Teksten er den del af: En forældrevejledning 2. Principper for undervisning af børn Indledning Når du underviser dine børn om intimitet, så husk følgende principper, som øger indlæringen: 1. Del ansvaret for at undervise med din ægtefælle. 2. Undervis dine børn ved eksempel. 3. Vær konsekvent i din opførsel. 4. Rådfør dig med dine børn. 5. Døm dine børn på retskaffen vis. 6. Sørg for at tilvejebringe et positivt følelsesmæssigt klima i dit hjem. 7. Hold regelmæssigt familiehjemmeaften. 8. Del dine tanker og følelser med dine børn. 9. Bryd rutinen. 10. Udtryk regelmæssigt og ofte overfor dine børn den kærlighed, som du har til dem. Du kan bruge disse principper i alle dine anstrengelser for at undervise i hjemmet. Husk især på dem, når du underviser dine børn i menneskelig intimitet. Del ansvaret for at undervise dine børn Det at være forældre er et fælles ansvar for en enig mand og hustru. Der findes ikke noget sted, hvor dette er mere sandt end i dit ansvar for at undervise dine børn om intimitet. I bør sammen bede om og modtage inspiration for familien, danne familieregler, overvåge børnenes arbejde, skabe indlæringsmuligheder for hvert enkelt barn og vejlede jeres børn. Når du og din ægtefælle er enige om så meget som muligt og viser gensidig respekt, så er ledelsen af familien mere konsekvent og stabil. Sammenhold mellem mand og hustru er grundlaget for den enhed Herren sagde var karakteristisk for hans folk (se L&P 38:27). En enlig far eller mor kan gennemføre en kærlig undervisning som forælder, selv om det er vanskeligere. Men enlige forældre har behov for hjælp. Kirkens organisation er til for at organisere vores anstrengelser som brødre og søstre, så vi kan styrke hinanden og dette omfatter at hjælpe med til at undervise og være et eksempel for børn. Når en af os er blevet svækket gennem et fejlslagent ægteskab eller en ægtefælles død, så kan vi gennem de evige pagters ret forvente, at Frelserens kirke vil hjælpe os gennem vore brødres og søstres naturlige kærlighed (se L&P 83). Men alligevel er der ingen, som kan erstatte en forælder. En mor præsiderer, når hun er uden en ægtemand. Hun er familiens overhoved i faderens fravær. Hun må gøre alt hvad hun kan for at højne sin rolle som moder og familiens overhoved og opfylde sit ansvar for at undervise sine børn. Hun må være i stand til efter behov at forvente hjælp og støtte fra biskoppen, bærere af det aronske præstedømme og det melkisedekske præstedømme samt fra medarbejdere i primary, Unge Piger og hjælpeforeningen. Forældre eller enlige forældre, både enlige mødre og fædre, bør se på kirkens organisation og dens medlemmer som hjælpekilder for dem i undervisningen af deres børn i de rette principper, den rigtige opførsel og i de rette forhold til andre mennesker. Side 1 af 8
Kirken er blot en udvidelse af familien. Den er organiseret af vor himmelske Fader og består af vores jordiske brødre og søstre. Dens hovedformål er at ophøje familien og den enkelte. Undervis ved eksempel Præsident Brigham Young har sagt: "Forældre bør aldrig drive deres børn, men lede dem frem og give dem kundskab, når deres sind er rede til at modtage den. Irettesættelse kan af og til være nødvendig, men forældre bør snarere styre deres børn ved tro end med stokken og gennem det gode eksempel lede dem venligt frem til al sandhed og hellighed" (Discourses of Brigham Young, udvalgt af John A. Widtsoe (Salt Lake City: Deseret Book Co, 1941), s. 208). Den opførsel, som et menneske har lært ved eksempel i de tidlige dannende år, har en magtfuld indflydelse på dette menneskes opførsel resten af livet. Forældrene har magt til at sætte børnene ind på en kurs, som sandsynligvis vil påvirke dem gennem hvert efterfølgende stadium i deres udvikling. Ved anvendelse af den personlige handlefrihed kan børnene lære at ændre konsekvenserne fra et godt eller et dårligt eksempel, men de vil oftest reagere udfra det eksempel, som de har set i deres eget hjem. Frelseren vidnede om de højeste former for eksempler: "Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det samme gør også Sønnen. Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, ja endnu større gerninger end disse skal han vise ham, så I må undre jer" (Joh. 5:19-20). Brug efter bedste evne kraften fra et værdigt eksempel. Vær konsekvent i din opførsel Skrifterne fortæller os, at Gud "er den samme... i går, i dag og til evig tid" (L&P 20:12). Vor himmelske Faders ufravigelige sandhed i ord og gerning gjorde det muligt for Frelseren at stole på sin Faders lærdomme og underkaste sig sin Faders vilje. Vore børn vil på samme måde være mere i stand til at tro på vore lærdomme og følge vores eksempel, hvis vi prøver at være konsekvente. Det lykkes ikke for os at opnå fuldkommenhed. Vi har til hensigt at reagere roligt på spildt mad, dårlige karakterer i skolen eller en sen hjemkomst efter en fest. Alligevel bliver vi af og til vrede. Men der findes en god kur mod vores egen lejlighedsvise umodenhed i forbindelse med umodne børn. Det er at stræbe efter at være konsekvent og reagere på ordentlig vis. Hvis vi med kærlighed kan siges at være så forudsigelige som muligt i at gøre godt, vil vi før eller senere kunne begrænse virkningerne af vores svagheder. Det at være konsekvent er mere værd end en voldsom opførsel i nogen som helst form. Vi kan ikke forvente at begrænse virkningerne af en voldsom vrede med et voldsomt udtryk for kærlighed. Stræb hele tiden mod at holde negative udtryk under kontrol. En far reagerede vredt, da hans datter fik dårlige karakterer i skolen. Hans frygt for hendes fremtid vandt over hans beslutning om at tale det igennem med hende. De sagde vrede ord til hinanden og gik hver til sit med smertelige følelser. Da faderen var blevet rolig igen gik han ind til sin datter og sagde, idet han omfavnede hende, at han elskede hende og at hans følelser var på grund af hans omsorg, og ikke fordi han ikke kunne Side 2 af 8
lide hende. De græd sammen og båndet mellem dem blev styrket. I løbet af de næste måneder gav denne far konsekvent udtryk for sin kærlighed til sin datter, og hun gjorde et bedre arbejde i skolen, så meget at hun blev en god elev. Denne far var endnu ikke fuldkommen i det at sætte et godt eksempel, men han var konskvent ved at give udtryk for sin kærlighed. Hans børn vil blive endnu mere velsignet, når han mere konskvent lærer at forblive rolig. Rådgiv dine børn At rådgive dine børn betyder at lytte til dem, give dem råd og belære dem. Dette er meget vigtigt, for når dine børn bliver modne begynder dine ord at blive næsten lige så vigtige som dit eksempel. Ved at rådgive dine børn mundtligt og med skrevne instruktioner og råd kan du forberede dem til at udøve deres handlefrihed med visdom, besvare deres spørgsmål og hjælpe dem med at forstå det, de ser i verden. I et råd drøfter deltagerne ting, lytter og overvejer og stræber efter at nå til en retskaffen afgørelse. I det store råd i himlen blev vi rådgivet om detaljerne i den evige plan. Vi ved, at ordene fra vor himmelske Fader og Frelseren er sandhed talt med venlighed og uendelig kærlighed. Jordiske forældre bør følge dette eksempel. Fædre og mødre rådgiver (råder og underviser) deres børn, når de sidder i råd med dem (overvejer, lytter og taler sammen). Det er utænkeligt at deres råd kan gives uforskammet eller hårdt, selv om de af og til må være højtidelige eller strenge, når de tager sig af børn, som kan være oprørske. At give råd går ofte kun den ene vej. Det er ofte nødvendigt at udveksle oplysninger og følelser, når man sidder i råd. Vi kan i et råd overveje en sag sammen, så alle frit kan udtrykke sig uden frygt og uden at føle, at de behøver at være enig med de andre for at blive accepteret af dem. Rådgivning fra en forælder til et barn er mest effektiv, når de kommer efter at have siddet i råd sammen, hvor en forælder får barnets synspunkt frem før han eller hun giver udtryk for sin mening. Følgende historie illustrerer hvordan en far lyttede og forstod: "Du kom sent hjem fra skole i dag", sagde Johns far. "Jeg begyndte at blive nervøs." John svarede: "Jeg var hjemme hos Bent. Vi lavede ikke rigtigt noget." Men senere spurgte han: "Far, hvorfor vil mennesker tage deres tøj af og blive fotograferet?" "Det er et spørgsmål, som jeg selv har tænk på, John. Havde Bent sådan nogle billeder hjemme hos sig?" "Ja, han gav mig nogle. De er på mit værelse." Johns far spurgte: "Hvordan havde du det med et være sammen med dine venner og kigge på billeder af nøgne mennesker? Syntes du at det var rigtigt?" "Jeg vidste godt, at det ikke var rigtigt, far, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle rejse mig og gå. Jeg var bange for, at de andre ville tro, at jeg var dum." "Så du blev ved med at se, fordi du måske var nysgerrig - og desuden ville du ikke have, at de andre lo ad dig". "Det er rigtigt, far". Side 3 af 8
"Jeg stolt over, at du vidste, det var forkert". "De mennesker på disse billeder gjorde også noget andet," tilføjede John. "Vil du fortælle mig noget mere om det? Måske kan jeg hjælpe dig med at forstå det. Jeg ønsker at du skal vide, min søn, hvordan jeg ser på sådan noget. For mig gør sådanne mennesker, som tager sådanne billeder og som lader sig fotografere, noget meget ugudeligt. De gør de legemer, som vi har til noget ondt. Vores legemer er gode. De er ligesom vor himmelske Faders." Johns far havde nu mulighed for at forklare sin egen tro og de skadelige virkninger af pornografi. Han og John talte også om, hvordan John kunne klare fremtidige lignende situationer, og om hvad John måtte gøre for at omvende sig. Det var nødvendigt for John at føle, at han havde betalt en pris, som ville fjerne hans skyld. John besluttede at brænde billederne og at faste og bede sammen med sine forældre den næste dag. Efter dette sagde Johns far til John: "Jeg er glad for at du kom for at tale med mig. Det var ikke let for dig, det ved jeg godt, men jeg er stolt af dig." Johns far reagerede ikke chokeret eller vredt, da John begyndte at fortælle, hvad der var sket, og han gjorde ikke John til skamme. Han begyndte ikke at give råd lige med det samme. Han opmuntrede i stedet John til at tale frit om sine egne følelser og frygt, og han benyttede derpå denne mulighed til at forklare sine egne følelser og værdier for John. Han havde også selv betalt en pris for at kende forskel på rigtigt og forkert. Han sad i råd med sin søn, som frit kunne udtrykke sig. Johns far var derpå i stand til at rådgive uden at give årsag til frygt eller at John synes, han burde forsvare sig. Vores børn er selv ansvarlige for deres opførsel. Giv dem muligheden for at sidde i råd med jer, uanset hvor uformelt eller spontant det måtte være. Giv dem klare råd, som kan vejlede dem, og lad dem øve sig i at følge disse råd. De må selv føle det store ansvar det er at træffe en beslutning, og somme tider også smerten ved at træffe en forkert beslutning. Døm på retskaffen vis Faderen sagde med ord, som vi alle hungrer efter at høre om os selv, til og om sin Søn, da Jesus viste sig for nephiterne: "Se, min Søn, den elskede, i hvem jeg har velbehag, i hvem jeg har herliggjort mit navn" (3 Ne.11:7). Din rolle som forælder kræver, at du dømmer dine børn på retskaffen vis og irettesætter dem, hvor det er nødvendigt. Nogle gange vil det ikke handle om hvad barnet har opnået, men om fejltagelser. I disse situationer bør du være mest Kristus-lignende. Du kan reagere med omsorg, oprigtighed og praktiske skridt for at rette fejlen eller hjælpe dit barn til at omvende sig uden at undskylde eller slå problemet hen. I den netop fortalte historie forstod Johns far det behov, som John havde for at omvende sig og betale en passende pris for at have deltaget i synd. Han udviste en retskaffen dømmekraft og rådgav John med ligefremhed og åbenhed, mens han samtidig udviste en både forløsende og tilgivende kærlighed til John. Hans motiver var ikke selviske eller hævngerrige, men stammede fra et ønske om at hjælpe John med at blive værdig til at vende tilbage til sin himmelske Fader. Side 4 af 8
Mænd og hustruer bør dele familiens pligter uden at kritisere hinanden. Både far og mor bør undervise og rådgive deres børn. Familiens overhoved har imidlertid en præsiderende rolle og kræver god dømmekraft: "Der er ingen større myndighed i familien end faderen, og i særdeleshed ikke, hvis denne organisation præsideres over af en, som bærer det højere præstedømme... Den patriarkalske orden er af guddommelig oprindelse og vil bestå i tid og evighed... Denne patriarkalske orden har sin guddommelige ånd og hensigt, og de, der ignorerer den, under et eller andet påskud, er ude af harmoni med ånden i Guds love, da de er fastsat for at blive anerkendt i hjemmet" (Joseph F. Smith, Gospel Doctrine, s. 286-287). Familiens far bør under indflydelse af det konsekvente og kærlige eksempel fra Frelseren og sin hustrus råd, både rådgive og modtage råd fra sine børn, når de samles i et familieråd. Han bør i alle situationer udvise en velvillig dømmekraft. Du vil bedre være i stand til at retlede dine børn, hvis du underviser dem i, at der af visse handlinger følger visse konsekvenser, og at de må påtage sig ansvaret for deres egne gerninger. Se her, hvordan et forældrepar hjalp deres datter med at forstå dette. Deres dejlige unge datter havde i årevis kæmpet med dårlige tænder, mange huller og andre problemer. Hendes familie og hendes tandlæge hjalp hende til at forstå, at det var hendes tænder, der fra naturens hånd var bløde, som var årsagen til hendes problemer. Forældrene talte med hende om familiens økonomi og hjalp hende til at forstå, hvor meget hendes tænder tømte familiens budget. Til sidst gav hendes naive irritation over tandlæger, familien og den nedarvede svaghed i tænderne efter for en følelse af ansvar. Hun begyndte for alvor at bruge tandtråd efter hvert måltid (det blev en vittighed i familien) og undgik at spise ting, som indeholdt meget sukker. Et år senere havde hun kun et lille hul, hvad der var en dramatisk forbedring. Men konsekvenserne overgik langt dette. Hendes selvrespekt øgedes. Hun blev sundere og vidste gennem uafviselige beviser, at der findes love, som når de overholdes, vil bringe velsignelser. Husk at du og din ægtefælle bør være enige om hvordan I bedømmer børnene. Sørg for at tilvejebringe et positivt følelsesmæssigt klima i dit hjem Det følelsesmæssige klima i hjemmet er afgørende for om indlæringsmiljøet er positivt eller negativt. Klima betyder "de gennemsnitlige vejrtilstande". Hvordan er "vejret" i jeres hjem? Er det varmt og behageligt og sikkert, eller er der for megen torden, lynild og kulde? Af og til vil der opstå en undervisningsituation ud af en spændt og nervøs atmosfære, men de mest effektive undervisningsøjeblikke finder sted i kærlige, fredelige og respektfulde omgivelser, når det "føles rigtigt" og klimaet i de menneskelige forhold er fredeligt. Hold regelmæssigt familiehjemmeaften En måde at forbedre det følelsesmæssige klima på i jeres hjem er ved konsekvent at holde familiehjemmeaften. En velforberedt, men afslappet præsentation ved familiehjemmeaftenen er en af de mest effektive måder, hvorpå du kan undervise dine børn. Præsident Harold B. Lee har forklaret: "Det bliver mere og mere klart, brødre og søstre, at hjemmet og familien er nøglen til kirkens fremtid. Et uelsket barn, som ikke har kendt disciplin, arbejde eller ansvar, vil ofte give efter for de sataniske erstatninger for lykke - narkotika, seksuelle eksperimenter og oprør, hvad enten det er intellektuelt eller opførselsmæssigt. Vores forstærkede anstrengelser i forbindelse med familiehjemmeaftenen, som vi ikke blot indtrængende Side 5 af 8
har anmodet medlemmerne om at holde, men som vi også har udsendt mere og mere hjælp til familierne om, indeholder store løfter, hvis vi blot vil bruge disse muligheder. Der findes ikke noget bedre sted at undervise og lære om ægteskabet, kærlighed og sex end i hjemmet, da disse ting kan kombineres på passende vis i et helligt tempelægteskab. Der findes heller ikke noget bedre sted at tage sig af vores unge menneskers tvivl, end hvor der findes kærlighed - i hjemmet. For kærligheden kan frigøre vore unge til at lytte til dem, som de ved, at de kan stole på!... Uanset hvor vigtige vore mange programmer og organisationsarbejde er, så bør disse ting ikke erstatte hjemmet, men snarere støtte hjemmet" (Tale ved regionalrepræsentanternes seminar, oktober 1970). Familieaften Ide- og Håndbog samt Stjernen indeholder mange skitser til lektier, ressourcematerialer og talrige forslag til familiehjemmeaftenen. Skrifterne er selvfølgelig de vigtigste af de skriftlige ressourcer. Lav en plan til at bruge dem og studere dem. Tid sammen som familie i familiehjemmeaftenen er dyrebar. Lad den ikke blive ødelagt af andre mennesker, aktiviteter og forstyrrelser. Del dine tanker og følelser Frelseren viste under hele sin jordiske tjenestegerning, hvor vigtigt det var for ham at rapportere til sin Fader i himlen ofte, ærligt og ydmygt. Vi kan gå ud fra, at vor himmelske Fader opmuntrede til en fuldstændig rapportering uden frygt. Du bør stræbe efter at opnå den samme form for beroligende forhold med dine børn, så de vil komme til dig med en ærlig og tillidsfuld rapport. Det er lige så nødvendigt for børn som det er for voksne, at aflægge rapport om deres arbejde. De nyder at fortælle os om deres succes, men de har også brug for den trøst, som kommer ved at fortælle en medfølende lytter om det, som er mislykkedes for dem. De velsignelser, som et barn får, der på en eller anden måde er i stand til at rapportere til interesserede, tålmodige og accepterende forældre, kan ikke overvurderes. Hvis du nægter et barn denne mulighed, vil han måske trække sig tilbage fra dig og holde op med at tale med dig. Du har også behov for at dele dine tanker og følelser med dine børn. Det er nødvendigt at du giver af dig selv til dine børn. Du kan f.eks. - 1. fortælle om årsagerne til hvorfor du handler som du gør. En dag vil dine børn selv blive forældre. Hjælp dem til at forstå, hvorfor du træffer dine afgørelser, som du gør, hvorfor du handler som du gør og hvilke følelser, du har som en forælder. 2. fortælle dem om dine mål for dem og for familien. Hvis dine børn kender disse mål, vil de bedre være i stand til at forstå dine hensigter og fortolke dine handlinger korrekt. 3. fortælle om dine værdier. Du kan evt. sige: "De mest værdifulde ting i mit liv er min familie og evangeliet. De giver mig motivation til at stå op om morgenen og gøre det bedste jeg kan." 4. fortælle om oplevelser fra dit liv og fra din livshistorie. Fortæl om oplevelser, som du har haft i forbindelse med de helt unge år i familien, dit arbejde, venner, kaldelser i kirken, interessante oplevelser og åndelige oplevelser. Før en personlig dagbog, som vil gøre det muligt for dig at fortælle dine efterkommere om dine ideer og gerninger. 5. give dit vidnesbyrd på formel vis ved familiehjemmeaftenen eller fastesøndag eller på en uformel måde i et undervisningsøjeblik. Side 6 af 8
6. fortælle humoristiske eller gode historier. Nyd at tilbringe noget tid sammen med din familie hver dag. 7. dele din tid og dine aktiviteter, såsom private øjeblikke, ferier, fisketure, hobbyer, teltture, spil, musik og kunst. Når du deler din tid på disse og på mange andre måder, vil du opbygge varme følelser af enighed, fremme en effektiv samtale og hjælpe dine børn til at se forbindelsen mellem hvordan du opfører dig og det, som du siger. Bryd rutinen Forældre har behov for en afbrydelse en gang imellem. Eftersom det at være forældre kræver megen tid og energi, vil det gavne jer og børnene med regelmæssige afbrydelser i rutinen. Du vil være bedre i stand til at undervise, hvis du regelmæssigt tager dig tid til at forny dig selv; hvis du sørger for en aften eller dag ude for far og mor, weekend hos en slægtning eller hos venner for børnene; og hvis du sørger for muligheder for det enkelte familiemedlem at være alene med en bog, en hobby eller en opgave. En eller anden form for fritidsinteresse er meget vigtig for at bevare perspektivet og den følelsesmæssige balance. Du har brug for tid alene, selv om det forventes af dig, at du involverer dig dybt i din familie. Selv Frelseren sørgede lejlighedsvis for at være alene, borte fra det stress som det var at arbejde i menneskers tjeneste. Udtryk din kærlighed Kærlighed er den mest magtfulde motivation, når man skal undervise i evangeliets grundlæggende værdier. Vi læser i 1 Joh. 4:19: "Vi elsker, fordi han elskede os først." Denne grundlæggende udtalelse er en rettesnor i dit forhold til dine børn. Dine børn må vide, at du elsker dem. De vil elske dig, fordi de ved (eller i nogle sørgelige tilfælde håber), at du elsker dem. Til tider må du give udtryk for kærlighed på en fast og streng måde. Men selv efter du har irettesat dine børn, vil de, hvis du derpå sikrer dig, at de ved, at du elsker dem, normalt acceptere den vejledning og undervisning, som de får. Herren har sagt: "Ingen magt eller indflydelse kan eller bør udøves i kraft af præstedømmet uden gennem overbevisning, langmodighed, mildhed, sagtmodighed og uskrømtet kærlighed; gennem venlighed og sand kundskab, som uden hykleri og uden svig vil udvikle sjælen meget. Irettesæt skarpt, når den Helligånd driver dertil, og udvis derefter større kærlighed mod ham, som du har irettesat, at han ikke skal betragte dig som sin fjende; men at han må erfare, din trofasthed er stærkere end dødens bånd." (L&P 121:41-44). Alle forældre ved, at de bør undervise deres børn med kærlighed. Alligevel er der nogle som ikke giver særlig godt udtryk for denne kærlighed. Nogle er forlegne herover eller bringer ganske enkelt ikke emnet op. Hvordan udtrykker I kærlighed overfor hinanden i jeres familie? Ved alle i familien, at de er elsket og viser alle, at de bekymrer sig for de andre? Er det muligt for dig at give mere åbent udtryk for kærlighed? Følgende eksempel viser, hvad der kan ske, hvis forældre ikke regelmæssigt og ofte viser deres kærlighed til børnene: En syttenårig pige, som havde deltaget i umoralske forhold, forklarede, at hun aldrig følte, at hendes mor elskede hende. Da hun begyndte at komme sammen med unge mænd, sagde hun: "Hver gang jeg gik nogen steder, spurgte hun mig, som om hun troede, at jeg var umoralsk. Jeg kunne ikke lide det, og vi kom op at skændes. Senere blev jeg så Side 7 af 8
vred på min mor, at jeg var ligeglad med hvad jeg gjorde. Hun mistænkte mig for det, så jeg mente, at jeg ligeså godt kunne gøre det." Denne pige undskyldes ikke fra sin synd. Hun har sin handlefrihed, og hun valgte at leve udydigt. Men hvad ville der være sket, hvis moderen havde elsket hende og kysset hende, når hun gik ud, og hvis hun bagefter havde bedt datteren om at dele hendes oplevelser med sig på en fortrolig og respektfuld måde? Hvis forældre viser og giver udtryk for deres kærlighed og giver nøjagtige oplysninger uden hele tiden at stikke til børnene og gentage sig selv, så er det mere sandsynligt at børnene vil lytte og blive påvirket for altid. Konklusion Effektiv undervisning i familien er absolut muligt for hengivne forældre. At garantere et barns fuldkommenhed er ikke muligt. Hold som forælder fast på to kendsgerninger. Stræb hele tiden efter fuldkommenhed i dine anstrengelser for at elske, forstå, undervise og sætte et eksempel. Fordøm derpå ikke dig selv, hvis et barn vælger at gå på forkerte stier på trods af dine bedste anstrengelser. Børn har deres handlefrihed. Selv de største forældre, som nogen sinde har levet på denne jord, kunne ikke tilsidesætte deres børns personlige handlefrihed i himlen eller på jorden. Lucifer valgte at gøre oprør. Kain, Laman og Lemuel forkastede deres forældres lærdomme. Andre som Almas og Mosiahs sønner gjorde for en tid oprør, og smertede deres forældre. Mens det måske går let med et barn, må vi måske kæmpe desperat med et andet, selv med den samme anstrengelse og kærlighed. Vi må ikke tabe modet eller opgive et barn, som træffer forkerte valg. Vi må fortsætte med at stræbe sammen med dette barn og håbe. Forældre gør også fejl. Det er sikkert, at vi fejler fra gang til anden. Der findes midler mod dette, hvis vi fejler. enten på grund af uvidenhed eller på grund af vores egen syndige svaghed. Vi kan nå ud til vores børn gennem hele livet. Mange forældre oplever en sød forsoning med deres voksne børn. Gør dit bedste og bliv ved hermed. Selv om smerten var stor for far Adam og mor Eva, så brød de ikke sammen over Kains frygtelige opførsel, og de gav heller ikke op, da de så andre af deres børn følge ham i de mange hundrede år, som de levede. De glædede sig over det gode hos deres dydige døtre og sønner. De arbejdede uden ophør med dem, som blev kødelige, sensuelle og djævelske. De fleste forældre har succes med at undervise deres børn i korrekte principper. De fleste børn har succes med på rette måde at anvende disse principper og opleve et lykkeligt og indfriende og hæderligt liv. Du kan også forvente at få succes med din familie. Oprigtige forældre ved, hvor ubetalelig Frelserens forløsning er. De stoler på hans fuldkomne og forløsende kærlighed, som blev beseglet ved hans offer. Der findes ingen større kærlighed end den, som han nærer for os og sin Fader. Når du stræber efter at efterligne din himmelske Faders og din elskede Forløsers metoder, vil du i sandhed og på effektiv vis undervise i de rette principper i din familie. Side 8 af 8