Assens Kommune Aarup, den 22. dec. 2018 Plan og Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Forhøringssvar vedr. byggeri på Eventyrbakken nr. 1, 5560 Aarup Aarup Lokalråd tog ultimo 2017 initiativ til at samle en gruppe erhvervsfolk, samt ejeren af arealet Eventyrbakken 1, med det formål at udvikle området til seniorboliger, idet der efter vores opfattelse er stor mangel på netop den kategori af boliger i Aarup. Efter mødet med repræsentanter fra Kommunens administration, fremsendte Aarup Lokalråd en off. ansøgning den 6. feb. 2018, med det formål at få ændret arealets byggestatus fra parcelhusbyggeri til udlejningsbyggeri. Det var yderst magtpåliggende for Aarup Lokalråd, at et eventuelt udlejningsprojekt, skulle udformes således at det arkitektonisk og æstetisk kunne indpasses umiddelbart i det nuværende miljø på Eventyrbakken/ Dragebakken. Denne forudsætning blev udmeldt helt fra start, som grundlaget for, at Lokalrådet kunne anbefale en ændring af områdets status. Men det fremsendte forslag lever under ingen omstændigheder op til vores forventninger om et attraktivt byggeri for seniorer, hverken størrelses- og udformningsmæssigt af de enkelte boliger. 1) Med et foreslået areal på 90 kvm. for samtlige boliger, diskvalificeres netop den gruppe, som vi helt fra start ønskede at skaffe nye muligheder for at kunne blive boende i Aarup, nemlig senior ægteparret. Da planen muliggør en større bebyggelsesprocent, kan flere af husene efter vores opfattelse uden problem forøges til excl. 115 kvm pr. lejlighed. 2) Boliger med separat carport og udhus vil efter vores bedste skøn ikke bidrage til at bebyggelsens arkitektonisk og æstetiske udtryk. Vi har ved flere lejligheder overfor Kommunens administration påpeget vores holdninger om dobbelthuse med integreret carport og udhuse, hvilket vi mener giver det bedste og flotteste byggeri til området. Vi glæder os over udviklingen i projektet, og ser frem til, at der snarest bliver etableret udlejningsboliger på arealet. Aarup Lokalråd står naturligvis altid til rådighed for yderligere dialog. Med venlig hilsen Aarup Lokalråd Peter Poulsen Kjeld Alsholm
Assens Kommune Plan og Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Att.: Ann-Mett M. Sepstrup 2. januar 2018 Vedr. forhøring ifm. byggeri på Eventyrbakken 1, 5560 Aarup Som ejere af en nabogrund til Eventyrbakken 1, har vi den 17. december 2018 modtaget forhøringsbrev via e-boks vedrørende byggeriet på denne. Da vi første gang hørte om det ønskede byggeri var vi en anelse skeptiske, da der i lokalplanen netop var lagt op til, at man ikke ønskede tæt-lav bebyggelse i området, hvilket vi var opmærksomme på da vi købte vores grund og ligeledes, at der var tale om leje- og ikke ejerboliger, som i den øvrige del af udstykningen. Vi vælger dog alligevel at se positivt på den fremsendte forhøring og dens indhold, da der ser ud til at være gjort gode overvejelser ift. det ansøgte byggeri. Vi har dog foreløbigt en enkelt bemærkning, som vi håber vil blive taget i betragtning i det videre forløb. Eventyrbakken 1 og de nært beliggende parcelhusgrunde nordfor denne falder alle i retning mod sydvest og vest, hvorved der sker en tilsvarende aftrapning i bebyggelserne. I lokalplan nr. 55 ses nyt kortbilag 2 på side 28, hvor der er angivet, hvad vi formoder er tiltænkte koter i de enkelte byggefelter. Som det ses af ovennævnte kortbilag 2, så er byggefelterne på nabogrundene nord for Eventyrbakken 1, angivet med koterne 85.00, 86.50 og 87.50. Eventyrbakken 1 ligger i det nordøstligste hjørne en anelse højere end grundene i nordlig retning, den topper så at sige i ca. kote 88.00. Vi ønsker, hvis muligt, at man tager dette i betragtning i den videre proces, og at byggeriet planlægges på en måde som gør, at bebyggelserne fortsat aftrapper i sydvest- og vestlig retning set i forhold til Eventyrbakken 1 og de omkringliggende parcelhusgrunde. Dette kunne ske ved, at der fastsættes i terrændækskote på f.eks. kt. 86.50 ved det dobbelthus i det nordøstligste hjørne, som det højest punkt på grunden og at de øvrige dobbelthuse falder nedefter i sydvestlige og vestlig retning. Vi håber som sagt, at I vil tage ovennævnte i betragtning og vi er spændte på at se, hvad der sker i det videre forløb. Venlig hilsen Mette Staack og Mark Skovsende Pedersen Eventyrbakken 7, 5560 Aarup
Fra: indgaaende@prod.e-boks.dk Til: Plan Emne: forhøring vedr. byggeri på Eventyrbakke 1, 5560 Aa Dato: 3. januar 2019 22:04:06 Vedhæftede filer: dkalmetadata.xml Hej Assens Kommune Ang. ændring af lokalplan nr 55. Vi vil være meget ked af hvis i ændrer lokalplan nr 55 til at opføre dobbelthuse på grunden Eventyrbakken nr 1 i stedet for parcelhuse Vi synes det vil ødelægge de liner for området som ellers ville være, hvis man opførte parcelhuse, Hvis man endeligt ville opføre seniorboliger i Aarup så kunne placering være " trekanten mellem Ørsbjergvej og Assensvej. Vi kan godt være bekymrede for om opførelsen af denne slags boliger, på sigt, vil forringe værdien af vores hus. MVH Kristina & Tommy Nielsen Eventyrbakken 3, 5560 Aarup
Fra: Ann-Mett Mølhave Sepstrup Til: Ann-Mett Mølhave Sepstrup Emne: VS: Forhøring vedr. byggeri på Eventyrbakken 1, 5560 A Dato: 11. januar 2019 12:29:30 Vedhæftede filer: dkalmetadata.xml Fra: indgaaende@prod.e-boks.dk <indgaaende@prod.e-boks.dk> Sendt: 6. januar 2019 21:02 Til: Kultur og Fritid <kulturogfritid@assens.dk> Emne: Forhøring vedr. byggeri på Eventyrbakken 1, 5560 A Vi har modtaget jeres brev: Forhøring vedr. byggeri på Eventyrbakken 1, 5560 Aarup. Vi har følgende bemærkninger til det fremsendte. Tilsendte principskitse (kort 3) er med store ændringer sammenlignet med oprindelig tegning i lokalplanen (kort 2). 7 dobbelthuse giver markant mere beboelsestrafik til området. Vi bemærker særligt at tilkørselsforhold til de skitserede ejendomme er fra Dragebakken og i retning mod vores ejendom, Eventyrbakken 5. Dette vil medføre lysgener fra køretøjer ind mod, og i, vores hus. Derfor ønsker vi ikke tilkørselsforhold fra Dragebakken, men at den bibeholdes, som i den oprindelige plan, fra Eventyrbakken. Herudover ønsker vi ikke at få udsigt til en decideret parkeringsplads bag vores have. Vi opfordre til at der overvejes andre muligheder. Selvom det påpeges at bebyggelsesprocenten er mindre ved de 7 dobbelthuse, så vil bygningerne komme til at ligge mere tæt, og der vil være mindre luft imellem bygningerne, hvilket vil spærre for udsyn og udsigt fra de tre huse/grunde på Eventyrbakken nr 3, 5 og 7. Vi ser frem til at modtage jeres tilbagemeldning vedr. ovenstående. Mhv. Niels Harmsen & Karina Vejrum Sørensen, Eventyrbakken 5, 5560 Aarup.
Fra: indgaaende@prod.e-boks.dk Til: Plan Emne: Bemærkninger til forhøring vedr sag id 18/3676, Ev Dato: 5. januar 2019 11:00:49 Vedhæftede filer: dkalmetadata.xml Ifm tilsendte forhøring vedr byggeri på Eventyrbakken 1, 5560 Aarup har vi et par bemærkninger. Det er et spændende byggeri der er foreslået. Vi anerkender at det er en rigtig god ide at lave udkørsel til Dragebakken, som foreslået ift trafiksikkerheden og færdsel. Det er en stor belastning for området at gå fra et enkelt familiehus til 14 familier med den dertil øget færdsel for området. Der bør derfor tænkes noget mere trafiksikkert i T-krydset ormehøjvej/ Dragebakken ift børn på cykel og gang samt i stykket fra udkørsel fra området og ned ad Dragebakken. Vi skal huske at det er skolevejen for børn både fra Dragebakken, Eventyrbakken men også fra Troldebakken, som vi ser kører denne vej. Ydermere vil vi henstille til at kotehøjden for bebyggelsen tættest på Eventyrbakken vil være maks 83,5 for at så mange huse ikke vil komme til at syne overvældende. Ydermere vil levende hegn/ halvhøj hæk om hele Eventyrbakken 1 være en ide ift at afgrænse så meget byggeri. Med venlig hilsen Thomas og Mette Eventyrbakken 4 5560 Aarup
Til Assens Kommune Da vi har valgt at placere vores hus således, at vi har udsigt fra stuen, vil de nye huse kunne tage vores udsigt. Vi ønsker derfor at vide nedenstående inden vi kan tage stilling: Sokkelkote på husene Tagkote (top) på husene Tagtype Derudover har vi følgende spørgsmål før stillingtagen: Er boligerne til ældrebolig, ungdomsboliger eller andet Hvornår forventes der bygget Som vist på vedhæftede "Billede 1", er placeringen af husene afgørende for, om udsigten kan bevares eller ej. Udsigtslinjen er markeret med blåt på vedhæftede "Billede 1". I lokalplan nr. 55 af Juni 2006, revideret 24-02-2014, fremgår det, at der kun skal placeret ét hus, eller ingen, på matriklen og ikke 6. Der er derfor indsat et forkert bilag i Jeres Forhøring på side 2. Se vedhæftede "Billede 2". Vi vil foreslå, at husene skal bygges med fladt tag for at bevare naboernes udsigt, da vi har købt vores grund i anden tro end det nu fremlagte. Såfremt vores udsigtsforhold ikke kan overholdes, kan vi ikke acceptere det foreslåede da dette ændrer markant på husets beliggenhed og ikke mindst værdi. Velig hilsen Lizette og Casper Jensen Eventyrbakken 9 5560 Aarup