KL S ØNSKER TIL ORGANISERING OG FINANSIERING AF Horsens, 25. april 2017
Problemet Vandene stiger Vindene bliver kraftigere Større oversvømmelser Stærkere erosion Men få projekter for kystsikring, og lang tid inden afgørelse Havniveau omkring Danmark for årene 1900 2100, år 1900 0,2 m mindre end i dag år 2100 mellem 0,2 m og 0,8 m mere end i dag, 1,4 m mere end i dag, hvis det går helt galt
Det går for langsomt hvad foreslår KL Flere økonomisk effektive projekter fremmes ved at kommunerne faciliterer grundejernes drøftelser, på grundlag af en statslig kystplan, der prioriterer kyststrækninger til samlet indsats og nedprioriterer andre kyster idet grundejere på de prioriterede kyststrækninger har mulighed for støtte fra en national lånefond Hurtigere afgørelser i kystsikringssager ved at afbureaukratisere - især i staten
Statslig Kystplan (Kystanalysen) Nej tak til analyse, der visuelt placerer problemer kommunevis (Vejledning til risikostyringsplan) Ja tak til plan, der udpeger og prioriterer kyster med behov for fælles løsninger
Bottom up som løsning? Grundejerne har ansvaret, bottom-up. Det fremmer mindre lokale løsninger. Der mangler en aktør, som afsøger mulighed for større effektive fælles løsninger. Den rolle skal kommunerne tage, de er nærmest grundejerne. Ønsker et klart flertal af grundejerne ikke en fælles løsning, så kommer den heller ikke.
Kommunal dialog med grundejerne Det er nemt, hvis vi oplever at mange grundejere er enige, at de selv har fundet pengene, og at projektet ikke skaber problemer hos andre (f.eks. nedstrøms). Men det forekommer sjældent Det er normalt: at grundejerne er uenige, og at de ikke har fundet penge til projektet. Her er der brug for facilitering. Nogen steder virker det som om grundejerne i anden række blot venter på, at første række falder i havet
National lånefond til kystsikring Det er fortsat grundejerne, der skal betale for kystsikringen. Men en national lånefond kan hjælpe med to ting: 1. sikre den nødvendige startkapital for kystsikringsanlæg, som kommunerne har besluttet at udføre efter reglerne i kystbeskyttelsesloven 2. udlåne til borgere, som skal betale bidrag til kystbeskyttelse i de nationalt prioriterede områder, ved sikkerhedsstillelse i deres ejendom Den nationale lånefond sikrer fremdrift, hvor sikring er besluttet, men hvor delafgørelser mangler (taksationskommissionen)
Kortere sagsbehandlingstid især i staten Kystbeskyttelsesprojekter kræver : Tilladelse fra Kystdirektoratet - kystbeskyttelsesloven (altid), Lokalplan fra kommunen (ofte), Dispensation fra Fredningsnævnet om fredning (jævnligt), VVM-vurdering (oftest), Habitatkonsekvensvurdering af projekter nær NATURA2000 (jævnligt), Ekspropriation (jævnligt), der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. der kan påklages til Planklagenævnet. der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet Miljø- og Fødevareklagenævnet igen ved negativ konsekvens forelægges sagen for EU-kommissionen (endnu ikke sket) der kan påklages i flere led til andre instanser.
Kommunalt indspil om kystsikring Nytteprincippet gælder fortsat Det offentlige skal aktivt fremme store effektive projekter Kystplanen viser, hvor de er. Kommunerne drøfter dem med grundejerne, som forhåbentlig takker ja, og om nødvendigt får lånefinansieret i den nationale fond Det offentlige skal levere hurtigere afgørelser