AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning De nye byrum ved Svendborg Havn -konkretisering og afprøvning af bogen Aktiverende arkitektur og byplanlægning
Svendborg Havn Havnen i Svendborg er et attraktivt sted i byen, som også i fremtiden skal fungere som en god ramme for fremtidens byliv. I den forbindelse ønskes, at området skal fungere som socialt og kulturelt mødested, og være et aktivt byrum med forskellige muligheder for idræt, motion, leg og bevægelse. Området ved havnen er et oplagt mødested både i konkret og symbolsk forstand. De lokale fra byen og de besøgende på vandsiden, mødes her. Vand og land, det flydende og det faste føres her sammen. Området bør derfor gøres til et interessant mødested en attraktion. For at området kan bindes sammen med resten af byen, bør man, udover at udvikle nye byrum og aktiviteter, sørge for at skabe gode forbindelser, overvinde (infrastrukturelle) barrierer og skabe gode ankomstpunkter til havneområdet, som signaliserer, at der er noget at komme efter. Delområderne har forskellige muligheder og appellerer derfor til forskellige brugergrupper. Området ved Jessens Mole er et område, som flere mennesker kommer forbi og opholder sig i og målgruppen kan her være bred. Byens borgere og erhvervsdrivende kommer her, men også sejlere og dagsturister kommer både fra land- og vandsiden. Det gamle godsbaneareal er mere lukket, hvilket både er en fordel og en ulempe. Med en rolle som testområde kan området dog muligvis trække nye grupper til, som ellers ikke vil bruge området. Generelle anbefalinger for havneområder Implementering af aktiviteter på havnearealer kan medvirke til at udvikle et byliv, der danner grundlaget for en fremtidig udvikling af området. Ved at opdele store arealer i mindre aktivitetsområder, skabes attraktive byrum. Opholdmuligheder kan med fordel placeres i solen og med udsyn over området. Beplantning kan være med til at inddele rummet og skabe mere intime opholdssteder Aktivitetstilbuddene bør have en åben karakter og være let tilgængelige. + X Y Blandede funktioner kan tjene forskellige sociale og kulturelle formål og være med til at skabe sociale møder, nye fællesskaber og et levende aktivitetsområde. A Området bør være let tilgængeligt, og belyst, så det er muligt at anvende stedet om aftenen samt fremme tryghedsfølelsen. Forandringens muligheder må indtænkes og indbygges, så stedet kan optage nye kropskulturer og aktivitetsformer gennem årstiderne. B A. De to forskellige zoner og den centrale plads, der repræsenterer mødet mellem byen og havnen. B. Forbindelser, barrierer og ankomstpunkter
Aktivt havneareal Udfordringen er, at udforme havne- og byrum, som er inviterende og multianvendelige, så forskellige brugerog aldersgrupper kan udnytte dem. Samtidig med at den særlige stemning på havnen bevares. Tryghed er et vigtigt punkt. Flere områder, især det store godsbaneareal, har en utryg og udefineret karakter. Belysning, aktivitet og liv samt mere tydeligt definerede rum, kan være med til at gøre området mere imødekommende og tilgængeligt. Faciliteter til ophold/hvile på havnepladsen er også vigtige og med til at skabe tryghed og et liv ud over aktiviteterne. Strækningen og vejarealet fra pladsen og over mod rundkørslen, fungerer i dag som et parkeringsareal og gennemkørsel for cyklister. Ved at udviske opdelingen og tilføre gadens areal mulighed for aktiviteter, skabes en bedre sammehæng i området. De forskellige tidsperspektiver i forhold til delområdernes udvikling lægger op til at både meget midlertidige, sæsonprægede og permanente faciliteter supplerer og overlapper hinanden. I første projektfase tages der kun udgangspunkt i de midlertidige aktiviteter. Midlertidigt X Y Blandede funktioner Socialt mødested Grønne lommer Åben karakter Foranderlighed Til havnepladsen og banearealet udvikles midlertidige aktiviteter, der kan inspirere til fremtidige permanente installationer. Aktiviteterne og faciliteterne skal være indbydende og samtidig passe til områdets identitet, byens behov samt tage afsæt i det maritime, som en af byens hovedværdier. Materialer og faciliteter skal være fleksible, egnet til forskellige aktiviteter og lege, og de midlertidige installationer skal genanvendes og udnytte de eksisterende flader og materialer mest muligt. Fase1 HAVNEPLADSEN BANEAREAL IDRÆTSCONTAINER STREETSPORT UGE SPORTSTUDY DAG OUTDOORFITNESS LEGENS DAG SVENDBORGLØBET AKTIV TURIST DAG INTRO FRISBEEGOLF FORHINDRINGSLØB KULINARISK SYDFYN AKTIV HAVNEFEST GRAFITTIWORKSHOP BEACHVOLLEY WEEKEND BØRN&BEVÆGELSE VANDSPORTEVENT DANSEWORKSHOP ØHAVETS DAG REGATTA CLASSIC HØSTMARKED STREETSOCCERTURNERING SPEJDERAKTIVITET PETANQUE DYST ØHAVSSTI-VANDRING CIRKUSWORKSHOP VANDEKSPERIMENTARIUM DRAGEFLYVNING SKØJTEBANE Fase2-3 Havneområdet fungerer som foranderligt aktivitetsareal med skitftende sæsonpræget program I første fase afprøves forskellige aktiviteter. I fase 2 og 3 udvikles det samlede område - velfungerende aktiviteter indarbejdes i planen.
Visionsplan Visionsplanen for havneområdet er en faseopdelt udvikling. Den starter med de midlertidige arealer på havnepladsen (fase 1), banearealet og en udvikling af gadens rum. På havnepladsen er vandet, legen og opholdet vigtige elementer og kan med fordel bruges mere aktivt - vandet kan inviteres op på land og det bliver en måde at binde by og havn sammen på. Arealet indeholder aktiviteter for unge, ældre og børn, og giver masser af mulighed for at deltage - enten som aktiv eller tilskuer. På banearealet er det de frie rammer, der understreges, ved at introducere forskellige aktiviteter, som er pladskrævende f.eks. frisbeegolf. Samtidig lægges der op til at sæsonarrangementer eller events kan bruge pladsen uden større ommøbleringer. For at binde by og havn bedre sammen ville grafisk markering på gadearealet og delvis lukning af området gøre trafikanter opmærksomme på arealernes karakter. Samtidig vil det give skaterne og boldspillerne en større frihed. I fase 2 kan udviklingen af de mere permanente aktiviteter begynde. Efter afprøvningen af forskellige tiltag på havnepladsen, udvælges de nye aktiviteter efter popularitet og anvendelighed og implementeres i den permanente omdannelse af pladsen. På længere sigt kunne også havnekajens bygninger udvikles til et attraktivt sted og handelsgade. Mindre boder og butikker kan være med til at skabe et liv på havnen, både om dagen og om aftenen. Fisk, grønt, kød og andre fødevarer kan give havnen en stærkere identitet og være med til at bibeholde noget af havnens historie som arbejds- og handelsområde. Samtidig gøres havneområdet klar til at blive et nyt byområde i Svendborg og befolkningenopdager gradvist områdets mange kvaliteter. I den sidste fase (fase 3) tilpasses banearealet og havnekajen til den nye bebyggelsesplan med de aktiviteter, der fremmer den fysiske bevægelse hos de tidligere brugere. På samme tid kan dele af havnebassinet også tages i brug, ved at oprette fiskepools eller andre aktive attraktioner. STREETOMRÅDE Brugergruppe: Unge og børn / selvorganiserede Funktion: Skateramper Optegninger på vej Ophold Diagram / visionsplan - funktioner Udsnit b TRY-OUT AREAL Brugergruppe: Byens borgere / eventarrangement/ selvorganiserede/ foreninger/institutioner Funktion: Idrætsfestival Frisbeegolf Cricket Snit b PARKERING Udsnit a Brugergruppe: Byens borgere /gæster Funktion: Temporær parkering Snit a HAVNEPLADSEN Brugergruppe: Byens borgere / /børn og familier/ gæster Funktion: Skiftende idrætsareal Leg Ophold/lounge Kiosk Oversigtskortet viser zonerne, brugergrupper samt eksempler på funktioner
Anbefaling - Havnepladsen Havnepladsen former sig som et landskab af flader og terrasser, der alle er programmerede med forskellige aktiviteter eller ophold. Med udgangspunkt i den eksisterende multibane skabes der nye, midlertidige aktiviteter. Multibanens fleksibilitet udnyttes og den opdeles og transformeres i en periode til andre funktioner. Samtidig flyttes den ud mod pladsens vestlige kant for at danne afskærmning mod vejen. Mod pladsens østside spreder terrasseringerne sig som sandarealer, vandbassiner og trædæk. Det hele markeres med en bar / bod, som afslutter områdets aktiviteter. Gaden mellem havnepladsen og rundkørsel unyttes til bevægelse og leg og aflukkes delvist af værn og tilføres en grafisk markering. I perioder, hvor der ikke er brug for parkering og trafik, overtages gadens areal af aktiviteter. 0 50 Fodbold Skateområde s k a te take e car 0 300 um jump slalom l halvvejs v e s Opstregning Banekiosk Depot Petanque Vandleg Plantekasser Sandlounge Beach volley Motionslege Udsnit a Volleyball Basketball Kubb Petanque Boldvæg Multibanens forskellige muligheder. Ved at opdele den eksisterende bane i nye rum, opstår der varierende aktivitetsfelter
Anbefaling - Banearealet Banearealets store flade byder på mange muligheder: Markedsdage, events og arrangementer, men også fysiske aktiviteter, som kræver plads. Selvom midlertidighed er det afgørende for arealet, arbejdes der med at gøre det store areal anvendeligt og attraktivt. For at skærme af mod vejen og skabe en mere intim skala og mindre rumligheder, indrammes området af et planteareal. Plantearealet består bla.af af de eksisterende plantekasser, som er stillet sammen og derved danner en vildtvoksende mur ud mod trafikken. Samtidig trækkes der lyskæder på kryds og tværs af arealet, for at skabe en tryg og behagelig, men uhøjtidelig, atmosfære. På arealets flade sættes multifunktionelle stolper, som kan bruges til frisbeegolf, målopsætning, afskærmning til events o.l. En idrætscontainer kan ved lejlighed opstilles på arealet. Markedsboder Frisbeegolf mål Fodboldmål Plantekasser Beplantning Udsnit / Banearealet - funktioner og design Aktivitetscontainer Stolpehuller Frisbeegolf Mulighed for baner Overdækning 100 Opstregninger Kunstvæg 50 Udsnit b 3 eksempler på stolpernes anvendelsesmåder. Ved at påsætte forskellige elementer, bliver den simple stolpe opsætning til et multifunktionelt redskab.
Opsummering Havneområdet i Svendborg har en unik stemning og særlige rumligheder, som er oplagt at arbejde videre med i den fremtidige udvikling. Som led i en omstrukturering kan en afprøvningsfase med forskelligartede, midlertidige idræts- og legeaktiviteter være oplagt for at finde ud af hvilke aktiviteter, der kunne implementeres permanent. Omkostningerne kan holdes nede ved at tage eksisterende faciliteter og materialer som udgangspunkt og supplere med nye tiltag. Flere målgrupper kommer i spil og der kan tilbydes nye bynære aktiviteter for børn, unge og ældre. For at igangsætte og organisere aktiviteterne vil en initiativgruppe, der styrer og kickstarter nye events og aktiviteter, være et muligt tiltag. Planlægningen af de fysiske rammer kan på den måde styrkes og den udfordres løbende af brugernes behov og ønsker. Principsnit a Principsnit b Ommøblering og implementering af nye aktiviteter skaber liv og flere målgrupperkan nås
Center for Idræt og Arkitektur, Indenrigs- og Socialministeriet og Danmarks Idræts-Forbund har i samarbejde med Svendborg Kommune udarbejdet denne folder, som er en konkretisering og formidling af de tanker, der ligger bag manualen Aktiverende arkitektur og byplanlægning. Projektet er en bearbejdning af et udvalgt område og synliggør det offentlige byrums potentialer i forhold til at styrke adgangen til idræt og fysisk aktivitet. Folderen beskriver idéen for det nye byrum og konkrete anbefalinger, ved at benytte sig af manualens planlægningsværktøjer og principper. Center for Idræt og Arkitektur