Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn



Relaterede dokumenter
Forslag. til. (Flytning af containerterminal i Københavns Havn)

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Vindmøller ved Stakroge

indkaldelse af idéer og forslag

T I L L Æ G N R Wittrupvej, Vejle Ø Hører til lokalplan nr TIL VEJLE KOMMUNEPLAN

Bilag A Kort og visualiseringer

Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn.

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Tillæg nr. 16 til Vordingborg Kommuneplan Retningslinje for gødningsterminal på Vordingborg Havn og ændring af rammeområder.

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Tjekliste til screening for VVM-pligt

Miljøscreening. Lokalplan nr Boligområde ved Solbakken, Aarup

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

REFERAT. Sagsnr Sag Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring for Kjersing Øst erhvervsområde

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Bilag 1. VVM-screening vedrørende vask og tankning af fly ved hangar 02 på Billund Lufthavn

K O M M U N E P L A N

Ændringer i Lokalplan 933

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Ansvarlig sagsbehandler

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

VVM-screening af re-etablering af faciliteter til optimering af importfaciliteterne for råolieimport til Shell Raffinaderiet i Fredericia.

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram)

Lov om miljøvurdering af planer, programmer og projekter. Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om jernbaner, m.v. NY MILJØVURDERINGSLOV II

Forundersøgelse (screening) af miljøpåvirkning

Cirkulære om Landsplandirektiv om Krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn

Så kom vi endelig så langt, at vi fik vores VVM tilladelse på det biomassefyrede anlæg med tilhørende transmissionsledning.

Taksationsmyndigheden har vurderet, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil forårsage værditab på jeres beboelsesejendom.

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter.

LOKALPLAN. Sønderborg Kommune. Lokalplan Nr Lystbådehavnen ved Østerhage

Tillæg nr. 6 til. Kommuneplan Retningslinjer for master og antenner

Øget våd natur i Silkeborg Sønderskov. Lasse Werling, , lawer@nst.dk. Silkeborg Sønderskov, 7b, Virklund By, Them.

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard

Bilag 3. Sagsnr Dokumentnr Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R. 1 2

Projektet omfatter følgende broer: Nedlæggelse af bro nr , km 171,482 Udskiftning af bro nr.: 21016, km 171,003

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan , Bolig ved Ribelandevej

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Forslag til lokalplan O Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten

SMV Screeningsnotat. Til kommuneplantillæg nr samt lokalplan nr og

LOKALPLAN ERHVERVSOMRADE, MASKINFABRIKKEN NORDEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JAN 1985

Transkript:

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Oktober 2011 Udgivelsesdato : 19. oktober 2011 Projekt : 23.0140.07 Version : 1e Udarbejdet : Gunnild Vølund Kontrolleret : Annette Lützen Møller / Stine Gro Jensen Godkendt : Niels Lykkeberg

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 IKKE-TEKNISK RESUME 3 2 INDLEDNING 5 2.1 Forholdet til anden planlægning 6 3 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE PROJEKT 7 4 ALTERNATIVER 9 4.1 0-alternativet 9 4.2 Alternativer 9 5 EKSISTERENDE MILJØFORHOLD OG VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER 10 5.1 Flora og fauna 11 5.2 Luftkvalitet 11 5.3 Trafik på land 12 5.4 Sejladsrisiko 12 5.5 Støj og vibrationer 13 5.6 Landskab 14 5.7 Havmiljø 16 6 EKSISTERENDE MILJØPROBLEMER 17 7 MILJØBESKYTTELSESMÅL 18 8 KUMULATIVE EFFEKTER 19 9 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 20 10 OVERVÅGNINGSPROGRAM 21 11 REFERENCER 22 BILAG 1: OVERSIGTSKORT BILAG 2: HVIDBOG, SCOPING AF MILJØRAPPORT INKL. HØRINGSLISTE BILAG 3: VISUALISERINGER BILAG 4: HVIDBOG, MILJØRAPPORT BILAG 5: SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 3 1 IKKE-TEKNISK RESUME Lov nr. 632 af 14. juni 2011 Lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S med flere love (Flytning af containerterminal i Københavns Havn) skal blandt andet muliggøre udflytning af den nuværende containerterminal fra Københavns Indre Nordhavn til Ydre Nordhavn. Loven skal sikre, at der fortsat kan drives containerterminal i København med gode adgangsmuligheder til det storkøbenhavnske opland i forbindelse med den forestående byudvikling i Indre Nordhavn. Transportministeriet har bedt By & Havn forestå en miljøvurdering af udflytningen af containerterminalen i henhold lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Det planlagte område for ny containerterminal omfatter et areal på ca. 50 ha. beliggende i den nordøstlige del af et 100 ha stort område, som tilvejebringes ved opfyldning af søterritorium, i Ydre Nordhavn. Containerterminalen afgrænses søværts af i alt ca. 1200 m kaj. Mod syd støder containerterminalen op til ny krydstogtterminal og kombineret kaj samt et område, som i loven er angivet som område "II" (se bilag 1), og som anvendes til fornødne adgangsveje til og fra containerterminalen med tilhørende bygninger og anlæg samt eventuelt til service - og vedligeholdelsesfaciliteter, opmarchbaner mv. til brug for havnedriften. Vest for containerterminalen er et område, som i loven er angivet som "III" (se også bilag 1). Som det fremgår af loven og bemærkningerne til lovforslaget, anvendes arealet til rekreative formål. Området kan ikke anvendes til andre formål. Med et rekreativt område forstås, at området henlægges som et ubebygget areal, som langs kysten kan anvendes til rekreative faciliteter med maritimt formål. Anvendelsen skal desuden være forenelig med havnedriften i naboområderne. Det forudsættes i bemærkningerne til lovforslaget, at By & Havn sikrer, at arealet beplantes således, at det fremtræder grønt og indbydende, og at der sker beplantning af træer især på den vestlige side af containerterminalen senest samtidig med ibrugtagning af containerterminalen. Disse træer vil i stort omfang ad åre kunne skærme af for udsigten fra land til containerterminalen. Containerterminalen skal anvendes til Ro-Ro-aktiviteter samt håndtering af konventionel stykgods, biler og containere. Der forventes 20-30 skibsanløb pr. uge herunder anløb af krydstogtskibe ved ledig kapacitet. Containerterminalen vil være i drift døgnet og året rundt. Miljøpåvirkningerne fra udflytningen af containerterminalen er vurderet for anlægs- og driftsfase for en række miljøforhold på baggrund af eksisterende data samt visualiseringer udført i vinteren 2011. De væsentligste miljømæssige konsekvenser af udflytningen af containerterminalen vurderes at være den visuelle påvirkning på landskabet, de kumulative effekter på trafikområdet, som kan følge af samspillet mellem en række større projekter i Nordhavns-området, samt ændret sejladsrisiko.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 4 Der er foretaget nat- og dagvisualiseringer af den udflyttede containerterminal fra seks standpunkter på kysten nord og syd for terminalen. På baggrund heraf vurderes det, at udflytningen vil medføre en visuel påvirkning på de landskabelige forhold på kysten. Det er forudsat, at der er hav imellem kysten og udflytningen, således at der er frit udsyn til det kommende område III set fra kysten (se også bilag 1). Påvirkningen varierer i forhold til, hvorfra man betragter terminalen. Påvirkningen er mindst set fra syd f.eks. set fra Langelinie i Københavns Inderhavn, - mens påvirkningen er størst set fra nord dvs. Hellerup samt især Charlottenlund og Skovshoved. Det konkluderes i miljørapporten, at landtransport til den udflyttede terminalområde vil følge de hidtil anvendte veje, men med en ekstra kørestrækning placeret langt fra boliger og andre støjfølsomme områder. Da der dertil kommer en forventeligt forøget personbiltrafik som følge af byudviklingen i Indre Nordhavn, samt evt. trafikændringer som følge af den planlagte Nordhavnsvej, bør den samlede forventede trafikbelastning derfor vurderes med hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed samt støjog luftemissioner relateret til trafikken. Udflytningen af terminalen medfører ændringer i anløb og manøvrer samt formentligt en øget skibstrafik. Dermed vurderes udflytningen at ændre sejladsrisikoen i området. Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse skal der derfor i henhold til myndighedernes krav foretages en vurdering af behovet for koordinering af sejlads, ændring af sejlruter mv. for at sikre skibstrafikken. Der forventes ikke påvirkninger på flora og fauna i området ligesom grænseværdier for støj og luftkvalitetskrav forventes overholdt i anlægs- og driftsfase. Det bemærkes i øvrigt, at der efter udflytningen vil være en forøget afstand til nærmeste boliger, idet der ikke planlægges bebyggelse i Ydre Nordhavn. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal der udarbejdes en VVM-redegørelse for udflytningen af containerterminalen i henhold til de almindelige regler herom, når der foreligger en konkret projektbeskrivelse. VVM-redegørelsen vil på detaljeret niveau indeholde miljøvurderinger for det konkrete projekt.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 5 2 INDLEDNING Lov nr. 632 af 14. juni 2011 Lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S med flere love (Flytning af containerterminal i Københavns Havn) følger op på en principaftale om byudvikling i Københavns Nordhavn, som regeringen og Københavns Kommune indgik i december 2005. Loven skal muliggøre en opfyldning af et 100 ha stort areal i Københavns Ydre Nordhavn samt en udflytning af den nuværende containerterminal fra Københavns Indre Nordhavn til opfyldningen i Ydre Nordhavn. Ligeledes muliggør loven etablering af et rekreativt område på den vestlige del af opfyldningen, som vil kunne anvendes til rekreative faciliteter med et maritimt formål. Det rekreative område skal desuden tjene til at gøre den kommende containerterminal mindre synlig fra kysten. Et oversigtskort er vist i bilag 1. Loven skal sikre, at der fortsat kan drives containerterminal i København med gode adgangsmuligheder til det storkøbenhavnske opland i forbindelse med den forestående byudvikling i Indre Nordhavn. Der skal udarbejdes en miljøvurdering for flytningen af containerterminalen i henhold til lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Transportministeriet har bedt By & Havn forestå miljøvurderingen af udflytning af containerterminalen. Den allerede udarbejdede VVM-redegørelse for den påtænkte opfyldning i Ydre Nordhavn (VVM-redegørelse for Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal, Ref. 1) suppleres således med en særskilt miljøvurdering af den forudsatte flytning af containerterminalen. Forud for udarbejdelsen af nærværende miljørapport har By & Havn hørt relevante myndigheder og interesseorganisationer for at afgrænse, hvilke miljøforhold der skal indgå i miljørapporten, og hvilket detaljeringsniveau miljøvurderingerne skal have - en såkaldt scoping. En liste over hørte parter fremgår af bilag 2. Høringen er foretaget i perioden 24. januar 2011 til 22. februar 2011. By & Havn har udfærdiget et notat med beskrivelse af de indkomne høringssvars indhold samt vurdering af, hvorvidt disse giver anledning til justeringer af det i scopingen foreslåede indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten. Notatet fremgår af bilag 2. Høringssvarene har givet anledning til, at der i miljørapporten er indføjet vurderinger af påvirkning på havmiljøet samt en vurdering af de kumulative effekter. Da loven fastlægger de overordnede rammebetingelser for den fremtidige udflytning af containerterminalen, er miljørapportens detaljeringsniveau afpasset herefter. Miljørapporten er således udfærdiget på grundlag af eksisterende data herunder for trafik og støj.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 6 Efterfølgende har miljørapporten været i høring hos de myndigheder og interesseorganisationer, som blev hørt ifm. scopingen (se bilag 2). Høringen er foretaget i perioden 17. marts 2011 til 12. maj 2011. Der blev indrykket en annonce i en række landsdækkende dagblade og lokalaviser med orientering om rapporten og med oplysninger om, at rapporten kunne findes på Transportministeriets hjemmeside under Publikationer. By & Havn har udfærdiget et notat med beskrivelse af de indkomne høringssvars indhold samt vurdering af, hvorvidt disse giver anledning til justeringer af indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten. Notatet fremgår af bilag 4. Høringssvarerne har ikke givet anledning til justeringer af indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten. Med udgangspunkt i miljørapporten er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse, som fremgår af bilag 5. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal der udarbejdes en VVM-redegørelse for udflytningen af containerterminalen i henhold til de almindelige regler herom, når der foreligger en konkret projektbeskrivelse. VVM-redegørelsen vil på et mere detaljeret niveau vurdere miljøpåvirkningerne på baggrund af den konkrete projektbeskrivelse. 2.1 Forholdet til anden planlægning Der planlægges en byudvikling med 600.000 etagemeter i Indre Nordhavn jf. tillægsaftale til principaftalen fra 2005 mellem regeringen og Københavns Kommune om etablering af en Cityring m.v. Det overordnede grundlag for kommune- og lokalplanlægningen af byudviklingen i Indre Nordhavn er tilvejebragt i Fingerplan 2007 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, hvori det også overvejes at flytte containerterminalen til nyopfyldte arealer ved Nordhavns nordøstkyst. Forslag til lokalplan samt kommuneplantillæg for den indre del af Nordhavnen er vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 15. juni 2011, og har efterfølgende været sendt i høring. Da støjende virksomheder i byomdannelsesområder skal ophøre senest 8 år efter endelig lokalplan for området er vedtaget, er en flytning af containerterminalen nødvendig. Det overordnede grundlag for kommune- og lokalplanlægningen af den nye krydstogtterminal er tilvejebragt i Landsplandirektiv om Krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn, som blev vedtaget af miljøministeren den 14. december 2009 og trådte i kraft den 15. januar 2010.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 7 3 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE PROJEKT Det planlagte område for ny containerterminal i Ydre Nordhavn omfatter et areal på ca. 50 ha, område I, bilag 1. Arealet, som udgør Ydre Nordhavn, tilvejebringes ved opfyldning af vandareal. Containerterminalen lokaliseres i den nordøstlige del af opfyldningsområdet Containerterminalen anlægges ved etablering af kajudstyr på indfatninger, kajgader og slutafdækning på arealet. Anlægsarbejdet forventes at foregå over en 2-3 årig periode. Containerterminalens søværts afgrænsning vil have karakter af en ca. 700 m kaj mod sydøst og en ca. 500 m kaj mod nordøst (se Figur 1). Mod syd støder containerterminalen op til i alt 1100 m ny krydstogtterminal, hvoraf 300 m er kombineret kaj, samt et område, som i loven er angivet som område "II" (se bilag 1), og som anvendes til fornødne adgangsveje til og fra containerterminalen med tilhørende bygninger og anlæg samt eventuelt til service - og vedligeholdelsesfaciliteter, opmarchbaner mv. til brug for havnedriften. Krydstogtterminal og kombineret kaj er godkendt i forbindelse med Landsplandirektiv om krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn (Ref. 2). Vest for containerterminalen er et område, som i loven er angivet som "III" (se også bilag 1). Som det fremgår af loven og bemærkningerne til lovforslaget anvendes arealet til rekreative formål. Området kan ikke anvendes til andre formål. Med et rekreativt område forstås, at området henlægges som et ubebygget areal, som langs kysten kan anvendes til rekreative faciliteter med maritimt formål. Anvendelsen skal desuden være forenelig med havnedriften i naboområderne. Det forudsættes i bemærkningerne til lovforslaget, at By & Havn sikrer, at arealet beplantes således, at det fremtræder grønt og indbydende, og at der sker beplantning af træer især på den vestlige side af containerterminalen senest samtidig med ibrugtagning af containerterminalen. Disse træer vil i stort omfang ad åre kunne skærme af for udsigten fra land til containerterminalen. Containerterminalen anlægges i kote ca. +3 m. Der etableres ramper på kajernes østlige og nordlige hjørner, se Figur 1. Der etableres bygninger, som er nødvendige for containerterminalens drift, i op til 25 m s højde (dvs. kote +28 m), ligesom der vil blive etableret bygninger for relaterede virksomheder samt evt. pakhuse. Bygningerne påtænkes primært placeret i områdets syd- og sydvestlige hjørne nær adgangsvejen til terminalen (se Figur 1). Containerterminalens kajer og terminalområdet skal anvendes til Ro-Ro-aktiviteter samt håndtering af konventionel stykgods, biler og containere. Den forventede skibstrafik er 20-30 anløb pr. uge. Ved ledig kapacitet er der mulighed for anløb af passagerskibe herunder krydstogtsskibe. Der opstilles containere i op til 21 m højde på området, ligesom der placeres fire containerkraner i op til 120 m s højde ved kajgaderne. Containerterminalen vil være i drift døgnet og året rundt. Terminalområdet vil være afspærret med hegn, og der vil ikke være offentlig adgang til området.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 8 Figur 1 Mulig indretning af containerterminalen

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 9 4 ALTERNATIVER 4.1 0-alternativet 0-alternativet er den sandsynlige udvikling, hvis udflytningen af containerterminalen ikke gennemføres. Containerterminalen er i dag lokaliseret omkring Orientbassinet. Udflytningen af terminalen til Ydre Nordhavn er en forudsætning for, at byudviklingen i Indre Nordhavn kan gennemføres. Hvis udflytningen ikke gennemføres, vil det således have den konsekvens, at byudviklingen ikke kan realiseres som planlagt. Ligeledes vil en bibeholdelse af den nuværende placering af containerterminalen medføre begrænsede udviklingsmuligheder for havnedriften. På sigt kan dette medføre, at der ikke længere kan drives containerterminal i København og dermed tab af arbejdspladser samt forøget godstransport med lastbil til hovedstadsområdet. Udflytning af containerterminalen er således en nødvendig forudsætning for at skabe en attraktiv bydel i Indre Nordhavn, ligesom udflytningen har afgørende betydning for containerterminalens fremtidige udviklingsmuligheder. Endelig har den nuværende bynære placering af containerterminalen den konsekvens, at emissioner af støj og luftforurenende stoffer sker i relativ nærhed til boligområder. 4.2 Alternativer Københavns Kommune, By & Havn og Transportministeriet gennemførte i 2009 en screening af placeringsmulighederne for containerterminalen. I alt 12 forskellige placeringer i og uden for København blev belyst. Analysen viste, at der i Ydre Nordhavn er gode adgangsforhold (sejlrender) for skibe samtidig med, at der undgås lange lastbiltransporter over Sjælland til og fra f.eks. Kalundborg eller Køge, såfremt containerterminalen skulle placeres dér. Alt taler derfor for, at der stadig opretholdes en containerterminal i København.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 10 5 EKSISTERENDE MILJØFORHOLD OG VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER I henhold til lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer, bilag 1, pkt. f) i bek. 936/2009 skal udflytningen af containerterminalens sandsynlige væsentlige indvirkning på følgende forhold vurderes: Biologisk mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv (herunder kirker og deres omgivelser) samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Ligeledes skal det indbyrdes forhold mellem disse faktorer vurderes. I scopingen forud for udarbejdelsen af nærværende miljørapport er det blevet identificeret, at det er relevant at beskrive lovens sandsynlige væsentlige indvirkning for så vidt angår udflytning af containerterminalen til Ydre Nordhavn på følgende faktorer: - Flora og fauna herunder om det vil medføre en negativ påvirkning på arten grønbroget tudse, som er beskyttet af habitatdirektivets bilag IV samt på sjældne sommerfuglearter. - Luftkvalitet herunder en kvalitativ vurdering af, om flytning af emissioner til ny terminallokalitet samt eventuelle stigninger i forøget land- og vandtransport vil medføre overskridelser af luftkvalitetskrav. - Trafik på land herunder vurdering af forøgelse af trafik som følge af ny terminallokalitet. - Sejladsrisiko herunder vurdering af, om sejladsrisikoen i området vil ændres som følge af udflytningen af terminalen. - Støj herunder vurdering af flytning og forøgelse af støj-emissioner til ny terminallokalitet vurderes i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boliger. - Landskab herunder visualiseringer af projektet fra relevante fotostandpunkter - Havmiljø - påvirkning af havmiljøet fra skibstrafik til/fra den udflyttede containerterminal vurderes. - Kumulative effekter Vurdering af projektets påvirkning på ovennævnte faktorer er sket på grundlag af eksisterende data med undtagelse af vurderingen af påvirkningen af de landskabelige forhold, som er sket på baggrund af visualiseringer udført primo 2011 (vedlagt som bilag 3). Det er forudsat, at der er hav imellem kysten og udflytningen, således at der er frit udsyn til det kommende område III set fra kysten. Det bemærkes i øvrigt, at containerterminalen og det rekreative område etableres på et nyt opfyldningsområde, dvs. indvundet landareal. Anlæg og drift af dette projekt er som ovenfor nævnt - VVM-vurderet i VVM-redegørelse for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal (Ref. 1), og Københavns Kommune har på baggrund heraf givet en VVM-tilladelse. Der henvises til VVM-redegørelsen for så vidt angår selve opfyldningens påvirkning på det marine miljø, kystdynamiske forhold, marinarkæologi, sejladsrisiko mv.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 11 5.1 Flora og fauna Idet projektet etableres på en nyopfyldning er der ingen eksisterende biologiske interesser i selve projektområdet. På et eksisterende landområde i Københavns Nordhavn vest for projektområdet er der en bestand af grønbroget tudse, som er beskyttet af habitatdirektivets bilag IV. Derudover er der registreret to sjældne natsommerfuglearter i området. Påvirkninger i anlægs- og driftsfase I forbindelse med projektet udvidelse af Københavns Nordhavn og krydstogtterminal etableres paddehegn rundt om tudsernes yngle- og rasteområde, ligesom der etableres alternative overvintringssteder for at undgå påvirkning (Ref. 1). Der vil derfor hverken i forbindelse med anlægs- eller driftsfase være en påvirkning på bestanden af grønbroget tudse som følge af udflytningen af containerterminalen. Udflytningen af containerterminalen vurderes ikke at påvirke de registrerede natsommerfuglearter, se også Ref. 1. 5.2 Luftkvalitet Flytning af emissioner til ny terminallokalitet samt stigning i emissioner grundet forøget land- og vandtransport vurderes i forhold til luftkvalitetskrav på baggrund af eksisterende oplysninger. Påvirkning i anlægsfasen Anlægsarbejderne vurderes at give anledning til en meget begrænset forøget påvirkning af omgivelserne med luftforurenende stoffer. Da området i forvejen ikke er kraftigt belastet af luftforurening vurderes den lille merbelastning ikke at udgøre et problem. Påvirkning i driftsfasen Udflytningen af containerterminalen vil skabe bedre rammer for havnedriften og dermed øget havneaktivitet. Dette kan medføre øget lastbil- og skibstrafik til/fra containerterminalen og en begrænset forøgelse i udledningen af CO 2 og luftforurenende stoffer i forhold til den nuværende situation. Imidlertid betyder udflytningen af containerterminalen, at afstanden til nærmeste boliger øges, idet der ikke planlægges bebyggelse i Ydre Nordhavn. Idet området ikke i forvejen er belastet med luftforurening, forventes den ekstra påvirkning af omgivelserne med luftforurenende stoffer således at overholde nuværende luftkvalitetskrav. Den nye containerterminal påregnes forberedt for landstrøm, så skibene med tiden kan forsynes med el fra land. Dette vil på sigt reducere eller helt eliminere skibenes emissioner ved kaj.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 12 5.3 Trafik på land Trafikundersøgelser udført i forbindelse med Ref. 1 og Ref. 5 viser, at trafikken i 2007 til containerterminalen udgør 350 transporter dagligt hver vej, og at containertrafikken til og fra containerterminalen udgør 30 % af den samlede lastbiltrafik til havnen. Der regnes med en generel årlig trafiktilvækst på op til 8 %, hvilket svarer til op til 450 transporter dagligt hver vej i 2011. Påvirkning i anlægsfasen Trafik til og fra projektområdet i anlægsfasen vil hovedsageligt foregå på land, kun en mindre del af anlægsarbejdet ville skulle udføres fra vandsiden med pram. Trafik til lands vil i anlægsfasen udgøre en mindre del af den samlede trafik i området og dermed kun en uvæsentlig påvirkning. Påvirkning i driftsfasen Ved etablering af en ny containerterminal og dermed udflytning af den eksisterende terminal lokaliseret i Københavns Indre Nordhavn sydvest for projektområdet vil de trafikale konsekvenser vedrøre trafik til og fra containerterminalen. Selve udflytningen af containerterminalen til Ydre Nordhavn forventes ikke at medføre en øget trafikmængde i forhold til terminalens nuværende placering i Indre Nordhavn. Den fremtidige forventede trafik er således en årlig fremskrivning af den nuværende trafik på op til 8 %. Det kan dog forventes, at de bedre rammer for havnedriften, der skabes ved en udflytning af terminalen, vil skabe en øget havneaktivitet og dermed en generel vækst i lastbiltrafikken til og fra havnen. Landtransport til terminalen vil følge de hidtil anvendte veje herunder gennem Indre Nordhavn, men med en ekstra kørestrækning placeret langt fra boliger og andre støjfølsomme områder. Set i et regionalt perspektiv vil en forøget godstransport via skib give en reduceret trafikbelastning på vejene. Der henvises til kapitel 8 for en vurdering af de kumulative effekter for så vidt angår trafikudviklingen i området. 5.4 Sejladsrisiko Påvirkninger i anlægsfasen Selve flytningen af containerterminalen fra Indre til Ydre Nordhavn afstedkommer formodentlig ikke sejlads af betydning, hvorfor sejladsrisikoen ikke vil forøges i anlægsfasen. Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse, vil det blive vurderet nærmere, om der er behov for oprettelse af arbejdsområder og anden sikring af arbejdstrafikken til søs. Påvirkninger i driftsfasen Udflytningen af containerterminalen medfører, at anløb og manøvrer til terminalen flytter fra syd til nord for krydstogtterminalen. Da udflytningen af containerterminalen samtidig formentligt vil medføre en øget skibstrafik, vurderes udflytningen at ændre sejladsrisikoen i området.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 13 Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse, vil der i henhold til myndighedernes krav derfor blive foretaget en vurdering af nødvendigheden af at koordinere sejladsen i området, ændre eksisterende sejlruter mv. med henblik på at sikre skibstrafikken. 5.5 Støj og vibrationer Påvirkninger i anlægsfasen Det største støjbidrag i anlægsfasen forventes at komme fra ramning af betonpæle i forbindelse med etablering af kranspor på containerterminalen. Støjbidraget forventes at være på samme niveau eller mindre end støj fra ramning af spunsvægge i forbindelse med etablering af opfyldningsområdet og krydstogtterminalen. Containerterminalen etableres flere år efter etablering af opfyldningsområde og krydstogtterminal. Beregninger udført i forbindelse med VVM-redegørelse for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal (Ref. 1) viser, at støjgrænserne vil blive overholdt i forbindelse med etableringen af opfyldsområdet og krydstogtsterminalen. Jf. ovenstående forventes støjgrænserne for boligområder heller ikke overskredet i forbindelse med udflytningen af containerterminalen. Påvirkninger i driftsfasen Flytningen af containerterminalen til Ydre Nordhavn vil flytte støjkilderne længere væk fra de nærmeste eksisterende og planlagte boligområder på Østerbro, Indre Nordhavn og Tuborg Havn. Da støjudsendelsen forventes at være uændret efter udflytningen af containerterminalen, vil støjbelastningen af eksisterende boligområder således blive reduceret. På baggrund af støjberegninger for den nuværende containerterminals placering samt støjberegninger for driften af krydstogtterminalen (Figur 2 og Figur 3) vurderes det, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for eksisterende boliger overholdes. Udflytningen af containerterminalen vil medvirke til, at denne kan udøve sin virksomhed uden, at der samtidig opstår interessekonflikter mellem boligområder og støjende erhvervsvirksomheder på terminalområdet i Ydre Nordhavn. Den nye containerterminal påregnes forberedt for landstrøm, så skibene med tiden kan forsynes med el fra land. Således vil der på sigt ikke være behov for at producere strøm fra skibenes motorer, hvilket vil reducere støjemissionen fra terminalområdet. Såfremt landtransport til terminalen vil følge de hidtil anvendte veje, men med en ekstra kørestrækning placeret langt fra støjfølsomme områder, vil støjbelastningen fra landtransport som følge af flytning af containerterminalen ikke have betydende indflydelse på støjfølsomme områder. Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse af antallet af adgangsveje, og disses konkrete placering dermed er fastlagt, vil der blive foretaget en vurdering af støjemissioner fra vejtrafik f.eks. i forbindelse med VVM-vurderingen af det konkrete projekt.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 14 Figur 2 Støjudbredelse fra nuværende containerterminal og færgeterminal i mellembassinet med det udbyggede marmormoleprojekt i dagsperioden. Fra Ref. 3 Figur 3 Støjudbredelse fra i dagsperioden fra drift af krydstogtterminal. Fra Ref. 1 5.6 Landskab Der er foretaget nat- og dagvisualiseringer af den udflyttede containerterminal fra seks standpunkter på kysten nord og syd for terminalen, se Ref. 6. På baggrund af visualiseringerne er den landskabelige påvirkning vurderet, se Ref. 6 og bilag 3. Det er forudsat, at der er hav imellem kysten og udflytningen, således at der er frit udsyn til det kommende område III set fra kysten. Det bemærkes, at de visuelle vurderinger skal ses i lyset af, at der ifm. VVMredegørelse for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal (Ref. 1) er udarbejdet en visuel analyse af etableringen af krydstogtterminalen og selve opfyldsområdet.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 15 Den visuelle påvirkning set fra Langelinie Set fra Langelinie ændres udstrækningen af den nuværende havnefront ikke væsentligt af indretningen af opfyldningen og etableringen af den ny containerterminal. De nye op til 25 m høje bygninger vil ses tydeligt som et nyt visuelt element i havnen. Den endelige udformning af bygningerne vil have stor indflydelse på det visuelle indtryk, hvilket bør overvejes nøje ifm. den konkrete projektbeskrivelse. Det dynamiske aspekt knyttet til af containerskibene, som ligger til kaj, vurderes at blive mindre end for krydstogtskibene set fra Langelinie, idet containerskibene vil ligge i større afstand herfra. Endvidere vurderes kraner at ville fylde mindre, sammenlignet med de nuværende forhold, idet afstanden til Langelinie øges i forhold til i dag. Det natlige udtryk af den udflyttede containerterminal vil ikke ændre sig væsentligt i forhold til det nuværende, da lysmaster delvist skjules af nuværende belysning og anlæg i havnen. Der vil dog være meget stor forskel på, om der ligger skibe til kaj. Den visuelle påvirkning set fra Tuborg Havn Set fra Tuborg Havn (nord og syd) er der tale om en ganske væsentlig udvidelse mod øst af den nuværende havnefront. Da bygningsmassen er koncentreret mod sydøst, vil der ikke være tale om en massiv front med bebyggelse. Væsentligste visuelle påvirkning set fra Tuborg Havn vurderes at være indskrænkningen af udsigten over åbent vand mod Middelgrundsfortet. Loven udlægger et rekreativt område med beplantning med træer på det nye opfyldsområde mellem containerterminalen og Hellerup. Det er forudsat, at der er hav imellem kysten og udflytningen, således at der er frit udsyn til det kommende område III set fra kysten. Beplantningen vil begrænse containerterminalens synlighed set fra land og i nogen grad bløde op på det havnetekniske indtryk. Containerskibene er ikke et væsentligt element set fra Tuborg Havn, da de oftest vil være skjult bag nuværende bygningsstrukturer. Om natten vil belysningen af containerterminalen ses tydeligt fra Tuborg Havn med mindre lysmasterne afskærmes mod nord. Den visuelle påvirkning set fra Charlottenlund og Skovshoved Set fra Charlottenlund og Skovshoved vil havnefrontens udstrækning synes at blive udvidet til cirka det dobbelte. Skibe, kraner og i mindre grad de nye bygninger vil dominere udtrykket set fra Charlottenlund og Skovshoved. Det er forudsat, at der er hav imellem kysten og udflytningen, således at der er frit udsyn til det kommende område III set fra kysten. Beplantning på det rekreative område vurderes ikke at bløde væsentligt op på det havnetekniske indtryk set fra denne vinkel. Se Figur 4. Indtrykket af den nye havnefront vil fremstå sammenhængende på grund af den forholdsvis store afstand fra Charlottenlund og Skovshoved. Om natten vil containerterminalens belysning vise havnens øgede udstrækning mod øst med mindre belysningen afskærmes kraftigt mod nord.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 16 Figur 4 Eksisterende forhold (øverst) og visualisering af den udflyttede containerterminal (nederst) set fra Skovshoved Havn. Samlet vurdering af den visuelle påvirkning På baggrund af de udførte dag- og natvisualiseringer vurderes det, at udflytningen vil medføre en visuel påvirkning på de landskabelige forhold på kysten. Påvirkningen varierer i forhold til, hvorfra man betragter terminalen. Påvirkningen er mindst set fra syd f.eks. set fra Langelinie i Københavns Inderhavn, - mens påvirkningen er størst set fra nord dvs. Hellerup samt især Charlottenlund og Skovshoved. Der henvises til kapitel 8 for en vurdering af de kumulative visuelle effekter af udflytningen af containerterminalen til Ydre Nordhavn og etablering af ny krydstogtterminal. 5.7 Havmiljø Arten og intensiteten af skibstrafik til containerterminalen kendes endnu ikke. I forbindelse med VVM-redegørelsen for det konkrete projekt bør skibstrafikkens evt. påvirkning på områdets havmiljø derfor vurderes.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 17 6 EKSISTERENDE MILJØPROBLEMER Der er ikke eksisterende miljøproblemer i området, som er relevante for udflytningen af containerterminalen. Det vurderes ligeledes, at udflytningen af containerterminalen ikke vil berøre omgivende områder af særlig betydning for miljøet herunder det nærmeste Natura 2000- område nr. 142 (Saltholm og omliggende hav).

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 18 7 MILJØBESKYTTELSESMÅL Ifølge Fingerplan 2007, som er landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Ref. 4), bør der i planlægningen sikres centralt beliggende arealer til bl.a. transporterhverv. Ligeledes fremgår det, at gode motorvejsnære lokaliseringsmuligheder til distributions- og transporterhverv skal sikres. Som følge af etableringen af den nye Nordhavnsvej, som forbinder Nordhavnen med Helsingørmotorvejen, vil udflytningen af containerterminalen ske i overensstemmelse med Fingerplanens mål. Ligeledes vil etableringen af Nordhavnsvejen medføre en aflastning af tætbeboede gader på Østerbro for tung trafik til/fra containerterminalen.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 19 8 KUMULATIVE EFFEKTER Trafikken til og fra Nordhavnsområdet forventes at ændre sig over den kommende årrække. Lovens realisering for så vidt angår udflytningen af containerterminalen til Ydre Nordhavn kan medføre en forøget trafikbelastning i området, da havneaktiviteten forventes forøget grundet de bedre rammer for havnedriften, der skabes med loven. Dertil kommer en forventeligt forøget personbiltrafik som følge af byudviklingen i Indre Nordhavn, samt evt. trafikændringer som følge af den planlagte Nordhavnsvej. Den samlede forventede trafikbelastning bør derfor vurderes med hensyn til støj- og luftemissioner relateret til trafikken. Derudover bør udviklingen i trafikforholdene følges nøje med hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed, se også afsnit 5.3 og kapitel 10. Udflytningen af containerskibstrafikken til nord for krydstogtterminalen vil medføre et ændret skibstrafikmønster, som skal vurderes i sammenhæng med den øvrige skibstrafik i området, se også afsnit 5.4. De kumulative visuelle effekter af udflytning af containerterminalen og etablering af ny krydstogtterminal vurderes at variere i forhold til, hvorfra man betragter terminalen. Set fra Langelinie vil det dynamiske indtryk afhænge af, hvilke container- og krydstogtskibe, der ligger til kaj. Det dynamiske aspekt er dog i mindre grad knyttet til containerskibe end til krydstogtskibe. Set fra Tuborg Havn er container- og krydstogtskibe ikke et væsentligt visuelt element, idet skibene oftest vil være skjult bag eksisterende bygningsstrukturer. Set fra Charlottenlund og Skovshoved vil krydstogtskibe, der ligger til kaj, ofte ses tydeligt belyste i mellemrummet mellem havnens nuværende bebyggede - udstrækning og den udflyttede containerterminal.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 20 9 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Den udflyttede containerterminal påregnes forberedt for landstrøm, så skibene med tiden kan forsynes med el fra land. Således vil der på sigt ikke være behov for at producere strøm fra skibenes motorer, hvilket vil reducere eller helt eliminere skibenes luft- og støjemissioner ved kaj. Når der foreligger et konkret projekt, vil det blive vurderet nærmere, om der er behov for oprettelse af arbejdsområder og anden sikring af arbejdstrafikken til søs i anlægsperioden. Ligeledes vil der i henhold til myndighedernes krav blive foretaget en vurdering af behovet for at koordinere sejlads i området, ændre sejlruter mv. med henblik på at sikre skibstrafikken i terminalens driftsfase. Containerterminalen vil påvirke udsigten fra land til Øresund og havnefrontens profil set især fra nord. Loven udlægger et rekreativt område med beplantning med træer langs det opfyldte område nordvest for containerterminalen mod Hellerup. Beplantningen vil begrænse containerterminalens synlighed set fra land.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 21 10 OVERVÅGNINGSPROGRAM Overvågningen af evt. miljøpåvirkninger afledt af udflytningen af containerterminalen sker gennem en række lovgivninger, som særskilt regulerer de pågældende aktiviteter. Der er således en række miljøforhold såsom støj, luftkvalitet og afledning af spildevand, som løbende vil blive overvåget, som følge af myndighedernes tilsynsforpligtelser og løbende overvågning af miljøtilstanden. Derudover vil By & Havn følge udviklingen i trafikforholdene nøje med hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Side 22 11 REFERENCER Ref. 1 Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal. VVM-redegørelse og miljøvurdering. Udarbejdet af By & Havn I/S, Grontmij Carl Bro, Københavns Kommune og Kystdirektoratet, maj 2009. Ref. 2 Forslag til Landsplandirektiv om krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, maj 2009. Ref. 3 Aarhusgade støjkort. Udarbejdet af COWI, november 2010. Ref. 4 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet af Miljøministeriet, 2007 Ref. 5 Tællinger i Københavns Havn. Udarbejdet af COWI for Københavns Havn, 2007. Ref. 6 Indretning af udvidelse af Københavns Nordhavn ved opfyldning på søterritoriet. Visualiseringer. Udarbejdet af Hasløv og Kjærsgaard for By & Havn. Februar 2011

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn BILAG 1: OVERSIGTSKORT

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn BILAG 2: HVIDBOG, SCOPING AF MILJØRAPPORT INKL. HØRINGSLISTE

Teknisk notat - 021 Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4363 6567 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Nordhavnsudvidelse og ny krydstogtterminal Hvidbog, scoping af miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn 19. oktober 2011 Version 0b Projekt: 23.0140.07 Til Fra : By & Havn : Gunnild Vølund (GUV) / Annette L. Møller (AMP) 1 INDLEDNING Transportministeriet har udfærdiget et udkast til forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S (Flytning af containerterminal i Københavns Havn). Lovforslaget skal muliggøre en opfyldning af et 100 ha. Stort areal i Københavns Ydre Nordhavn samt en udflytning af den nuværende containerterminal fra Københavns Indre Nordhavn til opfyldningen i Ydre Nordhavn. Ligeledes skal lovforslaget gøre det muligt at etablere et rekreativt område på den vestlige del af opfyldningen, som vil kunne anvendes til rekreative faciliteter med et maritimt formål. Det rekreative område skal desuden tjene til at gøre den kommende containerterminal mindre synlig fra kysten. Lovforslaget skal sikre, at der fortsat kan drives containerterminal i København med gode adgangsmuligheder til det storkøbenhavnske opland i forbindelse med den forestående byudvikling i Indre Nordhavn. De miljømæssige konsekvenser ved opfyldningen i Ydre Nordhavn er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal. Flytningen af containerterminalen skal miljøvurderes henhold til lovbekendtgørelse nr. 1102 af 20. november 2009 om miljøvurdering af planer og programmer.

Side 2 Som udgangspunkt for miljøvurderingen skal der foretages en afgrænsning af, hvilke miljøforhold der skal indgå i vurderingen, og hvilket detaljeringsniveau vurderingen skal have - en såkaldt scoping. Inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten, skal andre myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget høres. Transportministeriet har bedt By & Havn foretage denne høring. Høringen er foretaget i perioden 24. januar 2011 til 22. februar 2011, dvs. parallelt med den offentlige høring af ovennævnte lovforslag. Der er indkommet 16 høringssvar inden høringsfristens udløb. Høringssvarenes indhold resumeres nedenfor, ligesom det vurderes, hvorvidt disse giver anledning til justeringer af det i scopingen foreslåede indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten. 2 BESKRIVELSE OG VURDERING AF HØRINGSSVAR 2.1 Københavns Kommune Københavns Kommune bemærker, at følgende forhold bør vurderes i miljørapporten: - de kumulative effekter af udflytningen af containerterminalen, udpegning af et område med særlige beliggenhedskrav mv. - evt. begrænsninger af anvendelsen af omkringliggende arealer - udviklingen i lastbiltrafik - trafikstøj set i forhold til 0-alternativet og sammenholdt med støjfølsom anvendelse i området - mulig energiforsyning herunder evt. mulighed for tilslutning til landstrøm - udledning af overfladevand og spildevand - påvirkning på havmiljøet fra skibstrafik I et supplerende høringssvar fremsendt d. 3. marts 2011, anfører kommunen, at den forøgede trafikbelastning på Indre Nordhavn bør indgå i miljøvurderingen, således at det ikke overses, at trafikken til den udflyttede terminal skal føres gennem Indre Nordhavn. Vurdering Der er inden for lovforslagets rammer ikke mulighed for anvendelse af området til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. De kumulative effekter af udpegningen af et sådant område vil derfor ikke indgå i miljørapporten. Miljørapporten tilføjes et afsnit omhandlende andre evt. kumulative effekter. I miljørapporten foretages der en vurdering af trafikstøj og evt. behov for yderligere undersøgelser heraf. Det vil indgå i miljørapporten, at den nye terminal påregnes forberedt for landstrøm, så skibene med tiden kan forsynes med el fra land. Der vil ske en optimering af håndtering af overflade- og spildevand, som beskrives nærmere i den konkrete projektbeskrivelse for containerterminalen i Ydre Nordhavn, hvorfor det ikke vil blive behandlet nærmere i miljørapporten.

Side 3 Evt. påvirkning af havmiljøet fra skibstrafik til/fra den udflyttede containerterminal vurderes i miljørapporten. Det vil indgå i miljørapporten, at trafikken til den udflyttede containerterminal skal gennem Indre Nordhavn. Der vil indgå detaljerede trafikundersøgelser i den VVM-redegørelse, som skal udfærdiges, når der foreligger en konkret projektbeskrivelse og dermed en mere sikker forudsigelse af trafikudviklingen som følge af udflytningen af containerterminalen. 2.2 Østerbro Lokaludvalg Østerbro Lokaludvalg kan tilslutte sig, at containerterminalen i Københavns Havn flyttes til Ydre Nordhavn, idet byudviklingen i Indre Nordhavn herved muliggøres. Lokaludvalget anfører en række synspunkter om lovforslaget set i forhold til vinderforslaget i en idékonkurrence om fremtidens bæredygtige by udskrevet i maj 2008. Blandt andet påpeger lokaludvalget, at en konsekvens af lovforslaget kan være mere landværts trafik med deraf følgende konsekvenser for trafiksikkerhed for cyklister, tilgængelighed og boligkvalitet i området. Vurdering Det ligger ikke inden for rammerne af miljørapporten at vurdere lovforslagets mulige påvirkning set i forhold til vinderforslaget fra ovennævnte idékonkurrence. Miljørapporten vil kun omhandle forhold afstedkommet af udflytningen af den eksisterende containerterminal. Således vil lovforslagets mulige påvirkning på landværts trafik til den udflyttede containerterminal og deraf evt. følgende konsekvenser blive vurderet i miljørapporten. 2.3 Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen bemærker, at retningslinjerne for entreprenørarbejder til søs skal følges. Ligeledes henvises til styrelsens høringssvar til Kystdirektoratet ifm. VVM-undersøgelsen for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal. Det tidligere fremsendte høringssvar indeholdt bl.a. krav om der i i VVM-undersøgelsen indgik en analyse af de fremtidige sejladsforhold mv. Vurdering Høringssvaret giver ikke anledning til justeringer af det i scopingen foreslåede indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten. Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse for containerterminalen i Ydre Nordhavn, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse i henhold til de almindelige regler herom. Såfremt myndighederne på dette tidspunkt vurderer det relevant, vil der i denne forbindelse blive udarbejdet en analyse af de fremtidige sejladsforhold mv. ligesom retningslinjerne for entreprenørarbejder til søs vil blive fulgt.

Side 4 2.4 Dansk Transport og Logistik 2.5 DI Transport Dansk Transport og Logistik (DTL) finder det positivt og en helt nødvendig forudsætning, at der lægges vægt på gode adgangsmuligheder fra den nye containerterminal til det storkøbenhavnske opland. Endvidere finder DTL det væsentligt, at den planlagte Nordhavnsvej hurtigst muligt bliver bygget, og det er også vigtigt, at der arbejdes konkret videre med en østlig ringforbindelse (havnetunnel) fra Nordhavnen og til Sydmotorvejen. Det forudsættes, at disse projekter vil indgå i den kommende VVM-redegørelse, når der foreligger en konkret projektbeskrivelse af containerterminalen. Vurdering Høringssvaret giver ikke anledning til justeringer af det i scopingen foreslåede indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten. Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse for containerterminalen i Ydre Nordhavn, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse i henhold til de almindelige regler herom. Myndighederne kan på dette tidspunkt tage stilling til, hvorvidt det er relevant at inkludere en østlig ringforbindelse (havnetunnel) fra Nordhavnen og til Sydmotorvejen i VVM-vurderingen. DI Transport bemærker, at det er afgørende at sikre den nødvendige vejkapacitet for lastbiler til Ydre Nordhavn og henstiller til, at trafikløsninger som supplement til Sundkrogsgade indtænkes i planerne om udflytningen af containerterminalen. Ligeledes finder DI Transport det afgørende, at hverken terminalaktiviteter eller tilkørsel til havnen underlægges restriktive støjkrav, som vil hæmme vækstpotentialet i området og henstiller til, at By & Havn vurderer, om man på baggrund af eksisterende oplysninger kan afklare dette i miljørapporten. Vurdering Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til den konkrete placering af de fornødne adgangsveje til den udflyttede containerterminal. Antallet af adgangsveje samt adgangsvejenes konkrete placering vil senere fremgå af en VVM-redegørelse, når der foreligger en konkret projektbeskrivelse af containerterminalen. Der vil i miljørapporten indgå overordnede støjvurderinger foretaget på baggrund af allerede udførte undersøgelser. Høringssvaret giver ikke anledning til justeringer af det i scopingen foreslåede indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten. 2.6 Østerbro Havnekomité Østerbro Havnekomité ønsker, at der foretages en undersøgelse af hvilken påvirkning udflytningen af containerterminalen vil medføre på støj- og luftemissioner herunder med særligt fokus på udledning af småpartikler. Undersøgelserne ønskes foretaget for området langs de mulige vejforløb, som transporter til/fra området skal foregå ad.

Side 5 Komitéen anfører, at miljørapporten endvidere bør indeholde en vurdering af påvirkningen på naturområdet Stubben herunder påvirkningen på en række fugle- og sommerfuglearter samt den grønbrogede tudse. Vurdering Miljørapporten vil indeholde vurderinger af støj- og luftemissioner ud fra allerede udførte undersøgelser. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til antallet af adgangsveje samt adgangsvejenes konkrete placering. Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse af containerterminalen vil dette indgå i en senere VVM-redegørelse for udflytningen af terminalen. På dette tidspunkt vil der ligeledes blive foretaget en vurdering af støj- og luftemissioner for udvalgte transportscenarier. VVM-redegørelsen for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal indeholder en vurdering af selve opfyldningens påvirkning på flora og fauna som f.eks. natsommerfugle og den grønbrogede tudse. Miljørapporten vil indeholde en vurdering af, hvorvidt udflytningen af containerterminalen vil medføre væsentlige påvirkninger på bestanden af grønbrogede tudser i området jf. scopingen for miljørapporten. Høringssvaret giver således ikke anledning til justeringer af det i scopingen foreslåede indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten. 2.7 Hellerup Roklub, Kajakklubben NOVA, Hellerup Kajakklub og Charlottenlund Kajakklub PALO Hellerup Roklub, Kajakklubben NOVA, Hellerup Kajakklub og Charlottenlund Kajakklub PALO anfører, at det bør indføjes i lovforslaget, at der skal etableres (1) en kanal fra Kalkbrænderihavnen via den gamle Skudehavn og videre til Orientbassinet samt (2) en midlertidig kanalforbindelse fra Kalkbrænderihavnen til den gamle Skudehavn og ud i skudeløbet. Vurdering Da miljørapporten vurderer lovforslagets konsekvenser for så vidt angår udflytning af containerterminalen, - og ikke selve opfyldningen af et areal i Københavns Havn ved Ydre Nordhavn, - giver høringssvaret ikke anledning til justeringer af det i scopingen foreslåede indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten. Selve opfyldningen er miljøvurderet i VVM-redegørelsen for Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal. 2.8 Hellerup Sejlklub Hellerup Sejlklub bemærker, at klubben finder det relevant, at der foretages en vurdering af, hvilken anvendelse af det rekreative område, der vil være forenelig med havnedriften i området. Sejlklubben anfører desuden, at afværgetiltag som etablering af en høfde ved Hellerup Havn samt etablering af en kanal for småbåde gennem Nordhavns landareal til Nordre Frihavn medtages som afværgeforanstaltninger i miljørapporten.

Side 6 Vurdering Høringssvaret giver ikke anledning til justeringer af det i scopingen foreslåede indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten, idet miljørapporten vurderer lovforslagets konsekvenser for så vidt angår udflytning af containerterminalen, - og ikke selve opfyldningen af et areal i Københavns Havn ved Ydre Nordhavn samt etablering af et område til anvendelse for rekreative faciliteter med maritimt formål. Hvis der i miljørapporten påvises væsentlige negative virkninger på miljøet som følge af udflytning af containerterminalen, - og ikke selve opfyldningen af et areal i Københavns Havn ved Ydre Nordhavn, - vil der blive foreslået afværgetiltag for at undgå, begrænse og evt. opveje disse. Det bemærkes desuden, at etablering af en høfde ved Hellerup Havn indgår i lovforslaget samt som afværgetiltag i VVM-redegørelsen for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal, dvs. for etablering af selve opfyldningen af et areal i Københavns Havn ved Ydre Nordhavn. Endvidere beskrives etablering af en kanal, så roere mm. kan passere fra Svanemøllebugten / Kalkbrænderihavnen til Skudeløbet / Yderhavnen som et muligt afværgetiltag i VVM-redegørelsen. I henhold til lovforslaget vil en sådan kanalforbindelse først blive tilvejebragt efter flytning af containerterminalen. 2.9 Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen bemærker, at det skal vurderes, om den udflyttede containerterminal er omfattet af risikobekendtgørelsen, og at der i givet fald skal indsendes anmeldelse mv. i henhold til bekendtgørelsens regler. Ligeledes skal den udflyttede containerterminal formentlig godkendes i henhold til beredskabslovens regler. Vurdering Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse for containerterminalen i Ydre Nordhavn vil de nødvendige ansøgninger og anmeldelser blive fremsendt til myndighederne. Høringssvaret giver således ikke anledning til justeringer af det i scopingen foreslåede indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten. 2.10 Øvrige høringssvar Følgende myndigheder og interesseorganisationer har i deres høringssvar anført, at de ikke har bemærkninger til scopingen: - Dansk Erhverv - Københavns Museum - Erhvervs- og Byggestyrelsen - Rigsrevisionen - Dansk Arbejdsgiverforening - Kystdirektoratet - Fagligt Fælles Forbund 3F

Side 7 Vurdering Høringssvarene giver ikke anledning til justeringer af det i scopingen foreslåede indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten.

Side 8 BILAG 1: HØRINGSLISTE Statsministeriet Finansministeriet Rigsrevisionen Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne Erhvervs- og Byggestyrelsen Søfartsstyrelsen Naturstyrelsen Kort & Matrikelstyrelsen Miljøstyrelsen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Beredskabsstyrelsen Fiskeridirektoratet Kulturarvsstyrelsen Domstolsstyrelsen Datatilsynet Kystdirektoratet Farvandsvæsenet Vejdirektoratet Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune Kommunernes Landsforening (KL) Region Hovedstaden Region Sjælland Danske Regioner Trafikselskaberne i Danmark Brancheforeningen Danske Advokater Danmarks Rederiforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Dansk Erhverv Dansk Industri (DI) Dansk Transport og Logistik (DTL) Håndværksrådet DI Transport Danske Speditører Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Fælles Fagligt Forbund 3F Landsorganisationen i Danmark (LO) Dansk Jernbaneforbund HK Trafik & Jernbane Teknisk Landsforbund Dansk Cyklist Forbund (DCF) NOAH Trafik Danmarks Naturfredningsforening Forbrugerrådet Menighedsråd i Frederiks Kirke DFDS Canal Tours (Havnerundfarten) Københavns Museum Dansk Handicap Forbund Danske Handicaporganisationer Det Centrale Handicapråd

Friluftsrådet Ejerforeningen Tuborg Kanal Landbrug & Fødevarer Grundejerforeningen for Hellerup-Maglegårds Sogne Dansk Ornitologisk forening FOGUS Kgl. Dansk Yachtklub Hellerup sejlklub Havneudvalget Hellerup Havn Østerbro lokaludvalg Østerbro lokalråd Agenda 21 Østerbro Hellerup roklub Hellerup kajakklub Svanemølle gruppen Østerbro havnekommite Østerbro lokalhistorisk forening Grundejerforeningen Svanevænget Danmarks sportsfiskerforbund Foreningen danske havnevirksomheder Side 9

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn BILAG 3: VISUALISERINGER

INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET Visualiseringer og analyse af påvirkning af visuelle forhold Marts 2011

Indhold 1. Indledning og forslag til indretning... 2 2. Ny krydstogtsterminal, opfyldning og skibe... 3 3. Fotografering, visualisering og gengivelse - metode, muligheder og begrænsninger... 4 4. Visualiseringer og fotos... 6 01, Langelinie syd - eksisterende forhold og nyt projekt - dag... 8 Udvidelse af Københavns Nordhavn på søterritoriet Visualiseringer og analyse af påvirkninger af visuelle forhold Marts 2011 Udarbejdet af: Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S Ny Østergade 32 1101 København K Tlf. 33142907 01, Langelinie syd - nyt projekt - nat... 9 01, Langelinie syd - Påvirkning af de visuelle forhold...10 02, Langelinie nord - eksisterende forhold og nyt projekt - dag...11 02, Langelinie nord - nyt projekt - nat... 12 02, Langelinie nord - Påvirkning af de visuelle forhold...13 For: Udviklingsselskabet By & Havn I/S Nordre Toldbod 7 Postboks 2083 1013 København K Tlf.: 3376 9800 Fax: 3376 9801 E-mail: Info@byoghavn.dk Web: www.byoghavn.dk 03, Tuborg Syd - eksisterende forhold og nyt projekt - dag...14 Forside, visualiseringer og redaktion: Fotos: Hasløv & Kjærsgaard Bjørn Borgen Hasløv, 03, Tuborg Syd - eksisterende forhold og nyt projekt - nat...15 Kort: Kort og Matrikelstyrelsen 03, Tuborg Syd - Påvirkning af de visuelle forhold...16 Forside: Hasløv & Kjærsgaard. 04, Tuborg Nord - eksisterende forhold og nyt projekt - dag...17 04, Tuborg Nord - eksisterende forhold og nyt projekt - nat...18 Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra By & Havn 04, Tuborg Nord - Påvirkning af de visuelle forhold...19 05, Charlottenlund Fort - eksisterende forhold og nyt projekt - dag...20 05, Charlottenlund Fort - eksisterende forhold og nyt projekt - nat.....21 05, Charlottenlund Fort - Påvirkning af de visuelle forhold...22 06, Skovshoved Havn - eksisterende forhold og nyt projekt - dag...23 06, Skovshoved Havn - eksisterende forhold og nyt projekt - nat...24 06, Skovshoved Havn - Påvirkning af de visuelle forhold...25 5. Påvirkning af de visuelle forhold - Konklusion...26 Udvidelse af Københavns Nordhavn på søterritoriet - Visualisering 2

1. Indledning og eksisterende forhold Denne rapport beskriver de visuelle forhold i forbindelse med forslag til indretning af en udvidelse mod nordøst af Københavns Havns Nordhavn. Udvidelsen etableres på en opfyldning på søterritoriet. Der er foretaget en fotoregistrering af de eksisterende forhold i november 2008 / Januar 2009 og i december 2010 (Natoptagelser). Disse optagelser danner grundlag for visualiseringer af de fremtidige forhold. Ud over indretningsforslag for det opfyldte areal er der medtaget de konstruktioner der relaterer sig til den ny krydstogtterminal. Eksisterende forhold 2010 Afsnit 1 giver en kortfattet beskrivelse af projektet og de eksisterende forhold. Afsnit 2 beskriver opfyldningen og etableringen af den ny krydstogtsterminal. I afsnit 3 gives en oversigt over fotografering og gengivelse - metode, muligheder og begrænsninger. I afsnit 4 er de fotografiske optagelser og visualiseringerne af de fremtidige forhold gengivet og forklaret. Anlæggets påvirkning af de visuelle forhold, kvantitativt og kvalitativt, er beskrevet i forbindelse med de enkelte visualiseringer, samt i form af forklarende illustrationer. Rapporten afsluttes med et konkluderende afsnit der beskriver påvirkningen af de visuelle forhold for de tre områder Langelinie, Tuborg Havn og Charlottenlund/Skovshoved. Nyt projekt med krydstogtterminal og opfyldning Container- og bilterminal Ny opfyldning / rekreativt areal Container- og bilterminal Krydstogtterminal INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 3

2. Ny opfyldning, rekreativt areal, container- og krydstogtsterminal samt indretningsforslag til det opfyldte areal. Den ny Krydstogtsterminal, tegnet af arkitektfirmaet Christensen & Co. Krydstogtterminalen etableres som kaj ud langs Kronløbet. Nordøst for denne opfyldes og anlægges container- og bilterminal samt rekreativt areal. Krydstogtterminalens kaj og bagvedliggende opfyldning opfyldes til kote 3,0. På kajen etableres en servicebebyggelse i én etage med en max. højde på ca. 6,0 m udformet som teltkonstruktioner. Krydstogtterminalen vil kunne modtage endog meget store krydstogtskibe. Visualiseringerne viser to krydstogtskibe med en længde/ bredde/højde på 348/40/64m og et på 209/33/55m ved krydstogtterminalen, samt to containerskibe med en længde på hhv. 165 og 120m og en ro-ro færge med en længde på 115m ved container- og bilterminalen (Se næste side). INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 4

Ro-Ro Containerterminal Bilterminal Klargøring Myndigheder CMP Krydstogtterminal Kontor Nyt rekreativt areal Beplantningsbælte Servicebygning Opfyldning Langtidsparkering Forslag til indretning af ny container- og bilterminal på det opfyldte areal. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 5

3. Fotografering og gengivelse - metode, muligheder og begrænsninger Visualiseringerne er alle udført på basis af en 3d-model af hele Københavns Nordhavn, tekniske grundkort fra Københavns Kommune og Gentofte Kommune, tekniske tegninger af indretningen af krydstogtsterminalen udført for By og Havn af Christensen & Co Arkitekter a/s og opfyldningen udført af Grontmij Carl Bro A/S, samt planforslag til indretning af ny container- og bilterminal udført af By og Havn. En vigtig faktor i forhold til visualiseringer er vejret og lysforholdene. Fotos er optaget om vinteren og er præget af de forhold der råder i denne periode. Dette kan influere på opfattelsen af anlægget. Det har i denne forbindelse ikke været muligt at vise andre end disse forhold. Visualiseringerne i dagslys baserer sig på et udvalg af illustrationer fra Udvidelse af Københavns Nordhavn ved opfyldning på søterritoriet - Visualisering. Januar 2009. Disse visualiseringer er vist med fuldt dagslys og i klart vejr. Billedvinkel og betragtningsafstand Når billederne betragtes, er det vigtigt, at det ses i den afstand, der er angivet ved hvert enkelt billede. Baggrunden herfor er, at man skal genskabe den billedvinkel, som fotografiet er taget under. Det giver den samme opfattelse af panoramaet over land og vand og de størrelsesforhold, der vil kunne opleves på stedet. Ser man billederne i en større afstand end angivet, vil den visuelle påvirkning synes mindre. Ser man dem tættere på, forstærkes den. Den anbefalede betragtningsafstand er angivet på hver side, øverst til højre, forudsat at det der betragtes er gengivet i A3-format. Hvis illustrationerne betragtes i A4-tryk skal betragtningsafstanden nedsættes til 0,7 gange den anbefalede afstand i A3. Hvis denne rapport gengives på et lærred skal den korrekte betragtningsafstand være: (Lærredets (billedets) bredde i cm) / 42 x (den anbefalede betragtningsafstand i A3). Se også illustration til højre. Dagslysvisualiseringerne er her suppleret med nattevisualiseringer der er optaget december 2010 ikke længe efter solnedgang, da det er visuelt vigtigt at kunne separere land og vand. For at opnå det bedste resultat er illustrationerne tilført lys fra det ny anlæg ud fra et erfaringsmæssigt grundlag da det ikke er muligt at opsætte et videnskabeligt baseret lysindtryk uden at udføre et egentligt lysprojekt. Krydstogtsskibene bidrager desuden med egenbelysning i varierende grad alt efter hvilke og hvor mange skibe der ligger til kaj. I forbindelse med visualiseringen er der placeret to store og et mindre krydstogtsskib langs krydstogtsterminalens kaj. Alle skibe er med udgangspunkt i eksisterende størrelser på krydstogtsskibe, men det visuelle indtryk vil selvfølgelig være varierende alt efter hvilke fartøjer der ligger til kaj. Skibene er vist i neutral farve, men i virkeligheden vil visse skibe fremstå som mere fremtrædende end her vist på grund af bemaling. Der vil også optræde lysfænomener som spejling og blændende højlys, især i forbindelse med lavtstående sol. Alle visualiseringer kan eftervises f.eks. som trådmodeller med størrelsesangivelser hvis det ønskes. Der er vist visualiseringer fra seks standpunkter. For hvert standpunkt er der vist eksisterende forhold, de fremtidige forhold og en nattevisualisering, således at de tre situationer kan sammenlignes direkte. Gengivelse og virkelighed Når billederne trykkes, sker der en teknisk forringelse af billedkvaliteten. Det har betydning også for nærværende rapports gengivelser. Det er i denne rapport undgået at justere dagslysbilledernes kontrastforhold og farver for at opnå et sammenligneligt resultat, og de kan bl.a. derfor ikke fuldt ud modsvare den virkelige oplevelse på stedet. Ligeledes kan trykteknikken med opdeling af billedfladen i pixels medføre en udviskning af fine detaljer eller genstande på lang afstand. Fotografierne i afsnit 4, viser som sagt forholdene i klart vejr. I mange situationer vil vejrsituationen påvirke lysforholdene radikalt Lysforhold og sigtbarhed betyder meget for oplevelsen. En optimal visualisering vil kunne indeholde billeder genereret, eller optaget på forskellige tidspunkter af døgnet og i forskellige vejrlig. Dette er dog fravalgt her. Natindtrykket vil i virkeligheden være påvirket af øjets evne til kompensering for dårlige lysforhold. Dette kan ikke illustreres fotografisk. Baggrundsfarven på natvisualiseringerne er skiftet til grå, således at kontrasten til baggrunden ikke bliver for stor. Panorama og fokusering Menneskets øje har en evne til at opfatte på måder, som det med fotografiets hjælp kan være svært at gengive. Det skyldes, at øjet er i stand til på næsten samme tid at opfatte et stort, panoramalignende synsfelt, og i næste øjeblik stille helt skarpt på en lille afgrænset del af synsfeltet, som var det en kikkert med stor forstørrelse. Dette kan ikke vises i en rapport som denne. Kun hvor det har været praktisk umuligt at benytte en normaloptik, eller hvor det har været ønsket at lægge vægten på panoramaoplevelsen er der benyttet vidvinkel. Ved fotograferingen er benyttet en vidvinkeloptik, der kommer tættest på at gengive opfattelsen af det store panorama, som vil kunne opleves på stedet, hvor det er relevant. Der er ikke anvendt sammensatte billeder. En teleoptik giver som en kikkert mulighed for at synliggøre en lille del af det store synsfelt. Der er ikke anvendt teleoptik her. Illustration af billedvinklen og synsfeltet ved forskellige optiktyper vidvinkel (72 ), normaloptik (40 ) og tele (20 ) i forhold til billederne der her er gengivet med en bredde på 37,5 cm. Udvidelse af Københavns Nordhavn på søterritoriet - Visualisering 6

4. Fotos Fotostandpunkt 06 De enkelte standpunkter kan beskrives således: 01 Langelinie syd Afstand til opfyldninger og terminaler: ca. 3,4 km. Der er visualiseret med vidvinkeloptik. 02 Langelinie nord Afstand til opfyldninger og terminaler: ca. 2,5 km. Der er visualiseret med vidvinkeloptik. 03 Tuborg Syd Afstand til opfyldninger og terminaler: 2,0 km. Der er visualiseret med vidvinkeloptik. Fotostandpunkt 05 04 Tuborg Nord Afstand til opfyldninger og terminaler: 2,1 km. Der er visualiseret med vidvinkeloptik. 05 Charlottenlund Fort Afstand til opfyldninger og terminaler: 3,3 km. Der er visualiseret med vidvinkeloptik. 06 Skovshoved Havn Afstand til opfyldninger og terminaler: 4,5 km. Der er visualiseret med normaloptik. Fotostandpunkt 04 Fotostandpunkt 03 Rekreativt areal Bilterminal Container terminal Krydstogts terminal Fotostandpunkt 02 Fotostandpunkt 01 Fotostandpunkter med markering af ny opfyldning og krydstogtsterminal. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 7

01 Langelinie syd - eksisterende forhold og nyt projekt - dag Betragtningsafstand: 28,5 cm Eksisterende forhold set fra den sydlige del af Langelinie mod nord - dag. Optaget med vidvinkel. Der er frit udsyn til havneindløbet og Øresund mod nord og Trekroner ligger som et veldefineret, separat element i havnen. Den yderste del af nuværende Nordhavn er ikke bebygget, eller tilplantet med høj beplantning. Nyt projekt set fra den sydlige del af Langelinie mod nord.- dag. Optaget med vidvinkel. Skibene der ligger til kaj fylder havneindløbet, set fra denne vinkel. Ved anlæggelsen af krydstogtterminalen kommer Søfortet Trekroner til at blive visuelt forbundet med Nordhavnen og mister sin frie placering i horisonten. De store krydstogtskibe bliver et dominerende element i udsigten. Ved indretningen af opfyldningen i Nordhavnen tilføjes nye bygningsvolumener i forbindelse med containerterminalen og yderst mod nord tilføjes store, op til 120m høje kraner. Hermed forstærkes tendensen til en mere lukket, bymæssig havnefront mod nordvest. Udvidelse af Københavns Nordhavn på søterritoriet - Visualisering 8

01 Langelinie syd - eksisterende forhold og nyt projekt - nat Betragtningsafstand: 28,5 cm Eksisterende forhold, set fra den sydlige del af Langelinie mod nord - nat.. Optaget med vidvinkel. Der er i øjeblikket et tiltagende mørke, udadtil mod Øresund. Dette vil allerede med anlæggelsen af krydstogtterminalen ændre sig. Nyt projekt, set fre den sydlige del af Langelinie mod nord- nat. Optaget med vidvinkel. Skibene der ligger til kaj ved krydstogtterminalen vil udgøre det største, nye visuelle indslag i det natlige bybillede i inderhavnen. Da krydstogtskibene ikke altid ligger til kaj, især om vinteren, vil indtrykket være meget forskelligt alt efter hvor mange og hvilke skibe der ligger til kaj. Man må gå ud fra at de nye bebyggelser der opføres i forbindelse med krydstogt- og containerterminalen ikke vil være specielt oplyste om natten og dermed vil de ikke påvirke omgivelserne væsentligt. Containerterminalens belysning vil kunne ses fra den sydlige del af Langelinie, især når der ikke ligger skibe til kajs, men afstanden er ganske stor. Derfor er indvirkningen relativt begrænset. Udvidelse af Københavns Nordhavn på søterritoriet - Visualisering 9

01 Langelinie syd - Påvirkning af de visuelle forhold Omfang På planen er angivet med orange skravering hvor stor en del af billedvinklen der er påvirket af indretningen af udvidelsen. Det drejer sig her væsentligst om bygninger og kraner i containerterminalen. Omfanget af den visuelle påvirkning set fra Langelinie syd er begrænset. Kun ca. 22 % af den valgte billedvinkel er påvirket direkte af ændringer i anledning af indretningen af det opfyldte areal. Samme zone er angivet på visualiseringen nederst med en orange toning af billedet. Denne rapport omhandler i det væsentligste kun indretningen af det opfyldte areal og anlæggelsen af det rekreative areal, samt containerterminalen. Krydstogtterminalen er allerede behandlet i en forudgående rapport. Udvidelse af Københavns Nordhavn på søterritoriet - Visualisering 10

02 Langelinie nord- eksisterende forhold og nyt projekt - dag Betragtningsafstand: 28,5 cm Eksisterende forhold set fra den nordlige del af Langelinie mod nord. - dag. Optaget med vidvinkel. Udsigten mod nordøst er forholdsvis uhindret da den yderste del af Nordhavnen i øjeblikket er ganske extensivt udnyttet og ingen skibe normalt ligger til her. Den nuværende containerterminals kraner er ganske dominerende, da de er placeret tæt på Langelinies nordspids. Nyt projekt set fra den nordlige del af Langelinie mod nord. - dag. Optaget med vidvinkel. Allerede med etableringen af krydstogtterminalen vil skibene der ligger til her udgøre et væsentlig nyt element. Med indretningsforslaget til den ny opfyldning sker især to ting: Kranerne ved nuværende containerterminal flyttes meget langt ud, nord for krydstogtterminalen og der opføres nogle bygninger i op til 25m s højde i forbindelse med den ny containerterminal. Bygningernes volumen er ganske stor og den endelige udformning bør tage hensyn til hvordan man ønsker at denne del af havnen skal fremstå, set fra llangelinie. Udvidelse af Københavns Nordhavn på søterritoriet - Visualisering 11

02 Langelinie nord - eksisterende forhold og nyt projekt - nat Betragtningsafstand: 28,5 cm Eksisterende forhold, set fra den nordlige del af Langelinie mod nord - nat.. Optaget med vidvinkel. Nordhavnens nuværende containerterminal ligger ganske tæt på Langelinies nordspids. Den kraftige belysning af arealet dominerer og overgangen til øresunds mørke er skarp. Nyt projekt, set fre den nordlige del af Langelinie mod nord- nat. Optaget med vidvinkel. Allerede med anlæggelsen af krydstogtterminalen vil forholdene ændre sig i takt med at store krydstogtskibe ligger til kaj. De bliver et væsentligt nyt element i natten. Den ny containerterminals belysning bliver ikke et dominerende element hvis der tages fornødent hensyn til at lyste skal koncentreres omkring selve containerpladsen. Det kan blive en fordel at nuværende containerterminal nedlægges sådan at dette område får en mere bymæssig karakter, med en belysning der er mere afdæmpet end den nuværende. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 12

02 Langelinie nord - Påvirkning af de visuelle forhold Omfang På planen er angivet med orange skravering hvor stor en del af billedvinklen der er påvirket af indretningen af udvidelsen. Det drejer sig her væsentligst om krydstogtskibene og bygninger i forbindelse med containerterminalen. Omfanget af den visuelle påvirkning set fra Langelinie nord er relativt beskeden, rent kvantitativt. Kun ca. 25 % af den valgte billedvinkel er påvirket direkte af ændringer i anledning af indretningen af det opfyldte areal og krydstogtterminalens skibe. Skibenes dynamik betyder desuden at påvirkningen ikke er konstant. Ovenstående zone er angivet på visualiseringen nederst med en orange toning af billedet. Denne rapport omhandler i det væsentligste kun indretningen af det opfyldte areal og anlæggelsen af det rekreative areal, samt containerterminalen. Krydstogtterminalen er allerede behandlet i en forudgående rapport. Derfor er påvirkningen i virkeligheden en smule mindre end her angivet. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 13

03 Tuborg Syd - eksisterende forhold og nyt projekt. Betragtningsafstand: 28,5 cm Eksisterende forhold set fra Tuborg Syd mod øst - dag. Optaget med vidvinkel. Havnefronten mod Tuborg Syd fremstår relativt lav og åben, domineret af enkelte større bygningsvolumener som den forhenværende tunnelelementfabrikshal og de væsentligt mindre bygninger især i tilknytning til fiskerihavnen. Nyt projekt, set fra Tuborg Syd mod øst - dag. Optaget med vidvinkel. Indretningen af opfyldningen til containerterminal betyder at kranerne kommer til at markere dette areal ganske tydeligt, bag den beplantning der hører til det rekreative areal der vender mod Hellerup. Den ny bebyggelse ændrer ikke det visuelle da de ligger langt fra opfyldningens nordlige afgrænsning. Skibenes profil ved især krydstogtterminalen kan ses herfra og vil variere alt efter hvor mange og hvor store skibe der ligger til kaj. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 14

03 Tuborg Syd - eksisterende forhold og nyt projekt - nat Betragtningsafstand: 28,5 cm Eksisterende forhold set fra Tuborg Syd mod øst - nat. Optaget med vidvinkel. Det natlige indtryk domineres af arbejdsbelysning omkring den forhenværende tunnelelementfabrik og den nuværende containerterminal. Belysningen aftager gradvis mod Øresund. Nyt projekt, set fra Tuborg Syd mod øst - nat. Optaget med vidvinkel. Den ny containerterminals høje master kommer til at markere afslutningen af havnefronten mod øst, med mindre de afskærmes mod nord. Krydstogtskibene kan ses delvis som nye, lysende elementer. Hvis nuværende containerterminal nedlægges / omdannes til byudviklingsareal vil belysningen af dette område ændres væsentligt, sandsynligt mod det mere afdæmpede. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 15

03 Tuborg syd - Påvirkning af de visuelle forhold Omfang På planen er angivet med orange skravering hvor stor en del af billedvinklen der er påvirket af indretningen af udvidelsen. Set fra Tuborg syd omfatter udvidelsen både krydstogtskibe og bygninger og tekniske anlæg i forbindelse med containerterminalen, samt det grønne, rekreative areal. Omfanget af den visuelle påvirkning set fra Tuborg nord er væsentlig, rent kvantitativt. Ca. 53 % af den valgte billedvinkel, over halvdelen af synsfeltet, er påvirket direkte af ændringer i anledning af indretningen af det opfyldte areal og krydstogtterminalens skibe. Skibenes dynamik betyder at påvirkningen ikke er konstant, men da de er placeret bag øvrige elementer er forskellen ikke stor, om de ligger til kaj eller ikke. Zonen med den visuelle påvirkning er angivet på visualiseringen nederst med en orange toning af billedet. Denne rapport omhandler i det væsentligste kun indretningen af det opfyldte areal og anlæggelsen af det rekreative areal, samt containerterminalen. Krydstogtterminalen er allerede behandlet i en forudgående rapport. Derfor er påvirkningen i virkeligheden en smule mindre end her angivet hvis der sammenlignes med den allerede anlagte krydstogtterminal. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 16

04 Tuborg Nord - eksisterende forhold og nyt projekt. Betragtningsafstand: 28,5 cm Eksisterende forhold set fra Tuborg Nord mod sydøst - dag. Optaget med vidvinkel. Set herfra er havnefronten helt domineret af den gamle tunnelelementfabrik. Resten af fronten er meget diskret, med kun små bygningsvolumener. Fiskerihavnen ses tydeligt som en havn med mange mindre fartøjer. Middelgrundsfortet ses meget tydeligt som en separat ø. Nyt projekt, set fra Tuborg Nord mod sydøst - dag. Optaget med vidvinkel. Med det ny projekt øges havnefrontens udstrækning mod øst og Middelgrundsfortet skjules. Set herfra er effekten af det rekreative areals beplantning størst. Bag beplantningen ses de store kraner på containerterminalen tydeligt. De store skibe sløres af afstanden og virker ikke dominerende set herfra. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 17

04 Tuborg Nord - eksisterende forhold og nyt projekt - nat Betragtningsafstand: 28,5 cm Eksisterende forhold set fra Tuborg Nord mod sydøst - nat. Optaget med vidvinkel. Natindtrykket domineres af enkelte og gruperede, punktformede belysninger i meget varierende farve. Belysningen aftager tydeligt, gradvist mod øst. Nyt projekt set fra Tuborg Nord mod sydøst - nat. Optaget med vidvinkel. Containerterminalens belysning tilføjer natindtrykket af havnefronten et helt nyt element mod øst. Den geometrisk bestemte fordeling af armaturerne danner et tydeligt sammenhængende anlæg. Krydstogtskibene ligger delvis skjult bag nuværende bygninger, men nogle vil, når de ligger til kaj, kunne ses som store, lysende strukturer, på linje med bymæssig bebyggelse. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 18

04 Tuborg nord - Påvirkning af de visuelle forhold Omfang På planen er angivet med orange skravering hvor stor en del af billedvinklen der er påvirket af indretningen af udvidelsen. Set fra Tuborg nord omfatter udvidelsen både bygninger og tekniske anlæg i forbindelse med containerterminalen, samt det grønne, rekreative areal og i mindre grad krydstogtskibene. Omfanget af den visuelle påvirkning set fra Tuborg nord er væsentlig, rent kvantitativt. Ca. 53 % af den valgte billedvinkel er påvirket direkte af ændringer i anledning af indretningen af det opfyldte areal og krydstogtterminalens skibe. Skibenes dynamik betyder at påvirkningen ikke er konstant, men da de er placeret bag øvrige elementer og i stor afstand fra Tuborg nord er forskellen ikke stor, om de ligger til kaj eller ikke. Zonen med den visuelle påvirkning er angivet på visualiseringen nederst med en orange toning af billedet. Denne rapport omhandler i det væsentligste kun indretningen af det opfyldte areal og anlæggelsen af det rekreative areal, samt containerterminalen. Krydstogtterminalen er allerede behandlet i en forudgående rapport. Derfor er påvirkningen i virkeligheden en smule mindre end her angivet hvis der sammenlignes med den allerede anlagte krydstogtterminal. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 19

05 Charlottenlund Fort - eksisterende forhold og nyt projekt. Betragtningsafstand: 28,5 cm Eksisterende forhold, set fra Charlottenlund Fort mod sydøst. Optaget med vidvinkel. I den nuværende situation fremtræder havnefronten relativt diskret p.g.a. afstanden og den forholdsvis beskedne udstrækning. Luftperspektivet bevirker at alt fremtræder blåtonet/neutralt i farveholdningen - noget der med til at skabe et diskret udtryk. De store bygningsanlæg som Svanemølleværket og Amagerværket samt siloerne i havnen skaber variation og fokuspunkter. Nyt projekt, set fra Charlottenlund Fort mod sydøst. Optaget med vidvinkel. Med indretningen af udvidelsen kommer havnefrontens profil til at fordobles i udstrækning. Det rekreative areal med beplantning fremtræder herfra som et nyt, grønt, landskabeligt element. Bag dette ses containerterminalens kraner og de store skibe. Middelgrundens vindmøller skjules bag det opfyldte areal. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 20

05 Charlottenlund Fort - eksisternede forhold og nyt projekt - nat Betragtningsafstand: 28,5 cm Eksisterende forhold, set fra Charlottenlund Fort mod sydøst. - nat. Optaget med vidvinkel. Havnens nuværende natlige fremtræden er meget bymæssig med en mængde lys i forskellige intensiteter og farver. Der er så meget lys at hele havnefronten ses son ét, næsten sammenhængende, meget varieret element. Øresunds mørke med få, små lyselementer antyder fint at her ligger Sverige, på den anden side af sundet. Nyt projekt, set fra Charlottenlund Fort mod sydøst - nat. Optaget med vidvinkel. Containerpladsens geometrisk bestemte, kraftige belysning bliver et væsentligt, nyt element i havnefrontens natlige fremtræden, i mange tilfælde forstærket af krydstogtskibenes belysning, når de er til stede. Belysningen af udvidelsen vil være med til at understrege den meget væsentlige udvidelse af havnefronten og delvis skjule den visuelle forbindelse til Sverige. Det nye områdes belysning vil kunne reguleres således at det fremtræder mere diskret, hvis det ønskes, ved hjælp af afskærmninger og evt. restriktioner af krydstogtskibenes belysning. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 21

05 Charlottenlund Fort - Påvirkning af de visuelle forhold. Omfang På planen er angivet med orange skravering hvor stor en del af billedvinklen der er påvirket af indretningen af udvidelsen. Set fra Charlottenlund Fort omfatter udvidelsen både bygninger og tekniske anlæg i forbindelse med containerterminalen, samt det grønne, rekreative areal og i mindre grad krydstogtskibene. Omfanget af den visuelle påvirkning set her fra er væsentlig, rent kvantitativt. En væsentlig del, ca. 38 %, af den valgte billedvinkel er påvirket direkte af ændringer i anledning af indretningen af det opfyldte areal og krydstogtterminalens skibe. Skibenes dynamik betyder at påvirkningen ikke er konstant. Når de ikke ligger til kaj er påvirkningen næsten udelukkende koncentreret om horisontlinjen. Zonen med den visuelle påvirkning er angivet på visualiseringen nederst med en orange toning af billedet. Denne rapport omhandler i det væsentligste kun indretningen af det opfyldte areal og anlæggelsen af det rekreative areal, samt containerterminalen. Krydstogtterminalen er allerede behandlet i en forudgående rapport. Derfor er påvirkningen i virkeligheden en smule mindre end her angivet hvis der sammenlignes med den allerede anlagte krydstogtterminal. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 22

06 Skovshoved Havn- eksisterende forhold og nyt projekt - dag Betragtningsafstand: 51,5 cm Eksisterende forhold, set fra Skovshoved Havn mod syd - dag. Optaget med normaloptik. Fra Skovshoved Havn er der en vid og uhindret udsigt over Øresund. Københavns Nordhavns havnefront er ganske langt væk og dominerer ikke udsigten mod syd. Nyt projekt, set fra Skovshoved Havn mod syd - dag. Optaget med normaloptik. Ved udvidelsen og indretningen af denne vokser havnefronten væsentligt mod øst. Selve udvidelsen med det rekreative areal viser tydeligt at der lægges et ganske stort stykke land til Nordhavnens areal. Krydstogtskibene og containerterninalens kraner udgør væsentlige, nye, store elementer i udsigten. Det frie kig til den åbne horisont mod syd, over Øresund, er i væsentlig grad blokeret. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 23

06 Skovshoved Havn - eksisterende forhold og nyt projekt - nat Betragtningsafstand: 51,5 cm Eksisterende forhold, set fra Skovshoved Havn mod syd - nat. Optaget med normaloptik. De store tekniske anlæg i havnen samt arbejdsbelysningen dominerer natteindtrykket. Havnefrontens udstrækning aftager tydeligt mod øst hvor Middelgrundens vindmøllers belysning står tydeligt mod nattehimlen. Nyt projekt, set fra Skovshoved Havn mod syd - nat. Optaget med normaloptik. Udvidelsen er markant, set fra denne position. Både containerhavnens og krydstogtskibenes belysning vil gøre at havnefronten kommer til at fremstå som væsentlig mere dominerende end den gør i øjeblikket. Belysningen kunne evt. reguleres ved afskærmning og restriktioner for krydstogtskibene. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 24

06 Skovshoved Havn - Påvirkning af de visuelle forhold. Omfang På planen er angivet med orange skravering hvor stor en del af billedvinklen der er påvirket af indretningen af udvidelsen. Set fra Skovshoved Havn omfatter udvidelsen både bygninger og tekniske anlæg i forbindelse med containerterminalen, samt det grønne, rekreative areal og i nogen grad krydstogtskibene. Omfanget af den visuelle påvirkning set her fra er væsentlig, rent kvantitativt, selv om der her er tale om et normalobjektiv, dvs. en mindre billedvinkel end de øvrige billeder i denne rapport. En meget væsentlig del, ca. 58 %, af den valgte billedvinkel er påvirket direkte af ændringer i anledning af indretningen af det opfyldte areal og krydstogtterminalens skibe. Skibenes dynamik betyder at påvirkningen ikke er konstant. Når de ikke ligger til kaj er påvirkningen koncentreret om horisontlinjen. Zonen med den visuelle påvirkning er angivet på visualiseringen nederst med en orange toning af billedet. Denne rapport omhandler i det væsentligste kun indretningen af det opfyldte areal og anlæggelsen af det rekreative areal, samt containerterminalen. Krydstogtterminalen er allerede behandlet i en forudgående rapport. Derfor er påvirkningen i virkeligheden en smule mindre end her angivet hvis der sammenlignes med den allerede anlagte krydstogtterminal. INDRETNING AF UDVIDELSE AF KØBENHAVNS NORDHAVN VED OPFYLDNING PÅ SØTERRITORIET - Visualiseringer 25

Påvirkning af visuelle forhold - Konklusion. Det kan konkluderes at der er visuelle påvirkninger ved indretningen og udvidelsen af havnen mod nordøst, set fra forskellige områder langs kysten i Københavns- og Gentofte Kommuner. Påvirkningen er meget forskellig i forhold til hvor man befinder sig på kysten. Påvirkningen er mindst set fra syd, f.eks fra Langelinie i Københavns Inderhavn, mens påvirkningen er størst set fra nord, fra Hellerup og især Charlottenlund og Skovshoved. Nedenstående konklusioner skal ses i lyset af at der allerede er udarbejdet en visuel analyse af etableringen af krydstogtterminalen og selve opfyldningen nord for krydstogtterminalen. Langelinie Udstrækningen af den nuværende havnefront ændres ikke væsentligt af indretningen af opfyldningen og etableringen af den ny containerterminal, set fra Langelinie. Her er der tale om at de nye, op til 25 m høje bygninger ses tydeligt, som et nyt visuelt element i havnen. Den endelige udformning af disse volumener vil have stor indflydelse på indtrykket og bør overvejes nøje. Et meget specielt aspekt er den dynamik der er knyttet til de store krydstogtskibe, som allerede beskrevet i den visuelle analyse i forbindelse med visualiseringen af krydstogtterminalen og selve opfyldningen. Indtrykket vil variere meget, alt efter hvilke skibe der ligger til kaj. Det dynamiske aspekt gælder i mindre grad containerskibene der kommer til at ligge til kaj, da de ligger meget langt fra Langelinie. Tuborg Havn Set fra Tuborg Havn, Nord og Syd, er der tale om en ganske væsentlig udvidelse af den nuværende havnefront, mod øst. Der vil ikke være tale om en massiv front med bebyggelse da bygningsmassen er koncentreret mod sydøst, længst mulig væk fra den nordøstlige afgrænsning af opfyldningen. Den nye landmasse vil fremstå som delvis grøn da det rekreative areal udgør den østligste del af arealet. Bag denne del af opfyldningen ses containerterminalens kraner og øvrige havnetekniske anlæg. Etablering af beplantningen på det rekreative areal vil i nogen grad bløde op på det havnetekniske indtryk. Væsentligste påvirkning er indskrænkningen af udsigten over åbent vand mod Middelgrundsfortet. Charlottenlund og Skovshoved Set fra Charlottenlund og Skovshoved vil Københavns Nordhavns havnefronts udstrækning synes at blive udvidet til ca. det dobbelte. Skibe, kraner og i mindre grad de nye bygninger, vil dominere udtrykket. Herfra formår etableringen af det rekreative areals beplantning ikke at bløde væsentligt op på det havnetekniske indtryk. I øjeblikket fremstår Middelgrundens Havmøllepark som værende beliggende separat, på havet, mens den med indretningen af den nye opfyldning og etableringen af arealet, dels som containerplads og dels som rekreativt areal, bliver visuelt forbundet med land. Indtrykket af den nye havnefront vil være ganske sammenhængende på grund af den forholdsvis store afstand fra disse nordlige udsigtspunkter. Luftperspektivet sørger for at alt, i de fleste tilfælde, blåtones. De kraner der er knyttet til den nuværende containerterminal flyttes længere ud i havnen og kommer på den måde til at fylde mindre, sammenlignet med de nuværende forhold. Krydstogt- og containerskibene er ikke et væsentligt element set herfra da de oftest er skjult bag nuværende bygningsstrukturer. Om natten er det containerterminalens belysning der kommer til at vise havnens øgede udstrækning mod øst, med mindre at belysningen afskærmes kraftigt mod nord. Det natlige udtryk vil ikke ændre sig væsentligt i forhold til det nuværende da de nye lysmaster der opstilles, skjules delvis af nuværende belysning og anlæg i havnen. Igen vil der være meget stor forskel på om der ligger skibe til kaj, hvor især krydstogtskibene kan være meget lysende i natten, med mindre man ønsker at regulere dette. Om natten vil belysningen af containerterminalen ved hjælp af høje master ses tydeligt, med mindre at disse afskærmes mod nord. Krydstogtskibe der ligger til kaj vil ofte ses tydeligt belyste i mellemrummet mellem havnens nuværende, bebyggede, udstrækning og den nyetablerede containerterminal.

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn BILAG 4: HVIDBOG, MILJØRAPPORT

Teknisk notat Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4363 6567 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Nordhavnsudvidelsen Hvidbog, miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn 19. oktober 2011 Projekt: 23.0140.07 Udarbejdet Kontrolleret : Stine Gro Jensen : Gunnild Vølund 1 INDLEDNING Lov nr. 632 af 14. juni 2011 Lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S med flere love (Flytning af containerterminal i Københavns Havn) (herefter loven ) muliggør realiseringen af en opfyldning af et 100 ha stort areal i Københavns Ydre Nordhavn samt en udflytning af den nuværende containerterminal fra Københavns Indre Nordhavn til opfyldningen i Ydre Nordhavn. Ligeledes gør loven det muligt at etablere et rekreativt område på den vestlige del af opfyldningen. Det rekreative område vil kunne anvendes til rekreative faciliteter med et maritimt formål og skal desuden tjene til at gøre den kommende containerterminal mindre synlig fra kysten. Loven skal sikre, at der fortsat kan drives containerterminal i København med gode adgangsmuligheder til det storkøbenhavnske opland i forbindelse med den forestående byudvikling i Indre Nordhavn. De miljømæssige konsekvenser ved opfyldningen i Ydre Nordhavn er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal (Ref. 1). Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at lovforslaget ledsages af en strategisk miljøvurdering (SMV) for flytningen af containerterminalen. Den allerede udarbejdede VVM-redegørelse for den påtænkte opfyldning i Nordhavn suppleres således med en SMV for den forudsatte flytning af containerterminalen fra Indre Nordhavn til område I. D +45 4348 6959 M +45 2723 6959 E stinegro.jensen@grontmij.dk Bilag 4 til SMV_hvidbog miljørapp_genfremsendt TRM 15112011 med ændringer

Side 2 På den baggrund er der foretaget en miljøvurdering jfr. reglerne i lov nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Den udarbejdede Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn blev sendt i høring i perioden 17. marts 2011 til 12. maj 2011. Der blev indrykket en annonce i en række dagblade og lokalaviser med orientering om rapporten og med oplysninger om, at rapporten kunne findes på Transportministeriets hjemmeside under Publikationer. Der indkom 14 høringssvar inden høringsfristens udløb. Høringssvarenes indhold resumeres nedenfor for så vidt angår bemærkninger til miljørapporten og de foretagne miljøvurderinger. Det vurderes ligeledes, om bemærkningerne giver anledning til justeringer af indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten. 2 BESKRIVELSE OG VURDERING AF HØRINGSSVAR 2.1 Danske Speditører Det er Danske Speditørers opfattelse, at det bør sikres, at containerterminalen forbliver synlig for byen, idet den vil udgøre et karakteristisk og visuelt stærkt element i mødet mellem seascape, skyscape og townscape og minde byens borgere om, at en af forudsætningerne for at bo i en metropol er transport af varer til og fra metropolen. Det er endvidere foreningens opfattelse, at miljøgodkendelsen bør omfatte en jernbanesporforbindelse til containerterminalen. Vurdering Miljørapporten indeholder blandt andet en vurdering af containerterminalens landskabelige påvirkning set fra seks punkter beliggende henholdsvis syd og nord for den kommende containerterminal. Landskabsvurderingen er udarbejdet på baggrund af visualiseringer af de fremtidige forhold. Af visualiseringerne fremgår anlæggets mulige synlighed for byen. Loven omfatter ikke etablering af jernbanespor til den kommende containerterminal. Såfremt det på et senere tidspunkt besluttes, at der skal føres jernbanespor til containerterminalen vil dette være omfattet af en miljøgodkendelse i henhold til den på dette tidspunkt gældende lovgivning. Høringssvaret giver ikke anledning til justeringer af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau. 2.2 Ejerlauget Svanevænget Ejerlauget ønsker, at omfanget og konsekvenserne af en forøget trafikbelastning i og omkring området til/fra Nordhavnen samt afledte følger heraf for beboerne i området afdækkes. Ejerlauget ønsker desuden, at der tages de nødvendige initiativer for at undgå en forøgelse i forhold til i dag af røg, støj og møg-gener for lokalbeboerne. Hertil anføres at projektet kan medføre økonomiske ulemper i forhold til værditab på ejendomme, som kommer til at ligge midt i et område med en stor belastning af tung trafik. Grontmij A/S

Side 3 Vurdering Der henvises til VVM-redegørelse for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal (Ref. 1) for en detailvurdering af indvirkningen på trafik og barriereeffekter afledt af etablering og drift af selve opfyldningen. I henhold til bemærkningerne til lovforslaget vil der skulle udarbejdes en VVM-redegørelse for udflytningen af containerterminalen, når der foreligger en konkret projektbeskrivelse. VVM-redegørelsen skal udarbejdes i henhold til de almindelige regler herom, hvorfor myndighederne blandt andet forventes at stille krav om, at der foretages vurderinger af projektets indvirkning på trafik og barriereeffekter og heraf afledte emissioner af støj og luftforurenende stoffer samt en vurdering af afledte socio-økonomiske forhold. Høringssvaret giver ikke anledning til justeringer af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau. 2.3 Foreningen til Gentofte Kommunes Udvikling og Forskønnelse (FOGUS) FOGUS ønsker følgende forhold vurderet: - de forringede forhold for sejlere, sejl- og roklubber og etablering af en kanal gennem Nordhavnsområdet til gennemsejling for mindre skibe og både - forøget erosion nord for Hellerup Havn - effekten af den foreslåede mole, nord for Hellerup Havn, som afværgetiltag for den forøgede erosion på kyststrækningen nord herfor - havudsigten over Øresund fra kyststrækningen nord for Nordhavnen - sandsynligheden for forøget oversvømmelsesrisiko - en revurdering mht. tangophobning og af at badevandskvaliteten ikke forringes - alternativ beliggenhed ved Avedøre Holme for at omgå en forøget lastbiltransport til og i Nordhavnsområdet - Øresunds funktion som depot for affaldsjord Vurdering Miljørapporten omhandler de miljømæssige konsekvenser af udflytningen af containerterminalen og ikke selve opfyldningen af et areal i Københavns Havn ved Ydre Nordhavn. For så vidt angår alternativ beliggenhed ved Avedøre Holme gennemførte Københavns Kommune, By & Havn og Transportministeriet i 2009 en screening af placeringsmulighederne for containerterminalen. I alt 12 forskellige placeringer i og uden for København blev belyst. Analysen viste, at der i Ydre Nordhavn er gode adgangsforhold (sejlrender) for skibe samtidig med, at der undgås lange lastbiltransporter over Sjælland til og fra f.eks. Kalundborg eller Køge, såfremt containerterminalen skulle placeres dér. Bl.a. på baggrund af disse forhold blev det besluttet at opretholde en containerterminal i København. Grontmij A/S

Side 4 En række af de forhold, som FOGUS ønsker belyst, er detailvurderet i forbindelse med VVM-redegørelsen for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal (Ref. 1), idet disse forhold relaterer sig til etablering og drift af selve opfyldningen. Dette gælder: - forholdene for sejlere og roere - forhold vedr. erosion og aflejring af sediment og tang - badevandskvalitet - trafikforhold i området - vandkvaliteten i området som følge af deponering af forurenet jord VVM-redegørelsen indeholder ligeledes en vurdering af oversvømmelsesrisiko under hensyntagen til de forventede klimaændringer samt en beskrivelse af alternativer til at etablere Nordhavnsudvidelsen herunder muligheden for at anvende en del af opfyldningsområdet som depot for forurenet jord. VVM-redegørelsen indeholder desuden forslag til en række afværgetiltag, som dels fremgår af lovens ordlyd, dels fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Der vil således skulle etableres en høfde umiddelbart nord for indsejlingen til Hellerup Havn. Den forventede effekt af denne høfde er blandt andet beskrevet i VVM-redegørelsen (Ref. 1) med tilhørende baggrundsrapporter. Endvidere er der indgået en aftale mellem Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Københavns Kommune, hvorved selskabet forpligtede sig til at sikre en forbindelse via en eller flere kanaler mellem Svanemøllebugten og Øresund. Som følge af den nuværende placering af havnedriften og den nuværende afgrænsning af frihavnsområdet, vil en sådan forbindelse, også af sikkerhedsmæssige grunde, dog først kunne blive tilvejebragt efter flytning af containerterminalen. (Ref. 1). For en vurdering af containerterminalens indvirkning på havudsigten over Øresund fra kyststrækningen nord for Nordhavnen henvises til miljørapporten, som blandt andet indeholder visualiseringer af terminalen set fra seks punkter nord og syd for terminalen samt en vurdering af terminalens landskabelige påvirkning. Høringssvaret giver ikke anledning til justeringer af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau. 2.4 Gentofte Kommune Gentofte Kommune mener ikke, at den planlagte beplantning har en tilstrækkelig afskærmende effekt på containere og havnetekniske anlæg. Kommunen peger derfor på, at der f.eks. kan etableres en træbeplantet jordvold til afskærmning af terminalen. Ydermere mener Gentofte Kommune ikke, at belysningen fra containerterminalen afskærmes i tilstrækkelig grad, hvorfor dette foreslås forbedret f.eks. ved dæmpning af belysningen fra krydstogtskibende, som ligger ved kaj i Nordhavnen. Grontmij A/S

Side 5 Gentofte Kommune anfører videre, at udbygningen af Ydre Nordhavn ikke må få negative trafikale konsekvenser for Gentofte Kommune. Desuden kræves det, at en kommende VVM-redegørelse for projektet indeholder en analyse af den forventede øgede trafikbelastning herunder fremkommelighed og trafiksikkerhed på veje i Gentofte Kommune. Ligeledes ønskes en vurdering af afledte emissioner af støj og luftforurenende stoffer samt forslag til afværgeforanstaltninger. Endelig kræver Gentofte Kommune, at støjniveauet i kommunen ikke øges som følge af nye driftsaktiviteter. Gentofte Kommune finder, at der skal udarbejdes en beregning og et kort, der viser den samlede støjudbredelse, når både krydstogtterminal og containerterminal er i brug, både nat og dag året rundt samt forslag til afværgeforanstaltninger såfremt det påvises, at støjgrænserne overskrides. Pga. at sejladsrisikoen i området omkring containerterminalen vil ændres, kræver Gentofte Kommune, at der, inden anlægsarbejderne påbegyndes, etableres en kanal i Indre Havn, der muliggør sikker sejlads for roere og kajakroere. Vurdering Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at areal III vil blive beplantet således, at det fremtræder grønt og indbydende, og at der sker beplantning af træer især langs den vestlige side af containerterminalen senest samtidig med ibrugtagning af containerterminalen. Disse træer vil i stort omfang ad åre kunne skærme af for udsigten fra land til containerterminalen. Synligheden af beplantningsbælte, krydstogt- og containerterminal fremgår af de udførte dag- og natvisualiseringer udført i forbindelse med miljørapporten. Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse for udflytningen af containerterminalen, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse herfor i henhold til de almindelige regler herom. Myndighederne kan på dette tidspunkt tage stilling til, hvorvidt der skal udføres supplerende analyser og fastsættes krav til afværgeforanstaltninger for så vidt angår de landskabelige og belysningsmæssige forhold. Ligeledes vil myndighederne på dette tidspunkt beslutte omfanget af trafikanalyser og støjberegninger herunder om disse skal omfatte en vurdering af projektets påvirkning på trafikale forhold i Gentofte Kommune. Det kan oplyses, at det fremgår af bemærkningerne (side 5) til lovforslaget, at der er indgået en aftale med Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Københavns Kommune om tilvejebringelse af infrastruktur. Ved aftalen forpligtede Udviklingsselskabet By & Havn I/S sig til at sikre en forbindelse via en eller flere kanaler mellem Svanemøllebugten og Øresund. Som følge af den nuværende placering af havnedriften og den nuværende afgrænsning af frihavnsområdet, vil en sådan forbindelse, også af sikkerhedsmæssige grunde, dog først kunne blive tilvejebragt efter en flytning af containerterminalen. Høringssvarene giver ikke anledning til justeringer af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau. Grontmij A/S

Side 6 2.5 Hellerup og Maglegaard Grundejerforening Hellerup og Maglegaard Grundejerforening anfører, at Nordhavnsudvidelsen ikke er en del af Fingerplanen, og at udvidelsen ikke er en nødvendighed for at efterkomme efterspørgsel på deponi af udgravningsmateriale fra Metro Cityringen og fra etablering af nye vejanlæg til og fra Nordhavnen. Hellerup og Maglegaard Grundejerforening anfører, at det forekommer urimeligt at fordoble containerhavnen, da formålet med anlæggelsen af den nye bydel i Indre Nordhavn bl.a. var at skabe en CO 2 neutral, trafik- og miljørigtig, energiminimeret grøn bydel, hvilket synes umuliggjort af følgevirkningerne fra de efterfølgende store trafikale og miljømæssige problemer. Hellerup og Maglegaard Grundejerforening kræver, at der forud for den nu høringsudsendte opfyldning, skal iværksættes en WM-undersøgelse med efterfølgende høringsperiode og debat om følgerne af opfyldningen. Hellerup og Maglegaard Grundejerforening argumenterer for en alternativ placering af containerterminalen ved Avedøre Holme. Derudover henvises til EU s vandrammedirektiv, hvor hele Øresund målsat til "en god økologisk tilstand" og gør opmærksom på, at modelberegninger viser, at vandskiftet ud for Charlottenlund og inden for i bugten vil blive nedsat i perioder med stille vejr. Vurdering Nærværende notat indeholder ikke en vurdering for så vidt angår bemærkninger til selve loven. For så vidt selve opfyldningen samt for en beskrivelse af behovet for etablering af et depot for ren og forurenet jord herunder udgravningsmaterialer fra etablering af Cityringen henvises til VVM-redegørelsen for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal (Ref. 1). VVM-redegørelsen indeholder desuden en vurdering af alternativer til etablering af depotet for forurenet jord i Ydre Nordhavn samt detaljerede beregninger af jorddepotets påvirkning på vandkvaliteten i Øresund. Redegørelsen har i henhold til VVMreglerne været sendt i offentlig høring i to perioder i henholdsvis 2009 og 2010. Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse for udflytningen af containerterminalen, skal der i henhold til lovforslagets bemærkninger udarbejdes en VVM-redegørelse herfor. VVM-redegørelsen skal udarbejdes i henhold til de almindelige regler herom, hvilket betyder, at der blandt andet skal indgå en vurdering af emissioner af luftforurenende stoffer og CO 2 samt en vurdering af de af udflytningen afledte trafik- og sejladsmæssige forhold. Grontmij A/S

Side 7 For så vidt angår alternativ beliggenhed ved Avedøre Holme gennemførte Københavns Kommune, By & Havn og Transportministeriet i 2009 en screening af placeringsmulighederne for containerterminalen. I alt 12 forskellige placeringer i og uden for København blev belyst. Analysen viste, at der i Ydre Nordhavn er gode adgangsforhold (sejlrender) for skibe samtidig med, at der undgås lange lastbiltransporter over Sjælland til og fra f.eks. Kalundborg eller Køge, såfremt containerterminalen skulle placeres dér. Bl.a. på baggrund af disse forhold blev det besluttet at opretholde en containerterminal i København. Høringssvaret giver ikke anledning til justeringer af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau. 2.6 Hellerup Roklub, Hellerup Dame Roklub, Kajakklubben NOVA, Hellerup kajakklub og Charlottenlund Kajakklub PALO Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn indeholder i teknisk notat-021 en stillingtagen til høringssvar i forbindelse med lovudkastet. Ifølge svar nr. 2.7 giver høringssvaret ikke anledning til justeringer af det i scopingen foreslåede indhold og detaljeringsniveau i miljørapporten. Selve opfyldningen er miljøvurderet i VVMredegørelsen for Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtsterminal. Hellerup Roklub, Hellerup Dame Roklub, Kajakklubben NOVA, Hellerup kajakklub og Charlottenlund Kajakklub PALO er uenige i denne vurdering, og mener at det er en fejlvurdering ikke at medtage sejladssikkerhed for småbåde i scopingen for miljøvurderingen. Hellerup Roklub, Hellerup Dame Roklub, Kajakklubben NOVA, Hellerup kajakklub og Charlottenlund Kajakklub PALO anfører, at man ved udarbejdelsen af miljørapporten har overset følgende forhold: - forøget sejladsrisiko for småbåde ved placering af containerkaj på begge sider af det nordøstlige hjørne af opfyldningen - pga. den langstrakte anlægsfase, bør der etableres en midlertidig kanalføring som muliggør sejlads med småbåde i anlægsfasen Det fremføres i høringssvaret, at den nuværende containerterminals beliggenhed i Orientbassinet har indgået i begrundelserne for, at den planlagte kanal først etableres efter udflytningen af containerterminalen. Hellerup Roklub, Hellerup Dame Roklub, Kajakklubben NOVA, Hellerup Kajakklub og Charlottenlund Kajakklub PALO fremlægger i høringssvaret en alternativ kanalføring som går via Skudehavnsløbet, uden om Orientbassinet, hvor den nyværende containerterminal er placeret. Hellerup Roklub, Hellerup Dame Roklub, Kajakklubben NOVA, Hellerup kajakklub og Charlottenlund Kajakklub PALO fremfører, at sejladssikkerhed for småbåde omfattes af miljøredegørelsens scoping med det resultat, at såvel det midlertidige kanalforløb via Skudehavnsløbet som det af Københavns Kommune/By & Havn foreslåede kanalforløb for småbåde medtages under kapitel 9, afværgeforanstaltninger. Grontmij A/S

Side 8 Vurdering Det bemærkes, at Søfartsstyrelsen er myndighed for den sejladssikkerhedsmæssige godkendelse af såvel udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal som den fremtidige udflytning af containerterminalen i henhold til lov nr. 654 af 15. juni 2010 om sikkerhed til søs. Der henvises til VVM-redegørelsen for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal (Ref. 1) for så vidt angår sejladssikkerheden ifm. etablering og drift af selve opfyldningen samt ny krydstogtterminal. I miljørapporten vurderes det, at udflytningen af containerterminalen formentlig vil medføre en øget skibstrafik i området og dermed en ændring af sejladsrisikoen i området. Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse for udflytningen af terminalen, vil der i henhold til myndighedernes krav blive foretaget en vurdering af nødvendigheden af at oprette arbejdsområder og sikring af trafikken til søs i anlægsperioden samt koordinering af sejlads, ændring af sejlruter mv. med henblik på at sikre skibstrafikken. Det bemærkes, at VVM-redegørelsen for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal indeholder en beskrivelse af etablering af en kanal, så roere mm. kan passere Svanemøllebugten / Kalkbrænderihavnen til Skudeløbet / Yderhavnen som et muligt afværgetiltag. I henhold til lovforslagets bemærkninger vil en sådan kanalforbindelse blive tilvejebragt efter flytning af containerterminalen. Høringssvaret giver ikke anledning til justeringer af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau. 2.7 Københavns Kommune Københavns Kommune henviser til Miljøstyrelsens vejledning om ekstern virksomhedsstøj (5/1984) og anbefaler, at behovet for støjdæmpning indgår i de videre overvejelser. Derudover gøres der opmærksom på, at der i forbindelse med VVM-processen skal udarbejdes en beskrivelse af den nye terminals kapacitet herunder en beskrivelse af evt. senere forøget aktivitet samt en angivelse af de afledte miljøkonsekvenser af stigninger i trafikken mv. Beskrivelsen skal desuden indeholde konsekvenserne for den indre del af Nordhavn og de kumulative virkninger med andre trafikskabende aktiviteter i området. Københavns Kommune gør opmærksom på, at der i miljørapportens afsnit 5.7 om havmiljø med fordel kan refereres til Screening og placeringsmuligheder for containerterminal udarbejdet af Københavns Kommune, By & Havn og Transportministeriet i marts 2009 for en beskrivelse af arten og intensiteten af skibstrafik til containerterminalen. Grontmij A/S

Side 9 Vurdering Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse for udflytningen af terminalen, skal der jf. bemærkningerne til lovforslaget udarbejdes en VVMredegørelse i henhold til de almindelige regler herom. VVM-redegørelsen vil i relevant omfang blandt andet skulle indeholde en vurdering af de kumulative effekter mellem udflytningen af containerterminalen og andre projekter. Såfremt myndighederne i forbindelse med VVM-undersøgelsen vurderer det relevant, vil det blive vurderet, hvorvidt støjgrænserne kan overholdes, og om det er nødvendigt at iværksætte støjdæmpende foranstaltninger. Myndighederne vil ligeledes tage stilling til, om det er relevant at foretage vurderinger af den fremtidige trafikbelastning og afledte effekter heraf. Den nævnte rapport vil formodentlig indgå i en senere vurdering af sejladsrisiko samt evt. miljøpåvirkninger som følge af ændret art og intensitet af skibstrafikken afledt af udflytningen af containerterminalen. Høringssvaret giver ikke anledning til justeringer af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau. 2.8 Københavns Museum Københavns Museum anfører, at Nordhavnsudvidelsen vil medføre, at Trekronerfortet og Middelgrundsfortet set fra flere vinkler vil se landfaste ud hvorved København Havns kulturhistoriske udtryk forringes. Vurdering I forbindelse med miljørapporten er der udført visualiseringer af projektets synlighed fra seks forskellige punkter nord og syd for terminalen. På baggrund af visualiseringerne er der foretaget en vurdering af projektets landskabelige påvirkning. Når der foreligger en konkret projektbeskrivelse for udflytningen af containerterminalen, skal der i henhold til lovforslagets bemærkninger udarbejdes en VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal udarbejdes i henhold til de almindelige regler herom. Myndighederne vil på dette tidspunkt således kunne stille krav om, at der i relevant omfang udfærdiges supplerende visualiseringer af terminalens synlighed og visuelle påvirkning af omgivelserne. Høringssvaret giver ikke anledning til justeringer af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau. 2.9 Rådet for Bæredygtig Trafik Rådet for Bæredygtig Trafik anfører, at det er uhensigtsmæssigt ud fra miljømæssige og infrastrukturelle forhold, at der ikke er indarbejdet et jernbanespor til containerterminalen i planerne for udflytningen af denne. Grontmij A/S

Side 10 Vurdering Lov nr. 632/2011 omfatter ikke etablering af jernbanespor til den kommende containerterminal. Såfremt det på et senere tidspunkt besluttes, at der skal føres jernbanespor til containerterminalen forventes myndighederne at stille krav om, at der forud for en miljøgodkendelse skal gennemføres en vurdering af de miljømæssige og infrastrukturelle gevinster og konsekvenser heraf i henhold til gældende lovgivning. Høringssvaret giver ikke anledning til justeringer af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau. 2.10 Øvrige høringssvar Følgende myndigheder og interesseorganisationer har i deres høringssvar anført, at de ikke har bemærkninger til miljørapporten: - Datatilsynet - Erhvervs- og Byggestyrelsen - Kystdirektoratet - Rigsrevisionen - Østerbro Lokaludvalg Vurdering Høringssvarene giver ikke anledning til justeringer af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau. 3 REFERENCER Ref. 1 Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal. VVMredegørelse og miljøvurdering. Udarbejdet af By & Havn I/S, Grontmij Carl Bro, Københavns Kommune og Kystdirektoratet, maj 2009. Grontmij A/S

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn BILAG 5: SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

Teknisk notat Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4363 6567 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Nordhavnsudvidelsen Sammenfattende redegørelse 19. oktober 2011 Projekt: 23.0500.11 Udarbejdet Kontrolleret : Stine Gro Jensen : Gunnild Vølund 1 INDLEDNING Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag til lov nr. 632 af 14. juni 2011 Lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S med flere love, at det ledsages af en strategisk miljøvurdering (SMV), jfr. miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer) for så vidt angår udflytningen af containerterminalen til Ydre Nordhavn, Københavns Havn. De miljømæssige konsekvenser afledt af etablering og efterfølgende drift af det nyopfyldte område i Ydre Nordhavn, hvortil containerterminalen udflyttes, er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal udarbejdet af Københavns Kommune og Kystdirektoratet i maj 2009. VVM-redegørelsen opfylder ligeledes miljøvurderingskravene. Idet vedtagelsen af loven ikke medfører behov for en ny VVM-vurdering, gælder VVM-redegørelsen stadig. VVMredegørelsen fokuserer imidlertid på opfyldningen og krydstogtterminalen og har ikke haft særskilt fokus på containerterminalen. På den baggrund har By & Havn derfor forestået en særskilt miljøvurdering for udflytning af containerterminalen. Som led i miljøvurderingsprocessen har By & Havn forestået udarbejdelsen af en miljørapport. Forud for udarbejdelsen af miljørapporten blev relevante interesseorganisationer og myndigheder hørt med henblik på at afgrænse, hvilke miljøforhold der skulle indgå i miljørapporten, og hvilket detaljeringsniveau miljøvurderingerne skulle have en såkaldt scoping. Miljørapporten har været sendt i høring hos relevante interesseorganisationer og myndigheder. Nærværende sammenfattende redegørelse er udarbejdet med udgangspunkt i miljørapporten. D +45 4348 6337 E gunnild.volund@grontmij.dk Bilag 5 til SMV_smfattende rdg_genfremsendt TRM 15112011 med ændringer

Side 2 2 INTEGRERING AF MILJØHENSYN I PLANERNE Miljørapporten har medvirket til at afdække relevante problemstillinger for så vidt angår potentielle miljøpåvirkninger fra udflytningen af containerterminalen. Rapporten blev den 23. marts 2011 oversendt til Trafikudvalget. Loven integrerer en række hensyn til miljøet: For det første vil udflytningen af terminalen skabe bedre rammer for havnedriften og dermed øget havneaktivitet, hvilket kan medføre øget lastbil- og skibstrafik til/fra terminalen og en begrænset forøgelse i udledningen af CO 2 og luftforurenende stoffer i forhold til den nuværende situation. Imidlertid betyder udflytningen af terminalen til Ydre Nordhavn, at afstanden til nærmeste boligområder øges, idet der ikke planlægges bebyggelse i Nordhavnen. Udflytningen af terminalen til Ydre Nordhavn vil således medføre, at emissioner af støj og luftforurenende stoffer sker i større afstand fra boligområder end i dag. For det andet påregnes terminalen forberedt for landstrøm, så skibene med tiden kan forsynes med el fra land. Således vil der på sigt ikke være behov for at producere strøm fra skibenes motorer, hvorved skibenes emissioner ved kaj vil reduceres eller helt elimineres. For det tredje forventes udviklingen i havnedriften at medføre en forøgelse af godstransport med skib og set i et regionalt perspektiv dermed en reduceret trafikbelastning på vejene. For det fjerde indeholder den vedtagne lov bestemmelser om, at der skal udlægges et rekreativt område med beplantning af træer på det nye opfyldsområde nordvest for containerterminalen mod Hellerup. Beplantningen vil begrænse containerterminalens synlighed set fra land. Hertil kommer, at udflytningen af terminalen sker i overensstemmelse med Fingerplan 2007, dvs. landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning og dermed det overordnede grundlag for kommune- og lokalplanlægningen for byudviklingen i Indre Nordhavn. Det fremgår af redegørelsen til Fingerplan 2007, at det overvejes at flytte containerterminalen til nyopfyldte arealer ved Nordhavns nordøstkyst. Endelig bemærkes det, at Københavns Kommune vedtog lokalplan og kommuneplantillæg for den indre del af Nordhavnen i juni 2011. Da støjende virksomheder i byomdannelsesområder skal ophøre senest 8 år efter endelig lokalplan for området er vedtaget, er en flytning af containerterminalen, i henhold til det konkrete plangrundlag, nødvendig. Grontmij A/S

Side 3 3 HVORDAN MILJØRAPPORTEN OG DE UDTALELSER, DER ER IND- KOMMET I OFFENTLIGHEDSFASEN, ER TAGET I BETRAGTNING Miljørapporten har været sendt i høring hos relevante interesseorganisationer og myndigheder i perioden 17. marts 2011 til 12. maj 2011, og har givet anledning til fremsendelse af i alt 14 høringssvar. Høringssvarene omhandler blandt andet bemærkninger vedr. muligheden for en forøget trafikbelastning og øget sejladsrisiko for mindre både, roere og kajakroere. Derudover er der indkommet bemærkninger om følgende forhold: - etablering af jernbaneforbindelse til containerterminalen - støj - CO 2 - visuelle forhold - havmiljø - erosion af kyst og sandstrande - oversvømmelsesrisiko - livskvalitet - fremtidig VVM-proces Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau. Hovedparten af spørgsmålene omhandler forhold, der er beskrevet i VVM-redegørelse for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal. De resterende spørgsmål vedrører forhold som myndighederne kan stille krav om detailvurdering af i forbindelse med den VVM-redegørelse, som i henhold til loven skal udarbejdes for udflytningen af containerterminalen, når der foreligger en konkret projektbeskrivelse herfor. 4 VALG AF ALTERNATIV For at sikre gode rammer for fortsat havnedrift og for at sikre kvalitet i byudviklingen i Indre Nordhavn er det fundet væsentligt at flytte den nuværende containerterminal fra Indre Nordhavn til Ydre Nordhavn på et nyopfyldt areal. Der planlægges en byudvikling med 600.000 etagemeter i Indre Nordhavn jf. tillægsaftalen til principaftalen fra 2005 mellem regeringen og Københavns Kommune om etablering af en Cityring mv. Containerterminalen er i dag lokaliseret omkring Orientbassinet. Udflytningen af terminalen til Ydre Nordhavn er en forudsætning for, at byudviklingen i Indre Nordhavn kan realiseres. En udflytning er ydermere begrundet i ønsket om at skabe bedre rammer end i dag for en udvikling af havnedriften og dermed på nyskabelse af arbejdspladser samt en forøget transport af gods med skib til hovedstadsområdet. Udflytningen af containerterminalen til Ydre Nordhavn er således en nødvendig forudsætning for at byudviklingen i Indre Nordhavn kan gennemføres, ligesom udflytningen har afgørende betydning for containerterminalens fremtidige udviklingsmuligheder. Endelig vil en udflytning af terminalen til Ydre Nordhavn betyde, at afstanden til nærmeste boligområder øges, hvorved påvirkningen af disse mindskes for så vidt angår emissioner af støj og luftforurenende stoffer. Grontmij A/S

Side 4 Københavns Kommune, By & Havn og Transportministeriet gennemførte i 2009 en screening af placeringsmulighederne for en fremtidig udflytning af containerterminalen. I alt 12 lokaliteter i og uden for København blev belyst. Analysen viste, at en lokalisering i Ydre Nordhavn medfører gode adgangsforhold (sejlrender) samtidig med, at lange lastbiltransporter over Sjælland undgås i modsætning til en udflytning af terminalen til f.eks. Køge eller Kalundborg. Set i et regionalt perspektiv kan udflytningen af containerterminalen til Ydre Nordhavn således medføre en reduceret trafikbelastning på vejene. 5 OVERVÅGNING Overvågningen af evt. miljøpåvirkninger afledt af udflytningen af containerterminalen sker gennem en række lovgivninger, som særskilt regulerer de pågældende aktiviteter. Der er således en række miljøforhold såsom støj, luftkvalitet og afledning af spildevand, som løbende vil blive overvåget som følge af myndighedernes tilsynsforpligtelser og løbende overvågning af miljøtilstanden. Derudover vil By & Havn nøje følge udviklingen i trafikforholdene med hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed. Grontmij A/S