214 Sortsforsøg spisekartofler
BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Danespo, Karmark, Scanax, Unipatatas, Danpotato, KWS, SemAgri og MYCO A/S. Formål Formålet med sortsforsøget er at sammenligne de mest dyrkede og de mest lovende nye middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter, på det danske marked, under ensartede dyrkningsbetingelser. Med ensartede betingelser menes der dels, at læggematerialet er opformeret og lagret under samme forhold året før, og at selve sortssammenligningen derefter sker i samme mark med samme klimatiske og dyrkningsmæssige forhold. Kartoflerne er dyrket på en JB 1 med relativt stort sygdomstryk af især rodfiltsvamp, skurv og rust, hvilket skal tages med i betragtning når resultaterne analyseres. Forsøgsplan De forskellige sorter indgår i randomiserede parcelforsøg, hvor en parcel er 6,4 kvadratmeter (4, m * 1,6 m). Der er lagt 62.5 planter pr ha. Der er 4 gentagelser i forsøget. Forsøget er lagt d. 29. april. Forfrugt er vårbyg med miljøgræs som efterafgrøde. Der er placeret 95 kg 14-3-15 og yderligere tilført 35 kg Patentkali. Forsøget er sprøjtet med 1, l Fenix og 1,2 l Reglone. Mod skimmel er der sprøjtet forebyggende med Revus, Ranman, Dithane, Proxanil og Amistar mod bladplet. Hele forsøgsmarken er holdt fri for skadedyr med henholdsvis Mospilan, Teppeki og Karate. I 214 indgik der 29 sorter i forsøget, hvor de fleste sorter er opformeret i egen mark i 213 på nær sorterne Alizee, Ballarina, Bintje, Fakse, Gala, Hansa, Sava, Sunshine og Vivi, som er nyt materiale og i nedenstående figurere er markeret med rød farve. Resultater Forsøget er høstet med en forsøgsoptager, hvor hele målerækken (dvs. 3 m) er taget op til nærmere analyse. Kartoflerne er blevet størrelsessorteret i fraktionerne <28, 28-4, 4-6 og >6. Desuden er følgende kvalitetsparametre undersøgt: grønne, deforme, rodfiltsvamp, skurv, rust og tørstof. Resultaterne er angivet som gennemsnittet af de 4 parceller med angivelse af standardafvigelse. Side 1 af 9
Udbytte Figur 1 viser bruttoudbytte for de forskellige sorter. Udbyttet har i 214 ligget højt i gennemsnit næsten 1 hkg over sidste år. Gennemsnittet for hele forsøget var 598 hkg pr ha. Helt i top ligger Fakse med 697 hkg mens vi finder Michelle i bunden med 57 hkg. 8 Brutto udbytte hkg pr ha 7 6 5 4 3 2 1 617 541 53 643 589 634 662 565 628 697 584 625 666 655 597 558 529 628 626 577 57 542 63 55 518 593 583 618 678 598 FIGUR 1 BRUTTOUDBYTTE SOM GENNEMSNIT AF 4 PARCELLER. BJ-AGRO 214. Figur 2 viser nettoudbyttet dvs. samlet udbytte af 28-4 og 4-6 mm. 8 Sortsforsøg, BJ-Agro 214 Nettoudbytte 28-6 mm 7 6 5 4 3 2 1 548 483 491 58 568 597 531 522 61 653 549 461 67 619 572 482 48 545 519 541 445 516 493 511 431 549 59 537 624 537 FIGUR 2 NETTOUDBYTTE AF 28-6 MM. BJ-AGRO 214. Det gennemsnitlige nettoudbytte er 537 hkg. Fakse viser igen i 214 sit potentiale som en højproduktiv sort med et højt nettoudbytte. I 214 var nettoudbytte for Fakse 653 hkg pr ha, tæt fulgt af Vivi med 624 hkg pr ha. Gala, Excellency og Francisca markerer sig også som højtydende med nettoudbytter over 6 hkg pr ha. I forsøget indgår bl.a. Sava som målesort som i 214 havde et nettoudbytte på 59 hkg pr ha. Tabel 1 viser top 5 over nettoudbytte for de sidste 5 år. Fakse ligger stabilt i toppen, hvor den i 4 år har ligget bedst og kun i 213 overgået af Vivi. Side 2 af 9
Tabel 1 De 5 sorter i de enkelte år med de højeste nettoudbytter Årstal 214 213 212 211 21 Sorter Fakse Vivi Fakse Fakse Fakse Vivi Fakse VR 314 Francisca Rafaela Gala VR 6 547 Francisca Michelle Romera Excellency Rafaela Finessa Finessa Elfe Francisca 5-831 Toscana Mirage Challenger Gennemsnit 537 hkg pr ha 439 hkg pr ha 52 hkg pr ha 471 hkg pr ha 463 hkg pr ha Knoldantal Figur 3 viser antal knolde pr plante. Antallet er beregnet ud fra det totale antal knolde delt med plantetallet ved 1 % fremspiring. 25, Sortsforsøg, BJ-Agro 214 Knolde pr plante 2, 15, 1, 5,, 13,6 11,3 13,3 12,6 18,2 15,2 12,6 12,9 16,1 16,7 13,2 15,1 14,9 2,6 2,3 11,8 11,4 21,2 12,8 13,1 1,5 15,5 12,4 14,5 13,3 11,8 15,5 15,7 15,7 14,5 FIGUR 3 ANTAL KNOLDE PR PLANTE. BJ-AGRO 214 Der er en stor variation fra 1,5 knolde pr plante i Michelle op til 21,2 knolde i KWS 6-547. Tabel 2 viser top 5 i knoldantal for de sidste 5 år. Der er ansat flere knolde i 214 sammenlignet med de foregående år. Gennemsnittet i 214 er 14,5 knolde pr plante som ligger på niveau med 21. Tabel 2 Top fem i knoldantal pr plante for de sidste 5 år samt gennemsnitlig knoldantal for hele forsøget. Årstal 214 213 212 211 21 Sorter KWS 6-547 VR 6 547 Hansa G. Nugget G. Nugget Gala Jazzy Venezia Sava Romera Hansa Abby Fakse Ballerina Hansa Bintje Penni Sava Hansa Vienna Fakse Folva Allians Perline Agata Gennemsnit 14,5 12,2 13,6 12,6 12,1 Side 3 af 9
Sortering Figur 4 viser sorteringen for de forskellige sorter. I figuren viser hver søjle fraktionerne af de forskellige sorteringer; <28 mm, 28-4 mm, 4-6 mm, >6 mm, grønne og deforme. Den procentvise fordeling er beregnet på basis af vægt. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Alize e Almo Anto Balle Bintj Cam nda nia rina e pina Chris tel Estre lla Sortsforsøg Spisekartofler, BJ-Agro 214 Sortering Excel lency Fakse Fines sa Folva Franc Hans Gala Inova Jelly isca a FIGUR 4 SORTERING BEREGNET PÅ BASIS AF VÆGT AF DE FORSKELLIGE FRAKTIONER. BJ-AGRO 214. Flere sorter har en andel i nettoudbytte (28-6 mm) på over 9 %. Flere af de højtydende sorter som Fakse, Gala, Francisca, Excellency og Vivi har over 75 % af udbyttet er i fraktionen 4-6 mm. Sava har i 214 haft 1 % overstørrelser, hvilket indikerer at nedvisningsstidspunktet har passet fint. Hvis man ser på potentialet for små kartofler skiller specielt Bintje, Hansa, KWS 6-547, Mirage og Regina sig ud, hvor udbytte af små, ligger på ca. 25-3 % eller over af totaludbyttet. KWS 6-547 Lilly Mari Mich Mira ska elle ge Musi ca Regin a Riber a saphi Sava Suns a hine Vivi % deforme 2 2 1 1 2 1 6 2 1 1 3 18 3 1 8 2 8 4 4 7 1 6 1 6 1 3 1 2 % grønne 9 3,5 5 3 1 3 4 2 1 4 2 4 3 4 2 3 4 3 5 2 1 2,8 8 3 9 5 7 11 5 % <28 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 % >6 5 5 1 3 1 4 3 2 3 8 4 3 2 1 2 1 % 4-6 8 79 79 85 65 8 75 87 84 79 79 63 75 8 65 77 82 57 74 82 76 68 73 68 67 82 67 66 82 % 28-4 9 1 13 5 31 14 5 5 13 15 15 11 16 15 31 1 8 29 9 12 12 28 9 25 16 11 2 21 1 Side 4 af 9
Hkg 28-4 mm pr ha % 28-4 mm 25 2 Sortsforsøg BJ-Agro 214 Nettoudbytte og % af 28-4 mm 28-4 nettoudbytte. Pct. små 1 9 8 7 15 6 5 1 4 3 5 2 1 FIGUR 5 NETTOUDBYTTE AF SMÅ (28-4 MM) I % OG HKG. BJ-AGRO 214. Figur 5 viser udbyttet af små kartofler dvs. i størrelsen 28-4 mm. Grønne og Deforme I forsøgsmarken foretages der ikke senhypning i bestræbelserne på at forbygge grønne. Derfor kan figur 6 bruges til at vurdere tendensen for grønne i de forskellige sorter. Af figuren kan det ses at Sava, der som bekendt har tendens til grønne, har 7 % grønne. Specielt Alizee og Sunshine har mange grønne. Nogle sorter har meget få grønne heriblandt Bintje, Excellency Michelle med under 1 %. 14 Grønne % af total 12 1 8 6 4 2 9 3,5 5 3 1 3 4 2 1 4 2 4 3 4 2 3 4 3 5 2 1 2,8 8 3 9 5 7 11 5 4 FIGUR 6 GRØNNE I % AF TOTAL. BJ-AGRO 214. Der er forholdsvis få deforme i 214, hvor der i gennemsnit er 3 % deforme, se figur 7. Det er specielt Folva med over 18 % som trækker gennemsnittet op, hvilket primært skyldes virus Yntn. Enkelte andre sorter havde også Yntn-symptomer. Side 5 af 9
Pct. knolde med rust 25 Deforme % af total 2 15 1 5 2 2 1 1 2 1 6 2 1 1 3 18 3 1 8 2 8 4 4 7 1 6 1 6 1 3 1 2 3 FIGUR 7 DEFORME I % AF TOTAL. BJ-AGRO 214. Tabel 3 viser top 5 for de sidste 5 år over sorter med flest deforme. Tabel 3 Top fem af flest deforme for de sidste 5 år samt gennemsnit for hele forsøget. Årstal 214 213 212 211 21 Sorter Folva Altesse Ditta Ditta Alegria KWS 6-547 Finessa Rosagold Inova Ditta Inova Caprice Bintje Ballerina Jelly Michelle VR 6 838 Merida Piccolo Star Bintje Christel Synergy Bellinda Agata Inova Gennemsnit 3 % 1 % 3% 4 % 7 % Sclerotier Figur 8 viser %-knolde med sclerotier samt et Index, som er udtryk for, hvor mange sclerotier der er på knolden. Indekset er beregnet på basis af optælling af knolde, hvor de bliver delt i tre klasser alt efter, hvor mange sclerotier der er på dem. Alle opgørelser er lavet på basis af 3 knolde. I beregningen, tæller få sclerotier med karakteren 1 og mange med karakteren 2. Formlen for beregningen er: ((Få knolde*1)+(mange knolde*2))/(3*2)*1 = Index, dvs. et index på 1 opnås når kun 6 knolde har få sclerotier. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Pct. knolde med sclerotier FIGUR 8 SCLEROTIE-INDEX SAMT %-KNOLDE MED SCLEROTIER. BJ-AGRO 214. Side 6 af 9
Figur 8 viser tydeligt at der er sortsforskel på, hvor godt sclerotierne bider på knoldene. I 214 har alle sorter et vist niveau af sclerotier, hvor kun Ballerina har meget få sclerotier. Skurv pulver, alm. og net- 214 har igen været præget af pulverskurv, hvor det våde vejr i slutningen af juli og begyndelsen af august, satte skub i udviklingen. Figur 9 viser index for pulverskurv. 7 Pulverskurv Indeks ( ingen pulverskurv) 6 5 4 3 2 1 FIGUR 9 INDEX FOR GRADEN AF PULVERSKURV. BJ-AGRO 214 Som nævnt ovenfor har der været meget pulverskurv i år. Der er en tydelig forskel på de forskellige sorter, hvor eks. Fakse, Finessa, Mariska, Mirage og Sava næsten ingen pulverskurv har fået, hvorimod KWS 6-547 er den værst angrebne, med et index på 6. Pulverskurv har helt overskygget alm.- og netskurv i 214. I opgørelsen af skurv er der ikke skelnet mellem alm.- og netskurv. Figur 1 viser index for alm.- og netskurv, bemærk skalaen, der kun er fundet meget lidt skurv i 214. 1,4 Alm. skurv Indeks ( ingen alm. skurv) 1,2 1,,8,6,4,2, FIGUR 1 INDEX OVER ALM.- OG NETSKURV. BJ-AGRO 214 Side 7 af 9
Rust En vigtig del af sortsforsøget er den rust screening vi kan lave i og med vi har et højt infektionstryk af begge typer rust i jorden. Alle opgørelser er lavet på basis af 3 knolde. I beregningen af rust index tæller prik (under 2 mm) med karakteren 1 og ring (over 2 mm) med karakteren 2 og plamage (over 1 cm 2 ) med karakteren 3. Formlen for beregningen er: ((Prik*1)+(Ring*2)+(Plamage*3))/(3*3)*1 = Index I 25 blev rustangrebne knolde analyseret på Flakkebjerg, hvor det blev konstateret, at både TRV og PMTV (rattle og mop-top) virus var til stede i knoldene. Derfor har vi fra 26 anlagt parceller rundt i hele forsøget som rustindikator, med Asparges og Saturna ved siden af hinanden, da disse sorter normalt kun viser symptomer for hver sin rust-type (Asparges = rattle, Saturna = mop-top). Som det fremgår af figur 11 er der mest rust i Saturna, hvilket tyder på at det primært er MopToprust i 214. 45 % knolde med Rust 4 35 3 25 2 15 1 5 4 21 13 18 3 8 3 7 3 3 22 8 43 8 3 18 8 28 7 1 13 29 11 27,3 5, FIGUR 11 RUST SCREENING AF DE FORSKELLIGE SORTER. BJ-AGRO 214 Der er fundet lidt mindre rust i 214, og indikatorerne viser at der er mere rust i Asparges, hvilket kan tyde på at det primært har været Rattlevirus i 214. Flere sorter har ikke fået rust i 214. Mange af de sorter som er med i forsøget skal dyrkes på den lidt bedre jord, men forsøget skal bl.a. også bruges til at undersøge hvor rustfølsomme de er. Tabel 4 viser top 5 over modtagelighed for rust for de sidste 5 år. Tabel 4 Top fem over modtagelighed for rust for de sidste 5 år samt gennemsnit for hele forsøget. Årstal 214 213 212 211 21 Sorter Mariska Abby Suzan Suzan Leoni Folva Jazzy Everest Erika Alegria Vivi Estrella Bellinda Ditta Ditta Ribera Delphine Erika Mariska Romera KWS 6-547 Mariska Flavia Ballerina Franceline Gennemsnit 11 % 14 % 7 % 1 % 19 % Side 8 af 9
% tørstof i knolde Tørstof Vi har igen 214 målt tørstof i vores spisekartofler. Figur 12 viser tørstofindholdet i knoldene, Antonia er ikke blevet målt. 25, % tørstof 2, 15, 1, 5,, 16,7 19,3 17,6 19,9 19,9 15,8 16,4 2,8 2, 18, 18,5 17,5 17,2 17,3 19,7 18,3 18,7 16,5 15,9 19,5 17,8 16, 17,3 17, 18,4 17,3 19,2 16,4 17,9 FIGUR 12 TØRSTOFINDHOLD I DE FORSKELLIGE SORTER, BJ-AGR 214. Opsummering Forsøget blev lagt først i maj i en stabil periode, i en varm jord med en god fremspiring. Vi fik lavet en god ukrudtsbekæmpelse og marken er holdt fri for skadedyr med henholdsvis Mospilan, Teppeki og Karate. Udbyttet i 214 var højt, primært på grund af et højere knoldantal og færre deforme i de fleste sorter og dermed højere brutto- og nettoudbytter. På kvalitetssiden har der været gode forhold for pulverskurv. Næsten alle sorter fik pulverskurv men specielt enkelte skilte sig ud, både positivt og negativt. Sorternes tilbøjelighed til sclerotier varierer meget, hvor specielt enkelte sorter næsten ingen sclerotier har. Niveauet af rust er i 214 middel og domineret af Rattlevirus. Side 9 af 9