Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen og Morten Sølvsten På kontinentalsokkelprojektets hjemmeside www.a76.dk findes pressemødets materiale.
Tværsnit gennem Kontinentalmargenen Basislinie Fastland Lavvandslinie Kontinental Sokkel Skråning Kontinental skorpe Hævning Dybhavsbund Foden af Kontinental Skråningen Sedimenter Oceansk skorpe Sedimenttykkelse = 1/100d De fem undersøgelsesområder
Togt ved Færøerne 2004 Togtet foregik med to skibe sydvest for Færøerne. Det var årets største dataindsamlingsindsats både i antal mennesker og i omkostninger. Området sydvest for Færøerne består af banker, som formentlig er en naturlig forlængelse af det Færøske sokkelområde. Dette års projekt har til formål at indsamle data for at se om denne antagelse er gyldig. Vi havde to skibe til søs, instrumenter fra 4 forskellige institutioner, personale ombord fra mindst 5-6 forskellige steder - udvover besætningen. Togtet tog i alt 7 uger. ESVAGT Connector For at kortlægge jordskorpens struktur ned til 40-50 km kræves en speciel type data. Ocean Bottom Seismometers (OBS) blev sat ned på havets bund, hvor de registrerede de airgunskud, det andet skib lavede - store brag i vandet. OBS erne skal derefter samles op, og data skal formateres og gemmes.
Diving waves giver gode hastighedsinformationer i skorpen mens vidvinkel refleksionerne fra bunden af skorpen giver informationer om tykkelsen af skorpen. Med i alt 80 OBS positioner på to linier kan vi kortlægge både hastighedsstrukturen og tykkelsen af skorpen i stor detaljegrad. Når strukturen kendes langs linierne, kan vi argumentere for en naturlig forlængelse af den færøske sokkel mod sydvest. Under den anden del af togtet indsamlede vi borekerner på bankerne. De vulkanske bjergarter, vi fik op på knap 30 positioner, skal nu analyseres og sammenholdes med bjergarterne på Færøerne. Hvis vi kan dokumentere samhørighed mellem bjergarterne, er det også dokumentation for at bankerne er en naturlig forlængelse af den Færøske sokkel. En 5 m lang basaltkerne fra Bill Bailey Banke Boretårnet ombord på Connector. Breccieret basalt fra sydflanken af Lousy Banke
Farvandsvæsenet Pilotprojekt 76 Maj måned 2004 Farvandsvæsenet Metode Lydsignal udsendes med ekkolod Tiden omsættes til en afstand Korrektioner Lydhastighed i vandsøjle I Arktis ca. 1440 m/sec Lydhastighed i isen Ca. 2xlydhastigheden i vand Eventuelle forsinkelser i udstyret Farvandsvæsenet Målinger fra isen i Arktis Twin Otter Bell 206
Farvandsvæsenet Målinger fra isen i Arktis Farvandsvæsenet Planlagte målinger og målingerne Hvad var planlagt! Hvor målte vi! Farvandsvæsenet Hvordan ser data ud? Data fra Kangerlussuaq Data fra område øst for Alert
Etablering af seismiske stationer i Nordgrønland Den naturlige forlængelse af Grønland ud i Polhavet Alt tyder på at Lomonosovryggen er af kontinental oprindelse, men forbindelsen fra Nordgrønland og ud på ryggen skal dokumenteres. Første skridt er at kende startpunktet inde på den grønlandske kyst.
Strøm fra solpaneler og vindmølle - den lader tre store (og meget tunge) batterier. Stationen bruger ca. 2 W. Ved Frankfield Bay (FFB) nåede vi at se de første 24 timers data - og vi havde registreret et jordskælv. Meget betryggende inden vi forlod stationen for et helt år. Signalet er præget af den proces, der er årsag til jordskælvet. Men undervejs vil de lokale forhold under målestationen sætte sit præg på signalet, og ved at isolere dette særpræg, kan vi uddrage lokal information ved den seismisk station ved at registrere jordskælv fra hele kloden. I store dele af Grønland har vi i de senere år brugt jordskælv i fjerne egne til at bestemme tykkelsen af jordskorpen. Jordskorpens struktur ned til en dybde på 30-50 km er karakteristisk for forskellige steder: Oceaner og kontinenter er meget forskellige, ligesom bjergkæder adskiller sig fra sedimentbassiner. Når vi får data fra de nye nordgrønlandske stationer, har vi et første bud på karakteren af kontinentalsoklen i Nordgrønland.
Det næste skridt er så at indsamle data om jordskorpens struktur i det Arktiske Ocean nord for Grønland. Isen her er hører til den mest besværlige, der findes. Vi er ved at etablere et samarbejde med canadiske kollegaer om at indsamle data i i dette område. Det bliver billigere at deles.