Fokusområde: Nørreådalen Byrådets høringssvar i 1. offentlighedsfase. Forvaltningens forslag til høringssvar i 2.

Relaterede dokumenter
I nedenstående skema oplister Viborg kommune de emner og hensyn, som bør iagttages i forbindelse med VVM, miljørapport og kommuneplantillæg.

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER

Offentlighedens inddragelse i VVM-sager. Erfaringer fra Kassø- Tjele 400 kv-projektet

Den nye Kassø-Tjele ledning skal løbe parallelt med den gamle, 40 meter forskudt.

VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Hovedrapport. Marts 2010

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

Kommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale

Kommuneplantillæg for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Viborg Kommune. December 2010

Anmeldelse af VVM for forskønnelsesprojekt ved Årslev Engsø

Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Sammenfattende redegørelse

Potentielle vindmølleområder (område 1 13) og ansøgninger indenfor

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Kommuneplantillæg for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Ikast-Brande Kommune. December 2010

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede

VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Teknisk Rapport 1 Master

Vindmøller ved Hallendrup

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Kommuneplantillæg for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Aabenraa Kommune. December 2010

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Kommuneplantillæg for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Vejen Kommune - Station Revsing. December 2010

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

VVM for ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele. Indkaldelse af ideer og forslag Juni 2009

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til

Forslag til Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Vejen Kommune Station Revsing

VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Teknisk Rapport 2 Naturområder og Natura 2000-konsekvensvurdering

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Vindmøller syd for Østrup

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Ønsker til VVM redegørelsen (scoping)

Navn Resume Forvaltningens forslag til Byrådets svar. (1) Har set, at der vil blive holdt et orienteringsmøde. Ønsker at vide hvornår?

Hvidbog over høringsbidrag indkommet i forbindelse med en forudgående høring vedrørende lokalplan 638 for besøgshave, Stelbjergvej, Tåsinge

Forslag til Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Aabenraa Kommune.

Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den

Tillæg 27 til kommuneplan Stevnstrup Fritids- og Idrætsanlæg

KOMMUNEPLAN Gl. Varde Kommune Tillæg 33

8. Fornyet behandling af ansøgning om opstilling af 5 ekstra vindmøller ved Holmen ved Hemmet

Regnvandsledning gennem Stenløse by

Bilag 5 Behandling af høringssvar fra offentlighedsfasen

Ansøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv.

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund

VIBORG STIFTSØVRIGHED

Landskab og energiplaner

Tillæg 29 til kommuneplan - Boliger og lettere erhverv ved Landsbygaden i Stevnstrup

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan for Langdalsparken i Sejs

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12

Tillæg nr. 12 til Kommuneplan Hvad er et kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 12

VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Teknisk Rapport 6 Anlægsbeskrivelse og vurdering af øvrige miljøforhold

Byrådscentret Vurdering af høringssvar fra AB Morelhaven til forslag til Kommuneplan 2014

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 392 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2.

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs

Høvsøre. Udvidelse af det nationale testcenter for store prototypevindmøller i. Planlægning og byudvikling. Indkaldelse til ideer og forslag

Tillæg 24 til kommuneplan Boligbebyggelse på Bojesvej

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 66 Offentligt. LEMVIG KOMMUNE PLAN OG BYG Rådhusgade 2, 7620 Lemvig. 7.

Så kom vi endelig så langt, at vi fik vores VVM tilladelse på det biomassefyrede anlæg med tilhørende transmissionsledning.

Kommuneplan for Odense Kommune

Forslag, ideer og bemærkninger Konsekvens for planlægning / miljørapportens indhold Har ingen bemærkninger.

Kommuneplantillæg nr Område til offentlig formål i Støvring

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018

Tillæg 20: Hjortespringet, Virklund

Tillæg nr. 30 til Kommuneplan for Viborg Kommune

Nye mulige fremtidige vindmølleområder i den sydlige del af Viborg Amt

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.

Teknisk notat. Indledning

Forslag til Lokalplan nr. 543

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Kabelprojekt Bilstrup-Idomlund

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november

Klima- og Miljøudvalget

Tillæg 18 til kommuneplan - Etageboliger ved Søren Møllers Gade. Status: Vedtaget

Kabelprojekt mellem Bilstrup og Idomlund Bilag vedrørende fokusområder i Holstebro Kommune Skive Kommune

Debatoplæg om vindmøller ved Holmen 2

Landzonetilladelse: Torpvej 6, 7500 Holstebro - Husstandsmølle

Bilag 3 Notat om beslutninger i strukturplan

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

UDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Høringssvar til Kommuneplantillæg 5, Vindmølleplan.

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose

Idéoplæg til. Solcelleanlæg ved Hobygård Rødby Fjord

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010

Skovrejsning. Forslag. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011.

Tillæg 36 til Kommuneplan Boligområde ved Frejasvej/Gl. Hobrovej

Skovrejsning. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan

Mariagerfjord Kommune Solcelleanlæg Syd for Skrødstrup på 6,8 MW Anlæggets produktion vil dække forbruget til 2600 husstande

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Projektets karakteristika

KOMMUNEPLANTILLÆG. Ændring af rammeområde E2-07. Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Transkript:

Bilag 3 til KMU den 03.06.10 Vedr. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 11 til Viborg Kommuneplan 2009-2021 med VVM - redegørelse for 400 kv højspændingsforbindelsen Kassø - Tjele Fokusområde: Nørreådalen Byrådet ser gerne, at ledningens krydsning med Nørreådalen får særligt fokus for at sikre det markante landskab, der rummer store natur-, geologiske og oplevelsesmæssige værdier. De landskabsæstetiske hensyn bør prioriteres højt her ved at kabellægge kv ledningen. Umiddelbart syd for Nørreåen passerer ledningen en sø. Luftledningens fremtidige forløb langs Vejrumbro bør vurderes sammen med skæringen med Nørreådalen, herunder evt. partiel kabellægning af hensyn til landskabet samt byens grænse mod øst. Byens profil i landskabet og indkig til kirken bør indgå i vurderingen/ visualiseringen Forud for udarbejdelsen af idéoplægget havde miljøcentrene udpeget 4 fokusområder, hvor de miljømæssige udfordringer har ændret sig væsentligt, siden det eksisterende anlæg blev etableret. Nørreådalen blev bl.a. udpeget, fordi der er vedtaget et vandløbsregulativ, som nedsætter den årlige grødeskæring så meget, at der forventes meget større vandområder i ådalen en del af sæsonen, end der er nu. På baggrund heraf er der foreslået forskellige alternativer til passagen af Nørreådalen og Korreborg bæk. I disse alternativer indgår såvel kabellægning på strækninger af forskellig længde som forslag til linjeføringer for en luftledningsforbindelse samt kombinationer heraf. 1 Miljøcentret anbefaler alternativ A2, som er luftledning forlagt mod øst i forhold til den eksisterende ledning, da det vurderer, at en kabellægning er mere indgribende for naturtyperne i Nørreådalen, som bl.a. er udpeget som Natura 2000-område. Det er fortsat Byrådets holdning, at en kabellægning vil være en fordel alene set ud fra de landskabelige værdier og de rekreative interesser. Ved kabellægning undgås endvidere ledningskollisioner for trækkende fugle og påvirkning af fugle ved Vejrum Sø, bl.a. ynglende rørhøg. Byrådet er enig i, at det er meget indgribende at grave gennem beskyttet natur i et 36 m bredt bælte og det alternativ kan ikke anbefales Byrådet kunne tænke sig et alternativ, hvor der bores under Nørreådalen, således, at der ikke sker påvirkning af habitatområdet, naturtyper og arter. Det burde være muligt, idet det kan lade sig gøre ved Bulbjerg-Tjele forbindelsen (Skagerrak 4). I VVM redegørelsen er underboring ikke nævnt som en mulighed, selv om det nævnes i Forslag til Kommuneplantillæg, side 25. Korreborg Bæk ligger i en mindre slugt og området omkring bækken er kuperet og varieret. Byrådet er enig i, at en nedgravning af et kabel i Korreborg ådal kan være problematisk af hensyn til terrænets kvaliteter. Byrådet savner en vurdering af, om underboring kan være et alternativ. Habitatnaturtyper Byrådet har gennemgået de kortlagte naturtyper nær det foreslåede ledningstracé. Der er, som det fremgår af vedlagte kort, side 6 (gule markeringer), registreret bl.a. rigkær (7230) og skovbevokset tørvemose (91D0). Byrådet kan ikke se af VVM - redegørelsen at disse naturtyper er vurderet. Naturtyperne ser ud til at ligge nær eller under trace for alternativ A2 og vil potentielt kunne påvirkes af projektet. Det bemærkes, at der i høringsmaterialet til Natura 2000-plan for N30

Faldborgdalen/Gudenådalen Tange Å Byrådet opfordrer til, at Faldborgdal/ Gudenådal behandles som fokusområde i planprocessen. Højbjerg Byrådet ser gerne, at planlægningen for ledningens forløb langs landsbyen Højbjerg får fokus. Højbjerg afgrænses mod Natur- og landskabsinteresser på hele strækningen vurderes grundigt i VVMredegørelsen og uddybes i Teknisk Rapport 2 og 3. Fokusområderne er ikke udpeget, fordi de landskabeligt set vurderes at være de eneste værdifulde lokaliteter på den strækning, højspændingsanlægget passerer, men hovedsagelig fordi, de miljømæssige udfordringer i disse områder har ændret sig væsentligt, siden det eksisterende anlæg blev etableret. Ud fra disse forudsætninger er Tange Å, Tange Sø, Faldborgdalen og Gudenådalen med omgivende landskaber ikke udpeget som fokusområde i VVM-redegørelsen, men områdets naturmæssige og landskabelige værdier er grundigt analyseret og vurderet i VVM-redegørelsen og i Teknisk Rapport 2 og 3. Afstanden til Højbjerg ville kunne øges ved at linjeføringen rettedes ud på en strækning svarende til passa- 2 er sigtelinjer, hvor der angives, at arealet af rigkær skal øges med 15-20 ha, og at skovnaturtyper skal sikres. Byrådet kan ikke se, at disse forhold indgår i VVM -redegørelsen. På det foreliggende grundlag savner Byrådet grundlag for en reel vurdering af de landskabelige kvaliteter overfor naturværdierne i forhold til de forskellige alternativer, herunder mulighederne for underboring som nævnt kommuneplantillægget. Byrådet vurderer, at det foreslåede alternativ, som afviger fra den eksisterende tracé, medfører en påvirkning af færre boliger og får et mere harmonisk forløb. Byrådet tager miljøcentrets svar til efterretning.

syd og vest af rute 26. Såfremt byen på sigt skal udvides, vil dette ske mod nord og øst. Luftledningens forløb kan medføre begrænsninger for en eventuel fremtidig udvikling af byen. Mastedesign I idéoplægget oplyses det, at mastedesignet er under udvikling og, at det er muligt at få indflydelse på den endelige udformning. For at sikre en optimal indpasning i de forskellige landskabstyper og rum opfordrer Byrådet til, at valget af mastedesign sker under hensyntagen til de forskellige landskabstyper, herunder at masternes virkning på landskabsoplevelsen vurderes i forhold til de nærmeste omgivelser, nærzonen og i forhold til masternes fjernvirkning over større afstande. Afhængigt af vejr- og lysforhold vil flere master kunne ses i sammenhæng og eventuelt bag hinanden. For at tilpasse masterne til omgivelserne, bør en reflekterende overflade undgås. Den rustrøde farve vil fremstå som en kontrast til landskabets farver og vil stå tydeligt på baggrund af en lys himmel. Den rustrøde farve vil efter Byrådets opfattelse blive mere dominerende end en mat og lys farve. Med henvisning til de mange gode ek- gen fra eksisterende mast 279-291, men det ville betyde, at den ny linjeføring kommer nærmere en del flere nye ejendomme i området. På den baggrund er forslaget ikke medtaget som et valgbart alternativ i VVMredegørelsen. (resume) Det har været nødvendigt at udelukke STEALTH-masten, da det ikke har været muligt at afklare og løse flere alvorlige fremstillings- og driftstekniske problemer. På den baggrund er mastetypen EAGLE valgt. Miljøcentrene har fravalgt den højeste mast i 3 etager, fordi den med en højde på 55 m vurderes at syne meget voldsomt i landskabet og vil give et stærkt forhøjet forbrug af energi og materialer, uden at bidrage med særlige miljømæssige fordele. For at anlægget skal fremtræde roligt og ensartet, forudsætter miljøcentrene, at der anvendes samme mastetype og samme materialer på hele strækningen. EAGLE-masten er i bygherrens hovedforslag valgt i 2 etager for at opnå det mindste magnetfelt. Det er prioriteret af bygherren for at imødegå angsten for magnetfelterne. EAGLEmasten i 1 etage er stadig med som et valgbart alternativ. Som hovedforslag er valgt et tredelt lederophæng (Triplex), for at opnå mindst mulig støj fra anlægget i fugtigt vejr og samtidig 3 Byrådet kan konstatere, at forskellen på højden af master med henholdsvis 1 eller 2 etager er cirka 10 m. En højere mast bliver alt andet lige mere synlig i landskabet. Masten med en enkelt etage bliver bredere end den er høj og vil måske fremstå knap så elegant som den højere og slankere mast med to etager. Byrådet fastholder synspunkterne i 1. høringssvar: For at tilpasse masterne til omgivelserne, bør en reflekterende overflade undgås. Den rustrøde farve vil fremstå som en kontrast til landskabets farver og vil stå tydeligt på baggrund af en lys himmel. Den rustrøde farve vil efter Byrådets opfattelse blive mere dominerende end en mat og lys farve. Anlægget bør fremstå strukturelt og elegant i landskabet.

sempler på vindmølledesign foreslås det, at overveje en brækket hvid. Da der er sammenhæng mellem vindmølleenergien og opgraderingen af luftledningen kunne et farvesammenfald være med til at signalere grøn og bæredygtig energi - en bæredygtig energiforsyning vi er stolte af. Anlægget bør fremstå strukturelt og elegant i landskabet. det mindst mulige energitab. Det reflekterende materiale poleret stål er generelt fravalgt til såvel masterør som travers, da den blanke overflade forventes at blive skæmmet af flyverust i løbet af kort tid, medmindre overfladen hele tiden vedligeholdes. Da de malede overflader kræver konstant vedligehold, er dette alternativ også fravalgt. Valgbare alternativer: 1 travers / 1 etage, højde 34,5 m og 39 m bred med 2 traverser over hinanden/2 etager, højde op til 44,5 m og ca. 31 m bred, lederne kan ophænges med to eller tre ledere pr. fase (triplex), lederne kan ophænges parallelt med nederste travers eller parallelt med terræn, masterøret kan vælges udført i cortenstål eller i galvaniseret stål. Redaktionelt Navn og nummer på kommuneplantillægget Efter idefasen ligger følgende fast: mastetypen EAGLE, traverset udføres i galvaniseret stål samme mastetype og materialevalg på hele strækningen. Kommuneplantillægget bliver tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 2021 for Viborg Kommune. Plan den 06.05.10/ANK/BS9, rev. den 11.05.10/ANK 4

KORTBILAG TIL FOKUSOMRÅDE: NØRREÅDALEN 5