Portfolio-opgave 1: Sigfred Hyveled Nielsen IAS 1. Semester IVA / Københavns Universitet Oprindeligt afleveret: 21. Oktober 2013 Ordoptælling: ~1433 ord Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår 3.0 Unported licensen. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/3.0/
Indhold 1 1 1.1 Indledning.................................... 1 1.2 Organisering af information.......................... 1 1.3 Data om data................................... 2 1.4 Eksempel: En bog sættes i system........................ 3 1.5 Konklusion.................................... 5 Referencer....................................... 5 2 Bilag 1-6 7 2
1 1.1 Indledning En samling af materialer er kun så god som sin organiserende struktur hvad hjælper det at have en bog, hvis du ikke ved hvor den er henne? Det er derfor en essentiel del af biblioteksvidenskaben at kunne konstruere og navigere i disse strukturer. En opgave, der uanset hvor besværlig den lyder, er endnu mere problematisk i praksis. Hvad gør man fx, når der ikke er én entydig stavemåde af en forfatters navn? Og hvem afgør hvilken underkategori, en bog hører under? For at løse disse problemer, har man gennem tiden udviklet diverse standard-formater og klassesystemer i Danmark bl.a. DK5 og danmarc2. Alle disse opgaver falder under emnet Informationsarkitektur (IA). Men hvad betyder Informationsarkitektur egentlig, og hvordan bruger man én? I denne tekst vil jeg først gøre rede begrebet IA, med særligt fokus på danmarc2- formatet og de to typer data man samler i det deskriptive data og emnedata. Herefter vil jeg illustrere med et konkret eksempel, hvordan man i praksis bruger det til at katalogisere en bog. 1.2 Organisering af information For at forstå hvad der karakteriserer en informationsarkitektur set i LIS-sammenhænge (Library and Information Science), er man nødt til at forstå selve informationsarkitektur-begrebet. Selvom selve betegnelsen er relativt ny, har man udøvet det længe. Enkelt sagt, så handler IA om at hjælpe brugere med at forstå hvordan et givent system er opbygget, og hvordan de finder det, de leder efter både online og i den virkelige verden [5]. Selvom navnet stammer fra 70 erne, er det først med computere og internettets almene udbredelse, at IA som felt har vundet bredere indpas. Som resultat af it-verdens eksplosion, er der opstået stor efterspørgsel efter informationsarkitekter selvom de færreste er helt sikre på, hvad dette indebærer [6]. Med rødder i den traditionelle arkitekturs tilgang til problemløsning, søger IA at konstruere en struktur eller organisering af information [6]. Dette kan være alle slags information bøger, musik, statuer, indhold på et website, etc. Adgangen til en sådan samling af information opnås typisk gennem et Information Retrival system (IR), som fx et biblioteks hjemmeside eller Google. Det er informationsarkitekturens opgave at sikre, at brugeren kan hente den ønskede information ud af IR-systemet [2]. Man bruger begrebet informationsarkitektur meget indenfor LIS, hvor man skal sikre et overblik over hvad forskellige biblioteker har i deres katalog. Når man snak- 1
ker IA i denne sammenhæng, menes der både katalogens struktur, og hvordan materialerne placeres og organiseres i den fysiske bygning [6]. Et eksempel på dette er DK5-systemet, den danske decimalklasse-inddeling, der organiserer faglitteratur i en nummer-orden. Dette system har til opgave at standardisere og diktere hyldeopstilling og katalog-orden på de danske folkebiblioteker, samt i nationalbibliografien [4]. Der findes også andre, alternative klasse-inddelinger, optimeret til fx forskningsbiblioteker. Uden en sådan IA ville det være så godt som umuligt som en nål i en høstak at lokalisere specifikke materialer i et biblioteks samling. En anden form for informationsarkitektur, som man anvender indenfor det danske bibliotekssystem er danmarc2-formatet. Format skal her forstås som en fastlagt struktur for kodning af de bibliografiske data. [1, s.14] MARC står for Machine- Readable Cataloging. Der findes forskellige regionale og internationale MARC-formater, som alle har til opgave at sikre en effektiv elektronisk håndtering af bibliografiske data. Dette gøres gennem nøje fastsatte regler for hvordan information skal formateres og indsættes i felter og delfelter. Det er under debat om det danske format danmarc2 skal bibeholdes, eller vi skal overgå til den internationale standard MARC21. Den type organisering, som MARC-formatet tilbyder, kaldes bibliografisk kontrol. 1.3 Data om data For at kunne katalogisere en samling dokumenter (uanset medietype), er man nødt til at afgøre og opskrive det enkelte dokuments metadata. Ved metadata forstås data om data altså en beskrivelse af alle dokumentets karakteristika [3]. Der findes flere forskellige typer af metadata, men indenfor LIS er det primært to typer, man bruger: Deskriptive data og emnedata. De deskriptive, eller beskrivende, data er det, man henter direkte fra dokumentet det der kan måles og vejes, så at sige. Primært kategorier som Titel, Forfatter, Udgivelsesår, Forlag og Udgave, men også mere tekniske ting, som Sidetal og om der er et Index. Udover dette kan man inkludere noter, der fx omfatter indholdsfortegnelsen eller et resumé [katal ]. Emnedata, derimod, er ikke ligeså direkte hentet fra dokumentet. Her analyserer man dets indhold, og finder frem til en håndfuld emneord, der dækkende beskriver dokumentet. Der findes både ukontrollerede emneord og kontrollerede (der er standardiserede, fx klassemærker) [katal ]. Det er vigtigt at disse data indskrives korrekt og i de relevante felter, så posterne kan findes i katalogen. Det er grunden til at man bruger et standardformat, som 2
MARC. 1.4 Eksempel: En bog sættes i system... Som et eksempel på hvordan disse data findes og organiseres, vil jeg gennemgå processen med en konkret bog. Bogen er en introduktion til C.S.Peirce og hans filosofi (Se Bilag 1 6) Først findes de deskriptive data. Af forsiden kan det udledes, at bogens titel er Peirce, med undertitlen A Guide for the Perplexed. Forfatteren er Cornelis de Waal, og forlaget Bloomsbury. På bagsiden kan endvidere findes bogens ISBN-nummer, to udtalelser, en præsentation af forfatteren, samt et resumé af bogens indhold. I kolofonen (ikke medtaget i bilag) kan man læse at bogen fremstår i sin 1. udgave fra 2013, og at forlaget er baseret i New York. Den er 183 sider, og skrevet på engelsk. Af siden med overskriften Guides for the Perplexed kan man udlede, at bogen er én i en serie af lignende indføringer i diverse filosoffer denne er ikke nummereret, men alfabetisk opstillet. Indholdsfortegnelsen viser at bogen, udover 9 regulære kapitler, har en liste over forkortelser (pagineret med romertal), noter, en bibliografi og et index. Da de deskriptive data nu er fundet, kan de indsættes i en katalogpost. Næst udvælges emnedata. Jeg er kommet frem til følgende [8]: Peirce: Oplagt, da denne filosofs tanker er grundlag for bogen. American Philosophy: Peirce er én af de vigtigste amerikanske filosoffer. Pragmatisme: Denne filosofiske tradition blev grundlagt af Peirce. Logik: Peirce s tanker var i høj grad baseret i logik, og han anses for den sin tids største logiker [7]. Følgende er disse data indsat i katalogposter. Først i menneskelæselig form, i stil med den der bruges på netpunkt.dk og bibliotek.dk, og dernæst i det maskinvenlige danmarc2-format. Post i Visningsformat BOG: Bloomsbury, 2013. (Guides for the Perplexed (Paperback)) 2 biblioteker Cornelis De Waal 183 s. Sprog: Engelsk Disse figurerer ikke i min danmarc2-post, da jeg ikke kunne finde relevante felter til dem. 3
Serie: Guides for the Perplexed (Paperback) ISBN: 9781847065162 ISBN: 1847065163 Indhold: 1: Life and Work. 2: Mathematics and philosophy. 3: Phenomenology and the categories. 4: The normative science of logic. 5: Semiotics, or the doctrine of signs. 6: Philosophy of science. 7: Pragmatism. 8: Truth and reality. 9: Mind, God and cosmos. Post i danmarc2-format Deskriptive Data 021 *e 978-1-84706-516-2 100 *a Waal *h Cornelis de 245 *a Peirce*c A guide for the Perplexed 250 *a 1. udgave 260 *a New York *b Bloomsbury *c 2013 300 *a 183 sider 440 *a Guides for the Perplexed Noter 504 *a Charles Sanders Peirce, the founder of pragmatism, is a hugely important and influential thinker in the history of American philosophy. Peirce: A Guide for the Perplexed is a clear and thorough account of Peirce s life and thought, his major works and ideas. The book introduces all the key concepts and themes in Peirce s thought, exploring his contributions to mathematics, logic, pragmatism, truth, philosophy of science, semiotics and metaphysics and demonstrating how his ideas developed into a coherent system of thought. Geared towards the specific requirements of students who need to reach a sound understanding of Peirce s ideas, the book serves as a clear and concise introduction to his philosophy. 530 *a Life and Work. Mathematics and philosophy. Phenomenology and the categories. The normative science of logic. Semiotics, or the doctrine of signs. Philosophy of science. Pragmatism. Truth and reality. Mind, God and cosmos. 532 *a Bibliografi: s. 171 Emnedata 600 *a Peirce *h Charles S. *k Charles Sanders *c f. 1839 4
631 *f American Philosophy *f Logik *f Peirce *f Pragmatisme 1.5 Konklusion Informationsarkitektur kan kort opsummeres som værende læren om, hvordan man bedst organiserer information, så den kan findes igen. Det bliver især brugt på internettet og bibliotekerne. På sidstnævnte katalogiserer man her til lands bøgerne i danmarc2-formatet, så de kan søges i elektronisk. Jeg har illustreret dette formats udformning ved at hente deskriptive data og emneord ud af en konkret bog. I takt med med internettets vækst, og bibliotekernes øgede tværsamarbejde, bliver der et stigende behov for at vide hvordan man organiserer viden, således at den videnshungrende lægmand nemmest muligt kan finde den. Referencer [1] Projektgruppe (for Biblioteksstyrelsen). danmarc2 eller MARC21: Det fremtidige danske fælles format. http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_ upload / dokumenter / bibliotek / indsatsomraader / informationsforsyning / Katalogisering/BilagDD.pdf. Lokaliseret 19-10-2013. 2003. [2] G.G. Chowdhury. Introduction to modern information retrieval. 3. udg. Facet Publishing, 2010. [3] DigitalBevaring. Metadata. http://digitalbevaring.dk/metadata/. Lokaliseret 20-10-2013. [4] Birger Hjørland. DK5. http : / / www. iva. dk / bh / lifeboat _ ko / SPECIFIC % 20SYSTEMS/dk5.htm. Lokaliseret 19-10-2013. Sidst ændret 31. Marts 2013. [5] The Information Architecture Institute. What is information architecture. http:// www.iainstitute.org/documents/learn/what_is_ia.pdf. Lokaliseret 19-10- 2013. 2013. 5
[6] Shel Kimen. 10 questions about information architecture. http://www.techrepublic. com/article/10- questions- about- information- architecture/. Lokaliseret 19-10-2013. 23. September 2013. [7] Webster. Webster s Biographical Dictionary. I: Via Wikipedia. Merriam-Webster, Springfield MA, 1943/1960. Kap. Peirce, Benjamin, underoverskrift Charles Sanders. [8] Wikipedia. Charles Sanders Peirce. http : / / en. wikipedia. org / wiki / C. _S. _Peirce. Lokaliseret 20-10-2013. Revision pr 27. September 2013. 6
2 Bilag 1-6 7
8
9