Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl

Relaterede dokumenter
Er genomisk test noget for dig?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde Jehan Ettema og Morten Kargo

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Fremtidens toptyre er teenagere

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Genomiske test øger sikkerheden ved hunlig selektion KSS scenarier Insemineringstyre + Genomiske tests

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

NTM HANDLER OM PENGE!

TEMA: Avl KvægKongres 2015

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING

Krydsning et stærkt alternativ

Praktiske overvejelser ved brug af Genvikplustyre. Informationsmøde om avl 12. oktober 2010 Morten Kargo

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

NTM- nyt. Morten Kargo Anders Fogh Martha Bo Almskou

Avl for moderegenskaber

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Pust liv og værdi i dine tyrekalve

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Sådan avler jeg min favoritko

Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014

Holstein-koen år 2020 hvordan forventer du hun ser ud?

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

Produktion af en 1400 gram tung kylling dage dage

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Status på data og avl

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug

Principperne for indeksberegning

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening

Kombi-Kryds - styring og muligheder

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018

Frugtbarhed i avlsarbejdet

VikingGenetics Breeding for what truly matters

Avl for lavere dødelighed hos ungdyr

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014

Avl og indeksberegning - får

Antal 1. insemineringer

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C.

Avlsplaner i VikingGenetics. Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics

Avl til gavn for DIN bundlinje

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Andre aspekter af genomisk selektion

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Erfaringer med genomiske avlsværdital

Endnu et år med masser af Service-tjek

ning ved Uddrag Kristian af beretn Nielsen Avlsfore pressen.

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY

Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh

Avler skifter fra gul til blå Af Mogens Stendal,

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl

Velkommen til områdemøde Viking Holstein

Avlsarbejdet med kødkvægsracerne

Kontrol af indberettede afstamningsoplysninger

Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018

Nyt fra RDM RDM aftenmøde 2015

tilvækst) Gennemslag i produktionen

Bevaring og udvikling af Ertebøllefåret

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

Avlsbeslutninger der passer til din

Fremtidens Avl. DanBred

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Transkript:

Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES

Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger Uger 1-2 år måneder 30 år 3-7 år Forskellig tidshorisont

Avlsmaskinen Input: - Population - Biologiske omstændigheder - Økonomiske rammer - Politiske rammer - Ressourcer Output: -Avlsfremgang -Indavl -Risiko -Omkostninger

Avlsmål Definition af avlsmålet er det første skridt, når en avlsplan skal designes Det er nyttesløst at udføre avlsarbejde, hvis ikke målet kendes Avlsmålet er den retning vi ønsker at ændre det genetiske niveau for vore husdyr

Økonomiske vægte - Specificerer den relative vigtighed af hver egenskab - Principielt skal alle egenskaber af betydning tildeles en økonomisk vægt - Økonomiske vægte er ikke afhængige af genetiske parametre - Tildeling af økonomisk vægt til en egenskab garanterer ikke avlsfremgang for egenskaben

Avlsplanen - Ved selektion af de avlsmæssigt bedste dyr opnås avlsfremgang i den i avlsmålet specificerede retning - Des mere effektiv avlsplanen er des hurtigere fremgang G = i r IA σ A L Men skal alle altid i samme retning?

Illustration af linjeopdeling Økologisk? Økologisk Konventionel En samlet population Tid

Linjeopdeling? BG alle Avlsplan alle BG I Avlsplan I BG II Avlsplan II Tid

Statement Der vil fremover blive mere fokus på at tilpasse det genetiske produktionsgrundlag til den enkelte ejendoms produktionssystem, hvilket vil øge fokus på racevalg og det vil formentlig føre til oprettelse af avlslinjer inden for de eksisterende racer.

Hvad sker der i den enkelte besætning?

Brug af kønssorteret sæd og kødkvægssæd resulterer i kvier efter de bedste køer Mødre udvalgt på afstamningsindeks = forholdsvis lav sikkerhed Sand avlsniveau NTM

Brug af kødkvægssæd og/eller kønssorteret sæd øger det avlsmæssige niveau i besætningen Avlsmæssig niveau Insemineringstyre Kønssorteret sæd/ Kødkvægssæd Køer 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Fødselsår

Statement Med et forventet øget fokus på miljøudfordringer i fremtiden forventes det, at optimering af antallet af kvier til indskiftning vil komme yderligere i fokus. Bestemmelse af kønnet af det fødte afkom vil i langt de fleste tilfælde være almindelig management praksis, og de kalve, som ikke er kviekalve til indskiftning vil være kødkvægskrydsningstyrekalve

Brug af genomiske test i kombination med KSS og kødkvægsssæd resulterer i kvier efter endnu bedre mødre Mødre udvalgt på genomiske avls- Værdital = høj sikkerhed Sand avlsniveau

Genomiske test øger sikkerheden ved hunlig selektion Avlsmæssig niveau Insemineringstyre + Genomiske tests Kønssorteret sæd/kødkvægssæd Køer 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Fødselsår

Statement Fremover må det forventes, at prisen på genomiske test vil reduceres. Derfor vil mange besætninger kunne opnå en økonomisk gevinst ved at foretage genomiske test på alle hundyr.

Krydsningsfrodighed et eksempel

Ideen med et systematisk krydsningsprogram Avlsarbejde 1 og krydsning 2 Indtjening Kun avlsarbejde 1 Kun krydsning 2 Hverken avlsarbejde 1 eller krydsning Tidslinje 1 Avlsfremgang frembragt indenfor racer 2 Under forudsætning af ligeværdige racer

Eksempler på heterosis hos malkekvæg Egenskab Heterosis (% gevinst) Mælkeydelse 3 Hunlig frugtbarhed 10 Kælvningslethed 15 Holdbarhed 12 Kalvens livskraft 3 % heterosis afhænger af race kombination Mere fjernt beslægtede racer mere heterosis 19

Statement Det må forventes at systematiske krydsningsprogrammer vil blive en vigtig part malkekvægsproduktionen fremover, uanset hvilke produktionsscenarier fremtiden byder på.

Hvordan anvendes disse metoder givet forskellige karikerede fremtidsscenarier? High Tech Traditionelle produktionssystemer Bæredygtige produktionssystemer Nicheproduktion

Trend ved anvendelse af gårdindeks Avlsmæssigt niveau for total økonomisk fremgang 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Fødselsår

Trend med et økologisk avlsprogram Avlsmæssigt niveau for total økonomisk fremgang 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Fødselsår