NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER

NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER

Byg ikke boliger beregnet til svage, ulykkelige menneskers udgrænsede, elendige overlevelse; byg for mennesker der har sans for og overskud til skønhed. Nogle af os har det måske ikke, byg da, så vi får det. Jørgen Knudsen, Forfatter Vi har taget udgangspunkt i programmets intentioner om at den enkelte beboer skal behandles med respekt, accept og omsorg, så den enkelte beboer opnår en så høj grad af selvbestemmelse og individuel udvikling som muligt. De nye bygninger i dette forslag er derfor ikke kun en funktionel institution, men også smukke, individuelle boliger med basale rumlige kvaliteter, samt fællesrum hvor der både er mulighed for et berigende fællesskab, og mulighed for individuel udvikling. Entreprenør: Ingeniør: Arkitekt: Land.arkitekt: Ved disponeringen af bebyggelsen har vi taget udgangspunkt i grundens suverænt største attraktion: den flotte udsigt over ådalen mod vest. Vi har prioriteret sådan, at alle 6 leve- bomiljøer er disponeret med fællesarealer som orienterer sig mod ådalen. Man kan forestille sig fællesrummene som en port til ådalens natur. Med indgang i øst, og med kulmination af udsigt i et stort fællesrum med overdækket veranda mod vest. Ligeledes er fællesbygningens sal placeret orienteret mod ådalen. Bebyggelsen er planlagt med en tæthed og intimitet som hører havebyen til, og med en klar afgrænsning mod det store frie rum mod vest. I bebyggelsen er et antal forskellige aktive byrum, som sikrer valgmulighed for orientering og aktivitet for den enkelte bruger, og som er forbundet af et net af stier.

Beliggenhedsplan 1 : 1000

Grunden Grunden skråner svagt mod vest og byggefeltet afgrænses af å-beskyttelseslinien, som sikrer et grønt rekreativt område langs åen. Byggefeltet strækker sig i varierende bredde langs det østlige skel, hvor adgangsvej til bebyggelsen også skal placeres. Bebyggelsen Grundens form og orientering har direkte påvirket den overordnede bebyggelsesplan. De enkelte bygninger forskyder sig i forhold til hinanden, og opbryder på denne måde bebyggelsen i nogle harmoniske og mindre uderum, som bliver til ankomstpladser på østsiden, og haverum på vestsiden. Det grønne område langs åen bliver på denne måde trukket ind i bebyggelsen, så den samlede bebyggelse fremstår grøn og frodig, som en organisk sammenhængende struktur.. I og med at adgangen til bebyggelsen sker fra øst, har det været naturligt at placere alle indgange således, at de er umiddelbart synlige fra adgangsvejen og sikrer nem og overskuelig adgang til alle boliger i bebyggelsen. Ved indgangen er etableret et stort overdækket areal, hvor det er muligt at tage ophold, og følge med i hvad der sker langs ankomstvejen og hovedstien. Modsat indgangssiden i øst, placeres de fælles opholdsstuer mod vest, hvor der er udsigt, sol, læ, og kontakt til det grønne område og det liv som findes her, dels i form af fugle- og dyreliv og dels i form at aktiviteter på det store friareal. På denne måde udnyttes stedet optimalt, og således at alle beboere har del i stedets kvaliteter. Luftperspektiv Bebyggelsen med de grønne arealer der fletter sig ind mellem husene.

Centralt i bebyggelsen placeres servicebygningen/fælleshuset som bebyggelsens naturlige midtpunkt. Servicebygningen markeres med et særligt fællestorv foran bygningen, hvor der kan placeres små parktræer, bænke og en flagstang, som fremhæver servicebygningens status. I bebyggelsen anlægges stier både øst og vest om bygningerne, så beboerne alle har kort og nem adgang til fællesbygningen, og gode muligheder for at tage på en kortere eller længere spadseretur tæt på sin bolig. Stierne og de korte gangafstande mellem de enkelte boenheder er også en stor fordel for nattevagter, hvor bebyggelsen naturligt er opdelt i to grupper af tre bofællesskaber, en på hver side af fællesbygningen. Stien på den vestlige side af bygningerne udgør et lukket gangsystem skærmet af en 1 x 1 m meter høj klippet bøgehæk. og blomstrende buske. Ved fællesarealer med forbindelse til kørearealer er der lukket af med en lav låge. Dette stisystem tillader at også de demente beboere kan foretage længere spadsereture i afvekslende og frodige omgivelser uden opsyn. Ved fællesterrasserne placeres staudebede samt et højbed. For at indramme udsigten mod ådalen placeres et højt espalier udformet som en ramme, beplantet med duftende slyngroser og blåregn. Ved hver bolig etableres en terrasse, som afskærmes med blomstrende buske. Regnvandet ledes fra hver bygning i lave åbne render til en række regnvandsbassiner, der er indbyrdes forbundet, så det største og lavestliggende, fungerer som forsinkelsesbassin inden vandet kan ledes videre til åen.

De lave render og lave bassiner vil det meste af tiden stå som grønne fugtige engområder, da der ikke etableres vandtæt membran under disse. Der vil ske en naturlig nedsivning af vandet og kun ved store mængder, vil det blive ledt videre til åen. Det tænkes således, at græsset slås omkring disse områder, så de fremstår som nogle grønne søer/øer i den store park. Arkitektur Arkitektonisk vil bebyggelsen fremstå med et lyst og moderne udtryk. En base i lyse teglsten, er bygningernes primære materiale, hvor teglstenens stoflige og farvemæssige kvaliteter er tæt på hvor man færdes. Denne vandrette teglbase (højde 2,8 m), skaber en rolig harmonisk grundrytme i facaderne, som en god kontrast til tagkonstruktionens lette beklædning. Tagformerne løfter sig i forskellige højder, og giver bygningerne liv og variation. Bebyggelsens assymetriske tagformer, med et moderne afsæt, giver bebyggelsen et skulpturelt udtryk, som ikke mindst mod ådalen klart definerer overgangen mellem det åbne og havebyen. Opholdsstuernes høje rum markerer sig i facaderne, og fremstår som nogle særlige fikspunkter i bebyggelsen, både arkitektonisk og funktionelt. Indgangspartierne markeres med en overdækning og en tilbagetrukket facade med en beklædning i en varm farve. Lokalplanens krav om taghældninger på mellem 10 og 30 grader, er udnyttet til at give bygningerne et markant udtryk med sin egen identitet. 6

Leve- bomiljøer Bebyggelsen er opdelt i de ønskede 6 leve- bomiljøer, og vi har prioriteret, at det enkelte bofællesskab fremstår trygt, intimt og hjemligt, med en overskuelig størrelse og tilpas ro og fred, også i fællesarealerne, så disse i høj grad opfattes som en del af ens egen bolig. Bofællesskaberne fremstår udvendigt som en enhed, men formes indvendigt af 3 huse, dvs. to bolighuse med lejligheder og et servicehus med øvrige rum. Disse tre huse definerer et indre rum, bofællesskabets hjerte, hvorom al aktivitet samles. Man kan forestille sig fællesrummet som en overdækket port til den storslåede natur mod vest. Fra selve rummet har man udsyn til boligerne, til indgangen, fællesterrassen og gårdhaven, til opholdsstuen og til køkkenet. På trods af de mange rumlige oplevelser, er der en indbygget overskuelighed, som er god for beboeren der skal vælge aktivitet, for den ansatte der har ansvar og ikke mindst for en nattevagt, som kun er sig selv. Fællesrummet har forskellige visuelle oplevelser indbygget, som igen modsvarer forskellige valgmuligheder af aktiviteter. Fra den store vestvendte opholdsstue med det varme lys og udsigt til naturen, over den aktive køkkenzone med spiseplads og adgang tilgårdhaven, til de mere indeliggende arealer med strejflys fra nord og østlys fra gårdhaven, samt det overdækkede areal ved indgangen. Selve gårdhaven er i sig selv en visuel oplevelse, med mulighed for at skabe en fredfyld oase til helt specielle aktiviteter. Helt tilbage til den gamle japanske arkitektur, over det romerske atrium har gårdhaven været et klassisk element, hvor man kan skabe et intimt, læfyldt uderum. Plan Boenhed

Gavl øst - Boenhed Gavl vest - Boenhed

Vi forestiller os fællesrummene som lyse, frodige og venlige rum, med store glaspartier mod terrassen og gårdhaven. Rum som vil skifte i brug med bofællesskabets beboere, men som altid vil besidde uvurderlige basale rumlige kvaliteter. En daglig glæde og fornemmelse af lys, frodighed og tryghed. Fællesarealerne placeres så de spænder i hele husets længde fra øst til vest. Ved østsiden placeres indgangen og personalefaciliteter. Kontoret placeres lige ved indgangen, så plejepersonalet har overblik over, hvem som kommer og går i den enkelte bygning. Fælleskøkken, bryggers og vaskerum placeres i en tæt indbyrdes sammenhæng, og med direkte indgang fra østsiden. Mod vest placeres en opholdsstue med stor rumhøjde, så udsigten og lyset trækkes langt ind i rummet. Der etableres et stort tagudhæng ved opholdsstuens store glasfacade. Dette fungerer både som læ og skyggegiver på den store fællesterrasse, og som solafskærmning på glasfacaden. Spisestuen placeres i åben forbindelse med køkkenet, og opholdsstuen placeres på den anden side af gårdhaven, så man på den måde får skabt flere opholdssteder i huset, og mulighed for flere aktiviteter samtidigt. På begge sider af fællesarealerne placeres boligerne, alle med god kontakt til fællesarealerne. Boligerne er 2-rumsboliger i fuld overensstemmelse med programmets krav. Facade nord / syd - Boenhed

Snit gennem fællesareal - Boenhed Snit gennem boliger - Boenhed 10

Plan - Bolig 1:50 Stue/Køkken, soveværelse og wc/bad 11

Perspektiv Livet ved boenhedsindgang og parkeringspladsen 12

Servicehuset Servicehuset bygges op omkring et centralt og rummeligt fordelingsareal, indeholdende vindfang, foyer og garderobe. Fra dette centrale rum er der adgang til alle husets øvrige rum. Administration og leder placeres som en lille selvstændig enhed, med direkte adgang fra vindfang, således at de ikke forstyrres under arrangementer i huset. Der er indgang til bygningen i både øst- og vestfacaden. Arkitektonisk udformes bygningen som to teglstænger der forskydes. Ligesom på boligenhederne, opbygges en let tagkonstruktion ovenpå teglbasen, med en let beklædning. I forsamlingslokalet udføres loft der følger taghældningen. Et stort panoramavindue og terrrasse placeres mod vest, ved udsigten og eftermiddagssolen. Der etableres solafskærmning iht. programmet. Plan - Servicehus Snit - Servicehus (Forsamlings/mødelokaler samt køkken) 13

Materialer, konstruktioner og teknik Generelt er valgt materialer og konstruktioner som er velkendte, robuste, har lav vedligeholdelse og som patinerer flot med tiden. Facaderne består af lyse teglsten. Bagmure og skillevægge udføres i letbeton. Tagkonstruktionen er en kombination af gitterspær og bjælkespær.tagkonstruktionens lodrette sider beklædes med let beklædning. Taget beklædes med sort tagpap. Alle inddækninger og tagrender udføres i zink. Tagvand samles i udvendige nedløb, som placeres i gårdhaverne. Facade mod syd - Servicehus Vinduer og terrassedøre i boligerne leveres som træ-alu. Store glaspartier og døre ved hovedindgange leveres som ren alukonstruktion. Vinduer og døre farves mørkegrå. Øvrige materialer og overflader samt tekniske installationer iht. omfangsbeskrivelsen. Snit - Servicehus (Kontorer, toiletter gæsteafd. m.m..) 14

Facade mod vest - Servicehus Facade mod nord - Servicehus Facade mod øst - Servicehus 15

Perspektiv Boenhedens opholdsstue og terrasse med udsigt over det grønne område mod vest. 16

Arealer Emne: Boenhed Integreret depot, affaldsskur ved bordenhed Servicebygning Skur ved servicebygning Areal: 779 m2 18 m2 336 m2 110 m2 Samlet etageareal: (6 x 779 m2) + 336 m2 5010 m2 Samlet skurbygninger (6 x 18 m2) + 110 m2 218 m2 Plan - Skurbygninger Facade - Skurbygninger Gavl - Skurbygninger 17