om tilskudsramme skal være indsendt af Byrådet, og fristen for at indsende en ansøgning er 15. juni 2016. Tilskuddet ydes til etablering af almene familieboliger, der er forbeholdt flygtninge, hvortil Byrådet efter den 5. juli 2016 og senest den 31. december 2017 giver tilsagn om støtte.
2 Har kommunen ikke inden 31. december 2017 givet tilsagn til 93 almene familieboliger forbeholdt flygtninge, bortfalder den ikke anvendte tilskudsramme. Eksempel på tilskud ved et projekt i Campus bestående af 80 boliger med en kommunalanvisning på 50 procent svarende til 40 boliger. De 40 boliger med kommunal anvisningsret skal etableres som almene familieboliger, da det skal være permanente boliger, og de skal ikke være på mere end 40 m2 for at opnå det fulde tilskud på 75%. De øvrige 40 boliger skal etableres som ungdomsboliger, hvor boligerne i gennemsnit er på ca. 46.5 m2. Eksemplet tager udgangspunkt i det rammebeløb (maksimale anskaffelsessum der kan gives tilsagn til) og energitillæg, der er gældende i 2016. Boliger/m2 40 familieboliger af 40 m2 40 ungdomsboliger af 46,5 m2 Kommunens samlede udgift til grundkapitallån Rammebeløb 23.800 pr m2 27.790 pr. m2 Samlede anskaffelsessum 40X40x 23.800 = 38.080.000 40x46,5x27.790 = 51.689.000 3.808.000 5.168.940 Tilskud fra puljen 2.847.600 Kommunalt grundkapitallån Kommunens udgift efter tilskud 960.400 0 5.168.940 6.129.340 Ved salg af grund i Campus tilfalder ca. 1/3 af indtægten kommunen, mens de øvrige partnere Freja og DSB deler resten. Der er ved tidligere byggeri af ungdomsboliger i området aftalt, at kommunen fik en større andel her og nu, mens Freja og DSB til gengæld får en større andel af senere salg. Der kan forhandles om at opnå en lignende aftale for dette byggeri, som kan nedsætte kommunens udgift og nærme sig en nulløsning. Ad 2) I gennemsnit har Hillerød Kommune driftsudgifter på ca. 4.500 på hver af de midlertidige boliger, der anvendes til flygtninge. Deraf betaler en flygtning en egenbetaling på 2152, så Hillerød Kommune har en udgift pr. midlertidig bolig på ca. 2.348 inkl. forbrug. Når en flygtning flytter i en permanent bolig, er der ikke længere en udgift til drift eller forbrug for Hillerød Kommune. Men både flygtninge og andre der anvises en bolig af Hillerød Kommune fra den boligsociale liste, kan ansøge om boligstøtte og nogle kan også søge om enkeltydelse. Beløbene for disse ydelser er meget forskellige, da det beror på et individuelt skøn og en beregning baseret på bl.a. boligstørrelse, indkomst og antal børn. Hillerød Kommune modtager løbende nye flygtninge, og der derfor er en stigende efterspørgsel efter boliger til indkvartering af flygtninge. Behovet kan ikke alene dækkes ved etablering af nye permanente boliger. Såfremt de midlertidige boliger fortsat skal bruges til anvisning af nye flygtninge, vil der ikke være nogle besparelser. Når en større gruppe borgere fra den boligsociale liste samles i ét område i permanente boliger, vil det medføre et øget boligsocialt arbejde. Nedenstående følger de arbejdsopgaver dette kan medføre:
3 Arbejdet forventes at bestå i at være opsøgende i forhold til den enkelte beboer og fungere som brobyggere imellem beboerne, det offentlige system og boligselskabet. Arbejdet forventes at indebære at varetage konfliktmægling ved klagesager og nabostridigheder. Endvidere forventes det at tilbyde individuel hjælp og rådgivning ved fogedsager, hvor beboeren ellers risikerer at ende på gaden. Der forventes et indgående kendskab til områdets og beboernes udfordringer og et tæt samarbejde med den lokale drift i boligafdelingen. Arbejdet kan indebære at skulle være behjælpelig med udfyldelse af blanketter til f.eks. enkeltydelser. Støtten i en permanent bolig må forventes at være mindre end i en midlertidig bolig, men når den kommunale anvisningsret bliver så stor og der samtidig er så mange ungdomsboliger i samme bebyggelse og generelt i området, vurderes det at en boligsocial indsats er nødvendig svarende til en halv time pr. bolig pr. uge til de 40 boliger vil være passende. I alt 20 timer pr. uge. Hvis man ansætter en medarbejder til dette vurderes prisen at være ca. 320.000 pr. år. Heri er inkluderet vikardækning i ferier. Ad 5) I forhold til de almene boligprojekter, som kommunen selv udbyder, vil den politiske proces være, at når Byrådet beslutter at udbyde et projekt med almene boliger, beslutter de samtidig, hvilke krav der skal stilles til boligstørrelser og til den kommunale anvisningsprocent. Disse vilkår indgår derefter i udbudsbetingelserne og er en forudsætning for, at kommunen vil give tilsagn til projektet. Henvender en boligorganisation sig til kommunen med at alment boligprojekt, vil den politiske proces være, at når Byrådet beslutter, om der skal arbejdes videre med projektet, beslutter de samtidig, hvilke krav der skal stilles til boligstørrelser og til den kommunale anvisningsprocent, som et vilkår for et tilsagn til projektet. Ad 6) og 7) Ved beregning af behovet for en budgetramme til almene familieboligprojekter i budget 2017-20, som ikke kan etableres som en nul-løsning, er der ikke indregnet et statstilskud til kommunens grundkapitallån, da puljen, der er indgået aftale om, alene er afsat for projekter der gives tilsagn til i 2016 og 2017. Det er derfor lagt til grund i beregningen, at grundkapitallånet er en ren kommunal udgift. Beregningen er foretaget på baggrund af et projekt med 60 almene familieboliger med et boliggennemsnit på 70 m 2. Kravet til anvisningen og kravet til boligstørrelserne fastsættes på baggrund af de aktuelle behov ved udarbejdelsen af det konkrete projekt. Med udgangspunkt i det gældende rammebeløb for familieboliger i 2016 på 22.660 pr. m 2 samt et maksimalt energitillæg på 1.140 pr. m 2 vil den samlede anskaffelsessum for projektet udgøre (60 X 70 X 23.800) = 99.960.000 Det kommunale grundkapitallån udgør (10 % af 99.960.000) = 9.996.000 Rammebeløbet justeres hvert år pr. 1. januar. De seneste 3 år har den gennemsnitlige stigning været på ca. 1 procent. Det kommunale grundkapitallån skal indbetales til Landsbyggefonden efter anmodning. Landsbyggefondens praksis er, at de umiddelbart efter kommunens tilsagns til projektet (godkendelse af skema A) anmodes kommunen om indbetaling af grundkapitallånet. Det betyder, at budgetrammen for et projekt skal være afsat i det år, hvor der gives tilsagn til projektet. Budgetforslag for de enkelte år, hvis der skal gives tilsagn til et projekt af samme størrelse, som ovennævnte projekt, en gang om året.: 2017 = 10.096.000 2018 = 10.197.000 2019 = 10.299.000 2020 = 10.402.000
4 Retsgrundlag 80 i lovbekendtgørelse nr. 1053 af 8.9.2015 om social service 12 i lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.10.2014 om integration af udlændinge i Danmark Økonomi Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser Indstilling Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at der arbejdes videre med en strategi med udgangspunkt i de anførte bemærkninger til følgende punkter: 1) at der skabes dialog mellem parterne i partnerskabsaftalen på Campus og en boligorganisation om etablering af et projekt med 50 % små 1 og 2 rums almene familieboliger og 50 % ungdomsboliger i Campusområdet 2) at der til budgetforhandlingerne til budget 2017-2020 udarbejdes et budgetforslag vedr. en budgetramme til at kommunen i samarbejde med boligorganisationen kan forebygge og løse de boligsociale udfordringer, og at der ansøges om den maksimale tilskudsramme til etablering af almene familieboliger, der er forbeholdt flygtninge 5) at der fremover ved tilsagn til almene boliger stilles krav i forhold til det aktuelle behov for boligstørrelse og krav om en kommunal anvisningsret på mere end 25 % til boliger 6) at ved almene familieboligprojekter, der medvirker til at løse kommunens boligsociale forpligtigelser, kan kommunens krav om en økonomisk nul-løsning fraviges. 7) at der i budgetforhandlingerne for budget 2017-20 udarbejdes et budgetforslag vedr. indskudskapital på almennyttige boligprojekter der ikke kan finansieres af grundsalg. Økonomiudvalget den 18. maj 2016 Fraværende: Rikke Macholm (F) Stedfortræder: Jamil Cheheibar (A) Sagen udsættes til det ekstraordinære Økonomiudvalgsmøde den 23. maj 2016. Økonomiudvalget den 23. maj 2016 Fraværende: Klaus Markussen (V) Stedfortræder: Ole Stark (V) Økonomiudvalget godkendte indstillingen og sender sagen videre til Byrådet med følgende ny formulering af punkt 5 "at der fremover ved tilsagn til almene boliger kan stilles krav i for i forhold til det aktuelle behov for boligstørrelse og krav om en kommunal anvisningsret på mere end 5 % til boliger." Peter Frederiksen (V) og Ole Stark (V) tog forbehold for indstillingens punkt 5 og 6. Jonathan Nielsen (I) tog forbehold for alle indstillingens punkter. Byrådet den 25. maj 2016 Fraværende: Ingen. Byrådet godkendte indstillingens punkt 6 og 7.
5 Borgmesteren satte indstillingens punkt 1 til afstemning. 25 stemte for: A, B, C, F, O, T, V 2 stemte imod: I Indstillingen blev godkendt. Borgmesteren satte indstillingens punkt 2 til afstemning. 25 stemte for: A, B, C, F, O, T, V 2 stemte imod: I Indstillingen blev godkendt. Borgmesteren satte følgende ny formulering af punkt 5 til afstemning: "at der fremover ved tilsagn til almene boliger kan stilles krav i forhold til det aktuelle behov for boligstørrelse og krav om en kommunal anvisningsret på mere end 25 % til boliger." 23 stemte for: A, B, C, F, T, V 4 stemte imod: I, O Byrådet godkendte den nye formulering af punkt 5. Bilag 219-2016-98656 Udskrift af Byrådets møde den 30. marts 2016