Retablering af Brokholm Sø og skovrejsning omkring Gåsemosen

Tillæg nr 2 ti! Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd. Januar 1999 Retablering af Brokholm Sø og skovrejsning omkring Gåsemosen

J.nr. 8-50-11-2-2-97 Tillæg nr. 2 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg 26 8800 Viborg Oplag: 600 eksemplarer. Sats: Sats & Tegn, Viborg. Tryk: Repro & Tryk, Skive. Henvendelse vedrørende publikationen: Viborg Amt, Miljø og Teknik Telefon 87 27 13 95 og 87 27 13 20

Retablering af Brokholm Sø og skovrejsning omkring Gåsemosen Tillæg nr. 2 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amt

Indhold Indledning... side 5 Tilføjelser til Regionplan 1997-2009.... side 6 Resumé af VVM vurderingen...,,... -,,,. side 8 Alternativer...,,,,.,.,,,,,,,,,.,,.,.,.. side 13

i Indledning Viborg Amtsråd har udarbejdet dette regionplantillæg med tilhørende VVM vurdering på baggrund af et ønske fra Miljø- og Energiministeriet ved Feldborg Statsskovdistrikt om, at retablere Brokholm Sø i Nordsalling og at plante skov på nogle af de omgivende arealer. Sammenlægning/jordomlægninger af landbrugsejendomme, hvori der indgår mere end 75 ejendomme kan have en væsentlig virkning på miljøet og omgivelserne. 75 ejendomme er derfor i Planloven fastsat som grænsen for, hvornår der er tale om et projekt, der kræver en særlig Vurdering af Virkningerne på Miljøet (WMvurdering) og dermed en særlig arealreservation i regionplanen, før de kan gennemføres. Amtsrådet besluttede i august 1997 at indhente ideer og bemærkninger fra offentligheden før udarbejdelsen af et forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM vurdering for retablering af søen og skovrejsning omkring Gåsemosen. Høringsperioden var fastsat til september og oktober måned 1997. Amtsrådet har også tidligere afholdt en offentlig høring om mulighederne for naturgenopretning i Nordsalling. Høringen blev afholdt i samarbejde med Sundsøre og Sallingsund kommuner og Feldborg Statsskovdistrikt i perioden 1. december 1995 til 1. marts 1996.1 den forbindelse blev der udgivet en folder med en kortfattet beskrivelse af de mulige projekter. Amtsrådet har herefter besluttet at fortsætte VVM proceduren ved at udarbejde et forslag til regionplantillæg og den tilhørende VVM vurde- VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af påvirkningen af miljøet og omgivelserne ved retablering af søen og skovrejsning på de omgivende arealer, og den danner baggrund for forslaget til regionplantillæg. I offentlighedsfasen om forslaget til regionplantillæg fremkom der 11 indsigelser/bemærkninger, herunder 2 underskriftsindsamlinger fra beboere i lokalområdet. Indsigelserne indeholdt bl.a. følgende bemærkninger: arealreservationen i tillæg til regionplanen bør kun omfatte de områder, der er erhvervet af staten. skitseforslaget til stisystemer bør føres øst om søen. Det er for omfattende, og vil virke forstyrrende på dyrelivet i området. ønske om, at en del af skovrejsningsområdet ikke tilplantes men overlades til en naturlig tilgroning af indtrængende træarter og bevoksningstyper. målsætningen for Launskjær Å, som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk, vurderes at være for høj. Som konsekvens af de indkomne indsigelser er der ændret i formuleringen af retningslinie 23 og 28 i forhold til formuleringen i forslaget til tillæg. Med de foretagne ændringer af retningslinierne har Amtsrådet imødekommet de væsentligste kritikpunkter af projektet. Amtsrådet har herefter på sit møde d. 14. december 1998 endeligt vedtaget regionplantillægget.

Tilføjelser til Regionplan 1997-2009 Regionplan 1997-2009 for Viborg Amt indeholder en række retningslinier og nogle tilhørende redegørelsestekster, som uddybder baggrunden for retningslinierne. Med dette tillæg til regionplanen fastlægges der nedenstående tilføjelser til retningslinie 23 om naturgenopretning og naturpleje, samt til ret- ningslinie 28 om kvalitetsmål for vandløb, søer, fjord og hav. I regionplanens retningslinie 17 om skovbrug findes allerede en arealreservation til skovrejsning omkring Gåsemosen. Denne retningslinie ændres ikke. Til retningslinie 23 tilføjes følgende: Der reserveres arealer til retablering af Brokholrn Sø I Nordsalling. De berørte arealer, som hovedsageligt ejes af staten, er vist på kortet side 7. Almenheden skal under hensyn til naturværdierne sikres adgang til de offentligt ejede arealer med stier, raste- og parkeringspladser, og det skal efter nærmere aftale med lodsejerne være muligt at etablere offentlige stier uden for og mellem arealerne. Landbrugsmæssig udnyttelse af de offentligt ejede arealer skal ske under størst mulig hensyn til naturværdierne. Til redegørelsesteksten til retningslinie 23 tilføjes følgende: Arealreservationen til retablering af Brokholm Sø i Nordsalling er indarbejdet i regionplanen ved Tillæg nr. 2 til Regionplan 1997-2009, og på grundlag af en konkret VVM-vurdering. For en nærmere beskrivelse af projektet henvises hertil. Retningslinie 28 ændres således: På kortbilag 3 til Regionplan 1997-2009 optages den retablerede Brokholm Sø med basismålsætning (B). De nyetablerede vandløbsstrækninger optages med følgende målsætninger: Hinnerup Å - laksefiskevand (62), Launskjær Å og Rusted Møllebæk - gydeog yngelopvækstvand (Bi), afløb fra Gåsemosen og Ravkær Bæk - karpefiskevand (Bs).

Resumé af WM vurderingen Kort over projektområdet. Den fremtidige sø er vist med blåt og det aktuelle skovrejsningsområde med grønt. Arealer erhvervet af Skov- og Naturstyrelsen er vist med rød kontur. Projektbeskrivelse Projektet omfatter retablering af Brokholm sø og skovrejsning i området omkring Gåsemosen. Det samlede projektområde fremgår af ovenstående kort. Brokholm Sø vil blive genskabt med et sommervandspejl i kote 5.00 m DNN (Dansk Normal Nul). Søens areal bliver 83,4 ha med en maksimal vanddybde på 1,85 m. Alle vandløb ledes ind gennem søen ved etablering af strømløb til søen. Launskjær Å og diget langs vandløbet sløjfes på en ca. 1700 m lang strækning, se kortet side 9. Brokholm Kanal og diget langs kanalen sløjfes, og afløbet fra søen til Hinnerup Å udformes som et slynget vandløb. Søens topografiske opland vil være ca. 29,0 km 2. Der vil blive etableret publikumsfaciliteter i form af p-plads, udsigtståm og stiforløb langs dele af søen, mens andre vil blive friholdt for offentlig adgang. I den nugældende Regionplan 1997-2009 er der udlagt et skovrejsnirigsområde på ca. 575 ha nord, syd og øst for Gåsemosen. Dette område er vist med grønt på ovenstående kort. Inden for dette område kan der ske offentlig skovrejsning, og der kan ved privat skovrejsning opnås forhøjet støtte efter reglerne om offentlig støtte til privat skovrejsning.

Skov- og Naturstyrelsen har opkøbt et areal på 113 ha inden for skovrejsningsområdet til skovrejsning. Disse arealer er også vist på kortet side 7. Den detaljerede skovplanlægning er endnu ikke færdiggjort, men Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet et forslag til beplantning af skovområdet. Ifølge denne vil tilplantningen af arealerne ske med varierede træarter, fortrinsvis som løvskov. En mindre del af området udlægges til naturlig tilgroning. Forslag til beplantningsplan er vist på kortet side 10. Beplantningsplanen er baseret på en analyse af jordbunds- og naturforholdene. For at tilgodese de biologiske og rekreative interesser er der valgt en stor variation af såvel træarter som bevoksningstyper. Indenfor de enkelte bevoksningstyper vil den dominerende art højst udgøre 75% af bevoksningen Driften af de statsejede arealer vil i henhold til gældende retningslinier fra Miljø- og Energiministeriet ske med størst mulig hensyntagen til miljø- og naturværdier. Inden for skovområdet vil der blive etableret vandre- og ridestier, en primitiv lejrplads og en eller flere parkeringspladser. Ifølge beregninger fra Hedeselskabet vil der ske en hævning af vandstanden i Gåsemosen, hvilket vil resultere i større områder med frit vandspejl. Vandstandshævningen vil ligge i intervallet mellem 23 og 35 cm. For at løse de problemer der opstår herved bliver der gennemført en jordfordelingssag. Påvirkning af omgivelserne Gendannelsen af Brokholm sø og skovrejsning i området omkring Gåsemosen vil få stor betydning for naturen i området. De mange gode jorder og det forholdsvis intensive landbrug i Salling har bevirket, at der i dag er få skovarealer og naturområder på egnen. I området er der således i dag kun mindre arealer, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 - hovedparten af disse ligger i Gåsemosen. Med gendannelsen af søen vil der blive skabt en række nye levesteder for planter og dyr. Søen vil give yiiglemuligheder for flere fuglearter, som normalt er tilknyttet søer og enge, og den kystnære beliggenhed vil gøre søen til en attraktiv rastelokalitet for adskillige andearter og forskellige arter af vadefugle. På arealerne ned mod søen vil der, hvis der etableres en passende græsning, efter en årrække udvikles enge og overdrev med en artsrig flora og fauna. Faunaen vil blive rig på sommerfugle, guldsmede, edderkopper, myg og biller. Fugle som dobbeltbekkasin, rødben, sanglærke, gul vipstjert og engpiber vil yngle i området. Brokholm Sø Vandkvaliteten i søen vil afhænge af mængden af tilførte næringssalte, især fosfortilførslen har stor betydning. Med den nuværende tilførsel af næringssalte til søen, vil søen kunne udvikle sig i både positiv og negativ retning. I hvilken retning det går, vil afhænge af udviklingen i næringssalttilledning og udviklingen i den biologiske struktur i søen. Reduktion af fosfortilledningen til søen, udvikling af undervandsplanter i søen og ligevægt mellem bestanden af rovfisk og fredfisk kan være medvirkende til, at søen udvikler sig i positiv retning. - De forholdsvis lave vanddybder i Brokholm sø giver god mulighed for vækst af en række. undervandsplanter. I Spøttrup Sø, som blev retableret for få år siden, findes i dag en meget veludviklet undervandsvegetation, der dækker store dele af søen. Vandløb Vandkvaliteten i vandløbene i området er ringe. Forureningsgraden i tilløbene og i afløbet er II - III (overgangszonen mellem ret svagt og ret stærkt forurenet), og på flere stationer er observeret forureningsgrader på III og IV (ret stærkt til overordentlig stærkt forurenet), hvilket indikerer en meget dårlig og uacceptabel vandkvalitet. Den dårlige vandkvalitet skyldes dels udledning af husspildevand og dels dårlige fysiske forhold i vandløbene bl.a. som følge af hårdhændet vedligeholdelse. De negative effekter, som etableringen af en sø kan have på vandløbsmiljøet i form af højere temperaturer og større transport af organisk stof i sommerperioden, forventes derfor kun at have ringe betydning. Til gengæld vil en udjævning af vandtransporten samt det, at der vil ske en tilbageholdelse af sand og lerpartikler i søen, have en positiv effekt på Hinnerup Å. Hinnerup Å og Limfjorden De arealer, der skal anvendes til naturgenopreti

i l./) /-. 100 O 100 200 360 400 500 III Slanaturforklarlna Vanddybde > 150 cm VanddybdalQQ-l5Qom Vanddybde 60-100 crn Vanddybde 0-50 cm Projektgrænse, scenario 4 Pro), stryg/vandløb BROKHOLM SØ Kort 8 Scenarie 4 Sag nr. 242.96043 HEDESELSKABET Dybdeforhold i Brokholm Sø med et sommervandspejl i kote 5,00 in DNN samt vandløbenes forløb. Desuden er vist udstrækningen af våde og tørre enge efter retablering af søen.

PARKERING RIDESTI VANDREST1 Beplantningsplanfor slwvrejsningsområdet øst og sydøst for Gåseniosen. Signaturforklaring: GRÆ = græs, ALØ = andet løv (som regel buske), SKF = skovfyr, DGR = douglasgran, SLE = slette, ÆGR = ædelgran, RGR = rødgran, REL = rødel, GRÅ = grandis, KIR = kirsebær, THU = thuja, LIN = lind.

ningsprojektet, ligger i et afstrømningsområde, som via Hinnerup Å afleder vand til Limfjorden. Genskabelsen af søen vil reducere næringssalttilførslen til Limfjorden. Effekten vil dog først vise sig efter nogle år, idet der i starten vil blive frigivet næringsstoffer fra den tidligere landbrugsjord. Undersøgelser i 1997 af transporten af næringssalte i Hinnerup Å, viste at søen dette år ville have fået tilført ca. 47 tons kvælstof og ca. 700 kg fosfor. Beregninger foretaget på baggrund af erfaringer fra andre danske søer viser, at med denne belastning vil søen kunne tilbageholde mellem 9 og 22 tons kvælstof og mellem 175 og 225 kg fosfor. Hvis søen får en veludviklet undervandsvegetation, kan tilbageholdelsen blive større. Etableringen, af søen vil altså få en positiv indvirkning på miljøtilstanden i Limfjorden. Påvirkning af landbrugsstrukturen i området Projektområdet ligger i et lavbundsområde (gammel søbund) omkranset af arealer, der ligger i et af de i regionplanen udpegede primære jordbrugsområder. Etableringen af søen og skoven vil udtage arealer af landbrugsmæssig drift. De arealer hvor søen tidligere har ligget, har imidlertid ikke den store værdi, idet landbrugsdriften i området i dag er forbundet med store udgifter til udpumpning af vand og vedligeholdelse af diger og kanaler. Der må ligeledes forudses udgifter til dræning af området ved fortsat uændret drift. Arealerne der udtages til skov udnyttes i dag til landbrugsdrift. Der er gennemført en jordfordeling i området. Før denne var ejendomsstrukturen præget af mindre jordbrug og enkelte mellemstore husdyrproducenter. Mange ejendomme var ejet af ældre landmænd. I jordfordelingen er indgået 127 ejendomme og 91 lodsejere, og 507 ha jord er fordelt mellem de implicerede lodsejere. Jordfordelingen har betydet en bedre arrondering af landbrugsejendommene i oplandet til projektområdet, og de egentlige jordbrug er blevet tilgodeset med jord. Ved jordfordelingen har staten (Skov- og Naturstyrelsen) opkøbt et areal på 146 ha til genopretning af søen, ca. 26 ha i Gåsemosen og ca. 113 ha til skovrejsning øst for Brokholm Sø. Selvom en del mindre landbrug er blevet nedlagt er der ingen grund til at tro, at det vil påvirke samfundsøkonomien i nævneværdig grad. Sammenhæng med andre mulige naturgenopretningsprojekter Retablering af Brokholm sø og skovrejsning omkring Gåsemosen skal ses i sammenhæng med andre mulige naturgenopretningsprojekter i Nordsalling. I december 1995 blev der udarbejdet et debatoplæg om naturgenopretning i Nordsalling. Oplægget blev udarbejdet i samarbejde med Sundsøre og Sallingsund Kommune og Skovog Naturstyrelsen ved Feldborg Statsskovdistrikt. I oplægget indgår retablering af Åsted Fjord, Grynderup Sø og Harre Vejle. Forbedring af tilstanden i Hinnerup Å, Hegnet Mølle Å og Harre Å samt skovrejsning omkring Glyngøre. Disse perspektiver er vist på kortet side 12. På dette kort er endvidere indtegnet nogle principielle ønsker om rekreative stiforbindelser i Nord salling - herunder et stiforløb fra kystområdet nord for Tril-om, gennem projektområdet og videre langs Hinnerup Å til Åsted Fjords udløb ved Akselhavn. Økonomi Udgifterne til gendannelse af søen, skovrejsning, jordfordeling og naturgenopretning sker for statslige midler. De opkøbte områder er derfor statsejendom og administreres gennem Skov- og Naturstyrelsen v. Feldborg statsskovdistrikt. Omkostningerne ved det samlede projekt forventes at løbe op i ca. 25. mill. kr.

Kort over mulige genopretningsprojekter i Nordsalling, samt forslag til rekreatii'e stiforbindelser (vist med rød farve). Baggrundsmateriale: Møller & Grmborg,

Alternativer Realiseres naturgenopretningsprojektet ikke området til landbrugsdrift vil kræve store (O - alternativet), vil de føromtalte konsekven- investeringer. Dræn skal fornyes, afvandingskaser for området ikke optræde. naler uddybes og udgiften til bortpumpning af vandet vil blive væsentlig større. Det må dog forventes, at den landbrugsmæssige drift af en del arealer indenfor pumpelagets Der har også være overvejet alternative vandområde må opgives indenfor en årrække på standshøjder i den nye sø. Der er redegjort nærgrund af sætninger. En fortsat udnyttelse af mere for disse overvejelser i VVM-redegørelsen. i