HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24. juli 2009 og af Østre Landsrets 2. afdeling den 29. oktober 2009. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen og Henrik Waaben. Spørgsmålet for Højesteret er, om det var berettiget, at landsretten ved en kendelse afsagt under hovedforhandlingen i landsretten den 29. oktober 2009 afviste anklagemyndighedens kontraanke som for sent iværksat. Påstande Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om ophævelse af Østre Landsrets dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling i landsretten. T har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling I retsbogen fra hovedforhandlingen i byretten den 24. juli 2009 hedder det bl.a.:
- 2 - Efter votering afsagde retten dom. Tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke. Tiltalte ankede dommen til frifindelse. Der blev derefter truffet bestemmelse om, at T skulle varetægtsfængsles under ankesagen. Ved ankemeddelelse af 4. august 2009 ankede anklagemyndigheden dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt til skærpelse. Det fremgår af en journaludskrift, at ankemeddelelsen samme dag blev sendt til Politidirektøren i København, Retten i Glostrup, Vestre Fængsel, Østre Landsret og forsvareren, advokat Steffen Thorborg. Østre Landsret har i et brev af 5. august 2009 til statsadvokaten bekræftet at have modtaget ankemeddelelsen samme dag. Brevet af 4. august 2009 til Vestre Fængsel havde overskriften Udleveringsbevis. Statsadvokaten anmodede heri fængslet om snarest at udlevere den vedlagte ankemeddelelse til T og derefter udfylde og returnere udleveringsbeviset. Da statsadvokaturen ikke havde modtaget udleveringsbeviset retur, ringede en medarbejder den 20. august 2009 til Vestre Fængsel, der oplyste ikke at have modtaget udleveringsbeviset, og at T den 17. august 2009 var blevet overflyttet til Arresthuset i Køge. Statsadvokaturen ringede herefter til Arresthuset i Køge, der oplyste heller ikke at have modtaget udleveringsbeviset. Et nyt udleveringsbevis med ankemeddelelse blev derefter den 20. august 2009 sendt til Arresthuset i Køge, der den 24. august 2009 udleverede det til T. Af Østre Landsrets retsbog fra hovedforhandlingen den 29. oktober 2009 fremgår bl.a.: Forsvareren gjorde gældende, at anklagemyndighedens kontraanke er iværksat for sent. Anklageren fastholdt, at kontraanken er iværksat rettidigt. Spørgsmålet procederedes. Landsretten afsagde efter votering følgende
- 3 - Kendelse: Anklagemyndigheden har ifølge de foreliggende oplysninger den 4. august 2009 fremsendt ankemeddelelsen til tiltalte i Vestre Fængsel, hvor tiltalte på daværende tidspunkt var anbragt. Vestre Fængsel har den 20. august 2009 oplyst, at man ikke har modtaget udleveringsbevis med ankemeddelelse, og at tiltalte den 17. august 2009 blev overflyttet til Køge arrest. Anklagemyndigheden har herefter den 20. august 2009 sendt udleveringsbevis med ankemeddelelse til Køge arrest, og udlevering af ankemeddelelse til tiltalte er sket den 24. august 2009, jf. retsplejelovens 907, stk. 1, sidste punktum. På denne baggrund findes anklagemyndighedens kontraanke at være for sent iværksat. Landsretten afviser derfor kontraanken, jf. retsplejelovens 910. Retsgrundlaget Retsplejelovens 907, stk. 1, lyder således: Vil anklagemyndigheden anke til skade for tiltalte efter 902, jf. 904, eller kontraanke til skade for tiltalte over for tiltaltes anke efter samme bestemmelser, skal en meddelelse om anke være landsretten i hænde inden udløb af fristen for anklagemyndighedens anke eller kontraanke. Genpart af ankemeddelelsen sendes så vidt muligt samtidig til tiltalte med almindeligt og anbefalet brev og med almindeligt brev til byretten og tiltaltes forsvarer. Er tiltalte varetægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning, jf. 769, kan genpart af ankemeddelelsen dog sendes som almindeligt brev til det varetægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er anbragt. 907, stk. 1, blev i sin nuværende affattelse indsat i retsplejeloven ved lov nr. 493 af 17. juni 2008. Bestemmelsen blev i sin tid foreslået af Strafferetsplejeudvalget i betænkning nr. 1492/2007. I betænkningen hedder det på side 162 bl.a.: Straffeplejeudvalget finder, at der med henblik på dels at begrænse de ressourcer, der fra anklagemyndighedens og navnlig politiets side anvendes på forkyndelse af ankemeddelelser, dels at begrænse ankeinstansens ressourceforbrug i forbindelse med stillingtagen til, om ankemeddelelsen er lovligt forkyndt, og om anke er sket rettidigt, bør foretages en ændring af retsplejelovens 907, således at tiltalte som hovedregel underrettes om anken ved almindeligt og anbefalet brev uden krav om forkyndelse. Er tiltalte varetægtsfængslet eller undergivet foranstaltninger efter retsplejelovens 769, stk. 1, foreslås det, at underretning kan ske ved at sende et almindeligt brev til f.eks. det arresthus, hvor tiltalte er varetægtsfængslet, og der overgives tiltalte. Udvalget anser denne fremgangsmåde for at være forsvarlig, idet tiltalte i forbindelse med vejledningen om reglerne for anke forudsættes vejledt herom, ligesom tiltalte vil kunne konstatere, om anklagemyndigheden har anket ved henvendelse til anklagemyndigheden eller retten.
- 4 - Tiltalte vil på denne måde være forberedt på, at dommen ikke er endelig, før det er afklaret, om anke sker, at anklagemyndigheden kan anke ved at sende en ankemeddelelse til landsretten med kopi til den adresse, som tiltalte har opgivet, og at tiltalte ved henvendelse til anklagemyndigheden eller retten ved ankefristens udløb kan få oplyst, om anke er sket eller ej. I de mere alvorlige straffesager har tiltalte en forsvarer, der ligeledes skal underrettes om anken. Strafferetsplejeudvalgets forslag til affattelse af 907, stk. 1, svarede til lovforslaget og den senere vedtagne bestemmelse. 3. pkt. i udvalgets forslag var dog affattet således (betænkningen side 174): Er tiltalte varetægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning, jf. 769, er det tilstrækkeligt, at genpart af ankemeddelelsen sendes som almindeligt brev til det varetægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er anbragt, og dér overgives til tiltalte. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget tilsluttede Justitsministeriet sig udvalgets overvejelser og forslag og anførte, at lovforslaget var udformet i overensstemmelse hermed (Folketingstidende 2007-08, tillæg A, lovforslag nr. L 78 af 27. februar 2008, pkt. 5.6.3.). I de specielle bemærkninger til 907, stk. 1 og 2, hedder det bl.a. (Folketingstidende 2007-08, tillæg A, til lovforslagets 1, nr. 19): Den foreslåede bestemmelse vedrører anklagemyndighedens anke eller kontraanke til skade for tiltalte. Formålet med den foreslåede ændring er at lette fremgangsmåde for meddelelse til tiltalte om anklagemyndighedens anke, så meddelelse herom til tiltalte fremover kan ske ved almindeligt og anbefalet brev. Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at anklagemyndighedens ankemeddelelse i tilfælde, hvor anklagemyndigheden anker til skade for tiltalte, skal være landsretten i hænde inden udløb af ankefristen. Desuden skal genpart af ankemeddelelsen så vidt muligt samtidig, dog senest på ankefristens sidste dag, sendes til tiltalte ved almindeligt og anbefalet brev og ved almindeligt brev til den pågældende byret og tiltaltes forsvarer, jf. stk. 1, 2. pkt. Det er en betingelse for ankens rettidighed, at disse breve så vidt muligt afsendes, men ikke, at tiltalte modtager meddelelsen, herunder eventuelt afhenter det anbefalede brev. At brevene så vidt muligt skal sendes til tiltalte sigter til, at brevene skal sendes til tiltaltes folkeregisteradresse eller den adresse, som tiltalte har oplyst i retten, jf. nedenfor. Har tiltalte ingen folkeregisteradresse, og har tiltalte ikke i retten oplyst en adresse, som brevene kan sendes til, er det som udgangspunkt ikke muligt for anklagemyndigheden at sende brevene til tiltalte. Anklagemyndigheden skal kunne dokumentere afsendelsen, f.eks. ved postkvittering vedrørende afsendelsen af et anbefalet brev og ved brevkopi vedrørende det almindelige brev.
- 5 - Det forudsættes, at underretning kan sendes til tiltaltes folkeregisteradresse, medmindre tiltalte i retten har oplyst en anden adresse, hvortil han eller hun ønsker underretningen sendt. Retsformanden forudsættes i sin vejledning af tiltalte om reglerne for anke at vejlede herom. Er anklagemyndigheden ikke bekendt med tiltaltes adresse - f.eks. fordi den tiltalte i retsmødet ikke har oplyst en adresse, og tiltalte i folkeregistret er registreret som værende uden fast bopæl, forsvundet eller udrejst af landet - kan fremsendelse af genpart undlades. Hvis tiltalte efter sagens afgørelse er varetægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning, jf. 769, kan genpart af ankemeddelelsen sendes som almindeligt brev til det varetægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er anbragt, jf. stk. 1, 3. pkt. Det forudsættes i den forbindelse, at overgivelsen til tiltalte kan dokumenteres ved f.eks. attestation eller lignende. Underretningen af tiltalte forudsættes at indeholde oplysning om muligheden for forsvarervalg og beskikkelse af forsvarer. Fremsendelse af en genpart af ankemeddelelsen ved almindeligt brev til den byret, som har truffet den indankede afgørelse, og til tiltaltes forsvarer har til formål at sikre, at også byretten og forsvareren ved tiltaltes henvendelse efter udløb af ankefristen kan oplyse, hvorvidt anklagemyndigheden har anket til skade for den pågældende. Det forudsættes, at retsformanden ved domsafsigelsen eller sagens optagelse til dom i fornødent omfang som led i ankevejledningen vejleder tiltalte om, at anklagemyndigheden kan anke til skade for tiltalte efter den beskrevne fremgangsmåde, og at tiltalte kan få oplysning om anklagemyndighedens eventuelle anke (eller kontraanke) til skade for tiltalte ved henvendelse til den pågældende byret, anklagemyndigheden eller tiltaltes forsvarer efter udløb af ankefristen. Retsformanden bør samtidig anmode tiltalte om at oplyse en adresse, hvortil anklagemyndigheden kan fremsende genpart af en eventuel ankemeddelelse, og om at oplyse om eventuelle senere adresseændringer. Hvis en sag i medfør af retsplejelovens 855, stk. 3, nr. 1-5, er fremmet i tiltaltes fravær, har retsformanden i sagens natur ikke haft mulighed for at vejlede tiltalte, jf. ovenfor. Tiltalte forudsættes i stedet i forbindelse med forkyndelsen af domsudskriften mundtligt eller skriftligt vejledt om, at anklagemyndigheden kan anke til skade for tiltale efter den beskrevne fremgangsmåde, og at tiltalte kan få oplysning om anklagemyndighedens eventuelle anke (eller kontraanke) til skade for tiltalte ved henvendelse til den pågældende byret, anklagemyndigheden eller tiltaltes forsvarer efter udløb af ankefristen, der i disse tilfælde regnes fra tidspunktet for forkyndelse af domsudskriften, jf. retsplejelovens 904, stk. 2. I tilfælde af udeblivelsesdom efter retsplejelovens 897, stk. 1, må vejledningen ske skriftligt ved fremsendelse af dommen. Det foreslås, at nyordningen med anke uden forkyndelse fra anklagemyndighedens side til skade for tiltalte kun skal gælde ved ordinær anke, dvs. anke inden for den ordinære ankefrist efter retsplejelovens 904 og kontraanke over for en sådan anke. Ved anke fra anklagemyndighedens side til skade for tiltalte i andre tilfælde end efter 907, stk. 1, skal der som i dag ske forkyndelse af ankemeddelelse for tiltalte. Ved anke til landsret med Procesbevillingsnævnets tilladelse efter retsplejelovens 903 eller anke til Højesteret, der altid kræver tilladelse, jf. retsplejelovens 932, skal anke og kontraanke fra anklagemyndighedens side til skade for tiltalte således forkyndes efter de
- 6 - hidtil gældende regler. Det samme vil gælde eventuel anke fra anklagemyndighedens side efter udløb af ankefristen efter 910, stk. 2, 1. pkt., 1. led ( først efter udløb af ankefristen blevet bekendt med den omstændighed, som anken bygges på ). Denne ankemulighed har dog som følge af betingelserne herfor et yderst snævert anvendelsesområde. Det må som følge af den forenklede fremgangsmåde for anklagemyndighedens anke antages, at der kun sjældent vil opstå spørgsmål om rettens tilladelse (admittering) af en for sen anke fra anklagemyndigheden, der iværksættes under den nye ordning med anke uden forkyndelse, jf. 910, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen vil dog kunne finde anvendelse, f.eks. hvis ankemeddelelsen som følge af ekstraordinære forhold ikke når frem til landsretten rettidigt. Fristoverskridelser fra anklagemyndighedens side forudsættes i øvrigt som hidtil vurderet restriktivt. Anbringender Anklagemyndigheden har anført, at den ved kontraanken over for Ts anke af byrettens dom rettidigt og på korrekt måde har foretaget samtlige de sagsbehandlingsskridt, der er krævet efter retsplejelovens 907, stk. 1. Anklagemyndighedens kontraanke er derfor ikke for sent iværksat. Landsretten har anvendt reglerne for sagens behandling forkert ved at afvise anklagemyndighedens anke, og dommen skal derfor ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved landsretten, jf. retsplejelovens 933, stk. 2, 1. pkt., sammenholdt med 912, stk. 1, nr. 1. Anklagemyndigheden har i øvrigt bemærket, at T ved domsafsigelsen i byretten blev vejledt om ankereglerne, og at han ved udløbet af ankefristen den 7. august 2009 ved henvendelse til blandt andre landsretten eller sin beskikkede forsvarer kunne have fået oplysning om, hvorvidt dommen var anket. T har anført, at retsplejelovens 907, stk. 1, forudsætter, at den domfældte umiddelbart efter ankens iværksættelse og senest et par dage efter ankefristens udløb bliver gjort bekendt med ankens iværksættelse. Det er anklagemyndighedens ansvar, at oversendelse af ankemeddelelse til et arresthus sker på en sikker måde, og at arresthuset straks derefter overgiver meddelelsen til domfældte. Dette har anklagemyndigheden i denne sag ikke levet op til, idet T først 17 dage efter ankefristens udløb modtog meddelelse om anklagemyndighedens anke. Anklagemyndighedens anke er dermed sket for sent. Det fremgår af forarbejderne, at fristoverskridelser fra anklagemyndighedens side som hidtil forudsættes vurderet restriktivt. På den baggrund kan fristoverskridelsen tilregnes anklagemyndigheden, og der er derfor ikke grundlag for at tillade anken i medfør af retsplejelovens 910, stk. 2. Hertil kommer, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, såfremt anklagemyndighedens kontraanke admitteres.
- 7 - Højesterets begrundelse og resultat I forbindelse med domsafsigelsen i byretten den 24. juli 2009 ankede T dommen med påstand om frifindelse, og byretten bestemte, at han skulle varetægtsfængsles under anken. Fristen for anklagemyndighedens anke udløb således den 7. august 2009. Ved ankemeddelelse af 4. august 2009 ankede anklagemyndigheden dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt til skærpelse. Ankemeddelelsen blev modtaget i Østre Landsret den 5. august 2009. Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at ankemeddelelsen den 4. august 2009 tillige blev sendt som almindeligt brev til Vestre Fængsel, hvor T på det tidspunkt var anbragt, og til den beskikkede forsvarer og byretten. Vestre Fængsel blev anmodet om snarest at udlevere kopi af ankemeddelelsen til T, men udleveringen skete først den 24. august 2009 efter fornyet fremsendelse. Det fremgår af retsplejelovens 907, stk. 1, 1. pkt., at når anklagemyndigheden anker eller kontraanker til skade for tiltalte, skal en meddelelse om anken være landsretten i hænde inden udløb af fristen for anklagemyndighedens anke eller kontraanke. Endvidere fremgår det af 907, stk. 1, 2. pkt., at tiltalte så vidt muligt skal underrettes om anken ved almindeligt og anbefalet brev. Brevene med underretning om anken skal så vidt muligt sendes samtidig med meddelelsen til landsretten, og det fremgår af forarbejderne, at de senest skal sendes på ankefristens sidste dag. Hvis tiltalte er varetægtsfængslet, er det efter 3. pkt. en betingelse for ankens rettidige iværksættelse, at underretningen af tiltalte sendes inden for ankefristen som almindeligt brev til det varetægtsfængsel (arresthus), hvor tiltalte er anbragt. Det er derimod hverken efter lovens ordlyd eller forarbejder en betingelse, at tiltalte inden en bestemt frist får udleveret ankemeddelelsen. På denne baggrund finder Højesteret, at anklagemyndighedens anke over for T opfylder kravene i såvel retsplejelovens 907, stk. 1, 1. pkt., som 3. pkt. Anken er derfor rettidig. Højesteret finder, at resultatet ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.
- 8 - Højesteret ophæver herefter landsrettens dom og hjemviser sagen til fornyet behandling i landsretten. Thi kendes for ret: Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i landsretten. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.