Christian Bundgaard Svendsen
Undren og tvivl er beslægtede begreber, men de er grundlæggende forskellige. Undren og tvivl er både hverdagsbegreber og filosofiske begreber. Filosofien starter med undren ifølge Sokrates, Platon, Aristoteles og andre filosoffer. Med Descartes følger en forholden sig til tvivl den metodiske tvivl.
Filosofisk undren er at stå i det åbne. En undren der er åben for at blive berørt af verdens mangfoldighed verdens uafklarethed. Befriet for nyttehensyn og målorienteri.ng
Hvad der får mennesket til at undre sig, er noget velkendt og dog normalt usynligt og noget som mennesket er tvunget til at beundre. Undren, som er udgangspunktet for tænkning, er hverken forvirring eller overraskelse eller forbløffelse; det er beundrende undren. Hannah Arendt 1978. Citeret efter Hansen (2009) s. 66.
Når et menneske dør bliver dets omgivelser tilbage: Bjergene i det fjerne Kvarterets huse og vejen som om søndagen går over en træbro lige inden den fører ud af byen. Og forårssolskinnet som lidt ud på eftermiddagen når en hylde med bøger og tidsskrifter, som uden tvivl engang var nye Det er ikke spor mærkeligt. Men det har ikke desto mindre ofte undret mig (Henrik Nordbrandt (1972) s. 9)
At betvivle kunst: Er det her kunst? Skulle det være kunst!? At undre sig over kunst: Hvad vil det værk mig? Hvad er det kunstneren søger at udtrykke?
Hvad er kunst? Er dette kunst? Disse spørgsmål stod i centrum for kunstdiskussionen i det 20. århundrede. Det virker, som om det at afklare kunstens angivelige væsen var vigtigere end alt andet indhold, kunsten måtte have. Lars F. H. Svendsen (2003) s. 7.
Fotografiet opfindelse. Duchamps objet trouvé (readymades).
Den (kunsten) er derimod skøn, fordi dens sanselige fremtrædelse i verden ikke er entydig. Der er noget nærværende og uhåndgribeligt ved den, som gør, at den virker, som noget der overskrider sig selv ( ) Hæslig, interessant og sublim er derimod betegnelser for den moderne form for skønhed. Dorthe Jørgensen (2008), s. 57
Skønheden i værket vækker til eftertanke, fordi den undre. Man mærker noget man ikke forstår, og begynder at stille spørgsmål. Dorthe Jørgensen (2008), s. 65.
Undrekammeret er en samling spor af standset tid. Hvad vil det sige at samle på spor? Ja hvad? Hvad er tingene i undrekammeret egentlig spor af?
Han led af den sygdom, som plager alle intellektuelle: en utrættelig vilje til at forstå. Kronisk og uhelbredelig rammer den mennesker, der higer efter en verden, som giver mening. Siri Hustvedt (2008) s. 177.
Det er klart, spørgsmålets struktur er forudsat i al erfaringen. Man kan ikke gøre erfaringer uden at stille spørgsmål. Erkendelsen af, at sagen forholder sig anderledes, end man først troede, forudsætter klart nok spørgsmålet, hvorvidt den forholder sig sådan eller sådan. Gadamer (2004): Sandhed og metode s. 343-344.
( ) i en vis kinesisk encyklopædi kaldet Himmelsk emporium for velgørende erkendelse. På de gamle sider kan man læse, at dyrene deles i: Kejserens, b) balsamerede, c) tamme, d) pattegrise, e) sirener, f) fabeldyr, g) løse hunde, h) de under denne klassifikation hørende, i) de der ter sig som gale, j) talløse, k) skitseret med en fin kamelhårspensel, l) etcetera, m) har slået vasen i stykker, n) ligner fluer på afstand. Jorge Luis Borges (1995), s. 142-143
Kunstværker er jo altid resultatet af at have været i fare, af at være gået til vejs ende i en erfaring, (...) det er fortættet liv Rainer Maria Rilke (1991) s. 8
Vi lærte alt om kærlighed alfabetet og ordene et kapitel så hele den store bog så lukkede åbenbaringen sig men i hinandens øjne iagttog vi en uskyld mere fornem end barndommens og hver især var barn stærkt fristet til at tolke hvad ingen af os begreb ak, visdom er så vældig og sandhed så mangfoldig! Emily Dickinson (2005) s. 127
Jorge Luis Borges (1995): Andre Inkvisitioner. Gyldendal Emily Dickinson (2005): På min vulkan. Tiderne Skifter. Finn Thorbjørn Hansen (2009): At stå i det åbne. Gyldendal. Siri Hustvedt (2008): En amerikaners lidelser. Forlaget Per Kofod. Dorthe Jørgensen (2008): Aglaias dans. Århus Universitets forlag. Henrik Nordbrandt (1972): Omgivelser. Gyldendal. Rainer Maria Rilke (1991): Breve om Cezanne. Edition Bløndal. Lars F. H. Svendsen (2003): Kunst en begrebsafvikling. Klim.