Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Relaterede dokumenter
Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Klima- og Energipolitisk Udvalg

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Kommunens grønne regnskab 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Grøn styring i Rødovre Kommune

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Pixi intro til ESCO - Ringsted

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

UDKAST følger ikke designmanual

Redegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

Kommunens grønne regnskab 2012

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Klima- og Energipolitisk Udvalg

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg

ENERGIRAPPORT januar 2013

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

Klimaplan Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grøn styring i Rødovre Kommune

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Klima- og Energipolitisk Udvalg

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Klimakommunerapporten 2016

Klimakommune Statusrapport

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

GRØNT REGNSKAB 2014 R Ø DOV R E KO M M U N E

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

ENERGIHANDLINGSPLAN FOR KOMMUNENS BYGNINGER

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

Status på forandringer i Budget

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Status på forandringer i Budget

Energigennemgang af Solspejlet

Klima- og miljøregnskab 2015

HANDLINGSPLAN A PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

InnoBYG efterårskonference 2011

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

Energistrategi Evaluering 2013

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Transkript:

Klimakommunehandlingsplan 2009-2012

Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt for realisering af reduktionspotentiale... 5 Barrierer, der kan hindre eller besværliggøre realisering af reduktionspotentialet... 5 EPC-projekter på andre institutioner... 5 IT-relaterede energibesparelser på rådhuset og institutioner... 5 Tiltag... 6 Reduktionspotentiale... 6 Tidspunkt for realisering af reduktionspotentiale... 7 Øvrige tiltag... 7 Reduktionspotentialer... 8 Vurdering af muligheder for realisering af reduktionsmål... 9 2

Indledning Den 18. juni 2009 indgik Greve Kommune en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen forpligter Greve Kommune til at reducere CO 2-udledningen for kommunen som virksomhed med 2 % pr. år i perioden 2009-2012 i forhold til 2008. Således skal CO 2-udledningen være reduceret med ca. 8 % i 2012 i forhold til 2008- niveauet. Denne handlingsplan redegør for, hvordan Greve Kommune vil opnå reduktionen i CO 2-udledningen, som kommunen har forpligtet sig til i aftalen. I maj 2011 udarbejdede Greve Kommune den første udgave af Klimakommune-handlingsplanen. Planen havde alene til hensigt at redegøre for kommunens planlagte indsats. I denne 2. udgave af planen gøres desuden status over implementeringen af tiltagene i planen, og planen udbygges med nye planlagte tiltag i 2011 og fremefter. Greve Kommune reviderer således årligt handlingsplanen, med henblik på til stadighed at have en aktuel plan med relevante tiltag. Greve Kommune har endvidere forpligtet sig til at udarbejde CO 2-opgørelser til dokumentation i udviklingen i CO 2- udledningen. Disse opgørelser udarbejdes særskilt og indgår ikke i denne plan. 3

Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål I det følgende gives et overblik over de projekter og tilknyttede konkrete tiltag, som planlægges med henblik på at indfri reduktionsmålet i Klimakommune-aftalen. Her er kun medtaget de projekter og tiltag, som er vurderet relevante i relation til efterlevelse af reduktionsmålet i Klimakommune-aftalen. Greve Kommune planlægger mange andre tiltag, bl.a. i relation til Den Europæiske Borgmesterpagt om klima, som kommunen også er underskriver af. Greve Byråd vedtog i marts 2009 en klima- og energipolitik. I september 2010 vedtog Byrådet desuden en klimaplan, som samler alle målsætninger, handlingsplaner samt igangsatte og planlagte tiltag på området og koordinerer indsatsen. Planen opstiller desuden en målsætning om reduktion i CO 2-udledningen for kommunen som geografisk område med 20 % inden udgangen af 2020 og opstiller planer for, hvordan målet nås. EPC-projekter i kommunale institutioner Greve Kommune har indgået en såkaldt EPC-aftale med et privat firma. Aftalen indebærer, at firmaet i egenskab af såkaldt EPC-partner (dvs. aftalepartner i EPC-aftalen) garanterer en reduktion i energiforbruget på kommunens skoler på 18,5 % over en 7-årig periode. Kommunen har foretaget en investering, som tilbagebetales, når energibesparelserne implementeres. Pengene tjent ved energibesparelserne finansierer således investeringen over en 7-årig periode. Ordningen er skruet sådan sammen, at EPC-partneren har incitament til at sikre reduktionen, idet denne ellers skal tilbagebetale investeringen til kommunen. EPC (Energy Performance Contractor) er en enkel og operationel udgave af ESCO (Energy Service Company), som baserer sig på, at operatøren udfører en entreprise, som fører til de ønskede besparelser i den aftalte periode. EPCmodellen adskiller sig fra ESCO ved, at der ikke sker nogen selskabsdannelse, og at låntagning, renteudvikling mv. afklares af kommunen selv. Kommunen betaler således for energibesparelser og ikke for at drive bankvirksomhed, som kan være tilfældet i forbindelse med ESCO. Tiltag De væsentligste planlagte tiltag med relevans i relation til Klimakommune-aftalen er: Driftsoptimering på varme og ventilation på alle kommunens 13 skoler Temperaturfølere på alle kommunens 13 skoler Nye CTS-anlæg (til bedre central styring af behovsstyret energiforbrug via IT) på 2 skoler Nye ventilationsanlæg på 2 skoler Nye belysningsarmaturer på 2 skoler 4

Derudover kan der inden for det samme projekt foretages nogle tilvalg af tiltag. Reduktionspotentiale Reduktionspotentialet er ca. 18,5 % af energiforbruget på skolerne. Det svarer til ca. 700 tons CO 2, hvilket svarer til en reduktion på ca. 8,3 % i forhold til udledningen i 2008. Tidspunkt for realisering af reduktionspotentiale Tiltagene forventes implementeret i løbet af perioden 2010-2012, hvorfor reduktionspotentialet forventes realiseret senest i 2012. De derpå følgende 3 år, som kontrakten med EPC-partneren gælder, er en driftsperiode, hvor reduktionen opnås og gennemføres, og teknisk personale på skolerne uddannes til at kunne videreføre korrekt drift, til opnåelse af en tilsvarende årlig reduktion på længere sigt. Barrierer, der kan hindre eller besværliggøre realisering af reduktionspotentialet Det er en del af aftalen med EPC-partneren, at denne garanterer CO 2-reduktionen og hæfter økonomisk for en eventuel manglende realisering af reduktionspotentialet. EPC-partneren har altså et incitament til at sikre reduktionen, men det kan ikke afvises, at projektet kan ende med, at reduktionen ikke opnås fuldt ud. Så økonomien i projektet er sikret, idet kommunen bliver økonomisk kompenseret. Den fulde CO 2-reduktion er til gengæld ikke nødvendigvis sikret. Greve Kommune henholder sig dog til det nævnte incitament, som EPC-partneren har til at sikre reduktionen, hvorfor kommunen forventer, at reduktionspotentialet realiserses. EPC-projekter på andre institutioner EPC-projektet på skolerne er under implementering og kører efter planen. I mellemtiden er mulighederne for at gennemføre lignende projekter på daginstitutioner og udvalgte kultur- og fritidsinstitutioner ligeledes blevet undersøgt. Såfremt der træffes politisk beslutning herom i løbet af 2011, skal opgaven sættes i udbud. De foreløbige beregninger tyder på et reduktionspotentiale på ca. 20 % i energiforbruget, svarende til ca. 500 tons CO 2. IT-relaterede energibesparelser på rådhuset og institutioner Greve Kommune er i gang med at iværksætte tiltag til reduktion af elforbruget fra IT-udstyr anvendt på rådhuset og kommunale institutioner. Der fokuseres især på de besparelser, der kan opnås ved at udskifte PC er og servere med mere energieffektive modeller samt reducere stand-by-forbrug. 5

Tiltag Gennemførte og planlagte tiltag: Nedlæggelse/ slukning af 5 servere Udskiftning af 15 servere på rådhuset og 3 servere på kommunale institutioner med mere energieffektive servere Udskiftning af 560 PC er på skole- og adminnet Opsætning af strømskema til reduceret elforbrug (automatisk dvale og slukning ved inaktivitet, efter arbejdstid o. lign.) på alle de 1400 administrative PC er rådhuset og institutioner Elspareskinner på alle de 1400 administrative PC er på rådhuset og institutioner Delvis slukning af 220 accesspoints (installationer til trådløst netværk) om natten Reduktionspotentiale I tabel 1 er redegjort for det anslåede reduktionspotentiale ved implementering af de omtalte IT-relaterede energibesparelser på rådhuset og kommunale institutioner. Tabel 1. Reduktionspotentiale ved IT-relaterede energibesparelser på rådhuset og institutioner Tiltag Besparelse/ Anvendes Besparelse/ Reduktion i time årligt år CO 2 [kwh] [timer] [kwh] [tons] 1 Nedlæggelse/ slukning af 5 servere 1,25 8.760 10.950 Udskiftning af 15 servere på rådhuset 3,60 8.760 31.536 Udskiftning af 3 servere på kommunale institutioner Udskiftning af 560 PC er på skole- og adminnet 0,36 8.760 3.154 11,20 1.080 12.096 Opsætning af strømskema til reduceret 8,40 1.512 12.701 elforbrug Elspareskinner - - 4.200 2 Delvis slukning af 220 accesspoints 0,55 8.760 4.818 I alt 79.455 38,2 1 Reduktion i CO 2 -udledning ved en emissionsfaktor på 0,481 g/kwh for 2008, som oplyst af Energistyrelsen 2 Ifølge Elsparefonden spares ca. 13 kwh/ år pr. hæve-sænke-bord og 6 kwh/ år pr. fladskærm ved installation af elspareskinner. 6

Reduktionspotentialet anslås at være ca. 0,5 %, da 38,2 tons CO 2 udgør ca. 0,5 % af den samlede CO 2-udledning for kommunen som virksomhed. Tidspunkt for realisering af reduktionspotentiale Tiltagene er implementeret i løbet af 2010 og er for nogen tiltags vedkommende under implementering. Blandt andet er elspareskinner installeret på alle kommunens administrative PC er. Det forventes at komme til udtryk i fremtidige CO2- opgørelser og vurderes allerede at have fået en effekt. Ud over de her nævnte tiltag arbejdes der videre med at undersøge andre muligheder for IT-relaterede energibesparelser, i forlængelse af kommunens strategi for grøn IT. Øvrige tiltag Der blev i juni 2010 gennemført en energisparekampagne på Greve Rådhus, hvor medarbejderne blev vejledt i energibesparende og klimavenlig adfærd og opfordret til at komme med deres grønne ideer. I foråret 2011 er der udpeget klimaambassadører på alle kommunale institutioner. Der bliver i maj 2011 afviklet kurser for klimaambassadørerne, så de bliver i stand til at fremme energi- og klimarigtig adfærd, holde øje med udsving i forbruget og sikre indtastning af målerdata i kommunens digitale energiovervågningssystem. Det er vanskeligt at anslå reduktionspotentialet ved klimaambassadørernes arbejde. Men der er ingen tvivl om, at opdager en klimaambassadør i tide et energiforbrug, der er løbet løbsk, og får det bragt tilbage til normalen, kan store unødige energiforbrug undgås. Greve Kommune vil fortsat arbejde på at identificere effekten af kampagnerne og klimaambassadørernes virke. Der arbejdes desuden med systematisk at indtænke energihensyn i forbindelse med nybyggeri og renovering af kommunale bygninger, og muligheden for installation af vedvarende energi i kommunale bygninger undersøges. Således er der eksempelvis blevet installeret et solcelleanlæg i Greve Svømmehal, i forbindelse med renovering af svømmehallen. 7

Reduktionspotentialer Den følgende oversigt redegør for de potentialer til reduktion af CO 2-udledningen, som de planlagte projekter og tiltag vurderes at have. Formålet er at illustrere, hvordan projekterne og tiltagene vil bidrage til at indfri målsætningen om 8 % reduktion i 2012. Det er også angivet, hvornår reduktionen forventes opnået. Som det fremgår af tabel 1, vurderes tiltagene tilsammen at kunne bidrage med en reduktion i den samlede CO 2- udledning for kommunen som virksomhed på ca. 8,8 %. Reduktionen forventes at blive realiseret senest i 2012. Dertil kommer så de øvrige nævnte projekter. Som nævnt forventes EPC-projekter på daginstitutioner og kultur- og fritidsinstitutioner at få en effekt, der nogenlunde svarer til EPC-projektet på skolerne. Tabel 2. Reduktionspotentialer ved de planlagte tiltag Tiltag Reduktionspotentiale på Reduktionspotentiale i Årstal for området forhold til total CO 2- opnåelse af udledning reduktionen EPC på skoler 18,5 % i energiforbruget på 8,3 % 2012 og fremefter skoleområdet IT-relaterede energibesparelser på - 0,5 % 2010-2011 og fremefter rådhuset og institutioner Øvrige EPC-projekter Formentlig ca. 20 % Ca. svarende til EPC på skoler 2012/ 2013 og fremefter Kampagner, Endnu ikke opgjort pga. Endnu ikke opgjort pga. 2011 og fremefter klimaambassadører mv. vanskeligheder hermed vanskeligheder hermed I alt (ekskl. øvrige EPC-projekter, som endnu ikke er vedtaget) 8,8 % 2010-2012 og fremefter 8

Vurdering af muligheder for realisering af reduktionsmål Såfremt reduktionspotentialerne i ovenstående tabel realiseres, vil Greve Kommune i 2012 have reduceret CO 2- udledningen med væsentligt over 8 %, alene i kraft af implementering af de i denne plan beskrevne projekter og tiltag, og således have mere end efterlevet kravet i Klimakommune-aftalen. Der henvises til de årlige CO 2-opgørelser for et overblik over udviklingen i CO 2-udledningen fra Greve Kommune som viksomhed. Disse CO 2-opgørelser vil vise, hvorvidt reduktionspotentialerne bliver realiseret som forventet. Viser det sig ikke at være tilfældet, vil Greve Kommune iværksætte de nødvendige tiltag for at nå reduktionsmålet. 9