Fakta om pædagoguddannelsen Indhold 1. Kort om pædagoguddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Pædagoguddannelsen i og uden for de fire store byer 4. Pædagoguddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet 5. Optagne studerendes uddannelsesbaggrund 6. Pædagogstuderendes forældres uddannelsesniveau 7. Undervisere har både praktisk og teoretisk erfaring 8. Pædagoger får arbejde inden for mange beskæftigelsesområder 9. Pædagoguddannelsens økonomi
1. Kort om pædagoguddannelsen Med over 17.000 studerende er pædagoguddannelsen Danmarks største videregående uddannelse. Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der kan læses 23 steder i Danmark. Uddannelsen varer 3,5 år, hvoraf næsten en tredjedel (31 pct.) foregår i praktik i kommunerne. Det første år af uddannelsen er fælles for alle studerende med et fokus på pædagogens grundfaglighed. Efter det første år vælger de studerende en specialisering inden for enten dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik. Pædagoger uddannes i hele Danmark på landets professionshøjskoler 1. De mange udbudssteder betyder, at der optages flere pædagogstuderende uden for de fire største byer end i de fire største byer. De 23 pædagoguddannelsers placering Man kan læse til pædagog i: Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Grenaa, Hillerød, Hjørring, Holstebro, Horsens, Ikast, Jelling, Kolding, København, Nykøbing Falster, Odense, Randers, Roskilde, Rønne, Slagelse, Svendborg, Thisted, Viborg og Vordingborg. Profil på en pædagogstuderende 1 UCN i Region Nord, VIA i Region Midt, UC Syd og UCL i Region Syd, Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. 1
2. Søgning og studerende Pædagoguddannelsen er Danmarks mest søgte videregående uddannelse. I 2018 havde 6.382 ansøgere pædagoguddannelsen som førsteprioritet, jf. tabel 1. Tabel 1: Antal 1. prioritetsansøgninger på de fem meste søgte videregående uddannelser, 2018 Uddannelse 1. prioritetsansøgninger Pædagog 6.382 Sygeplejerske 5.111 Diplomingeniør 3.807 Medicin 3.780 Civilingeniør 3.476 Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT) 2018. Den typiske pædagogstuderende ved optag: Kvinde 23 år gammel Kommer ind på uddannelsen med et karaktergennemsnit på 5,2 fra en gymnasial uddannelse Har forældre, der ikke har en videregående uddannelse Bor uden for de fire store byer Bor i den kommune, hvor hun læser sin uddannelse Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. 2
3. Pædagoguddannelsen i og uden for de fire store byer I tabel 2 ses udviklingen i optaget fra 2008 til 2018 i hhv. de fire store byer og i øvrige byer. Tabellen viser en udvikling, hvor andelen af pædagogstuderende, der optages uden for de store byer, konsekvent har ligget omkring halvdelen af optaget de sidste ti år, med en svag stigning. I 2018 blev der optaget 328 flere pædagogstuderende uden for de fire store byer end i de fire store byer. Tabel 2: Pædagoguddannelsens optag, fordelt på fire store byer og øvrige byer, 2008-2018 Studieår 2008 2010 2012 2014 2016 2018 I de fire store byer 2.197 53 pct. 2.384 49 pct. 2.637 48 pct. 2.625 50 pct. 2.642 48 pct. 2.605 47 pct. Uden for de fire store byer 1.965 47 pct. 2.495 51 pct. 2.839 52 pct. 2.649 50 pct. 2.884 52 pct. 2.933 53 pct. I alt 4.162 4.879 5.476 5.274 5.526 5.538 Anm.: De fire store byer dækker over optag i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Der tages udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af Hovedstadsområdet. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. Regionale forskelle i karakterkrav på pædagoguddannelsen Der er i udgangspunktet ledige pladser (dvs. ingen karakterkrav) på pædagoguddannelsen nationalt. Det dækker dog over store forskelle udbudsstederne imellem, der bl.a. kan tilskrives, at pædagoguddannelsen både har sommer- og vinteroptag. Der er flere ansøgere og større optag om sommeren end om vinteren. Det betyder, at der om sommeren er karakterkrav på langt de fleste pædagoguddannelser, mens der på størstedelen af pædagoguddannelserne er ledige pladser om vinteren, jf. tabel 3. Tabel 3: Højeste og laveste karakterkrav på pædagoguddannelserne, 2018 Optag Sommer og vinter (optag finder sted samtidig) Antal udbudssteder Antal udbud med ledige pladser 15 2 Kun sommeroptag 11 2 Kun vinteroptag 9 8 Total 35 12 Udbud med laveste karaktersnit 2,5 (Esbjerg) 3,8 (Nykøbing F.) 4,4 (Svendborg) 2,5 (Esbjerg) Udbud med højeste karaktersnit 6,6 (Aarhus) 5,5 (Roskilde og Viborg e-læring) 4,4 (Svendborg) 6,6 (Aarhus) Anm.: Når den samlede total af udbudssteder er højere end 23, som er det antal byer hvor pædagoguddannelsen udbydes, skyldes det, at nogle byer har flere udbud i tabellen. Det kan fx være, hvis optaget er opdelt i to, så en ansøgning til vinteroptag sker separat fra sommeroptag, eller hvis der er et e-læringsforløb på uddannelsesstedet. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), 2018. 3
4. Pædagoguddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet Damvad Analytics har undersøgt professionshøjskolernes evne til at tiltrække og fastholde dimittender til lokalområdet 2. Analysen viser, at sammenlignet med øvrige professionsuddannelser, er der færre pædagogdimittender, der er flyttet til uddannelseskommunen forud for studiestart. Det kan hænge sammen med det brede udbud af pædagoguddannelser i Danmark. Tilsvarende har pædagoguddannelserne relativt en højere andel af lokale dimittender, dvs. dimittender der boede i kommunen forud for studiestart. Et år efter færdiggjort uddannelse bor 70 pct. af de tilflyttede dimittender stadig i kommunen. Det ligger lidt over det nationale gennemsnit på 65 pct., jf. tabel 4. Tabel 4: Tiltrækning og fastholdelse af dimittender, pædagoguddannelse og nationalt, 2018 Tiltrækning Fastholdelse Tilflyttere Lokale Tilflyttere Lokale Pædagog 26 pct. 35 pct. 70 pct. 87 pct. Nationalt gennemsnit 33 pct. 29 pct. 65 pct. 86 pct. Anm.: Dimittender defineres som tilflyttere, hvis de er flyttet til kommunen, hvor uddannelsen læses, mindre end to år forud for studiestart. Lokale dimittender er dimittender, der boede i kommunen to år før studiestart. Kilde: Damvad Analytics, 2018. 2 Damvad Analytics (2018): Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender. Tilgængelig på www.danskeprofessionshøjskoler.dk. 4
5. Optagne studerendes uddannelsesbaggrund Pædagoguddannelsen er karakteriseret ved at optage studerende med forskellige uddannelsesbaggrunde, jf. tabel 5. Sammenlignet med øvrige videregående uddannelser, har pædagoguddannelsen en stor del af studerende med hf eller en erhvervsuddannelse som adgangsgrundlag. Over en femtedel (22 pct.) af de pædagogstuderende har en erhvervsfaglig uddannelse bag sig, før de starter på pædagoguddannelsen. Tabel 5: Optagne studerendes højest fuldførte uddannelse, pædagoguddannelse ift. Samlede videregående uddannelser, 2016 Pædagoguddannelsen Alle korte og mellemlange videregående uddannelser Uddannelsesbaggrund Antal Pct. Pct. Grundskole 704 13 3 Gymnasiale uddannelser 3.268 59 68 HF 1.103 20 12 STX 1.440 26 59 Erhvervsfaglige uddannelser 1.199 22 10 Korte videregående uddannelser 77 1 7 Mellemlange videregående uddannelser 155 3 4 Lange videregående uddannelser og ph.d. mv. 18 0 1 Ukendt 105 2 6 I alt 5.526 100,0 100,0 Anm.: Korte og mellemlange videregående uddannelser inkluderer bl.a. erhvervsakademiuddannelser og akademiske bacheloruddannelser på universiteter. Ordinære gymnasiale uddannelser dækker stx, hf, hhx og htx. Øvrige gymnasiale uddannelser dækker fx over særlige uddannelser for flygtninge/indvandrere og adgangskurser til ingeniør. Der tages udgangspunkt i tal fra 2016 for at undgå sidsteårsproblematik. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. 5
6. Pædagogstuderendes forældres uddannelsesniveau Pædagoguddannelsen uddanner en stor andel af studerende med forældre uden en videregående uddannelse. I 2018 havde 13 pct. af de optagne pædagogstuderende forældre, hvis højeste fuldførte uddannelse er folkeskolen. Det er en væsentligt større andel end gennemsnittet for alle de korte og mellemlange videregående uddannelser (7 pct.). Det samme mønster ses for studerende, hvis forældres højeste uddannelsesniveau er en erhvervsfaglig uddannelse. 46 pct. af de pædagogstuderende har forældre med en erhvervsfaglig uddannelse, mens det tilsvarende er 33 pct. af alle studerende på en kort eller mellemlang videregående uddannelser, jf. tabel 6. Tabel 6: Antal og andel af optagede studerende fordelt på forældres uddannelsesniveau, 2018 Forældres højest fuldførte uddannelse Pædagoguddannelsen Alle korte og mellemlange videregående uddannelser Antal Pct. Pct. Grundskole 719 13 pct. 7 pct. Gymnasiale uddannelser 144 3 pct. 3 pct. Erhvervsfaglige uddannelser 2.533 46 pct. 33 pct. Korte videregående uddannelser 364 7 pct. 7 pct. Mellemlange videregående uddannelser 1.158 21 pct. 25 pct. Lange videregående uddannelser 266 5 pct. 13 pct. Ph.d. mv. 22 0 pct. 2 pct. Ukendt 332 6 pct. 11 pct. I alt 5.538 100,0 pct. 100,0 pct. Anm.: Kategorien Ukendt dækker primært over forældre til studerende, der ikke har dansk statsborgerskab. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. 6
7. Underviserne har både praktisk og teoretisk erfaring Underviserne på pædagoguddannelserne har både teoretisk og praktisk erfaring med i undervisningslokalerne. Ud af de i alt 647 fastansatte undervisere på pædagoguddannelserne i Danmark er 35 pct. af underviserne uddannede pædagoger 3, og 37 pct. af underviserne har tidligere arbejdet som pædagog. Af de 37 pct. af underviserne, der har arbejdet som pædagog, har over halvdelen arbejdet som pædagog i mere end fem år. Mere end en tredjedel har arbejdet som pædagog i mere end 10 år. Af de 647 undervisere på pædagoguddannelserne har 60 undervisere en ph.d.-grad. Det svarer til 9 pct. Tabel 7: Fastansatte underviseres baggrund på pædagoguddannelsen, 2018/19 Professionshøjskole Fastansatte Uddannet pædagog Har arbejdet som pædagog ph.d. er Andel undervisere Pædagoguddannelser 647 35 pct. 37 pct. 9 pct. Anm.: Ud over fastansatte undervisere på pædagoguddannelsen, underviser også timetalsansatte undervisere og gæsteundervisere på pædagoguddannelsen. Danske Professionshøjskoler har i 2018 indsamlet oplysninger om undervisernes baggrund på professionshøjskolernes pædagoguddannelser. Antal besvarelser: 647. Svarprocent: 100. Der er 2 pct. flere, der angiver at have arbejdet som pædagog end der angiver at være uddannet pædagog. Det svarer til 15 respondenter. Det skyldes, at nogle respondenter har fortolket spørgsmålet om at arbejde som pædagog bredere end at arbejde som uddannet pædagog. En stikprøve blandt den gruppe respondenter viser, at det dækker over bl.a. arbejde som pædagogmedhjælper, arbejde som dagplejeleder med lærerbaggrund og arbejde som dagtilbudsleder og pædagogisk konsulent med lærerbaggrund. Kilde: Danske Professionshøjskoler, 2018. 3 Det dækker også over meritpædagoguddannelsen. 7
8. Pædagoger får arbejde inden for mange beskæftigelsesområder De færdiguddannede pædagoger arbejder i en række forskellige institutioner. Den største aftager af dimittenderne er de aldersintegrerede institutioner, hvor 667 dimittender (17,1 pct.) fra 2014 er ansat. Tabel 8: Beskæftigelsesområde for nyuddannede pædagoger, dimittendårgang 2014 Beskæftigelse Antal Andel Aldersintegrerede institutioner 667 17,1 pct. Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 391 10,0 pct. Børnehaver 324 8,3 pct. Grundskoler 319 8,2 pct. SFO og fritidshjem 291 7,5 pct. Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap 262 6,7 pct. Døgninstitutioner for børn og unge 184 4,7 pct. Øvrige 672 17,2 pct. Uden for arbejdsstyrken 397 10,2 pct. Ledige 275 7,1 pct. Uoplyst 118 3,0 pct. I alt 3.900 100 pct. Anm.: Beskæftigelsen er målt 12-23 måneder efter færdiggjort uddannelse. Øvrige er en samling af beskæftigelsesområder med 2 pct. eller færre nyuddannede dimittender, herunder beskæftigelse i bl.a. plejehjem, hjemmehjælp og vuggestuer. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. 8
9. Pædagoguddannelsens økonomi Uddannelsernes økonomi er betinget af politisk fastsatte takster, hvor de videregående uddannelser inddeles i ti takstgrupper. Taksten til pædagoguddannelsen har historisk set været en af de laveste indenfor de professionsrettede videregående uddannelser. Taksten for pædagoguddannelsen er i 2019 på 40.700 kr. pr. studenterårsværk, jf. figur 1. Den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser er i 2019 på ca. 56.700 kr. Taksten for læreruddannelsen er på 44.400 kr.pr. studenterårsværk. Forskellen mellem den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser og taksten for pædagoguddannelsen svarer til ca. 16.000 kr. pr. studenterårsværk. Figur 1: Udviklingen i undervisningstakst til pædagoguddannelsen, læreruddannelsen og professionsbacheloruddannelser, 2012-2019, (2019-pl) 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Pædagoguddannelsen Læreruddannelsen PB-uddannelser Anm. Med omlægningen til det nye bevillingssystem i 2019 fylder tilskuddet baseret på aktivitet en mindre del af det samlede uddannelsestilskud 4 til institutionen. Pædagoguddannelsen er placeret i takstgruppe 1 (af 10) med den laveste takst på 40.700 kr. pr. STÅ. Taksterne i gruppe 1 er faldet mindre end øvrige takster ved omlægning til det nye bevillingssystem. Samlet set blev taksterne til professions- og erhvervsrettede uddannelser i gennemsnit reduceret med cirka 25 pct. mod 12 pct. for pædagoguddannelsen. Undervisningstaksten er inkl. fællesudgiftstakst. Kilde: Danske Professionshøjskoler på baggrund af takstkatalog, Uddannelses- og Forskningsministeriet. 4 Øvrige tilskud er grundtilskud, resultattilskud og kvalitetspuljen. 9