Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling



Relaterede dokumenter
Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Rodudvikling og vand

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Sådan styres kvælstofressourcen

Spark afgrøden i gang!

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

God planlægning er 3 ud af 6 tons raps

Risk Management ved DLG. Af Kim Steen Andersen Handels Administrator

Sedimentation, ml FEsv pr. hkg. FEso pr. hkg EFOSsvin EFOSi. Faldtal, sek. Meldug

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000)

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Procent (%) Karakter: 1-9. Septoria, blad Lejesæd. Septoria, blad. Gulrust, aks. Meldug. Gulrust

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Større udbytte hvordan?

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Axial Flow gnasker sig gennem høsten

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Svineproducenternes økonomiske resultater

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lov til at udnytte planternes potentiale lidt bedre. Hvor tjener vi flest penge på det?

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.

DI møde Thisted. Fremmøde!!!!! Hvad er det for en størrelse. Findes det forklaringer? Hvad kan gøres?

Partiel bearbejdning. Strip tillage Annual Report. Otto Nielsen

1) Fjernvarmeforbrug MWH

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Hvor sker nitratudvaskning?

Telebesøgsvenner - Plejeboligerne i Solbjerg

Beretning Projektperiode: Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

Topdressing af øko-grønsager

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

Plantens liv under jorden

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Dit personlige lederskab

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

Erfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

De 4 stærke fordele ved de nye LS 2.30/UNIDISC såskær med skiver

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Strandsvingel til frøavl

Status efter 8 år uden plov

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec Sonnerupgaard Gods

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Formler til brug i marken

Transkript:

FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll Nanna Karkov Ytting Marianne Andresen Bedre rodvækst - 1

Afgrødernes rodvækst er vigtig, - men hvorfor ved vi så lidt i praksis? Stærke effekter vist her, men i marken som helhed? Og hvorfor ved vi så lidt om det? Bedre rodvækst - 2

Vi kan let se afgrøden over jorden - men det er noget bøvl når vi vil se rødderne Bedre rodvækst - 3 Glover, Land Institute, USA

Minirhizotron metode til rodstudier Minirhizotron ca. 1.4 m 30⁰ ca. 2.4 m camera Bedre rodvækst - 4 Rasmussen IS

Minirhizotroner i marken Boring og isætning af rørene Minirhizotroner i ung hvedeafgrøde Filmning af rødderne Bedre rodvækst - 5 Rasmussen IS

Hvad kan fremme god rodvækst? Artsvalg, stor forskel på afgrøderne God dræningstilstand Godt sædskifte Undgå trykskader, tunge maskiner Tidlig såning Sortsvalg Bedre rodvækst - 6

Hvor store forbedringer kan vi opnå? God dræningstilstand? Godt sædskifte? Store sortsforskelle i tidlig rodvækst Roddybde, effekter på 10-50 cm realistiske Hvad vil udbytteeffekten være? Bedre rodvækst - 7

Rodudvikling hos vinterhvede 0.0 0.5 Dybde (m) Bedre rodvækst - 8 1.0 1.5 2.0 2.5 0 20 40 60 Rodtæthed (rodkryds/m) Nov Dec Mar May Jun Jul Rasmussen IS og Thorup-Kristensen K

Ikke flere rødder, smartere rodsystemer - flere rødder gavner kun, hvor der ellers er få Bedre rodvækst - 9 Ytting NK og Thorup-Kristensen K

Rodudvikling hos vinterhvede 2 faser: 1) etablering og 2) kernefyldning 0.0 0.5 Dybde (m) Bedre rodvækst - 10 1.0 1.5 2.0 2.5 0 20 40 60 Rodtæthed (rodkryds/m) Nov Dec Mar May Jun Jul Rasmussen IS og Thorup-Kristensen K

Ikke bare flere rødder - men smartere rodsystemer Under etablering Få fat i nok til vellykket etablering, buskning m.v. Samlet vækstperiode Optage det hele fra rodzonen, vand og N Det kan rodsystemerne normalt godt Så hvordan kan det forbedres Dybere rødder Længere periode med aktivitet Sundere rødder - men større rodtæthed næppe vigtigt Bedre rodvækst - 11

Rodvækst og rodfordeling under etablering 20 cm 15 cm 15 cm 8 cm 8 cm Bedre rodvækst - 12 3 cm

Rodfordeling hos 3 vårhvedesorter Målt 29 dage efter såning Dybde (cm) 5 10 15 20 25 30 Quintus 0 10 20 30 40 50 0 5 10 15 20 Koga 0 5 10 15 20 Horisontal afstand fra planten (cm) Bittern 0 5 10 15 20 Bittern havde rødder i 60% mere jord end Koga Bedre rodvækst - 13 Andresen M, Dresbøll DB og Thorup-Kristensen K

Effekt af N niveau på rodtæthed hos hvede og raps, 2012 0 0,5 Dybde (m) 1 1,5 2 2,5 Hvede - lav N Hvede - høj N Raps - lav N Raps - høj N 0 20 40 60 80 100 Rodintensitet (rodkryds per m) Bedre rodvækst - 14 Rasmussen IS, Dresbøll DB og Thorup-Kristensen K

Effekt af N på rodvækst af vinterhvede 0.0 Juli 2013 Dybde (m) 0.5 1.0 1.5 2.0 2.5 20 N 85 N 150 N 250 N 350 N 0 10 20 30 40 50 60 70 Rodtæthed (rodkryds/m) Bedre rodvækst - 15 Rasmussen IS, Dresbøll DB og Thorup-Kristensen K

Sortsforskelle i rodvækst hos vinterhvede Dybde (m) 0.0 0.5 1.0 1.5 2.0 2.5 Juli 2012 Juli 2013 Hereford Cordiale Genius JB Asano 0 10 20 30 40 50 Rodtæthed (rodkryds/m) Hereford Cordiale Tabasco Tuareg 0 10 20 30 40 50 Bedre rodvækst - 16 Rasmussen IS, Dresbøll DB og Thorup-Kristensen K

Tidlig såning giver større roddybde Tidlig Normal Sen (3/9) (20/9) (12/10) Dybde (m) 0.0 0.5 1.0 1.5 2.0 2.5 Nov. 12 Mar. 13 Jun. 13 0 20 40 60 0 20 40 60 0 20 40 60 Rodtæthed (rodskæringer/m) Bedre rodvækst - 17 Rasmussen IS og Thorup-Kristensen K

N min efter høst af vinter- eller vårhvede 0 50 N min total til 250 cm: 59 145 38 Vinterhvede Vårhvede efter vinterbrak Vårhvede efter efterafgrøde Dybde (cm) 100 150 200 Bedre rodvækst - 18 250 0 30 60 90 N min (Kg N/ha pr. 50 cm jordlag)

Forsøg med værdien af vand dybt i profilen Vandindhold (mm 3 mm -3 ) 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 0.35 0.40 0.0 0.2 Total mængde tilgængelig vand 0.4 0.6 130 mm Dybde (m) 0.8 1.0 1.2 1.4 1.6 1.8 Vand der er utilgængeligt for hvede Vand ved markkapacitet 1.2 m opfugtning 1.8 m opfugtning 169 mm Bedre rodvækst - 19 39 mm ekstra vand, især under kernefyldning Kirkegaard J. et al

Hvor store forbedringer kan vi opnå? Dybere rodvækst ekstra vand og N til kernefyldning langt større værdi end vand og N tidligere i væksten Australsk forsøg 1 mm ekstra vand under kernefyldning = 59 kg korn 10 cm ekstra roddybde i Danmark = 5-15 mm ekstra vand 10 cm ekstra roddybde = 600 kg ekstra korn per hektar? Er 10 cm øget roddybde og 600 kg/ha realistisk? Lille virkning i forhold til 1. vs. 2. års hvede Svarer til ca. 7 dages rodvækst Første sortssammenligninger tyder på større forskelle Bedre rodvækst - 20

FACUTLY OF SCIENCE Department of Plant and Environmental Sciences Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll Nanna Karkov Ytting Marianne Andresen Bedre rodvækst - 21

Bedre rodvækst - 22