Lokal undervisningsplan



Relaterede dokumenter
Tillæg til: Lokal undervisningsplan, januar Ernæringsassistent / ernæringshjælper. Erhvervsskolerne Aars

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Ernæringsassistent. Lokal Undervisningsplan for hovedforløb. 3. skoleperiode (10 uger) Beskrivelse af

Ernæringsassistent ERNÆRINGSASSISTENT FAKTAARK. Ernæringsassistenten fremstiller og anretter varme og kolde måltider med fokus på sundhed og ernæring.

Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Lokal Undervisningsplan for hovedforløb. Ernæringsassistent. 2. skoleperiode (10 uger) block. Beskrivelse af

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Undervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 hos Sansestormerne

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Slagteriskolen i Roskilde. Lokal Undervisningsplan

PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:

Undervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 hos Sansestormerne. 3. skoleperiode

PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:

Undervisningsplan. for. Ernæringsassistent -uddannelsen. trin 2. hos Sansestormerne

Valgfagskatalog Kok, 2. skoleperiode

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen, specialet ernæringshjælper.

Hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft.

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling

Smørrebrød og catering

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Undervisningsplan. for. Ernæringsassistent -uddannelsen. trin 2. hos Sansestormerne

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Ernæringsassistent og Ernæringshjælper

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Orientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet kok

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Kok: Valg af valgfri specialefag

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr

Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne

Undervisningsplan. for. Ernæringsassistent -uddannelsen. trin 1 hos Sansestormerne

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til receptionist

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf

Et konkret eksempel på grundforløbsprøven Teknisk skole Silkeborg Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Skabelon for fagbilag

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Lokal uddannelsesplan Ernæringsassistent/ Ernæringshjælper

Lokal undervisningsplan 2011 Ernæringshjælper og ernæringsassistentuddannelsen

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter Trin 1. Revideret maj 2014

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Sundhed, Omsorg og Ernæring - del 1

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

Temaeftermiddag for praktikken

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Lokal undervisningsplan Ernæringsassistent, hovedforløb

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN

Transkript:

Uddannelsescentret i Roskilde Lokal undervisningsplan Uddannelsescentret i Roskilde Lokal Undervisningsplan Hovedforløbet: Ungdomsuddannelsen og voksenuddannelsen Planen er gældende fra august 2007

Uddannelsescentret i Roskilde...2 Indledning...4 1.01.00 Oversigt over bekendtgørelser m.v....5 2.00.00 Skolen...6 2.01.00 Kompetencebegrebet... 6 2.02.00 Faglige kompetencer... 7 2.03.00 Almene kompetencer... 8 2.04.00 Personlige og sociale kompetencer... 9 3.00.00...11 3.01.00 Ernæringsassistentuddannelsens formål... 11 3.02.00 Uddannelsesstruktur... 11 3.02.01 Fagrække og lektionsfordeling for ungdomsuddannelsen... 13 3.02.02 Fagrække og lektionsfordeling for voksenuddannelsen... 14 3.03.00 Fravær... 15 3.04.00 Merit... 15 3.05.00 Supplerende undervisning... 15 3.06.00 Forlængelse af uddannelsen... 16 3.07.00 Skolevejledning, skolebevis og uddannelsesbevis... 16 3.08.00 Indkaldelsesprocedurer... 16 3.09.00 Samarbejde med praktiksteder... 17 4.00.00 Undervisningen...18 4.01.00 Modulisering af ungdomsuddannelsen... 19 4.01.01 Moduler på 1. skoleperiode... 20 4.01.02 Moduler på 2. skoleperiode... 25 4.02.00 Mål for læreplansfagene... 31 4.03.00 Emneindhold i læreplansfagene... 42 4.04.00 Valgfri specialefag... 62 5.00.00 Skolebedømmelsesplan...66 5.00.01 Bedømmelsesplan for 1. skoleperiode... 67 5.00.02 Bedømmelsesplan for 2. skoleperiode... 68 5.00.03 Bedømmelsesplan for voksenuddannelsen... 69 6.00.00 Modulopgaverne på 1. og 2. skoleperiode...70 Side 3

Indledning Denne undervisningsplan er gældende for hovedforløbet på ungdoms og voksenuddannelsen til ernæringsassistent i EUDafdelingen på Uddannelsescentret i Roskilde, Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde. Den for hovedforløbet ansvarlige kontaktperson er inspektør Hanne Christensen, mens de ansvarlige for undervisningsplanens udarbejdelse er overlærer Linda Holm Svendsen og overlærer Søren Laustsen samt faglærer Gitte Svensson. Undervisningsplanen indeholder en beskrivelse af skolens formål og rolle i forhold til det aktuelle hovedfoløb samt en beskrivelse af struktur, fag/emneindhold, undervisningsmetoder og lektionsfordeling. Endvidere fremgår det af skolens bedømmelsesplan, hvordan eleverne bedømmes og evalueres. Den lokale undervisningsplan er udarbejdet i henhold til omstående bekendtgørelser. Side 4

1.01.00 Oversigt over bekendtgørelser m.v. NAVN: Bekendtgørelse om uddannelsen til ernæringsassistent Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til ernæringsassistent Vejledning til bekendtgørelse om ernæringsassistentuddannelsen Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne 1 NR: BEK nr 453 af 10/06/2005 BEK nr 943 af 17/07/2007 Vejledning til BEK nr 453 af 10/06/2005 BEK nr 356 af 19/05/2005 LBK nr 183 af 22/03/2004 BEK nr 879 af 06/07/2007 BEK nr 341 af 10/05/2005 BEK nr 882 af 06/07/2007 Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne Fagbilag for Fremmedsprog 06/07/2007 Fagbilag for Førstehjælp og brandbekæmpelse 06/07/2007 Fagbilag for Hygiejne 06/07/2007 Fagbilag for Informationsteknologi 06/07/2007 Fagbilag for Miljø 06/07/2007 Fagbilag for Samfundsfag 06/07/2007 Censorvejledning til brug ved svendeprøver Udgivet af Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen 14/06/2007 1 Historisk. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er gældende. Side 5

2.00.00 Skolen Den lokale undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb har sit fundament i det omfattende arbejde omkring reformen af erhvervsuddannelserne, Reform 2000 med efterfølgende ændringer og justeringer. I Reform 2000 er der fokus på den enkelte elev under overskrifterne: Eleven i centrum og Ansvar for egen læring. Det er retningsgivende for planlægning og afvikling af undervisning og det samme kan siges om de pædagogiske begreber, der følger overskrifterne som for eksempel læring, læringsstil, læringsrum, intelligenser og kompetencer. 2.01.00 Kompetencebegrebet Omdrejningspunktet i den pædagogiske praksis på ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb er kompetencebegrebet, og i mere specifik forstand forstået som handlekompetencer, hvad der i praksis vil sige, at man er i stand til at handle selvstændigt inden for fagets rammer. Konkret vil det sige, at man kan klare de generelle arbejdsopgaver, der hører til i faget i en almindelig arbejdshverdag både på egen hånd og i samarbejde med andre i de sammenhænge, hvor det er påkrævet. Med det udgangspunkt er der en samlet handlekompetence for en ernæringsassistent, nemlig det som man sammenlagt skal leve op til ved endt uddannelse ifølge bekendtgørelsen for faget og som man får dokumentation på i form af uddannelsesbevis incl. svendeprøvebevis ved afslutning af uddannelsen. Ved struktureringen af skoleperioderne har det været nødvendigt at analysere og opdele kompetencebegrebet for at konstruere helheder af undervisning, der modsvarer de deltagerforudsætninger som eleverne møder med på henholdsvis grundforløb og 1. og 2. skoleperiode samt på voksenuddannelsens 3 moduler. Det betyder, at moduliseringen i form af modulopgaver eller organisering i form af andre undervisningshelheder er planlagt ud fra en konkret vurdering af progression, kontinuitet og problematiseringsgrad på givne tidspunkter af uddannelsen. En kompetence er udtryk for, at man kan handle hensigtsmæssigt i en given situation. En faglig kompetence er udtryk for, at man kan og ved noget inden for rammerne af et fag. Der ligger også i kompetencebegrebet en form for autorisation, der angiver at man kan og har lov til at udføre bestemte arbejdsopgaver. Side 6

2.02.00 Faglige kompetencer De faglige kompetencer på ernæringsassistentuddannelsen kan uden problemer oplistes, da bekendtgørelsen for faget naturligvis er ret udførligt og præcist på dette felt. Lærerteamet for uddannelsen er sammen med eleverne enige om, at de faglige kompetencer er som følger: Faglige kompetencer, der særlig trænes: I forhold til en given målgruppe skal eleven kunne følgende: Udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med tilberedning og anretning af mad Analysere målgruppens behov Planlægge og producere ernæringsrigtig mad Planlægge og producere hygiejnisk forsvarlig mad Producere velsmagende mad Udvælge opskrifter Udarbejde professionelle opskrifter Bestille varer Udarbejde arbejdsplaner for eget og øvrige medarbejderes arbejde under hensyntagen til ergonomiske forhold Udportionere maden efter portionsangivelser Anrette og vurdere maden sensorisk Planlægge og producere måltider til forskellige diættyper Tilpasning af dagskost til forskellige diættyper Næringsberegne og vurdere madens ernæringsmæssige kvalitet Udføre oprydning og rengøring efter gældende lovgivning Betjene kunder og være serviceminded Fordelen ved at opsplitte kompetencebegrebet i flere lag af kompetencer er, at det synliggør enkeltelementerne eller delkompetencerne, der så som enkeltbrikker kan sættes sammen med andre kompetencer til meningsfulde helheder med handlekompetencer, der kan trænes af eleverne både individuelt og i fællesskab. Side 7

2.03.00 Almene kompetencer Det er et krav til erhvervsuddannelserne, at de giver eleverne lyst til og mulighed for fortsat uddannelse. I Folketingets udviklingsprogram for fremtidens uddannelser er de almene og personlige kvalifikationer sat ind i en studieforberedende sammenhæng bag hvilken man øjner devisen om livslang uddannelse. Udviklingsprogrammet opregner følgende almene (og tværfaglige) kvalifikationer: analytiske evner, beherskelse af forskellige arbejdsformer, kommunikative færdigheder samt evne til at overskue, strukturere, tage stilling til og formidle et materiale på en relevant og forståelig måde. Det er naturligvis en meget generel vurdering. Lærerteamet oplister de relevante almene kvalifikationer på uddannelsen som følger: Fortsat udvikling af grundlæggende færdigheder som læse, skrive og regne Udvikling af analytiske evner, bl.a. inden for kemi og miljø Beherskelse af forskellige arbejdsformer Udvikling af kommunikative færdigheder, mundtligt og skriftligt på både modersmål og fremmedsprog Evne til at overskue og strukturere sammenhænge Evne til at tage stilling til og formidle fagligt orienteret materiale på en relevant forståelig måde Udvikling af evne til at lære (reflektorisk studiekompetence) Evne til at forstå og indgå i eksperimenterende arbejdsopgaver Evne til at forstå kulturelle sammenhænge, som f.eks. etnisk madkultur Evne til at forstå at leve sammen med andre kulturer Evne til at gennemskue arbejdsmiljø og generelle miljømæssige sammenhænge i dagligdag og arbejdsdag Evne til at bearbejde større stofmængder og skelne væsentligt fra uvæsentligt Evne til at arbejde systematisk, det vil sige sætte struktur på arbejdet Evne til at forstå samfundsmæssige og sundhedsmæssige problemstillinger i faglig sammenhæng Evne til computerbaseret informationssøgning og opgaveløsning i bred forstand De faglige og almene kompetencer hører sammen og forudsætter hinanden, når man skal strukturere fornuftige undervisningsmæssige helheder, hvad der er forudsætningen for at leve op til det samlede regelsæt for ernæringsassistentuddannelsen. Side 8

2.04.00 Personlige og sociale kompetencer Det ovenfor nævnte udviklingsprogram oplister følgende elementer i dette kompetencelag: selvstændighed, selvtillid, initiativ, ansvarlighed og kreativitet samt sociale kompetencer som evne til at deltage i demokratiske beslutningsprocesser, samarbejdsevne, åbenhed og omgængelighed. På den ene side nogle begreber, der går på egenskaber ved personligheden og på den anden side nogle udadvendte karaktertræk, der vedrører udadvendte og sociale sammenhænge. Lærerteamet oplister følgende personlige og sociale kompetencer som relevante for faget under skyldig hensyntagen til at mennesker er forskellige og har lov til at være det: Personlige kompetencer: Forandringskompetence som forhandlingsevne og fleksibilitet med bevidsthed om egne og andres grænser Evne til at løse uforudsete problemer Evne til at træffe formålstjenlige valg Selvstændighedskompetence i form af initiativrigdom, kreativitet og ansvarsbevidsthed Kvalitetsvurderingskompetence på baggrund af faglig bevidsthed Evne til at strukturere og planlægge arbejdsdag både i praktik og teori Evne til at udvikle engagement og målrettet læringsparathed i forbindelse med bevidsthed om egen nærmeste udviklingzone Evne til at udvikle overblik på egen læring og efterfølgende evaluering Evne til at overskue verden som en sum af modsatrettede muligheder og begrænsninger Sociale kompetencer: Sociale kompetencer anskuer lærerteamet i to grupper, der for det første vedrører kommunikation: Evne til at lytte til andre Evne til at skabe kontakt Evne til at formidle Evne til at være åben over for andre Evne til at kunne motivere andre og for det andet vedrører samarbejdet mellem elever indbyrdes, og elever og lærere: Evne til at udvise ansvarlighed i gruppearbejde og andre fælles opgaver Evne til at styrke kontakt og fællesskab Evne til at hjælpe og støtte andre under hensyn til egne grænser Evne til at udvise åbenhed for andre synspunkter end ens egne Evne til at samarbejde med kolleger fra andre kulturer Evne til at give plads til andre i samarbejdssituationer Evne til at se ting og forhold fra flere synsvinkler (forandringskompetencer) Udvikling af bevidsthed omkring omstillings og udviklingsparathed Side 9

De personlige kompetencer i forening med faglige kompetencer giver den arbejdsmæssige hverdag, hvor vi skal forholde os til os selv samtidig med at vi må forholde os til andre. Den almindelige udvikling på arbejdsmarkedet kræver, at man besidder flere og flere sociale kompetencer, hvis man vil have et godt arbejdsliv. Referencerammen for teamets forståelse og opfattelse af dette kompetencelag har sin grund i erfaring og det psykologiske begreb om det gode arbejde (se Psykologihåndbogen, Gyldendal 1990). Begrebet har haft en stor plads i fagbladet Køkkenliv, og det er den faglige selvforståelse, der ligger til grund for teamets vurdering af personlige kompetencer inden for fagets rammer. Side 10

Gældende 2006 3.00.00 I dette afsnit beskrives EUD/ERAafdelingens procedurer for afvikling af hovedforløbets 1. og 2. skoleperiode, samt voksenuddannelsens 3 moduler, herunder uddannelsesstruktur, fraværsregler, samt regler for supplerende undervisning, forlængelse af uddannelsen og samarbejdet mellem skole og praktiksted. 3.01.00 Ernæringsassistentuddannelsens formål Ungdomsuddannelsen til ernæringsassistentbestår af en 1. og 2. skoleperiode af hver 15 ugers varighed, almindeligvis med et praktikophold imellem. Voksenuddannelsen til ernæringsassistenter opbygget af 3 moduler på henholdsvis 8, 10 og 10 uger, også her med praktikophold imellem hvert modul. I Bekendtgørelse om uddannelsen til ernæringsassistent, nr 453 af 10/062005 fastsættes: Formål: 2: Den uddannede ernæringsassistentskal selvstændigt kunne udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med tilberedning og anretning af varme og kolde retter til børn, voksne og ældre. Desuden skal den uddannede kunne udføre tilhørende afrydning, opvask og rengøring. Arbejdet skal kunne udføres i alle typer af institutionskøkkener, herunder køkkener tilknyttet kantiner, børneinstitutioner, skoler og lignende. 3.02.00 Uddannelsesstruktur Alle, der har gennemført grundforløbet ( Fra jord til bord køkken, hotel, levnedsmiddel ), herunder de uddannelsesspecifikke områdefag der gælder for ernæringsassistentuddannelsen, og som ved den afsluttende helhedsvurdering er blevet erklæret egnet til at fortsætte uddannelsen, har adgang til hovedforløbet. For voksenuddannelsen til ernæringsassistent gælder, at for personer med relevante erfaringer fra tidligere beskæftigelse eller uddannelse kan skolen tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Uddannelsen kan da gennemføres på 1 år. Skolen kan dog dispensere for disse regler i særlige tilfælde. De i bekendtgørelsen nævnte grundfag, områdefag samt bundne specialefag, er blevet beskrevet og omsat til undervisningsfag, således at eleverne gennem både teoretisk og praktisk undervisning, bibringes de fornødne almene, personlige og faglige kompetancer/kvalifikationer til varetagelse af en ernæringsassistents arbejdsfunktioner. Side 11

Gældende 2006 På hovedforløbet er helhedsorientering først og fremmest skabt ved at samle fagene i moduler, d.v.s. emnemæssige helheder, hvor fag der er nært beslægtede eller afhængige af hinanden afvikles sideløbende. Endvidere rummer hvert modul en tværfaglig opgave, der strækker sig gennem hele modulet. I forbindelse med den tværfaglige opgave skal eleverne, enkelt eller gruppevis, fremkomme med et produkt af skriftlig, praktisk og mundtlig karakter, der efterfølgende evalueres af lærerne. Der gives en vejledende karakter ved afslutningen af hver modulopgave. I hvert modul indgår flere forskellige undervisningsmetoder/læringsformer, således elevernes forskellige læringsstile tilgodeses bedst muligt. Ekskursioner og foredragsholdere er endvidere meget brugt i undervisningen på hele hovedforløbet. I hvert modul er placeret timer der er benævnt kursus og ugens fri emne. Her kan eleverne vælge emner og/eller læringsformer, som de mener, er relevante og aktuelle for dem. Timerne anvendes også til dels til kontaktlæreraktiviteter. Elevernes medbestemmelse er endvidere sikret ved nogle valgfagsforløb der strækker sig over flere moduler. Her udbyder EUD/ERA nogle fag/emner, der giver eleverne mulighed for at arbejde med specielle interesseområder af faglig og/eller personlig karakter. Endvidere udbydes en række valgfrie specialefag. Disse valgfag er af varierende varighed (se fagrække), og eleverne kan, i samråd med deres praktikværter, selv sammensætte et 3 ugers (ungdomsuddannelsen) eller et 2 ugers (voksenuddannelsen) forløb, som vil være velegnet for dem. De valgfrie specialefag er placeret på 2. skoleperiode for ungdomsuddannelsens vedkommende og på modul 3 for voksenuddannelsens vedkommende. Ved afslutningen af 2. skoleperiode/modul 3 gennemføres en svendeprøve. Svendeprøven består af en skriftlig del (= projektopgaven), samt en praktisk og en mundtlig del. Eleverne har 2 sammenhængende uger til at udarbejde projektopgaven. Endvidere anvendes 8 timer til forberedelse af den praktiske del, der i øvrigt afvikles i den sidste uge eleverne er på skole. Den mundtlige eksamen er placeret dagen efter den praktiske eksamen. På elevernes skema er placeret gennemsnitlig 33 timer pr. uge. På de følgende sider ses fagrække og lektionsfordeling for både ungdomsuddannelsen og voksenuddannelsen. Side 12

Gældende 2006 3.02.01 Fagrække og lektionsfordeling for ungdomsuddannelsen FAG: UNDERVISNINGSTID MODU L 1 GRUNDFAG: Dansk (F) Engelsk (F) Informationsteknologi (F) Miljø Naturfag (F) Produktudvikling, produktion og service Førstehjælp og brandbekæmpelse Sundhed Samfundsfag Hygiejne Ungdomsudd.: 2 uger 2 uger 2 uger 2 uger 2 uger 2 uger 0,5 uge 1 uge 1,5 uge 1 uge (16 uger) Voksenudd.: 66 66 42 38 66 18 20 10 40 10 26 22 20 10 40 10 MODU L 2 32 20 20 20 36 18 MODU L 3 34 (32) 20 18 (10) 30 (28) SVEND EPRØV E 2 8 2 OMRÅDEFAG: Metodik, teknik og produktionsformer for storkøkkener Varekendskab/Levnedsmiddellære Produktionshygiejne Arbejdsplanlægning Produktionsteknik Salg, gæste og kundebetjening Madkultur Ergonomi og arbejdsmiljø Metodik og menusammensætning 5 uger 3 uger 1,5 uge 1,5 uge 4 uger 1,5 uge 0,5 uge 1 uge 1 uge (19 uger) 98 34 24 10 18 16 10 24 12 52 18 16 10 24 12 26 18 16 10 20 (6) 16 (10) 8 (6) 14 6 2 BUNDNE SPECIALEFAG: Ernæringslære Kostlære og vurdering Diætetik 2 uger 2 uger 3 uger (7 uger) 58 58 70 30 30 32 28 (16) 28 (10) 38 (26) 12 18 12 VALGFRIE SPECIALEFAG: Kommunikation/psykologi/ pædagogik Produktionsformer og kvalitetsudvikling Internationalisering af mad på institutioner Kosten til den nye generation af ældre Kreativ tallerkenanretning Levnedsmiddelkalkulation Måltider tilpasset kundens behov Økologi i køkkenet Sousvideproduktion 1,5 uge 1,5 uge 2 uger 1 uge 1 uge 0,5 uge 1 uge 1 uge 1 uge (3 uger) I alt 66 66 VALGFAG: 5 uger 50 4 22 24 (20) 4 50 uger 924 x 45 min. 8 uger 264 10 uger 330 10 uger 330 80 Side 13

Gældende 2006 3.02.02 Fagrække og lektionsfordeling for voksenuddannelsen FAG: UNDERVISNINGSTID MODU L 1 GRUNDFAG: Dansk (F) Engelsk (F) Informationsteknologi (F) Miljø Naturfag (F) Produktudvikling, produktion og service Førstehjælp og brandbekæmpelse Sundhed Samfundsfag Hygiejne Ungdomsudd.: 2 uger 2 uger 2 uger 2 uger 2 uger 2 uger 0,5 uge 1 uge 1,5 uge 1 uge (16 uger) Voksenudd.: 66 66 42 38 66 18 20 10 40 10 26 22 20 10 40 10 MODU L 2 32 20 20 20 36 18 MODU L 3 34 (32) 20 18 (10) 30 (28) SVEND EPRØV E 2 8 2 OMRÅDEFAG: Metodik, teknik og produktionsformer for storkøkkener Varekendskab/Levnedsmiddellære Produktionshygiejne Arbejdsplanlægning Produktionsteknik Salg, gæste og kundebetjening Madkultur Ergonomi og arbejdsmiljø Metodik og menusammensætning 5 uger 3 uger 1,5 uge 1,5 uge 4 uger 1,5 uge 0,5 uge 1 uge 1 uge (19 uger) 98 34 24 10 18 16 10 24 12 52 18 16 10 24 12 26 18 16 10 20 (6) 16 (10) 8 (6) 14 6 2 BUNDNE SPECIALEFAG: Ernæringslære Kostlære og vurdering Diætetik 2 uger 2 uger 3 uger (7 uger) 58 58 70 30 30 32 28 (16) 28 (10) 38 (26) 12 18 12 VALGFRIE SPECIALEFAG: Kommunikation/psykologi/ pædagogik Produktionsformer og kvalitetsudvikling Internationalisering af mad på institutioner Kosten til den nye generation af ældre Kreativ tallerkenanretning Levnedsmiddelkalkulation Måltider tilpasset kundens behov Økologi i køkkenet Sousvideproduktion 1,5 uge 1,5 uge 2 uger 1 uge 1 uge 0,5 uge 1 uge 1 uge 1 uge (3 uger) I alt 66 66 VALGFAG: 5 uger 50 4 22 24 (20) 4 50 uger 924 x 45 min. 8 uger 264 10 uger 330 10 uger 330 80 Side 14

Gældende 2006 3.03.00 Fravær Elevernes tilstedeværelse/fravær noteres ved hver lektions begyndelse i en holdprotokol. Hver uge indsamles protokollen af administrationen, der elektronisk registrerer og følger elevernes fravær. Kontaktlærerne følger løbende deres kontaktelevers fravær og orienterer eleverne herom ved de jævnlige kontaktlærersamtaler. Ved 10 % fravær sendes brev til både elev og praktiksted, og der følges op med en samtale med kontaktlærer og/eller inspektør. Såfremt elevens fravær er så højt, at skolen skønner eleven ikke vil kunne gennemføre skoleforløbet, indkaldes til en samtale mellem elev, praktikvært, uddannelsesleder og eventuelt kontaktlærer, hvor elevens fremtidige placering i uddannelsesforløbet klarlægges. 3.04.00 Merit Merit i undervisningsfag, eventuelt dele af et undervisningsfag, kan gives såfremt eleven kan dokumentere, at han/hun har gennemført/bestået faget på minimum samme niveau, som der undervises i på hovedforløbet. Det er den enkelte faglærer evt. samråd med studievejlederen, der giver merit. Der gives merit i grundfag, når eleven kan dokumentere, at faget er bestået på tilsvarende eller højere niveau. Eleven henter blanket til meritansøgning på elevintra som udfyldes og gives til den lærer, der underviser i faget. Ved samme lejlighed skal læreren se det originaldokument på hvilket der søges merit. Læreren skriver sin indstilling på blanketten og eleven afleverer blanket og fotokopi af eksamensbeviset til den ledende lærer for eksamensområdet, der meddeler eleven merit, hvis det er opnåeligt. 3.05.00 Supplerende undervisning Til elever der har vanskeligt ved at læse, skrive, regne eller lignende kan der søges SPmidler (Special Pædagogisk støtte). Støtten kan gives i form af en bærbar computer med bøger indlæst på CDrom, eller som supplerende undervisning, hvor eleven sammen med en lærer, i fred og ro, kan koncentrere sig om vanskeligt tilgængeligt stof, få lavet lektier, skrevet opgaver/modulopgaver m.v. Endvidere kan der søges støtte til ekstra lærer, bl.a. i forbindelse med prøver, hvis eleven har dokumenteret behov for en lærer til fx oplæsning af tekst/opgave. Side 15

Gældende 2006 3.06.00 Forlængelse af uddannelsen Eleven kan få forlænget sin uddannelse/uddannelsesaftale, såfremt eleven ikke består svendeprøven eller ikke har et tilstrækkeligt godt karaktergennemsnit i undervisningsfagene ved uddannelsens afslutning. Endvidere kan eleven få forlænget sin uddannelse, hvis fx fravær p.g.a. sygdom eller lignede er af en størrelse, hvor det skønnes at elevens udbytte af undervisningen er for ringe eller eleven decideret mangler hele eller dele af et fag. I alle tilfælde vil både skole og praktiksted vurdere, om det er realistisk at eleven vil kunne gennemføre uddannelsen til ernæringsassistentved at forlænge uddannelsesaftalen. 3.07.00 Skolevejledning, skolebevis og uddannelsesbevis Ved hver skoleperiodes afslutning (efter hvert modul for voksenuddannelsens vedkommende) udstedes en skolevejledning med de opnåede karakterer. Skolevejledningen sendes til både elev og praktiksted. Efter 2.skoleperiode/modul 3 udstedes et skolebevis med alle de karakterer der er opnået under hele ernæringsassistentuddannelsen, samt det beregnede gennemsnit. Endvidere udstedes et svendeprøvebevis med karakterer for svendeprøvens 3 dele samt det beregnede gennemsnit. Skole og svendeprøvebevis sendes til elev, praktiksted, praktikstedets uddannelseskordinator samt det faglige udvalg. Det tilstræbes, at både skolevejledning, skolebevis og svendeprøvebevis er afsendt inden for 4 uger fra skoleforløbets afslutning. Praktikstedet udsteder en praktikerklæring som sendes til det faglige udvalg, og når det faglige udvalg har denne erklæring samt skole og svendeprøvebevis i hænde, udstedes det endelige uddannelsesbevis. 3.08.00 Indkaldelsesprocedurer Eleverne indkaldes til hver skoleperiode/modul med 12 måneders varsel. Indkaldebrevet indeholder, udover de gængse praktiske oplysninger, en bogliste samt en orientering om eventuelle specielle arrangementer på det kommende skoleophold, fx hvis der er planlagt studietur, praktikværtdag, pårørendeaften m.v. Eleverne kan således forberede sig bedre til det kommende skoleforløb. Side 16

Gældende 2006 3.09.00 Samarbejde med praktiksteder Skolen har et godt samarbejde med branchen i almindelighed og praktikstederne i særdeleshed gennem bl.a. det lokale uddannelsesudvalg og det faglige udvalg. Endvidere har skolen gode relationer til storkøkkener på hele Sjælland bl.a. gennem ekskursioner/besøg i disse køkkener, gennem foredragsholdere der repræsentere forskellige institutions/storkøkkener og ved diverse udviklingsprojekter på uddannelsesområdet. Uddannelses i Roskilde har et nyhedbrev: Ernæringsassistenten, som udgives ca. 24 gange årligt. Heri orienterer skolen bl.a. om uddannelsen generelt, specielle arrangementer hvor ernæringsassistentelever har medvirket samt eventuelle nye tiltag på uddannelsesforløbet. Nyhedsbrevet sendes til køkkener/praktiksteder i hele området. I forbindelse med praktikværtdagen, der afholdes hvert halve år, samles elever, lærere/kontaktlærere og praktikværter til et arrangement, hvor der både er tid til samtale, udveksling af synspunkter, samt til at få ny viden/nye ideer om faget og undervisningen på skolen. Også i forbindelse med elevernes valg af valgfrie specialefag er der samarbejde mellem skole og praktiksted. Skolen indbyder til et arrangement, hvor de valgfrie specialefag og valgprocedure gennemgås, hvorefter elever og praktikværter sammen kan diskutere relevante valg for den enkelte elev. Afslutningsvis skal nævnes, at der også er en god dialog mellem skole og praktiksted i forbindelse med elevers fravær. Side 17

Gældende 2006 4.00.00 Undervisningen I det følgende beskrives hvordan læreplansfag fra Bekendtgørelse om uddannelse til ernæringsassistent, nr 453 af 10/06/2005 er omsat til moduler på hovedforløbets 1. og 2. skoleperiode på ungdomsuddannelsen, hvilket også vil sige en beskrivelse af genereringen af læreplansfag til undervisningsfag. Voksenuddannelsen til ernæringsassistenter er ikke beskrevet her, da de 3 obligatoriske moduler på henholdsvis 8, 10 og 10 uger, svarer til den måde som EUD/ERA har valgt at modulisere undervisningen på. Med hensyn til fagrække og lektionsfordeling henvises til afsnit 3.02.02. Endvidere beskrives emneindhold for hvert af de læreplansfag der er omtalt i ovennævnte bekendtgørelse. For hvert fag er også noteret mål fra bekendtgørelsen, der endvidere er omsat til mål/handlekompetance for eleven, det vil sige, at målene fra bekendtgørelsen er forsøgt formuleret, så eleven kan forstå og forholde sig til dem. Grundfagene er ikke omtalt i dette afsnit, dog undtaget Miljø og Produktudvikling, produktion og service. Med hensyn til mål, emneindhold og niveau for de øvrige grundfag henvises til ovennævnte bekendtgørelse samt de enkelte grundfags fagbilag. Med hensyn til fagrække og lektionsfordeling for ungdomsuddannelsen henvises til afsnit 3.02.01. Side 18

Gældende 2006 4.01.00 Modulisering af ungdomsuddannelsen På de følgende sider er der skematisk vist, hvordan EUD/ERA har valgt at modulisere undervisningen på henholdsvis 1. og 2. skoleperiode på ungdomsuddannelsen. Efterfølgende kan samtlige modulopgaver på 1. og 2. skoleperiode ses. I modulopgaverne kan eleven, udover selve opgavens indhold, læse om mål, kompetencer og arbejdsform. Side 19

Gældende 2006 4.01.01 Moduler på 1. skoleperiode Skemaoversigt KOMPETENCEMODUL Fag Antal lektioner Emne Praktik Bemærkninger Introduktion 12 lek. Introduktion Samarbejde Kompetencer 4 lek. Prod.hyg 2 lek.prod.udv. 4 lek Ern.lære 2 lek IT Info.teknologi 2 x 4 lek. EDB Ernæring 6 lek. Intr. + repetition NNA Energi Prod.udv. P/S Miljø Prod.hygiejne Modulopgave 6 lek. 10 lek. 12 lek. 16 lek. Ernæringsass. Kompetenceområde 2 lek. planlægning 2 lek planlægning 4 lek. Forberedelse Køkken 4 lek. Afvikling Køkken 4 lek. Fremlæggelse 2 lek. IT 2 lek. Produktudvikling 8 lek. Metodik 2 lek. Ernæring 2 lek. Arbejdsplanlægning Planlægning placeres to + fr. i uge 1 4 lek. Afvikling i køkken skal efterfølges af 4 lek. Fremlæggelse 16 lek. Valgfag er anvendt Evaluering 2 lek. 2 lek. Valgfag er anvendt Ialt 66 lek. Side 20

Gældende 2006 MODUL 1: MADPLANLÆGGERMODULET Fag Antal Emne Praktik Bemærkninger lektioner Introduktion 4 lek. Intro til modul + opgave 4 lek. kostlære Kostlære 14 lek. Målgrupper Kostvaner m.v. Placeres tidligt i modulet Modulopgave 26 lek. Arbejdsplanlægger 2 lek. Vejl./planlægning 2 lek Vejl./planlægning 4 lek. Vejl./planlægning 2 lek. Vejl./planlægning 2 lek. Vejl./planlægning 7 lek. Afvikling Køkken + cafe 7 lek. Afvikling Køkken + cafe 4 lek. Kostlære 4 lek. Arb.planl. 4 lek. Prod.udv. P/S 14 lek. Metodik 10 t vejl/planl placeres i uge 1 + 2 2 t. vejl. Placeres umiddelbart før afvikling Afviklingen placeres ikke en fredag. Prod.hygiejne 14 lek. Diætetik 24 lek. Vegetarformer, fremm.kulturer, adipositas.m.v. Arb.planlægning 6 lek Prod.udv. P/S 4 lek Proff.opskrifter Køkken Kursus 2 lek. Valg af valgfag m.v. 2 lek. Kontaktlæreakt. Er anvendt Valgfag 2 x 4 lek. Elevbestemt Evt. praktik 8 lek. Valgfag er anvendt Valgfag: 3 x 4 lek. Kostberegning: 1. gang teori 12 lek. Valgfag er anvendt Kostberegning Manuelt og på EDB ellers EDB Valgfagspakke/ekskursion 16 lek. 16 lek. Valgfag er anvendt Ialt 132 lek. Side 21

Gældende 2006 MODUL 2: DIÆTKØKKENET Fag Antal Emne Praktik Bemærkninger lektioner Evaluering 4 lek. Evaluering af modul 1 4 lek. Valgfag er anvendt Introduktion 2 lek. Intro til modul + opgave 2 lek. diætetik er anvendt Diætetik 18 lek. Blød/mod.kost Hjertekarsygdom. Diabetes Allergi & intolerans Ernæringslære 16 lek Protein, fedt, kulhydrat m.v. Modulopgave 18 lek. Diætkøkkenet 4 lek. Planlægning 2 lek Planlægning 2 lek. Teori + 4 lek. køkken 4 lek. Planlægning 8 lek. Afvkling Køkken Timerne placeres tidligt i modulet Timerne placeres tidligt i modulet 4 lek. Ernæring 4 lek. Arbejdsplanl. 10 lek. Diætetik Produktionshygiejne 8 lek 4 lek. Praktik Køkken 2 lek. Foredrag 2 lek. Arbejdsplanl. 2 lek Placeres tidligt i modulet Kostlære 12 lek Fødevarelære 12 lek. Ekskursion + praktik 8 lek. Grønttorvet + Fremstilling af mad 4 lek. Køkken kl. 1216 4 lek. Fødevarelære 4 lek. Valgfag med sæsonvarer Ekskursion 6 lek. Holbæk sygehus 6 lek. valgfag Miljø 10 lek. Kursus 2 x 2 lek. Midtvejssamtaler 4 t. kontaktlærerakt. Valgfag 3 x 4 lek. Elevbestemt Evt. praktik Ialt 132 lek. Side 22