FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Bo Abildgaard Rammer og vision Guldborgsund Kommune vil gerne, at borgerne forener det gode liv med det sunde liv - og at flere borgere oplever at have et godt liv, fordi det netop er et sundt liv. Vi skal sætte mål og retning og skabe rammerne for indsatserne ud fra det grundlæggende udgangspunkt, at sundhed og trivsel er et fælles ansvar. Der vil derfor være en særlig opmærksomhed omkring at få skabt samarbejde mellem de kommunale enheder, frivillige, praktiserende læger, hospitaler, speciallæger og andre aktører i sundhedssektoren. Den mest holdbare vej til at sikre sundhedstilstanden hos kommunens borgere er ved at have fokus på forebyggelse af sygdom og fremme af den generelle sundhedstilstand. Her er det fortsat de centrale faktorer som kost, rygning, alkohol og motion, som er væsentlige uanset om der er tale om børn, unge eller ældre. Indsatsen, når det gælder omsorgen og de ældre borgere, skal bygge på tryghed, fleksibilitet, respekt, livskvalitet og åbenhed. De ældre borgere skal opleve, at den kontakt de har med kommunen og andre fra sundhedssektoren, fungerer som en helhed, der tager udgangspunkt i deres behov. Der skal også tænkes nye veje og findes alternative løsninger, når kerneopgaverne løses og ydelserne leveres i mødet med borgeren. Vi skal derfor benytte os af de muligheder, der ligger i velfærdsteknologierne for at give de borgere, der har et behov, bedre mulighed for at blive mere selvhjulpne og opleve en større selvstændighed og værdighed i deres liv. Der skal også tænkes i helt nye måder at gøre tingene på i dagligdagen, og der er brug for at frigøre sig fra de rammer som geografien i kommunen og den bygningsmasse, der er til rådighed, ellers har sat. Og selvom der er udfordringer i forhold til økonomien skal borgerne tilbydes den rigtige service, det rette sted, på det rette tidspunkt. Tværgående temaer og forbindelse til andre udvalg Den demografiske udvikling er en grundlæggende udfordring, og det har derfor været et centralt omdrejningspunkt for alle udvalgene i deres tilrettelæggelse af strategierne. Vilkårene for Guldborgsund Kommune er, at befolkningstallet bliver mindre, der bliver flere ældre, og andelen af børn og unge falder. Samtidig er tendensen, at befolkningen flytter fra land til by. Demografien har direkte betydning for kommunens økonomi. Færre borgere i den arbejdsdygtige alder betyder mindre indtægter, ligesom ændringerne i alderssammensætning og bosætningsmønstre har betydning for, hvor og hvordan vi skal udbyde vores serviceopgaver og forpligtelser.
Udvalgsstrategien er gældende for hele byrådsperioden og skal ses i sammenhæng med Kommuneplan 2013 2025, de årlige budgetredegørelser og den økonomiske politik. Strategien vil blive evalueret og revideret hvert år i forbindelse med udarbejdelse af budgetredegørelsen. Udvalgene vil arbejde samlet for at nå de overordnede mål. Det gælder både de indsatser, der er specifikke for det enkelte udvalg, men i særdeleshed også de indsatser, hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger og skabe udvikling. I de aktuelle udvalgsstrategier er der følgende fælles og tværgående områder, hvor alle udvalg har udfordringer, fokusområder og mål: - Jobskabelse og bosætning - Social ulighed i sundhed - Tilpasning af omfanget og beskaffenheden af kommunale bygninger og boliger 1. DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER Folkesundhed og Omsorgsudvalget har identificeret følgende væsentligste udfordringer inden for udvalgets område: 1. Større social ulighed Den sociale ulighed er stigende. Det er et problem som blandt andet afspejles i Sundhedsprofilen og den generelle efterspørgsel på social- og sundhedsområdet. De forhold, der har betydning for uligheden er fx indkomst, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, familieforhold, netværk, sprog og kultur samt særligt vanskelige vilkår i opvæksten. Usunde vaner er i stigende grad koncentreret blandt socialt dårligere stillet grupper med rygning, overforbrug af alkohol, usund kost og fysisk inaktivitet som risikofaktorer. Det fører til ulighed i sundhed med risiko for udvikling af en eller flere kroniske sygdomme som kræver effektiv og langsigtet behandling samt rehabilitering. 2. Store geografiske afstande Kommunen dækker et stort område, og der er en forventning fra borgerne om, at de kommunale tilbud findes i nærmiljøet. Sårbare og udsatte borgere har i særlig grad behov for tilbud i nærområdet. Det fordrer en sundhedsindsats spredt over et stort geografisk område. Dette skal også ses i sammenhæng med udfordringen i det nuværende frafald af elever på sundhedsuddannelserne frafald af kommende medarbejdere som skulle være frontpersonale i borgerens nærmiljø. 3. Sundhed på tværs en nødvendighed Sundhedsprofilen viser, at kommunen er særligt udfordret på rygning, overvægt, sukkersyge, slidgigt, stress og borgere med flere sygdomme. Fakta er, at sundhed er mere end KRAM og ikke blot er fravær af sygdom eller svækkelse. Sundhed handler om livskvalitet og trivsel i bred forstand og er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Udfordringen er, at få skabt en situation, hvor sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres på tværs i kommunen. 4. Anvendelse af bygninger Udviklingen viser, at efterspørgslen på plejeboliger er mindre end tidligere. Dele af områdets tilbud har til huse i ældre og utidssvarende bygninger. Når der skal skabes attraktive tilbud for egne og evt. andre kommuners borgere er det ikke kun ydelsens indhold og kompetente medarbejdere der afgør, hvordan kvaliteten af tilbuddet bedømmes. Beliggenhed og det synlige førstehåndsindtryk som borgere og pårørende får spiller en afgørende rolle. Det er en udfordring, hvad fremtidens behov vil være, og hvordan den eksisterende boligmasse kan anvendes mest hensigtsmæssigt. 5. Økonomi Usund adfærd har store konsekvenser for kommunernes økonomi. Der er stigende udgifter på især den aktivitetsbaserede medfinansiering samtidig med, at der er få ressourcer til målrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. For at sikre høj kvalitet i opgaveløsning skal der følges op på resultater, som
dokumenterer, at det vi gør - det virker. Dette skal ses i sammenhæng med den øgede kompleksitet i opgaveløsning i kommunen, hvor fejl, misforståelser og forsinkelser kan opstå i overgange mellem sektorer med øgede omkostninger til følge. 6. Kompetencerne til at sikre serviceniveauet Alderssammensætningen blandt de ansatte i kommunen er relativ høj. Det betyder, at flere end landsgennemsnittet går på pension inden for få år. Samtidig betyder befolkningssammensætningen i kommunen, at vi i højere grad skal levere ældreomsorg. Der er derfor behov for dels at kunne rekruttere nye medarbejdere og dels at kompetenceudvikle og omskole medarbejderne så de er klædt på til at løse opgaver med stigende kompleksitet. Guldborgusund Kommune er i konkurrence med andre kommuner om flere arbejdspladser og øget bosætning. Derfor er det vigtigt, at Guldborgsund Kommune fremstår som et attraktivt sted at bo og arbejde med velfærdsservice i god kvalitet. 2. FOKUSOMRÅDER 1. Social ulighed/sårbare borgere Kommunen har forskellige tilbud til sårbare borgere, der på grund af svær sygdom eller handicap er stærkt afhængige af sundheds- og/eller sociale ydelser. Sårbare borgere har ofte svage personlige ressourcer, nedsat sygdomsindsigt, og er uden evne til at handle hensigtsmæssigt og drage omsorg for sig selv. Udsatte og sårbare borgere har behov for støtte gennem målrettede indsatser med fokus på tidlig opsporing og forebyggelse, uanset om det er børn, unge, voksne eller ældre. Der vil i særdeleshed være fokus på den helhedsorienterede indsats på tværs af politikområderne og deltagelse i projekter, der kan bidrage til at mindske social ulighed f.eks. gennem partnerskabet i projekt Broen til bedre sundhed. 2. Fælles ansvar Guldborgsund Kommune har et forpligtende samarbejde med Region Sjælland jf. Sundhedsaftalen 2010 2014, hvor det fremgår, hvilket ansvar og opgaver kommunen skal varetage, herunder udvikling af det nære sundhedsvæsen. For at borgeren skal kunne opleve et sammenhængende sundhedsvæsen, kræves et samspil med gensidige forpligtelser mellem sundhedsområdets mange aktører. Borgerens sundhed og trivsel er et fælles anliggende for den enkelte borger, familie og netværk, lokalsamfundet, kommunen, region og stat. Derfor skal netværksdannelsen på det frivillige område styrkes, og andre former for borgerinddragelse skal understøttes. Borgeren har ansvar for eget liv og for de valg og handlinger, som skaber sundhed og trivsel. De kommunale tilbud og omsorgen til borgeren handler om, at støtte borgeren til at hjælpe sig selv og træde til der, hvor borgeren ikke selv har ressourcerne. 3. Sunde rammer Udvalget ønsker at det sunde valg skal være det lette valg i hverdagen for borgere og medarbejdere i kommunen. Med en Sundhedsprofil som viser at kommunen er særlig udfordret, skal sundhed tænkes på tværs af de rammer og strukturer der omgiver borgere og medarbejdere. Hvis kommunen skal fremstå som et attraktivt sted til bosætning skal medarbejderne trives i et godt arbejdsmiljø og det skal være let og attraktivt for alle at tage de sunde valg. Der skal også skabes sunde rammer for borgerne, og helt konkret skal mulighederne for at skabe rammerne til rehabilitering i naturen undersøges, og der skal være øget fokus på realisering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, der omfatter følgende områder: alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. 4. Reduktion af udgifter For at kommunen kan opnå mest sundhed og omsorg for pengene er det nødvendigt at have fokus på effektiv ressourceudnyttelse samt kvalitet i måden opgaverne løses på.
Der skal følges op på indsats og resultater, således at det også kan dokumenteres, at borgerne får den rigtige service i de konkrete situationer. Med ændrede behov og en stigende efterspørgsel efter omsorgs- og sundhedsydelser skal der findes nye fælles løsninger og arbejdsgange, der kan bidrage til en øget produktivitet og effektivitet både internt i kommunen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Dette skal bl.a. ske ved at have fokus på hvor og hvordan opgaverne løses bedst muligt og tilsvarende, at kommunen har kompetencerne til at løfte de opgaver, der i stigende omfang tilfalder kommunerne fra hospitalerne. Når det gælder reduktionen af udgifterne har udvalget særlig opmærksomhed omkring følgende områder: uhensigtsmæssige indlæggelser, genindlæggelser og ambulant behandling, og ikke mindst overkapaciteten af pleje- og ældreboliger. 5. Sundhedsfremme og forebyggelse Resultaterne fra Sundhedsprofilen i kommunen peger på, at sundhedsfremme og forebyggelse i højere grad skal tænkes ind på tværs af alle centre i kommunen, hvis borgernes sundhedsadfærd og sygdomsbilledet i kommunen skal ændres i positiv retning, og kvaliteten i tilbuddene skal øges. Der er et stort potentiale for at skabe tidlige og helhedsorienterede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser som tager udgangspunkt i borgernes behov. Dette potentiale skal realiseres ved et mere intensivt og understøttende samarbejde på tværs af politikområder med netop dette formål. 6. Nytænkning og velfærdsteknologi Ved at tænke nye veje til at løse nuværende og fremtidige opgaver kan teknologiske løsninger og digitale arbejdsgange vælges i sammenhænge, hvor det kan medvirke til effektivitet og øget kvalitet i løsning af opgaven. For at kunne imødegå de udfordringer kommunen har i geografiske afstande kan teknologiske løsninger være én af flere muligheder. Teknologiske løsninger skal målrettes forskellige aldersgrupper og målgrupper, og anvendelsen af velfærdsteknologi kan samtidig være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Der skal findes nyskabende løsninger på de kendte udfordringer og i den daglige opgaveløsning, og der skal være fokus på at skabe muligheden for innovation og udviklingsprojekter. 3. MÅL 1. Social ulighed/sårbare borgere Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Styrke indsatsen for opsporing af sårbare børn, unge, voksne og ældre Nye tilbud til yngre demente Ny model for tværgående forløbskoordination 2. Fælles ansvar Øge borger- og pårørendeinddragelse i de kommunale tilbud De frivillige skal opleve, at alle administrative centre i kommunen i stigende grad understøtter det frivillige arbejde Realisering af Sundhedsaftalen 2010 2014 Etablering af helhedsorienterede indsatser på tværs af kommunens centre, region og almen praksis. Afprøvning og udvikling af modeller for det tværgående samarbejde og samarbejde med frivillige foreninger, patient- og handicapforeninger, erhvervslivet og andre i borgernes omgivelser. 3. Sunde rammer Minimum 90 % af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i de 11 forebyggelsespakker er sat i gang på tværs af alle kommunens administrative centre. Naturen anvendes målrettet indenfor rehabiliteringsindsatsen. Kommunens medarbejdere skal være rollemodeller, når det gælder: et godt liv er et sundt liv. Højere trivsel og færre arbejdsulykker og mindre sygefravær hos de ansatte.
4. Nedbringelse af udgifter - Økonomi Udgifter til sygedagpenge reduceres Kommunal aktivitetsbaseret medfinansiering reduceres Status på behov og anvendelse af boligmassen på tværs af politikområder Færre uhensigtsmæssige indlæggelser Nedsætte ambulante aktiviteter på sygehuset Færre genindlæggelser 5. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsprofilen for 2017 viser forbedringer på KRAM-faktorerne Vurdere muligheden for etablering af et trænings- og sundhedscenter, hvor det tværfaglige samarbejde kan styrkes Forsøg med brugen af sundhedskonsekvensvurderinger i sagsfremstillinger 6. Nytænkning og velfærdsteknologi Borgere som anvender teknologiske løsninger oplever at have en bedre livskvalitet end tidligere Medarbejderne trives i et godt arbejdsmiljø, fysisk såvel som psykisk Afprøve/indføre relevante telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger hos borgere med særlige behov med det formål, at borgeren forbliver/bliver selvhjulpen med teknologisk støtte. Teste og tilpasse eksisterende teknologiske løsninger der kan kompensere for fysisk afstand til sundhedstilbud. Indgå i tværgående og innovative projekter/forskningsprojekter bl.a. i projekt Broen til bedre sundhed. Strategien er vedtaget af Folkesundhed og Omsorgsudvalget den xx.yy 2014 og Byrådet den xx.yy 2014.