Opfølgning på målsætninger fra indstilling vedr. Flygtningeguiderne Jævnfør handleplanen i forvaltningens indstilling fra foråret 2016 er status på de konkrete målsætninger med den fritidspas til flygtninge. Der er ansat en flygtningeguidekoordinator på 14 timer ugentlig med opstart pr. 1/8 2016. Medio marts 2017 er der frivilligguider tilkoblet projektet. De frivillige er rekrutteret gennem www.frivilligjob.dk, Facebook og Velkomstfesten i Forum. Frivilligguiderne er blevet præsenteret for diverse relevante offentlige og private aktører. Herunder er der et samarbejde med kommunens familiekonsulenter fra Familieafdelingen, boligsociale-medarbejdere, modtagerklasserne, sundhedsplejerske og jobkonsulenter. Koordinatoren har desuden besøgt platforme som Kursustrappen og Solbjerghuset, hvor der er blevet holdt oplæg med en tolk for flygtninge. Der er blevet udviklet flygtningeguidemateriale til som omfatter en tilmeldingsflyer og info vedr. at blive frivilligguide samt et kort skriv, der beskriver hvordan et typisk guideforløb ser ud. Der er desuden indgået et samarbejde med Frederiksberg Idrætsunion ift. At udbrede kendskabet til fritidspasordningen til flygtninge. Der er tilvejebragt en række erfaringer med hvordan sprogbarrieren tackles ift. Flygtningens muligheder for at deltage i fritidslivet, hvilket vil uddybes i nedenstående. Desuden har koordinatoren været i dialog med en konsulent fra Dansk Idræt Forbund, som har erfaring med fastholdelse af flygtninge i foreningslivet. Der er fortsat brug for at have fokus på dette punkt. Derudover er der er særligt fokus på at rekruttere frivilligguider, der har sprogkompetencer tilsvarende målgruppen. Medio marts 2017 afholdte koordinatoren et møde, der havde til formål at evaluere og kvalificere fritidsguideordningen til flygtninge med aktører der er i berøring med ordningen. Desuden er koordinatoren løbende i kontakt med foreninger, som modtager flygtninge på deres aktører. Erfaringer herfra vil blive inddraget i dette notat. Status Da Flygtningeguiderne gik i luften pr. 1/8 2016 blev koordinatoren overdraget en venteliste fra fritidsguidekoordinatoren med cirka 2 børn og voksne. Nedenstående er et statusoverblik over hvor mange der har været i berøring med fritidsguideordningen. Samlet set drejer det sig om i alt 4 børn og i alt 46 voksne. Til sammenligning havde fritidsguideordning for udsatte børn og unge i 2016 3 forløb med forskellige udfald. 1
Status medio marts 2017 (Børn under 18 år) Stoppet i tilbud (m) Stoppet i tilbud (k) 3 6 Venteliste (m) Venteliste (k) 6 Matchet (m) Matchet (k) 3 I tilbud (m) I tilbud (k) 12 14 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Der har siden projektets start været en kontinuerlig stigning i antallet af kvinder og børn, som har fået tildelt et fritidspas. Der er dog stadig en overvægt af mænd og drenge, der er matchet med en frivilligguide eller på venteliste. Status medio marts 2017 (Voksne over 18 år) Stoppet i tilbud (m) Stoppet i tilbud (k) 0 2 Venteliste (m) Venteliste (k) 2 4 Matchet (m) Matchet (k) 1 1 I tilbud (m) I tilbud (k) 7 0 1 2 3 4 6 7 8 De 46 voksne omfatter blandt andet 24 mandlige flygtninge startet i HSK eller Frederiksberg Boldklub på særlige indslusningshold. De er blevet tildelt et fritidspas, men har ikke været tilkoblet en frivilligguide, og fremgår derfor ikke af ovenstående tabel. Der er henholdsvis startet 11 på et lukket hold, som DFUNK har lavet i samarbejde med Frederiksberg Boldklub og 13 på et lukket hold i Hovedstadens Svømmeklub. Der er 9 af de 13 flygtninge, der er fortsat på et almindeligt svømmehold. Der er ikke lavet tilsvarende opgørelse fra DFUNK-holdet. 2
Udfordringer A. Sprogbarriere Den største udfordring i arbejdet med nytilkomne flygtninge og fritidspasordningen er sprogbarrieren. Sprogbarrieren gør det vanskelig, både for koordinator og frivilligguider at kommunikere om mødetider, muligheder for fritidsaktiviteter, træningstider etc. Desuden er det en udfordring for trænere og undervisere at kommunikere med deres nye medlemmer, hvilket kan betyde at de nye medlemmer ikke bliver gjort opmærksom på aflyst træning, kampe i weekend etc. Det er den første kommunikation, der er mest udfordrende, da det er svært for frivilligguiderne at introducere sig til familien, når de tager kontakt første gang. Ofte er familien forvirret over hvem frivilligguiden er og hvad formålet er. Indtil videre har koordinatoren brugt kommunens familiekonsulenter som mellemled, hvor de har forberedt familien på at de vil blive kontaktet af en frivilligguide. Dette er dog en stor tidsrøver for familiekonsulenter, hvorfor dette ikke er en holdbar løsning. Det er desuden væsentligt at skelne mellem børn og voksne i forhold til udfordringerne med sprogbarrierer. Erfaringen er at det er nemmere for børnene end for deres forældre at begå sig sprogligt, hvorfor det er en større udfordring for frivilligguiderne at guide de voksne. Desuden peger de første erfaringer også på, at det er nemmere for børnene at begå sig i foreningerne rent sprogligt end for de voksne. B. Fastholdelse og foreningens rolle Foreningernes kernevirke er at drive foreningen og sørge for gunstige forhold til at udøve den pågældende aktivitet. De frivillige hænder i foreningen har i forvejen mange opgaver. Indtil videre peger erfaringerne på, at det for mange foreninger er en uoverskuelig opgave at skulle sørge for at nye medlemmer med flygtningebaggrund bliver integreret i foreningen, da dette ofte kræver en særlig indsats. Dette anskues dog som en meget vigtig del af selve mødet med den nye forening, da frivilligguiderne ikke nødvendigvis har de rette kompetencer og den rette viden hertil. Frivilligguiderne er rigtig gode i den fortløbende proces med at finde en aktivitet, en forening, tilmelding og til at hjælpe med finde vej hen til foreningen. Det er dog sjældent, at frivilligguiden har den rette viden om den specifikke forening til at kunne hjælpe med at skabe et netværk inde i foreningen, hvilket anses som afgørende. Foreninger og deres medlemmer anskues altså som afgørende for fastholdelse af nye medlemmer. Foreningernes rolle anskues altså som afgørende for at skabe tilhørsforhold og fastholdelse og dermed som afgørende for at Flygtningeguiderne får den ønskede effekt nemlig at gøre foreningslivet til en bæredygtig integrationsvej. En grundlæggende udfordring er desuden at mange foreninger har ventelister, hvorfor det kan være svært at finde plads til nye medlemmer. For at imødegå dette forsøger Flygtningeguiderne at introducere til andre aktiviteter end de mere traditionelle (såsom fodbold og svømning), hvilket dog ikke altid vækker interessen hos vedkommende. 3
C. Kendskab til ordningen på tværs både eksternt og internt Fritidsguideordningen til flygtninge er ikke blevet systematisk udbredt til alle praktikere og fagpersoner, hvilket har betydet at der henvisninger om flygtninge der gerne vil gå til en fritidsaktivitet fra praktikere har været ad-hoc. Nogle har henvist mange, andre har ikke kendt tilstrækkeligt til ordningen. Desuden har det været en udfordring at flere praktikere henviser den samme person til koordinatoren, hvor ønsket om et fritidsaktivitet i den ene henvisning er tegning og i den anden er fodbold. Samtidig opleves det også at, der kommer en henvisning på en flygtning, som allerede er i gang med et forløb. D. Piger og kvinder i fritidslivet For børnene har der været stort succes med at aktivere piger, og der er en ligelig fordeling af kønsdeltagelse. For unge kvinder (1+ år) og voksne kvinder er der fortsat udfordringer med at få dem i gang med en fritidsaktivitet. Der er en fin nysgerrighed fra denne gruppe, men desværre kan deres ønsker om fritidsaktivitet ikke altid efterleves. De efterspørger i højere grad aktiviteter, hvor de kan starte med eller følges med andre af samme køn og baggrund, hvilket ikke altid er muligt pga. begrænsede pladser på de specifikke hold. Herudover spiller det også ind at mange af målgruppens piger og kvinder ikke er vant til at bevæge sig på den måde, som mange idrætsaktiviteter lægger op til. Hertil kan det være en mulighed at skræddersy særlige hold (som man har gjort til mænd). E. Understøttelse af frivilligguider Frivilligguiderne oplever i høj grad udfordringer med at tackle sprogbarrieren, når de skal kommunikere med den pågældende flygtning på egen hånd. Desuden er flygtninge en kompleks målgruppe, og det kræver en viden og redskaber, som koordinatoren ikke nødvendigvis altid har i forhold til at kunne vejlede frivilligguiderne tilstrækkeligt. Forslag til at imødekomme udfordringer A. Sprogbarriere Det er vigtigt, at både voksne og børn har nogle basale danskkompetencer, når de starter til en aktivitet. Dette betyder, at det fremover i højere grad skal overvejes hvorvidt den pågældende flygtning, især voksne, er klar til at starte til en fritidsaktivitet eller om det vil være gavnligt at vente lidt. Dette er afgørende både i forbindelse med at frivilligguiderne har mulighed for at guide, men også for at skabe bedre vilkår i opstarten til fritidsaktiviteten. Fremadrettet vil koordinatoren ikke rekruttere på kursustrappen, da det vurderes, at det er for tidligt for de flygtninge, som kommer der at skulle starte til en fritidsaktivitet. Etablering af åben guidning med en tolk to gange om måneden, hvor koordinatoren, flygtningene og frivilligguiderne kan mødes og få hjælp til kommunikationen gennem tolken kan være en mulighed til at lette kommunikation og igangsættelse af guideforløb. Etablering af Åben guidning er blevet drøftet til evalueringsmøde med praktikere i marts, hvor der var bred enighed om at det er en god idé at indføre. Det foreslås at åben guidning foregår i KU.BE, hvor der er også er lektiecaféer og andre aktiviteter, som henvender sig direkte til målgruppen. B. Fastholdelse og forenings rolle 4
Modtagerforeninger For at skabe et tilhørsforhold mellem det nye medlem og forening samt sikre fastholdelse af det nye medlem er det afgørende, at foreningerne spiller en aktiv rolle i modtagelse af det nye medlem. Særlige modtagerforeninger kan i den forbindelse være et værktøj, der bidrager til at foreningernes ansvar øges. En modtagerforening er en forening, der tilbyder særlig guidning og støtte af nye medlemmer internt i foreningen. I modtagerforeningen er der en såkaldt modtagerperson, som er kontaktperson det nye medlem, men også for kommunen, der ønsker at henvise et nyt medlem til foreningen. Ideen om modtagerforeningen stammer fra Dansk Idræts Forbund der i øjeblikket arbejder for at udbrede dette koncept. Det forslås at der udvælges tre foreninger, som kan agere modtagerforening og at hver forening i den forbindelse modtager 10.000 kr. dvs. 30.000 kr. i alt. Familien skal inddrages Efter evaluering med kommunens familiekonsulenter er det erfaret, at det er vigtigt, at frivilligguiden og tilbuddet om en fritidsaktivitet ikke blot henvender sig til barnet, men til hele familien (forældrene). For at forældrene skal få et billede af hvad foreningslivet er, så er det vigtigt, at de pålægges et ansvar i forbindelse med deres barns nye opstart. Det er vigtigt at forældrene kommer med ud og ser foreningen, møder træneren etc. Dette kan formentligt også bidrage til fastholdelse foreningslivet. Netværk inde i foreningen Frivilligguidens arbejde er blevet udvidet til at hjælpe familien og barnet med at få en buddy inde i foreningen førend frivilligguiden trækker sig ud af forløbet. En buddy kan være en forælder til et af de andre børn, en ildsjæl eller en holdkammerat. Formålet er at det nye medlem får en buddy, der kan åbne op for et bredere netværk internt i foreningen. Udvidelse af fritidspasset Det forslås at fritidspasset udvides til at gælde i tre år frem for 1 år. Herunder foreslås det, at der indføres en graduering af fritidspasset, så det kommunale tilskud gradvis aftrappes. Der indføres en symbolsk betaling fra år 1. Nedenstående er eksempel på en gradueringsform, hvor et års kontingent koster 100,- kr. I dette eksempel finansierer kommunen i år 1 90 %, år 2 60 % og i år 3 30%. År 2017 År 2018 2019 60 flygtninge (start 2016) 4000 27000 0 40 flygtninge (start 2017) 4000 36000 18000 40 flygtninge (start 2018) 0 4000 36000 40 flygtninge (start 2019) 0 0 4000 I alt 108000 117000 108000 Formålet med at fritidspasset ikke skal finansiere 100 % af kontingent i det første år, er at gøre målgruppen bevidste omkring, at det ikke er gratis at gå til en aktivitet. Dette kan forhåbentligt også medvirke til at vedkommende føler en større tilknytning til medlemskabet og dermed prioriterer højere at komme til træning/undervisning. Der er bred enighed om at en forlængelse af kontingentstøtte er essentielt, hvis man ønsker en holdbar tilknytning mellem flygtninge og foreningslivet.
C. Kendskab til på tværs både internt og eksternt For at skabe et mere strømlinet kendskab til ordningen vil koordinatoren for fremtiden have et øget fokus på at formidle ordningen til relevante aktører. Oplevelsen er dog, at der i det første kvartal af 2017 allerede er skabt et større fokus, hvilket kan mærkes ved at henvisninger fra praktikere sker fra flere sider end tidligere. For at skabe et bredere eksternt kendskab vil koordinatoren efter aftale med Skoleafdelingen besøge forældremøder på skoler, der modtager flygtninge. Udbredelse af ordningen i disse fora kan måske resultere i at nogle forældre har lyst til at tage de nyankomne med i deres børns forening. For at sikre gennemsigtighed om hvem der er en del af fritidsguideordningen til flygtninge opfordres praktikere til at tage kontakt til koordinatoren førend, der påbegyndes en proces med den pågældende flygtning om en fritidsaktivitet. Koordinatoren har et register over alle, der har været en del af ordningen. Der vil desuden blive sendt information om fritidsguideordningen til flygtninge ud med et nyhedsbrev til frivillige velkomstfamilier i Frederiksberg Kommune, som organiseres af Dansk Flygtningehjælp. D. Piger og kvinder i fritidslivet I henhold til at sikre piger og kvinders aktive deltagelse i fritidslivet forslås det, at der bliver arbejdet på at lave særlige indslusningshold i forenings- og aftenskolelivet, der henvender sig til målgruppen. Formålet er at give de pågældende flygtninge en blød starte og mulighed for at føle sig trygge, førend de begynder fritidsaktiviteter sammen med de almindelige fritidsbrugere. Koordinatoren ønsker i den forbindelse at gå i dialog med aftenskoler og foreninger om hvorvidt det er muligt at oprette særlige hold og/eller reservere pladser på hold, der giver muligheden for flygtninge kan følges i mindre grupper. E. Understøttelse af frivilligguider Frivilligguiderne skal have tilbud om at blive opkvalificeret i forhold til arbejdet med flygtninge gennem kurser, der tilbydes af professionelle. Dette sker pt. gennem Red Barnet. Desuden vil det gøre en stor forskel hvis frivilligguiderne har adgang til en tolk i særlige situationer. Økonomi Modtagerforeninger 30.000 Fritidspas 110.000 Tolk til åben-guidning 23.000 Koordinatorløn 11.000 Udstedte fritidspas 2016, der er betalt: Børn 17.900,- FA2000, Hal x Pakour, B.93, Frederiksberg Boldklub, ODK, Jiyo, København Fodbold, København Karate, HSK Voksne 2.600,- DFUNK-hold FB, Bispebjerg Kickboksning, AOF, Falcon Basket, VLI, HSK, LOF, 6
Frederiksberg Boldklub 7