NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur

Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Redaktører: Linda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg, Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian Produktion: Rosendahls A/S Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm Omslagsfoto: Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. http://p4.focus.de/img/gen/i/x/hbix9fna_pxgen_r_ax541.jpg, Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox

Indholdsfortegnelse TEMA FØR OG NU Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe.... 10 Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing... 12 Vores fælles forhistorie... 16 TEMA MAD OG DRIKKE Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave.... 24 TEMA LAND OG VAND Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø.... 30 Nordsøen i forandring... 35 Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene... 38 Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?... 41 Lyset og synet under vand... 44 Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene.... 51 TEMA FLORA OG FAUNA Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen... 56 Dykkende svin og hvalers oprindelse... 60 Skarven: En fugl vi elsker at hade.... 64 Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser... 68 Krabber.... 74 Hajer og deres sanser... 78 Havpattedyr i Nord- og Østersøen... 84

Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N. 9 8 1 5 2 7 3 6 4 1 Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber 2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser 3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing 4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse 5 Flensburg: Phänomenta 6 Tönning: Multimar Wattforum 7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene, Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand, Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen. 8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe 9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø 6 Naturvidenskabelige fodspor

Forord Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografi sk område omkring den dansk-tyske grænse rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest. Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske fænomener. Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler menneskets relationer til den omgivne natur. Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte. Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed. Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at udvikle turismen i Interegionen gennem profi lering af denne som en oplevelsesregion. Fokus er på den moderne borgers interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne. TMN Turisme, Menneske, Natur er Medfi nansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer. Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter: Phänomenta, Flensburg Multimar Wattforum, Tönning Arche Warder, Warder Fjord & Bælt, Kerteminde Naturama, Svendborg Flensburg Universität Christian-Albrechts-Universität zu Kiel Syddansk Universitet Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN Turisme, Menneske, Natur. Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden. Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold. Professor Claus Michelsen Projektleder, TMN Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor 7

Krabber Lars Seidelin Fjord&Bælt, Kerteminde, Danmark. Aaarrrrrggggghhhhhh! Der er blevet udstødt mange skrig over krabber ved strande og kyster. Disse skræmmende og fascinerende dyr er forbundet med et utal af myter i dette kapitel vil du få mulighed for at komme lidt tættere på sandheden. Krabber kan fanges langs alle syddanske og nordtyske kyster. Alt du har brug for er snor, muslinger eller nogle skiver skinke, en spand og et godt humør. Der kan også fanges krabber inde på flere af regionens science-centre. HELT TÆT PÅ KRABBER At holde en krabbe er en stor oplevelse for både børn og voksne. Krabber napper kun, hvis de føler sig truet. Den bedste måde at holde en krabbe på er derfor i flad hånd, så krabben kan bevæge sig frit rundt. Hvis man holder krabben ovenpå skjoldet, vil det være en naturlig trussel for krabben, da den vil føle det som et fuglenæb eller en fiskemund, og den vil derfor forsøge at forsvare sit liv med kløerne. Det kan virker grænseoverskridende, men prøv selv at holde en krabbe i flad hånd, og se at den ikke bider. Krabbesjov på Fjord&Bælt. Foto: Fjord&bælt. 74 Flora og fauna

Hun-strandkrabbe med bugen fyldt med æg. Foto: Fjord&Bælt. KRABBER PÅ VRANGEN Krabber har ikke et egentligt skelet, som vi kender det med knogler, men et skold der virker som beskyttelse. Skjoldet vokser ikke, og når krabben ikke kan passe det mere, skiftes det. Dette er en fascinerende proces, hvor krabben frigør sig inde i det gamle skjold, krænger sig baglæns ud af det gamle og danner et nyt skjold. Mister krabben et ben, vil der vokse et nyt ud under denne proces. Når krabben har skiftet skjoldet, er den blød og derved sårbar overfor fjender. Desuden er en væsentlig del af et skjoldskifte at blive større, og derfor gemmer den sig for fjender samtidigt med, at den pumper vand igennem systemet, og derved opnår den at pumpe sig selv større. Prøv at samle det op, hvis I finder et krabbeskjold på stranden. En fantastisk aktivitet ved de danske kyster er at fange krabber. En simpel krabbestang kan laves med en snor og en tøjklemme, der bindes fast for enden. Hvis man kan finde en musling, kan denne åbnes, og det lækre kød indeni kan bruges til madding. Ellers er krabber altædende og et stykke pålæg fra køleskabet vil virke fint. Når krabberne er fanget skal de enten opbevares i en spand med meget vand eller intet vand. Det sidste er det bedste, da krabberne fint kan klare sig uden vand i nogle timer. Fanger man derimod mange krabber, der opbevares i for lidt vand en varm sommerdag, vil krabberne hurtigt forbruge det ilt, der er i vandet og kvæles. Ofte vil man tro, at det er en død krabbe, men det er sandsynligvis et tomt skjold, fra en krabbe, der har skiftet det. I krabbens første leveår skifter den skjoldet flere gange årligt (op til 17 gange), derefter er det typisk en gang hvert år. Man kan stort set bestemme alderen på strandkrabben via bredden på skjoldet. Er skjoldet mindre end 2 cm er krabben under et år, omkring 3 cm er krabben et år, omkring 4 cm så er krabben to år osv. Strandkrabber kan blive op til syv år gammel. Krabben kan, hvis den føler sig truet, afstøde et ben, præcis som et firben kan afstøde sin hale. Dette er en smart mekanisme, hvis krabben på den måde kan undgå at blive ædt. Og som tidligere nævnt, vil der dannes et nyt ben under næste skjoldskift. FASCINERENDE TILPASNINGER Krabberne er krebsdyr, og de er på mange områder særligt tilpassede. Da de er bredere, end de er lange, kan de løbe hurtigere sidelæns end ligeud. At kunne bevæge sig hurtig er en stor fordel under jagt og for at undgå at blive bytte. Deres øjne sidder på stilke forrest på skjoldet, hvilket gør dem i stand til at grave sig ned i sandet og ligge på lur efter bytte. Byttet er primært døde dyr, men de kan også fange smådyr som tanglopper, rejer, små fisk osv. Strandkrabber lever både på sandbund og mellem sten. De fleste krabber har små hår på de bagerste ben, der gør dem i stand til smage, hvad de kommer forbi, når de bevæger sig på havbunden. Farven på skjoldet er til dels arvelig, men den kan også tilpasses til omgivelserne. Inde i skjoldet Flora og fauna 75

En rolig strandkrabbe i trygge hænder. Foto: Fjord&bælt. sidder gællerne, og da skjoldet er fyldt med vand, kan krabben klare sig både i vand og i en kortere periode på land. Krabber er vekselvarme dyr, hvilket vil sige at deres krop har samme temperatur som omgivelserne. Dette kender vi også fra krybdyrene, der lægger sig i solen for at blive varmet op. For krabber er det en smart tilpasning, da de derved ikke behøver så meget føde om vinteren (nedsat temperatur = nedsat stofskifte), hvor der ikke er meget føde i havet. Om vinteren vandrer de større krabber ud på dybere vand. KÆMPEKRABBER Den tungeste krabbe i Danmark er taskekrabben, der kan blive op til 28 cm over skjoldet og veje helt op til 5 kg. Det krabbekød man spiser i Danmark er oftest fra taskekrabbens klør. I modsætning til strandkrabben vokser taskekrabbens klør dog ikke ud igen, hvis man brækker dem af, og de vil derfor ikke være stand til at overleve, da klosaksene er nødvendige til at fange føde og til forsvar. Verdens største krabbe er den japanske kæmpekrabbe. Når den holder benene strakt kan den blive op til 4 m (så den er svær at holde selv i flad hånd). Herhjemme er den mest kendte krabbe strandkrabben, som er den, man ser og kan fange ved strandene. De lever på dybder mellem 1-25 meter, og kan ses ved alle danske kyster (med undtagelse af Bornholm, da der næsten intet salt er i vandet her). De fleste krabber er særdeles modstandsdygtige overfor ændringer i omgivelserne, eksempelvis temperatur, iltindhold, saltindhold i vandet, fødevalg osv., og kan derfor potentielt være en trussel for andre arter i et område. Strandkrabben betegnes som en af de 100 mest invasive arter? Er det bedre med en af de marine arter, som er bedst til at sprede sig til nye områder og påvirke dissy nye økosystemer. Et andet eksempel på en invasiv art er den kinesiske uldhåndskrabbe, der har voldt stor skade flere steder i verden, bl.a. i Tyskland, hvor arten har ødelagt store flodområder. Dette skyldes, at de graver gange i siderne af floderne. Hos denne art kan hunnerne producere op mod 800.000 æg pr. gang, så der kan på kort tid ske en eksplosiv vækst i antallet af krabber. Der er fundet adskillige eksemplarer af denne art i Danmark. TO UGERS FORSPIL OG 24 TIMERS PARRING Skal man kønsbestemme en krabbe gøres det på undersiden. Her kan man se forskel på krabbernes haler hos hunner er halen bred og delt i flere led, mens den hos hanner er spids og trekantet. 76 Flora og fauna

1. Hvordan ser man forskellen på en hun- og en han-krabbe? 2. Hvor tit skifter strandkrabber sin skiold? Under halen gemmer hunnerne to kønsåbninger og hannerne to penisser. Dette er smart af flere grunde: krabberne parrer sig kun, når hunnen lige har skiftet sit skjold. Inden det sker, kan hannen lugte, at det er ved at være tid til skjoldskifte, og hannen bærer derfor rundt på hunnen i op til to uger op til skiftet og fodrer hunnen med mad, for at den skifter skjoldet hurtigere. Når hunnen skal skifte skjoldet, slipper hannen hunnen og står klar efter skjoldet er skiftet og parringen kan begynde. Når hannen har brugt så lang tid og så mange kræfter på at bære rundt på hunnen, er det vigtig, at hunnen ikke slipper væk under parringen, og derfor er det smart at have to penisser til at holde fast. Udover det tager parringen hos krabberne op mod 24 timer hvis der kun var en penis, kan man jo selv lave matematikken EN, TO MANGE Mange krabber har en særdeles god evne til at formere sig. Hun-strandkrabben kan producere op til 200.000 æg. som hun frigiver ud i vandet efter at have båret rundt på 3. Hvilken krabbe er størst i verden? de udstrakte ben. 3. Den japanske kæmpekrabbe, som kan blive 4 m mellem som regel en gang pr. år. 2. Skiolden skiftes mange gange det første år, og derefter 1. Hunkrabber har en meget bredere hale end hannerne. dem i op til 10 måneder. Hunnerne bærer deres mange æg på undersiden af skjoldet under halen, og halen samt resten af krabben virker derved som beskyttelse for æggene. I perioden, hvor hunnen bærer rundt på æggene sørger den for at ventilere og give dem ilt dem ved at rejse sig på de bagerste ben og bevæge halen og derved sende friskt vand og ilt henover æggene. Når hunnen aflægger de mange æg, bliver en stor del af dem ædt af andre dyr, og kun en lille del vil blive til levende krabber, men til trods for dette, er krabberne i stand til at sprede sig med store hastighed. Hun krabbe til venstre og han krabbe til højre. Foto: Fjord&bælt. Flora og fauna 77