du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.



Relaterede dokumenter
Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Pinsedag 24. maj 2015

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Guide til til Højmessen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

Skrtorsdag Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.


teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Til en vis smertegrænse i vores pengepung, kan vi godt se det fornuftige og rigtige i dette. Vi glemmer dog, at der er ingen af

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Johannesevangeliet 17

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

Septuagesima 24. januar 2016

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke Salmer: Trefoldighedssalme // v Genfødt

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed?

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.

Tale i Korning Missionshus d Emne: Målgruppe: Varighed: Tekst: Tale:

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver

Transkript:

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede Gud er indirekte svaret på spørgsmålet: Hvorledes elskede Gud? Det er meget vigtigt, at det ikke handler om, hvor meget eller hvor højt Gud elskede, men netop hvorledes. Det vigtige er, at hvorledes følges af en handling. Guds kærlighed er kendetegnet ved handlinger, for når Gud elsker, gør Han noget. Det er også værd at bemærke, at Guds handlinger har konsekvenser. Således elskede Gud at han gav for at Guds handlinger har altid konsekvenser af afgørende betydning, for målet for Hans handlinger. Når Gud elsker har det afgørende betydning for os. I GT-salmen, vi læste først i gudstjenesten, er det værd at bemærke, at alle beskrivelserne af Gud Herren, er ved aktive udsagnsord, altså handlinger, som Gud gør, og det har afgørende betydning for mennesker. Eksempelvis blot ordene, som jo meget apropos pinsen handler om ånd: du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Faktisk er det kendetegnende i Hele Bibelen, at Gud er handlende i sin kærlighed. Gud gør noget for mennesker. Aldrig for sig selv. Det er ikke sådan, at Gud viser sin kærlighed ved handlinger. Guds kærlighed er handlinger. Når Gud elsker gør Han noget.

Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Guds kærlighed er menneskets frelse. Frelesmulighed. Konsekvensen af Guds kærlighed er gældende for at, enhver som tror på ham (Jesus), ikke skal fortabes med have evigt liv. Det er klart, at det kun gælder den, som tror, at Guds kærlighedshandling i Jesu liv, død og opstandelse er frelsen. Udgangspunktet er, at hele verden er dømt til fortabelse. Dømt til fortabelse i synd og død. Dømt til fortabelse i begær og vantro. Dømt til fortabelse, fordi verden vender Gud ryggen i selvforherligelse og selvretfærdighed. Det kan godt være, at vi går rundt og synes, at så forfærdeligt er det da ikke, og jeg er i hvert tilfælde ikke således, og jeg tilbeder jo heller ikke ligefrem Djævelen. Det er lige meget, og så kan vi synes, det er nok så uretfærdigt; men det er en snak, vi må tage med Gud. Men sådan har Gud bestemt det. Den verden, som betvivler Hans ord, ligger uden for Paradis. Ligger dér ude, hvor synd og død råder. I fortabelsen. Og den verden er elsket af Gud. Den verden har Gud ikke vendt ryggen til. Det forsikres vi om ved det ene liturgiske element, der er med i enhver handling her i kirken, uanset hvilken slags gudstjeneste eller kirkelig handling det er, så lyder det altid: Herren lade sit ansigt lyse på dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig Fortabelsens verden er elsket af Gud. Elsket i en kærlighed, der gør noget for den verden: giver den en frelsesmulighed. Og enhver, som tror, at Jesus er Guds kærlighedshandling, går ind under denne handlings konsekvenser: frelsen fra fortabelsen og ind i den evige herlighed. 2

3 Guds kærlighed er handlende for at Guds kærlighedshandlinger er evigt gyldige. Gud gav sin enbårne Søn i fortiden for at, enhver som tror i nutiden. Guds handlinger i en nok så fjern fortid er gældende for os i dag. Derfor er Guds nåde i verden. Guds tilgivelse er. Jesu liv, død og opstandelse behøver aldrig mere at blive gentaget. Det er sket en gang for alle. Dets gyldighed er så at sige serveret på det sølvfad, nadverens brød ligger på. Men det er nødvendigt, at jeg tror det, for at det kan blive til sandhed og konsekvens for mig. Det er nødvendigt, at jeg vender mig mod det og går ind i konsekvensen. Det er nødvendigt, at jeg erkender, at jeg kan ikke frelse mig selv, men Gud har givet mig frelsesmuligheden. Jeg skal bare række ud efter den. Enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse i hans navn, som Peter siger i den anden læsning i dag. For at se, at hvad der er sket i fortiden har gyldighed for mig, er det nødvendigt med Gud Helligånd. Gud Helligånd er Guddomsfylden i os uafhængigt af tid og sted. Gud Helligånd er Guds nutidige gyldighed af fortidens kærlighedshandlinger. Uden Gud Helligånd kan vi ikke komme ud over fornuften og ind i troens verden, hvor megen fornuft kommer til kort. Den troens verden, hvor vi ser, at den verden, som har vendt Gud ryggen, har Gud vendt sit ansigt imod. Den verden, som ikke elsker Faderen, den verden har Faderens kærlighed. Det kan ingen fornuft forklare eller forholde sig til, for i vores fornuft og retfærdighedsbegreber er det absurd og et paradoks. Men sådan er det, for således elsker Gud. Uden Gud Helligånd kan vi ikke komme ud over os selv og ind til Gud. For vi frygter, at slipper vi os selv, så tabes vi. Uden Gud Helligånd kan vi ikke se, at det netop er sandt, at når vi krampagtigt forsøger at holde fast i os selv og vort eget, så fortabes vi. Uden Gud Helligånd

4 kan vi ikke se, at i erkendelse af fortabelsen, vendes vi i tro mod Jesus, og deri gribes vi i frelsen. Uden Gud Helligånd kan vi ikke se, hvad sand kærlighed er, således som Gud elsker, og som ethvert menneske har brug for og krav på. Læser vi i NT om Helligånden, og ser vi i de salmer, vi også synger her i pinsen, så er der også skrevet meget om Helligåndens betydning og gerning. Det er beskrevet på samme måde, som Gud Fader er beskrevet: ved handlingsord. Og de handlingsord eller betegnelser (lysets ånd, sandheds ånd osv.), der også bruges om Gud Helligånd, er alle ord, der både siger noget om Gud Helligånds væsen, om Gud Helligånds vilje og Gud Helligånds mål. Gud Helligånd beskrives som handlende i og for mennesket og dets frelse. Handlende i og for mennesket for at vise os, at Guds frelse er sket i verden i Guds Enbårne Søn, Jesus Kristus. Også om Jesus blev der sagt, og sagde han selv: Jeg er verdens lys, sandheden og livet m.m. Der er altså blevet sagt det samme om Jesus, som der er blevet sagt om Gud Fader, og som også siges om Gud Helligånd. Således er Gud i sin kærlighed, som vi ved Gud Helligånd ser det i Jesus Kristus, Guds frelsende kærlighedshandling. Det forholder vi os til i vore gerninger, jf. Jesu ord i evangeliet. Vore handlinger sker i lyset eller i mørket, er af det onde eller af sandheden. Gerninger gjort i sandheden, er gerninger gjort i Gud. Det er Gud Fader selv, der ved sin Ånd åbner vore øjne for kærlighedshandlingen. Det er Gud Helligånd, der kan få os til at se, at Guds kærlighedshandlinger skal præge vore

handlinger. Vi skal elske ikke verden, for det magter vi ikke; men vi skal elske Gud og vores næste. Vi skal handle i kærligheden, for at.. Det skal siges om os, at således elsker vi Gud og næsten, at vi gør for at Vore handlinger for Gud og hinanden skal ikke beskrive kvantitativt eller kvalitativt vor kærlighed. Vore handlinger skal være kærlighed. At elske, som Gud gør og som Gud vil, at vi skal ville, er at gøre det nødvendige for den andens skyld. Det er at behandle hinanden ordentligt. Det er om nødvendigt at give slip på sig selv og sit eget for den andens skyld. Det er at vende sig mod den anden. Det er at se den anden. Det er at være den andens frelse. At være hinandens frelse skal forstås således, at vi skal være lys i hinandens mørke. Vi skal være glæden i hinandens sorg, lindring og trøst i hinandens smerte, håb i hinandens afmagt. Vi skal være det nødvendige for hinanden for at frelse hinanden i de ting vi kan frelse hinanden fra. Det skal vi, for derved at være Guds kærlighed i vore egne og hinandens liv, Guds kærlighed ved Gud Helligånds hjælp og tilskyndelse. Vi skal være således for hinanden, også for at vise hinanden, når også vi står fortabte og afmægtige i livet, at der er én, der aldrig er fortabt og afmægtig, og som elskende ser til os. Når vi kommer til kort i vore kærlighedsgerninger, da må vi glæde os over, trøste os ved og være et vidsnesbyrd for andre menneskers frelse om, at således elskede Gud, at han gav for at, enhver som tror Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen 5