Beretning AAAB AAAB AAAB AAAB AAAB



Relaterede dokumenter
REGNSKAB 2014 AABENRAA ANDELSBOLIGFORENING. Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa Tlf Kommunenr.: 580 Telefonnr.

REGNSKAB Tønder Andelsboligforening. Boligorganisationsnr.: 0395 Torvet Tønder Telefonnr.: Hovedforeningen

REGNSKAB Skærbæk Boligforening Boligorganisationsnr.: 0023 Storegade Skærbæk Telefonnr.:

Tilsynsførende kommune: Tønder Kommune Rådhuset 6270 Tønder Tlf Kommunenr.: 550 Telefonnr.:

REGNSKAB Hovedforeningen

REGNSKAB Tilsynsførende kommune: Sønderborg Kommune Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf Kommunenr.: 540 Telefonnr.

Arbejdernes Boligorganisation i Kerteminde

Sakskøbing Boligselskab

Beretning tryghed & sikkerhed. Fastholde og. KB KB KB KB KB udvikle KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB KB

Sakskøbing Boligselskab

Budget for: ORGANISATIONSSDATA. Afdeling: LBF afd. nr Adresse: Egevej 9. Ibrugtagningsår

Budgetforslag for 2020

Budgetforslag for 2020

Budgetforslag for 2020

Skærbæk Boligforening

Morbærhaven 17-41, 2620 Albertslund Telefon/Fax. Bruttoetageareal antal m henlagte midler 0,00% 2. driftsmidler 0,00%

EGBOLIG Side 5

Regnskab for boligorganisationen

Beretning. tryghed & sikkerhed. Fastholde og. TAB TAB TAB TAB TAB TAB TAB udvikle TAB TAB TAB TAB TAB TAB TAB SAG TAB TAB TAB TAB TAB TAB

REGNSKAB Tilsynsførende kommune: Tønder Kommune Rådhuset 6270 Tønder Tlf Kommunenr.: 550 Telefonnr.:

Beretning. tryghed & sikkerhed. Fastholde og. SB SB SB SB SB SB SB SB SB udvikle SB SB SB SB SB SB SB SB SB SB SB SB SB SB SB SB SB SB

REGNSKAB Kolstrup Boligforening Boligorganisationsnr.: 0081 HUMLEHAVEN Aabenraa Telefonnr.: Hovedforeningen

REGNSKAB Kolstrup Boligforening Boligorganisationsnr.: 0081 Humlehaven Aabenraa Telefonnr.: Hovedforeningen

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER 2012

boligorganisationer (12) Regnskabsperiode fra

De Vanføres Boligselskab for København

Hareskov-Værløse Andelsboligforening

Andelsboligforeningen Kunstnerbyen. Regnskab 2018

Regnskab for boligorganisationen

Boligorganisation. Boligselskabet af 1945, Lemvig. Rådhusvænget 4, Lemvig

Budgetforslag Side 1 af

REGNSKAB Rådhuset 6270 Tønder Tlf Kommunenr.: 550 Telefonnr.:

REGNSKAB Hovedforeningen. Tønder Kommune Kongevej Tønder Tlf Kommunenr.: 550 Telefonnr.:

boligorganisationer (11) Regnskabsperiode fra

REGNSKAB Tilsynsførende kommune: Tønder Kommune Kongevej Tønder Tlf Kommunenr.: 550 Telefonnr.:

Hvidovrebo Afdeling 4 Hvidovrebo Årsregnskab for 2008

Regnskabsperiode: Regnskab for boligorganisationen 1. januar december Bruttoetageareal i alt (m2) Antal lejemål 26,042,80 1.

Hvidovrebo Afdeling 5 Hvidovrebo Årsregnskab for 2008

De Vanføres Boligselskab, Stenløse

Almene boligorganisationer Regnskabsår 2009/2010 Regnskabsperiode fra Regnskabsperiode til

BLF-boligorganisationsnr Kommunenr. 846 CVR-nr

Regnskabsberetning 1. januar 31. december 2014

Side 1 af 13 1(12) Almene. Boligorganisarion Regnskabsperiode fra 1/1-31/ Regnskab for boligorganisation og byggefond

Udarbejdet den Driftsbudgetter Regnskab Revideret den Godkendt den

Budget Budget Resultat Konto Note 2019/ / /18 nr. nr. Specifikation (Kr.) (Kr ) (Kr )

Resultat Budget Budget UDGIFTER

Silkeborg Boligselskab

Andelsboligforeningen Samvirke

550 UDGIFTER I ALT ,

Andelsboligforeningen Samvirke

Boligkontoret Fredericia. Afd. 202 Glentevej. Regnskab for året 2014

De Vanføres Boligselskab, Fyn/Langela

Lillerød Boligforening

Budget Hovedforeningen

boligorganisationer (14) Regnskabsperiode fra

Almen boligorganisation Aarhus Budgetoplæg 2019

Arbejdernes Boligorganisation i Kerteminde Regnskabsår 2015 Regnskab for boligorganisation Fra Til

Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsax

Budgetforslag Side 1 af

Boligselskabet Borgerbo, Humlebæk

Boligselskabet Kolding

Ringkøbing-Skjern Boligforening Regnskabsår 2013 Regnskab for boligorganisation Fra Til

Boligselskabet Birkebo

Budgetforslag Side 1 af Periode: 1. januar december Køge Kommune Torvet 1. Tlf

Funktionærernes Boligselskab i Lyngb

Billund Boligforening Regnskabsår 2012 Regnskab for boligorganisation Fra Til

Budgetforslag Side 1 af Periode: 1. januar december Køge Kommune Torvet 1. Tlf

Almene boligorganisationer Regnskabsår 2012 Regnskabsperiode fra Regnskabsperiode til

Rødding Egnens Boligselskab

Andelsboligforeningen Brande

Boligbutikken for hovedstadsområdet Regnskabsår 2011 Regnskab for boligorganisation Fra Til

Boligselskabet Birkebo

antal 1 Erhvervslejemål pr. påbeg. 60 m² 34 Institutioner pr. påbeg. 60 m² 23 Garager/carporte

Boligforeningen AAB. Afdeling 20 Årsregnskab for LBF-nr LBF-nr: Kommunenr.: 101

Boligselskabet Nordkysten

Søllerød almene Boligselskab

Almene boligorganisationer Regnskabsår 2009/2010 Regnskabsperiode fra Regnskabsperiode til

Rødding Egnens Boligselskab

Boligkontoret Fredericia. Afd. 331 Ullerupdalvej. Regnskab for året 2014

boligorganisationer (13) Regnskabsperiode fra

Boligselskabet BSB Søllerød

Andelsboligforeningen Hørsholm Kokk

Andelsboligforeningen Brande

Boligforeningen Fyn-Bo

Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe

Bedsted Andelsboligforening Regnskabsår 2013 Regnskab for boligorganisation Fra Til

De Vanføres Boligselskab, Stenløse

Postfunktionærernes Andels-Boligforening Afdeling 7 Voldgården Årsregnskab for 2009

Regnskab Silkeborg Boligselskab. Vestergade 91 B 8600 Silkeborg

Boligforeningen Faaborg-Midtfyn

Lejerbo Gl. Køge Landevej Valby. Tlf

Funktionærernes Boligselskab i Lyngby

Bogense Boligforening

Andelsboligforeningen Hørsholm Kokke

Bolig Horsens Regnskabsår 2014 Regnskab for boligorganisation Fra Til

Almene boligorganisationer Regnskabsår 2012/2013 Regnskabsperiode fra Regnskabsperiode til

Boligforeningen Lillebælt

GUNDSØMAGLE VANDVÆRK I/S (CVR nr ) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle 4000 Roskilde. Årsrapport 1. januar 2010 til 31.

ORGANISATIONENS REGNSKAB

Gl. Holte Boligselskab

Transkript:

Fastholde og udvikle tryghed & sikkerhed Beretning 2014

Indholdsfortegnelse Beretning... 4... 4 Renoveringer... 4 Dispositionsfonden... 4 SALUS Boligadministration A.m.b.a... 5 Venteliste / medlemsskab... 5 Udlejning... 6 Beboerklagenævn... 6 Hjemmeside... 6 Personaleforhold... 7 Afdelingerne... 7 Øvrige opgaver i 2014... 7 Boligselskabernes Landsforening... 7 8. kreds (Sønderjylland)... 7 Aabenraa- Rødekro Fjernvarme... 8 SydEnergi... 8 Landspolitisk... 10 Status på solcellelovgivningen... 10 Ændringer af almenboligloven... 11 Arealer og efterisolering... 12 Digital underskrift på lejekontrakter med NEMID... 13 Afslutning... 13 Årsregnskab 2014... 15 3

Beretning Den 28. november blev der indgået ny boligaftale for de næste 5 år, mellem regeringen og Konservative, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Det blev til en aftale der blev bedre end forventet. Der kan i 2015-16 renoveres for 4,2 mia. hvert år, og i årene 2017-2020 2,4 mia. pr. år. Driftschef Morten Bo Sørensen Altså i alt 18,1 mia. kr. Med i de penge er også de boligsociale aktiviteter, på Høje Kolstrup. Renoveringer Området er ikke mere på den famøse liste for udsatte boligområder. Afdeling 1, Tøndervej m.fl. Det er selvfølgelig rart for boligområdet, for som en af de etniske danskere udtrykte det: Så synes de måske nu, at vi er flinke nok. Vi synes ikke om den liste. Den er total unødvendig og kan kun være med til at give området et ufortjent dårligt ry. 2014 blev året hvor den 3 år lange renoveringssag endelig blev afsluttet, og resultatet er en "ny" og mere tidssvarende afdeling. Afdeling 16, Hjelmrode I SALUS er de 2 nye foreninger Skærbæk og Toftlund Boligforening ved at falde til og fra 1. Landsbyggefonden meddelte i 2013, at januar 2015 er de med i den fælles opnotering. projektet - foreløbigt - er planlagt gennemført i 2017. Der er sket en del organisationsændringer og nyansættelser for at styrke SALUS. Der er løbende dialog med LandsbyggeProblemet med tomme boliger har desværre taget til i det forløbne år. Ingen tvivl om, at det bliver de næste års største udfordring. Danbo besluttede at blive medlem af SALUS fra udgangen af 2017. SALUS administrationsbygning fik prisen for bedste arkitektur i Aabenraa Kommune. Det er vi selvfølgelig meget stolte af, især da det er bygget uden meromkostninger for beboerne. Vi har haft travlt med at få SALUS ny hjemmeside gjort klar. Går i luften i 2015. fonden, om at få projektet skubbet i gang lidt tidligere. Der er dog stadig ikke noget konkret omkring dette. Afdeling 18 og 20, Hørgård og Frueløkke Der har også i 2014 været en dialog med Landsbyggefonden omkring fremtiden for de 2 afdelinger, og der vil også i 2015 blive arbejdet videre for at finde en holdbar økonomisk løsning. Dispositionsfonden Der har været arbejdet på at få det nye fælles beboerblad for alle SALUS foreninger planlagt De likvide midler er fortsat under det foreskrevne minimum, derfor skal hvert og implementeret. Bliver fra 2015. lejemålsenhed fortsat bidrage med p.t. 554 Da den tidligere driftschef på kr. / årligt indtil de likvide midler for Håndværkergården valgte at stoppe, har vi boligorganisationen som helhed udgør 5.530 ansat en ny driftschef på Håndværkergården. kr. pr. lejemålsenhed. Morten Boe Sørensen. 4

Teknisk afdeling (1 person) Bogholderiet (8 personer) Controllerfunktion (2 personer) Lokalkontoret på Humlehaven Beboerne/kunderne og afdelingsbestyrelserne bliver fortsat betjent fra adressen Humlehaven 4, hvor der er følgende funktioner i hovedtræk: Beboerservice Vedligeholdelsesplaner Afdelingsbestyrelserne Afdelingsbudgetter Renovering / boligforbedring Udlejning Kasse (vaskerikort m.v.) Medlemsadministration m.m. Reception Venteliste / medlemsskab For at kunne komme i betragtning til en bolig kræves at man er opnoteret på ventelisten. Der er mulighed for opnotering på ventelisten som passiv eller som aktiv. For at blive opnoteret skal man være fyldt 15 år. Siden 1. januar 2011 har boligforeningerne under SALUS Boligadministration haft fælles opnotering (samkøring af ventelisterne). Dette betyder at man med et opnoteringsnummer kan søge bolig i de boligforeninger under SALUS Boligadministration, som er tilknyttet fælles opnotering, forudsat man er opnoteret på ventelisten som boligsøgende (aktiv). SALUS Boligadministration A.m.b.a Skærbæk Boligforening og Toftund Andels Boligforening er med virkning fra 1.1.2015 omfattet af fælles opnotering. Administrationsudgiften til SALUS stiger i 2016 Som aktiv får man anciennitet på ventelisten med 0,79%, til kr. 1.412 excl. moms pr. fra opnoteringstidspunktet og mulighed for at lejemålsenhed. søge bolig. Ventelistegebyret er gældende for 1 år fra opnoteringstidspunktet, dog længst indtil der indgås en lejekontrakt. Betaling for Centralfunktionen, Egevej 9, Aabenraa ajourføring af ventelistegebyr 250 kr.(2014) Funktionerne på kontoret på Egevej er: sker ved årlig opkrævning. Pr 31.12.2014 var der registreret 2.307 personer som aktiv Ledelsen (5 personer) boligsøgende. Sekretariatet (2 personer) Som passiv får man anciennitet på ventelisten 5

fra opnoteringstidspunktet, men kan ikke søge 1 sag om lejereduktion som blev afvist, da bolig. Der vil én gang årligt skulle betales et sagen ligger uden for nævnets kompetence. ajourføringsgebyr på 125 kr.(2014), som opkræves i januar måned. Ved årets udgang er der sendt opkrævning på ajourføringsgebyr Hjemmeside til 12.561 personer mod 12.283 personer i Boligforeningerne under Salus 2013. Boligadministration har en fælles hjemmeside, www.salus-bolig.dk hvorfra boligsøgning, Som følge af en ændring af bekendtgørelse ventelisteoptagelsen m.v. foregår. om udlejning af almene boliger skal boligforeningerne sende en påmindelse ved For at søge bolig kræves et manglende betaling af ajourføringsgebyret. opnoteringsnummer samt en pinkode. Hvis betaling ikke sker trods påmindelsen, Endvidere skal ansøgere være registreret på slettes den pågældende fra ventelisten. ventelisten som aktiv. Bolig kan herefter søges i de boligorganisationer under Salus Udlejning Boligadministration, som er med i fælles Foreningens boliger udlejes direkte fra opnotering. Fra 1.1.2015 ville alle 6 ventelisten, det vil sige uden forudgående boligorganisationer være med i fælles annoncering. Der annonceres dog i opnotering. Hvis man blot ønsker at se forbindelse med udlejning af nybyggeri samt oplysninger om de forskellige foreningers ved udlejningsvanskeligheder. lejemål kræves der ikke opnoteringsnummer og pinkode. Det er muligt at modtage Medlemmer, der bor i foreningen har ikke boligtilbud via mail og ligeledes er det også fortrinsadgang til en anden bolig i foreningen, muligt at modtage en advisering om boligtilbud med mindre der er tale om en anden bolig i via SMS. samme afdeling, som medlemmet i forvejen er bosiddende i. De ledige boliger tildeles det Uanset den fælles hjemmeside har medlem, der har højeste anciennitet på boligforeningen fortsat sin egen hjemmeside, ventelisten og som i øvrigt opfylder gældende hvor der er adgang til en række oplysninger udlejningsregler. om foreningen, projekter og regelsæt gældende for de forskellige afdelinger. Der er I 2014 har foreningen modtaget 217 som beboer også adgang til at melde sig ind i fraflytninger, hvilket er et fald på 6 i forhold til et debatforum for beboere i egen afdeling. 2013. Endvidere er der etableret en sms-service til Den gennemsnitlige ventetid til en familiebolig foreningens beboere. Her vil beboere kunne har i 2014 været på 0-1 måned, forudsat, at modtage forskellige informationer, som f.eks. der blev søgt bredt, det vil sige alle typer akut behov for lukning af vand eller som boliger. supplement til anden information fra foreningen. Beboerne i en afdeling er som Foreningen har også i 2014 oplevet, at der i udgangspunkt automatisk med i ordningen, enkelte afdelinger har været perioder med men kan via hjemmesiden framelde sig eller tomgangslejligheder. Ved årets udgang var der tilknytte andet mobilnummer. 46 tomgangsboliger, hvilket er 10 mere end i 2013. Det er besluttet at der laves nye hjemmesider til alle foreninger i Salus Boligadministration, samt en ny fælles hjemmeside, hvorfra Beboerklagenævn boligsøgning, ventelisteoptagelse m.v. foregår. Foreningen har i 2014 haft 10 sager til De nye sider er klar primo 2015. behandling i nævnet. 3 sager om husorden, hvor foreningen fik medhold i 2 og 1 frafaldet, 2 sager vedrørende fraflytning, hvor foreningen fik medhold i begge, 4 sager om forbrugsregnskab, hvor foreningen fik medhold i 1 sag og 3 sager ikke færdigbehandlet samt 6

Personaleforhold Administration Der har i årets løb været uændret 4 medarbejdere ansat på Humlehaven. Administrationen af Håndværkergården sker fra adressen på Hjarupvej, hvor der er en daglig leder samt 2 administrative medarbejdere tilknyttet. Ejendomsfunktionærerne I 2014 blev der arbejdet videre med om organiseringen af ejendomsfunktionærernes arbejdsområde i Aabenraa Andelsboligforening. Der vil være øget fokus på den negative udvikling i afdelingernes underskudssaldi, samt henlæggelses niveau. Desværre blev det også året, hvor vi måtte tage afsked med 2 af vore ejendomsfunktionærer. Øvrige opgaver i 2014 Håndværkergården blev i 2014 administrativt lagt sammen med Kolstrup Boligforenings Håndværkergård. I årets løb har Teknisk afdeling medvirket til løsningen af de planlagte vedligeholdelsesplan opgaver for samtlige afdelinger. Disse opgaver er af meget varierende størrelser - lige fra udskiftning af enkelte toiletter til større opretningsopgaver. Afdelingerne Huslejebetaling I 2014 er der blevet indbetalt omkring 71,8 mio. kroner, (ren lejeindtægt) hvilket svarer til en generel stigning på ca. 3% i forhold til 2013. Det har været nødvendigt at gennemføre 16 udsættelser p.g.a. manglende indbetaling af husleje m.v.. Af de 16 udsættelser har det været nødvendigt, at rekvirere fogeden til de 13 af sagerne. Årets underskud i afdelingerne udgjorde 2.1 mio. kroner for 2014. Årets overskud i afdelingerne udgjorde 1.1 mio. kroner for 2014. Boligselskabernes Landsforening 8. kreds (Sønderjylland) I april blev der afholdt valg til kredsrepræsentantskabet. Det sker hvert 2. år. Ud over formand og næstformand, blev der valgt 13 repræsentanter og 4 suppleanter for 8. kreds. I løbet af foråret har BL s bestyrelse arbejdet med udkastet til næste 4 års målsætning. 2014-2018. Den blev endelig vedtaget på repræsentantskabsmødet i juni måned. 7

I september afholdt BL, Almene Boligdage. Det foregår hvert 3. år. I 2012 tog fjernvarmen et træflis fyret kedelanlæg på 2 x 15 MW i brug på Egelund, i 2013 2 stk. 5 MW træpille fyrede kedler på Det var et fantastisk flot arrangement, hvor det henholdsvis Stegholt i Aabenraa og på var svært at vælge hvad man skulle bruge sin Stubbæk centralen og i 2014 tog fjernvarmen sparsomme tid til. et 3 x 12 MW halm fyret anlæg i brug på Her var virkelig en god chance for at få både Lundsbjerg Industrivej i Stubbæk. noget boligrelevant, noget kulturelt, noget socialt, erfaringsudveksling og nogle hyggelige Det betyder, at varmen i Aabenraa-Rødekro timer med hjem. Fjernvarmes forsyningsområde nu er produceret på 100 % biomasse. I form af Kredsrepræsentanterne var i oktober på træflis, energipil, halm og træpiller. arbejdsweekend. Det er vi hvert andet år i Derudover står der stadig 16 oliekedler, fordelt tilknytning til, at der har været valg. på forskellige centraler i området, der kan Her udvælger vi ud fra målsætningerne, hvad træde til, hvis der skulle ske havari eller vi vil arbejde med de næste 2 år. lignende, så der bliver næppe behov for at Det var en rigtig god weekend, som mundede fryse fremover. I forbindelse med overgang til at producere ud i følgende prioriteringer: varmen på egne anlæg, er det lykkedes at Temamøde for lokalpolitikere og sænke varmeprisen for 2014-2015 med 100,embedsmænd kr. pr. MWh inkl. moms i forhold til året før. Synliggørelse af boligerne i kredsen Aktivitetsudvalg synliggørelse Registrering af kontaktfora Praktikpladserne debat i kredsregi Erfaringsopsamling LBF boligsocialt Anlægget i Stubbæk har ved fuldlast et forbrug på op til 480 hesston halmballer (bigballer) i døgnet, hvilket svarer til 20 lastbil træk. En bigballe vejer ca. 500 kg. Anlægget på Egelund kan afbrænde op til 800 m3 flis i døgnet, hvilket svarer til ca. 10 lastbil træk. Forsyningssikkerheden er med de to nye Et af de mest debatterede problemstillinger i kredsen har nok været vores samarbejde med centraler blevet forbedret i forhold til den tidligere levering fra Enstedværket, idet kommunerne. produktionen nu er fordelt over flere Ingen tvivl om at det vil være til alles bedste, kedellinjer. hvis det samarbejde kunne optimeres. Desuden har fraflytningen og tomme boliger i vores område fyldt meget. Aabenraa- Rødekro Fjernvarme 2014 var et spændende år for AabenraaRødekro Fjernvarme. Året hvor man gik fra at få varmen leveret fra Enstedværket og til at producere den selv på to ny opførte anlæg. 8 Halmen kommer hovedsageligt fra landmænd i den sydlige del af Jylland/Fyn og træflisen kommer delvist fra skove i Jylland eller Nordtyskland. SydEnergi Syd Energi har ansvaret for, at strøm i kontakterne er en naturlig del af hverdagen hos alle deres kunder i det sydvest- og sønderjyske. Ansvaret lever man op til ved

hjælp af et moderne lednings- og kommunikationsnet samt en professionel organisation bestående af omkring 600 tekniske og administrative medarbejdere. Syd Energi dækker mere end 7000 km2, og har ca. 256.000 husstande tilsluttet elnettet, hvilket svarer til 750.000 kunder. Syd Energi er et forbrugerejet andelsselskab, der ejes af kunderne i det sydvest- og sønderjyske forsyningsområde. Det betyder, at alle der er bosat i deres forsyningsområde og har en elmåler fra Syd Energi, også er andelshavere. Integrationen af Stofa ind i Syd Energi forretningen har stadig voldt problemer i starten af 2014, men der kom endeligt styr på problemerne i løbet af året. De berørte kunder er blevet kompenseret med et nedslag i prisen. 2014 var et valgår, hvor der skulle vælges en ny bestyrelse. Enkelte udskiftninger er det blevet til, men såvel formand som næstformand opnåede genvalg til bestyrelsen og blev også genvalgt som hhv. formand og næstformand i den efterfølgende konstituering. Ledelsen og retningen for Syd Energi er således uforandret. Ud over valg til Syd Energis selskabsbestyrelse, er der i 2014 også etableret en vækstpulje, som hvert år skal uddele et 2-cifferet millionbeløb til gavn for erhvervsliv, kultur og frivillige organisationer i Syd Energi's operationsområde. Vækstpuljen har en selvstændig bestyrelse og denne blev også valgt efter de samme principper som for selskabsbestyrelsen med repræsentation fra alle de geografiske kredse som Syd Energi er opdelt i. Størrelsen på beløbet til uddeling tages der stilling til hvert år og til start blev der afsat 15 mio. kr. Bestyrelsen har afholdt de først møder og der er uddelt midler til de første 47 projekter. 9

Landspolitisk Status på solcellelovgivningen I sommeren 2013 vedtog Folketinget L199 og L211 om støtte til solcelleanlæg i almene boliger med det formål at skabe ligestilling mellem ejere og lejere. Der er imidlertid i kølvandet på denne lovgivning opstået en række konkrete udfordringer, som endnu ikke er afklarede, og som potentielt har stor betydning for økonomien i solcelleanlæg. BL s model for virtuel afregning. Modellen vil markant reducere behovet for opsplitninger af solcelleanlæg, når der ønskes nettoafregning på tværs af bygninger, som er forbundet af kollektivt elnet. Samtidig forudsætter modellen, at der skal være én forbruger, hvilket indebærer, at boligafdelingen (og dermed boligadministrationen) overtager kundeforholdet til el leverandør og netvirksomhed. Der forventes politisk afklaring af modellen primo 2015. Herefter skal der fremsættes nyt lovforslag, da modellen forudsætter lovændringer. Hvis den virtuelle model indføres, kan der således foretages nettoafregning for både 1. Hoved-/bimålerproblematik fællesstrøm og individuel strøm for L221 har ikke taget højde for at gøre det muligt for udlejer at nettoafregne egetforbruget boligafdelingen under eet. Samtidig har den enkelte beboer fortsat frit el valg. til fællesformål og lejerens forbrug, når lejemålene er tilsluttet udlejerens Implementeres denne model, så kan der forbrugsinstallation (den såkaldte kollektive sikres en forsvarlig økonomi i solanlæg også model). selvom 20 MW puljen lader vente på sig. Problem: Der har i praksis vist sig betydelige udfordringer, når boligforeninger med mere end én bygning ønsker at etablere kollektiv afregning, hvis der mellem bygningerne er kollektivt elnet (net ejet af netselskaberne). Efter gældende regler kan eksisterende afregningsmålere ikke erstattes af en ny hovedmåler, hvis de er forbundet via et kollektivt elnet. I tilfælde, hvor bygninger i en boligafdeling er forbundet af kollektivt elnet, vil der derfor stilles krav om, at anlægget opsplittes i flere enheder, så det kollektive elnet ikke inddrages. Det kan fordyre solcelleprojekter og komplicere administrationen, idet udgiften til solcelleanlæg typisk vil påhvile alle beboere i en boligafdeling, mens fordelen bliver skævt fordelt, hvis solcellernes produktion ikke kan nettoafregnes samlet for hele boligafdelingen. Status: BL har udarbejdet to løsningsmodeller på problemet, som har været drøftet med Energistyrelsen. Modellerne blev primo oktober forelagt Energiforligskredsen. Efterfølgende har Energistyrelsen og Skatteministeriet drøftet BL s løsningsmodeller. Energistyrelsen har nu besluttet, at arbejde konstruktivt videre med 10 2. 20 MW pulje for forhøjet støtte til salg til nettet Problem: Regeringen har begrænset adgangen til opførelse af solcelleanlæg med særligt forhøjet tilskud, det vil sige en fast afregningspris for salg af overskudsstrøm til nettet på 130 øre/kwh i 10 år til 20 MW årligt (145 øre/kwh for fællesanlæg). Den forhøjede støttesats aftrappes med 14 øre om året i perioden 2014-18. Den normale afregningssats ved salg til nettet er 60 øre/kwh i 10 år, som altså gælder, hvis anlægget ikke modtager støtte efter 20 MWpuljen. Status: 20 MW-puljen kan ikke træde i kraft, før EUKommissionens godkendelse foreligger. EUKommissionen er stadig i gang med at oplyse

statsstøttesagen om den forhøjede støtte til solceller. Energistyrelsen forventer først, at puljerne fra 2013 og 2014 udmøntes sammen med 2015-puljen, hvor der således forventes en pulje på 60 MW. 3. Rådighedsbetaling Problem: Der er på det seneste set eksempler på, at lokale netselskaber er begyndt at opkræve en særlig rådighedstarif på 13 øre/kwh for solcelleanlæg. Denne tarif skønnes at forlænge tilbagebetalingstiden for solcelleanlæg med ca. 20 pct. Status: BL vil forsøge at rejse en klagesag, når netselskaberne indfører rådighedstariffen i praksis. Dette vil eventuelt ske i samarbejde med en boligorganisation, da BL næppe er klageberettiget. Ændringer af almenboligloven Folketinget har vedtaget to ændringer af almenboligloven hhv. L 128 om ommærkning af almene ældreboliger og familieboliger til almene ungdomsboliger (lov nr. 263 af 24. marts 2014) og L 135 om statsgaranti ved skift af lånetype samt forlængelse af særordning for 4. maj kollegierne (lov nr. 402 af 28. april 2014.). De vedtagne love kan ses på Lovtidendes hjemmeside. Med L 135 indføres der lovbestemte statsgarantier ved konvertering af støttede lån til ny lånetype, når dette påbydes af ministeren for by- bolig- og landdistrikter. Ændringen har ingen økonomisk betydning for boligorganisationerne. Der er tale om en lovbestemt garanti, der automatisk gælder alle støtteberettigede lån, som kommer til udbetaling i en 3 måneders periode. Der skal ikke søges eller meddeles garanti til det enkelte konkrete lån. Samtidig forlænges den særlige ordning for 4. maj kollegierne. Endelig blev der med lov nr. 609 af 26. december 2013 (L45), der trådte i kraft den 1. januar 2014, fastsat nye kriterier for udpegning af særligt udsatte boligområder. Samtidig blev der givet mulighed for, at politiet kan give boligorganisationerne oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende overtrædelser af god skik og orden i boligområdet, og mulighed for at udveksle oplysninger om lejere, der har fået opsagt eller ophævet deres lejemål på grund af husordensovertrædelser, samt forbedret mulighed for at afvise disse personer fra en ny bolig i samme boligområde. Formålet med L 128 er at imødekomme det stigende behov for ungdomsboliger navnlig i de store uddannelsesbyer og imødekomme en række kommuners ønske om en mere Socialøkonomi i almene boligområder fleksibel udnyttelse af boligmassen. Der er fra mange sider en stigende interesse Bemærk, at kommunens garantiforpligtelse for de muligheder, der ligger i udviklingen af bortfalder ved ommærkning af ældreboliger til socialøkonomiske virksomheder. ungdomsboliger, og boligorganisationen dermed selv hæfter for bl.a. tomgangsleje. Det Socialøkonomi ligger i et felt mellem det almindelige arbejdsmarked og den offentlige er frivilligt for boligorganisationen at indgå aftale om ommærkning, og man bør sikre sig, indsats over for personer på kanten af arbejdsmarkedet. På den ene side skal at aftalen kan opsiges før udløbet af virksomheden kunne hvile i sig selv i kraft af aftaleperioden, hvis der opstår de ydelser, den sælger på markedsvilkår. På udlejningsvanskeligheder. Aftalen skal den anden side vil et tæt samarbejde mellem naturligvis respektere lejernes rettigheder, således at tilbagemærkning først finder sted i virksomhed og kommune normalt være en forudsætning for at sikre virksomheden en takt med at de pågældende boliger bliver bæredygtig økonomi. Det er stadigt et ledige. kommunalt ansvar at understøtte de svage 11

grupper, som er virksomhedens målgruppe. Arealer og efterisolering For de ansatte gør det en væsentlig forskel, at Efter den almene sektor i flere år har de er en del af en normalt arbejdende virksomhed frem for et beskæftigelsesprojekt. argumenteret for det, blev det i efteråret 2013 fastlagt, at udvendig efterisolering af en ejendom ikke længere skal føre til en En socialøkonomisk virksomhed vil ofte være forøgelse af de enkelte lejemåls BBR-areal. baseret på to ting: Et produkt, som er Imidlertid har der været usikkerhed omkring efterspurgt på det almindelige marked f.eks. den præcise tolkning af de nye regler, æblemost, revision af regnskaber, catering herunder rækkevidden for byggerier, der eller honning. Og ydelser, der sælges til det tidligere er blevet efterisoleret. offentlige i form af tilbud og forløb efter beskæftigelseslovgivningen eller den sociale lovgivning. Vores interesse retter sig mod den type socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med at hjælpe udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Denne form for virksomheder kan give nye spændende muligheder for vores beboere og vores boligområder. Boligorganisationerne kan ikke eje, indskyde kapital eller yde driftstilskud til socialøkonomiske virksomheder. Men med vores lokale forankring, vores netværk og tætte partnerskaber med kommune og andre interessenter, vores arbejde med beboere og andre frivillige og vores projektlederkompetencer har vi et godt udgangspunkt for at facilitere og understøtte den proces, der fører frem til etableringen af en socialøkonomisk virksomhed i boligområdet. Dette ligger i naturlig forlængelse af det arbejde, vi allerede laver især i de udsatte områder, hvor beskæftigelse, uddannelse og erhverv er et af indsatsområderne. Derudover kan socialøkonomisk virksomhed være interessant at arbejde med i udkantsområder og mindre bysamfund med henblik på at fastholde arbejdspladser, indkøbsmuligheder, kultur, biograf etc. og dermed også understøtte udlejningsmuligheder i området. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at en socialøkonomisk virksomhed er en rigtig virksomhed, der skal løbe rundt på almindelige markedsmæssige vilkår, og det kræver bl.a. et særligt fokus på den forretningsmæssige side. 12 Nu er det slået fast, at efter de nye regler skal arealet efter udvendig efterisolering registreres således: Udvendig efterisolering og dermed tykkere klimaskærm fører ligesom tidligere til et større BBR-areal for bygningen set under eet. Derimod bliver BBR-arealet i de enkelte lejemålsenheder ikke påvirket af efterisoleringen. Efterisolering vil således ikke have betydning for det BBR-areal, der indgår i boligstøtteberegningen, er angivet i lejekontrakten eller eventuelt benyttes som grundlag for fordeling af varmeregningen. De nye regler gælder for alt byggeri, det vil sige også i forhold til ældre efterisolering af facader eller gavle. Som et led i forarbejderne til bekendtgørelsen, der introducerede de nye regler for registrering af udvendig efterisolering, konkluderede myndighederne, at kun relativt få ejere af efterisolerede ejendomme har udvidet BBRarealet af boligenhederne med det efterisolerede areal. Dermed skulle der mange steder så at sige være taget forskud på de nye regler, men de steder hvor dette ikke er sket, er der således mulighed for reelt at vende tilbage til den oprindelige BBR-opmåling af

lejemålsenhederne, der var gældende før en efterisolering. Dette gøres ved, at bygningsejeren tager kontakt til kommunen med oplysning om, hvilke arealer der skal undtages fra registrering. Den part, der gør gældende, at en lejeaftale eller en senere aftale om det lejede er indgået, må naturligvis kunne bevise dette med passende dokumentation. Digital underskrift på lejekontrakter med NEMID Nets tilbyder digital underskrift af aftaler i eboks, herunder af lejeaftaler. Afslutning Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har tilkendegivet, at lejelovgivningen ikke indeholder regler, der forhindrer, at udlejer tilbyder sine kommende lejere, at lejekontrakter og andre aftaler om boliglejemål, herunder blandede lejemål, indgås ved brug af digital signatur. Tak til personalet i SALUS og Aabenraa Andelsboligforening for deres engagement, arbejdsindsats og det rigtig gode samarbejde vi har haft med dem. Endnu engang har de virkeligt vist, at vi har en meget velkvalificeret stab. Travlheden i forbindelse med nye medlemsorganisationer, lovændringer og alle de nye tiltag som hovedbestyrelsen beslutter, har de taget med oprejst pande. Der stilles altså ikke krav om fysiske underskrifter, selv om det fremgår af 5, stk. 1, i den almene boliglejelov, at sådanne aftaler Tak til afdelingsbestyrelserne for det gode og skal udfærdiges skriftligt. konstruktive samarbejde. Det er meget vigtigt, Set i lyset af denne lovs 5, stk. 2, med krav at I bliver ved med at udfordre os, så vi ved om indgåelse af en frivillig aftale mellem lejer hvad vej vi skal. og udlejer om digital kommunikation under lejemålets beståen, må det dog forudsættes, at de kommende lejere eventuelt stiltiende accepterer ovennævnte tilbud. Der er efter vores opfattelse ikke hjemmel til at kræve, at lejeren underskriver digitalt. Tak for den opbakning og støtte vi i hovedbestyrelsen har følt vi har haft fra jer. 13

14

Årsregnskab 2014 Aabenraa Andelsboligforening 15

Regnskab 2014 Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med ministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger. Foreningens drift Regnskabet for 2014 viser et overskud på -181 t.kr. som er henlagt til arbejdskapitalen for konsolidering. Der var budgetteret med et resultat på 0 kr.. Afvigelsen på -181 t.kr. kan hovedsagelig henføres til: Øgede personaleudgifter -216 t.kr. Øgede udgifter til kontorhold og kontorlokaler -96 t.kr. Ændringer tidligere år vedr. social helhedsplan 132 t.kr. -1 t.kr. -181 t.kr. Øvrige poster Sum Egenkapital Foreningen havde ultimo 2014 en samlet egenkapital på 23.468 t.kr. Mod 23.158 året før. Foreningens egenkapital sammensættes således: Boligandele Dispositionsfonden Arbejdskapital Sum 16 581 t.kr. 23.541 t.kr. -654 t.kr. 23.468 t.kr.

Side 1 af 23 24-02-2015 REGNSKAB 2014 Periode: 01.01.2014-31.12.2014 Boligorganisation: Tilsynsførende kommune: AABENRAA ANDELSBOLIGFORENING Boligorganisationsnr.: 0111 HUMLEHAVEN 4 6200 Aabenraa Telefonnr.: 73456550 Hovedforeningen Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf. 73767676 Kommunenr.: 580 Telefonnr.: 73767676 Boligorganisationen Antal Brutto- Á lejemåls- Antal lejelejemål areal m2 enhed målsenheder Lejligheder 1400 113766 1 1400 Erhverv 10 1199 1 pr. påbe- 22 gyndt 60 m2 Institutioner 5 1485 1 pr. påbe- 25 gyndt 60 m2 Garager/carporte 223 223 1/5 45 Lejemålsenheder i alt 1638 116450 1492 Fællesvaskeri Fælleslokaler Administration varmeregnskaber Udarbejdelse varmeregnskaber Administration vandregnskaber Udarbejdelse vandregnskaber Administration elregnskaber Udarbejdelse elregnskaber Administration renovationsregn. Udarbejdelse renovationsregn. I alt 1 pr. påbegyndt 60 m2 1 pr. påbegyndt 60 m2 Udarbejdet den: Godkendt den: F:/SAB/Bogholderi/Årsregnskaber/Regnskaber/Regnskaber 2004/regn1100.xls

Side 2 af 23 24-02-2015 Boligorganisation: Hovedforeningen AABENRAA ANDELSBOLIGFORENING Budget er ikke underlagt revision Regnskab Budget Regnskab Budget Note 2013 2014 2014 2015 UDGIFTER: 501 Bestyrelsesvederlag m.v. 69.713 70.000 70.857 71.000 *) 502 Mødeudgifter 216.477 211.000 220.395 220.000 *) 511 Personaleudgifter 2.145.666 2.057.000 2.273.067 2.060.000 *) 512 Forretningsførelse 2.603.000 2.603.000 2.602.211 2.630.000 *) 513 Kontorholdsudgifter 239.848 191.000 239.661 224.000 *) 514 Kontorlokaleudgifter 212.510 251.000 297.896 257.000 *) 515 Afskrivninger, driftsmidler 47.461 0 25.777 40.000 *) 516 Særlige aktiviteter 151.134 177.500 156.244 177.500 521 Revision 111.373 92.000 92.000 92.000 530 = Bruttoadministrationsudgifter 5.797.182 5.652.500 5.978.109 5.771.500 531 Tilskud til afdelingerne 0 0 0 0 532 Renteudgifter 1.414.188 1.460.500 913.789 1.460.500 *) 533 Henlæggelse af afdelingernes bidrag til dispositionsfonden 6.394.466 0 11.224.241 3.800.000 *) 540 = Samlede ordinære udgifter 13.605.837 7.113.000 18.116.139 11.032.000 541 Ekstraordinære udgifter 2.793.338 0 1.939.260 0 550 = Udgifter i alt 16.399.175 7.113.000 20.055.398 11.032.000 551 Overskudsfordeling: 1. Henlæggelse til arbejdskapitalen 0 0 0 0 2. Udbytte, garantiselskab 0 0 0 0 3. Henlæggelse til dispositionsfonden 0 0 0 0 560 = Udgifter og overskud 16.399.175 7.113.000 20.055.398 11.032.000 INDTÆGTER: 601 Administrationsbidrag: 1. Afdelinger i drift 5.447.463 5.652.500 5.670.840 5.771.500 *) 2. Andre 350 0 550 0 602 Lovmæssige gebyrer mv. 0 0 0 0 *) 603 Renteindtægter 1.414.188 1.460.500 913.789 1.460.500 *) 604 Afdelingernes bidrag til dispositionsfonden 6.394.466 0 11.224.241 3.800.000 *) 605 Honorar nybyggeri: 1. Byggesagshonorar 0 0 0 0 2. Bestyrelsesvederlag 0 0 0 0 606 Honorar forbedringsarbejder: 1. Byggesagshonorar 0 0 0 0 2. Bestyrelsesvederlag 0 0 0 0 607 Diverse 0 0 0 0 610 = Samlede ordinære indtægter 13.256.467 7.113.000 17.809.420 11.032.000 611 Ekstraordinære indtægter 2.833.681 0 2.065.233 0 620 = Indtægter i alt 16.090.149 7.113.000 19.874.653 11.032.000 621 Årets underskud (overført til konto 805) 309.026 0 180.745 0 630 = Indtægter og evt. underskud i alt 16.399.175 7.113.000 20.055.398 11.032.000 F:/SAB/Bogholderi/Årsregnskaber/Regnskaber/Regnskaber 2004/regn1100.xls

Side 3 af 23 24-02-2015 Boligorganisation: AABENRAA ANDELSBOLIGFORENING Hovedforeningen AKTIVER Anlægsarktiver Regnskab Regnskab Note 2013 2014 Materielle anlægsaktiver 701 Administrationsbygning 1.617.300 1.598.955 702 Inventar 3.027 0 703 Automobil 0 0 704 EDB-anlæg 92.609 69.859 709 Andre anlægsaktiver 299.850 199.900 *) 2.012.787 1.868.714 Finansielle anlægsaktiver 711 Garantikap. I alm. Forretningsførerorg. 0 0 712 Garantikap. I anden virksomhed 508.711 458.711 713 Aktier og andele 93.657 91.000 *) 714 Dispositionsfond/lån til afdelingerne 2.333.442 2.251.767 715 Kapitalindskud, sideaktiviteter (805) 800.000 800.000 *) 716 Indkud i Landsbyggefonden 20.892.078 22.459.388 719 Andre finansielle anlægsaktiver 0 0 *) 720 = Anlægsaktiver i alt 26.640.675 27.929.580 Omsætningsaktiver Tilgodehavender 721.1 Afdelinger i drift 0 0 *) 721.2 Afdelinger, sideaktiviteter 0 0 722 Afdelingerne, moderniseringer m.m. 32.287.663 40.722.995 *) 722 Afdelinger (nybyggeri m.m.) 0 0 723 Godkendt forretningsførerorg. 0 0 724 Tilskud til forbedringsarbejder 0 0 725 Debitorer 0 0 726 Andre tilgodehavender 1.107.202 3.338 727 Forudbetalte udgifter 0 0 730 Tilgodehavende renter m.v. 0 0 731 Værdipapirer/obl.beholdning 0 0 *) 732 Likvide beholdninger 260.834 4.027.937 *) 740 = Omsætningsaktiver i alt 33.655.699 44.754.270 750 = Aktiver i alt 60.296.375 72.683.850 F:/SAB/Bogholderi/Årsregnskaber/Regnskaber/Regnskaber 2004/regn1100.xls

Side 4 af 23 24-02-2015 Boligorganisation: AABENRAA ANDELSBOLIGFORENING Hovedforeningen Regnskab Regnskab Note 2013 2014 PASSIVER Egenkapital 801 Boligorganisationsandele 581.350 581.350 802 Garantikapital 0 0 803 Dispositionsfond 23.092.270 23.721.600 *) 804 Opskrivningshenlæggelser 0 0 *) 805 Arbejdskapital -515.018-653.669 *) 810 = Egenkapital i alt 23.158.602 23.649.282 Langfristet gæld 811 Prioritetsgæld, adm.bygning 1.049.074 994.447 812 Anden langfristet gæld 0 0 *) 820 = Langfristet gæld i alt 1.049.074 994.447 Kortfristet gæld 821.1 Afdelinger i drift 30.619.846 42.325.581 *) 821.2 Afdelinger, sideaktiviteter 0 0 *) 821.3 Indbetalte boligafgifter 0 0 822 Afdelinger under opførelse (nybyggeri) 0 25.824 823 Godkendt forretningsførerorg. 1.338.071 1.002.436 824 Bankgæld (sikkerhedsstillelse) 126.948 0 825 Leverandører 3.570.282 4.013.585 826 Omkostninger 433.552 672.695 827 Afsætninger 0 0 *) 828 Moms 0 0 829 Feriepengeforpligtelse 0 0 830 Anden kortfristet gæld 0 0 840 = Kortfristet gæld i alt 36.088.699 48.040.121 850 = Passiver i alt 60.296.375 72.683.850 F:/SAB/Bogholderi/Årsregnskaber/Regnskaber/Regnskaber 2004/regn1100.xls