Afdeling: Praksis Udarbejdet af: Annemarie Heinsen Journal nr.: 18-1123 E-mail: Annemarie.Heinsen@rsyd.dk Dato: 14. marts 2019 Telefon: 4022 0107 Referat Møde: 4. møde i Temagruppen for data og kvalitet Tidspunkt: Torsdag den 28-02-2019, kl. 17-19 Sted: Direktionens mødeværelse på Kolding Sygehus Deltagere: Gæst Mads Koch Hansen, Sygehus Lillebælt (formand) Birgitte Riis Møller (PLO) Lene Brorsen-Riis (PLO) Jens H. Skov (PLO) Marit Nielsen-Man, Haderslev kommune, (kommunal repræsentant) Peder Jest, OUH og Svendborg Sygehus Allan Vittrup, Odense kommune, (kommunal repræsentant) Frank Ingemann Jensen (Region Syddanmark) Mads Haugaard (Region Syddanmark) Finn Sørensen (sekretariat) Annemarie Heinsen (sekretariat) Betina Eskesen, Leder er Klyngeteam Der er muligt at tilgå mødet via video. Opkaldsnumret er 99997643@vrsyd.dk 4. møde i temagruppen for data og kvalitet 1) Godkendelse af dagsorden 2) Opfølgning på møde den 05-09-2018 3) Temadrøftelse: Status for arbejdet med og i klynger: oplæg ved teamleder Betina Eskesen 4) Status for arbejdet med data og kvalitet 5) Drøftelse af arbejde med den kommende kvalitetsorganisation 6) Mødeplan 2019 7) Opfølgning på dagens møde 8) Eventuelt Side 1/6
Ad dagsordenens punkt 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt Ad dagsordenens punkt 2. Opfølgning på møde den 05-09-2018 Temagruppen besluttede at reservere den 28-11-2019, kl. 8-16 til afholdelse af workshop - Umiddelbart blev der peget på følgende emner for workshoppen: o Status i en større kreds om samspillet mellem PKO, sygehuse, kommuner og klynger o Brug af og adgang til data o hvad er PKO s rolle og funktion? Ad dagsordenens punkt 3. Temadrøftelse: Status for arbejdet med og i klynger Præsentation af arbejdet ved Betina Eskesen Betina Eskesen berettede om arbejdet med klynger i form af - Møder mellem klyngetemaet og de praktiserende læger/klyngekoordinator og klyngerne - Anden kontakt til klyngerne - De materialer, der understøtter etablering af og fagligt arbejde i klynger - Nyttige hjemmesider, som er o https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/syddanmark/almenpraksis/konsulenthjaelp-til-praksis/klynger/ o https://kiap.dk/ - Netværk og støtte til klyngekoordinator o Nationale intro-dage for klyngekoordinatorer o Kontaktperson ind i klyngeteamet, som er en praktiserende læge Betina Eskesen fortalte, at der ikke er en generisk indgangsvinkel på, hvad der er brug for af hjælp i klyngerne. Klyngerne er meget forskellige og gav eksempler herpå. Det er dog klyngeteamets generelle erfaring fra mødet med klyngerne, at der via samtalen mellem de praktiserende læger frigives god energi, der omsættes i klynge til at tale fag og kvalitet. Her er Kiap en god hjælp, Betina Eskesen beklagede, at det trækker ud med at få de formelle rammer og vilkår for dannelse af foreningen klyngen på plads og virker frustrerende for klyngerne. Men det ligger uden for klyngeteamets kompetencefelt at kunne gøre noget. Betina Eskesen oplyste, at der ikke har været kampvalg om posten som klyngekoordinator i nogen af de 19 dannede klynger, men at udpegningen er sket på en måde, der er befordrende for det arbejde, som skal ske i klyngerne. Erfaringer viser, at der er behov for processtøtte såsom, hvordan vælges emner, hvordan sættes tingene i proces ect. Arbejdet viser, at der er masse af energi og gejst. Klyngerne efterlyser viden om adgang til data og hvordan klyngen får adgang til disse data. Der er store forskelle i de enkeltes læges erfaring om, hvordan der trækkes data fra eget lægesystem. Sygehusene og kommunerne vil gerne levere data på et aggregeret niveau. Birgitte Ries Møller fandt behov for, at klyngerne får viden om, hvordan de kommer i kontakt med relevante kontaktpersoner for at få adgang til data. Klyngeteam og sekretariat vil forsøge at lave telefonliste med relevante navne og kontaktoplysninger. Derudover nævnte Finn Sørensen eksempel på en klynge, der havde inviteret kommunal sundhedschef med som observatør på et klyngemøde. Side 2/6
Finn Sørensen oplyste, at Der i regi af Kiap pågår et stort arbejde med dels o at synliggøre, hvilke data klyngerne har adgang til og på hvilke vilkår den enkelte læges eget lægesystem kan genere data for egen og klyngens indsats dels o udarbejde pakker, der understøtter de nationale sundhedsindikatorer og indsatsområderne i OK2018 om almen praksis som fx data om KOL og diabetes type 2 Der regionalt er etableret et team, der kan bistå klyngerne med data. Kontakten hertil går via Betina Eskesen. På den måde kan der leveres målrettede data, der matcher det ønskede undersøgelsesområde. Når et emne er efterspurgt i flere omgang publiceres dette som pakke. Et eksempel herpå er arbejdet med ajourføring af FMK, som tre klynger ønsker at arbejde med. DiTeam hjælper den enkelte praksis med at lave statistik i eget system Region Midt har lavet mange pakker, som der vis sundhed.dk er adgang til Allan Vittrup har viden om, at der er klynger, der indgår samarbejde med kommunen om kvalitetsudvikling. Marit Nielsen-Man spurgte om, der var vurdering af den ideelle klyngestørrelse. Betina Eskesen oplyste, at klyngeteamet ikke for øjeblikket har erfaring nok til at kunne foretage denne vurdering. Det vides, at de største klynger i regionen planlægger at arbejde i underklynger omkring emner. Betina Eskesen oplyste, at de store klynger er dannet, da de har vurderet det væsentligt for klyngen at være én enhed i kommunen, overfor KLU og PLO. Det er Birgitte Ries Møllers vurdering, at patientunderslag på 50.000 i Odense er en god ramme for størrelsen på en klynge i en storkommune. Temagruppen tog orienteringen til efterretning. Til referatet er vedlagt slides fra - Betina Eskesens oplæg - Tre præsentationer af arbejde med klynger på KL s sundhedskonference i januar 2019. Ad dagsordenens punkt 4. Status for arbejdet med data og kvalitet Finn Sørensen gav en status for arbejdet med kvalitet og data og berettede følgende: Vedrørende status for klyngeetablering: - mønsteret er, at langt hovedparten af læger er med i en klynge - Umiddelbart mangles oplysninger om klynger i følgende kommuner: o En klynge i Esbjerg kommune, o En klynge i Svenborg kommune, som også omfatter Langeland og Ærø o En klynge i Sønderborg kommune o En klynge i Haderslev kommune og o En klynge i Tønder kommune. Det er Finn Sørensens vurdering, at der i disse fem kommuner alene er tale om forsinkelse i den formelle registrering af klyngen, jf. ventetider til adgang til CVR-nummer mm. PDet er ligeledes Finn Sørensens vurdering, at hovedparten af lægerne er i klynger. Side 3/6
Når der er anmeldt de forventede klynger i samtlige 22 kommuner vil der blive udarbejdet en oversigt over praktiserende læger, som ikke er omfattet af en klynge. Denne oversigt drøftes med PLO-Syd. Temagruppen godkendte kommunikationsplanen under forudsætning af, at planen udvides med viden om - KLU / SOF som kanal - Telefonnummer/mailadresse for adgang til data - Adgang til samordningsfora og praksiskonsulentordningerne Temagruppen tog med ovennævnte bemærkninger status for arbejdet med kvalitet og data til efterretning. Ad dagsordenen punkt 5. Drøftelse af kommende kvalitetsorganisation. Frank Ingemann Jensen indledte med at erindre om udfordring med lægning af budget for 2020 for kvalitetsarbejdet over for almen praksis, da en større andel af KEU budget på 10 mio. kr. anvendes til arbejdet i klyngerne. Det forudsættes i overenskomsten 2018 om almen praksis, at der er en regional kvalitetsenhed, der understøtter arbejdet med kvalitet i almen praksis. Dette arbejde pågår allerede i Region Syddanmark, men er spredt ud på forskellige afdelinger i regionen. Dette vurderes ikke at være tidssvarende. Det er ligeledes et vilkår, at regionsrådet ikke vil give underskudsgaranti for KEU-aktiviteter i 2020 og regionsrådet ikke vil bevilge flere penge til det regionale kvalitetsarbejde. Derfor foreslås samling af de regionale ressourcer i én driftsenhed for hele primærsektoren, hvor der arbejdes med de samme problemstillinger og metoder som i dag, men arbejdet samordnes og ligesom arbejdet i klynger forventes der at opstår synergi, der optimerer den regionale indsats. Det skal understreges, at den lokale PKO-ordning omkring sygehusene ikke inddrages i den regionale kvalitetsorganisation, men forbliver lokalt. KEU fortsætter som fond med at finansiere opgaver inden for sit budget på godt 10 mio. kr. KEU kan aktivt vælge at stille sine ressourcer til rådighed for den regionale kvalitetsorganisation, hvis det skønnes relevant. Frank Ingemann Jensen understregede, at en regional driftsenhed skal drives regionalt med en armslængde til den øvrige regionale drift, men skal samtidig have en tæt reference til de institutioner, den fagligt refererer til. Her tænkes på blandt andet samarbejdsudvalgene. Regionen forslår således, at der gives en fast ramme for en regional kvalitetsorganisation, hvortil regionen allokerer de ressourcer, regionen allerede i dag anvender til løsning af sine kvalitetsopgaver. Det vil sige, at der sker tilknytning til enheden af de medarbejdere, der i dag regionalt er ansat eller tilknyttet via regional aftale om konsulentbistand. Birgitte Ries Møller oplyste, at oplægget til regional kvalitetsorganisation er drøftet på møde i repræsentantskabet for PLO-Syd. Her var der en generel positiv opbakning til visionen og grundideen for den regionale kvalitetsorganisation, men at man har nogle betænkeligheder. PLO-Syd er bekymret for, om Praksisdag Syd (PDS) fortsat vil blive gennemført i sin nuværende form og udtrykker derfor ønske om, at PDS kan driftes direkte af KEU. Side 4/6
Finn Sørensen svarer hertil, at der i grundfinansieringen er midler til at gennemføre PDS, at der ikke er planer om at ændre på procedurerne herfor, og at driftsorganisationens bestyrelse/styregruppe årligt vil blive forelagt budget for PDS inden noget iværksættes. Dette dog under forudsætning af, at KEU vælger at lade driftsorganisationen drive efteruddannelsesvejledernes indsats, da det er disse, der reelt planlægger PDS. Birgitte Ries Møller fremfører også, at det må være en regional opgave at finansiere bestyrelsen, og at PLO-Syd forventer, at deltagelse heri honoreres. Frank Ingemann Jensen pointerede, at bestyrelsen er finansieret af grundfinansieringen, og dermed regionalt finansieret. Jens H. Skov supplered med, at det for PLO-Syd er en ny måde at arbejde med kvalitet på, og det er svært og meget anderledes. Derfor anbefales det, at der arbejde med den nye organisation i små skridt, og organisation gradvis udvides efterhånden som PLO-Syd får tilliden til den nye kvalitetsorganisation. Her er ikke mindst en bekymring for, at der i den nye organisation vil blive anvendt for mange KEU-midler til at understøtte bestyrelsesarbejdet. I den forbindelse fandt Jens H. Skov behov for at få synliggjort, hvad der fås for de midler, som KEU byder ind med herunder midler fra projektet jo før jo bedre. Mads Haugaard erindrede om, at pengene fra projektet jo fra jo bedre er allokeret til opkvalificering til tidlig opsporing. Mads Koch Hansen oplyste, at der i regi af projektet pågår en undersøgelse af almen praksis forudsætninger for og ønsker til hjælp til tidlig opsporing samt formidling via sundhed.dk som vil danne grundlag for målretning af det videre arbejde i projektet. Det var Birgitte Ries Møllers opfattelse, at der ikke er brug for PKO-koordinatorerne. Foranlediget heraf redegjorde Mads Koch Hansen for samspillet mellem den lokale og den regionale PKO-ordning og konstaterede, at den samlede PKO-ordning er en vigtig ressource i arbejdet med kvalitet i hverdagen. Frank Ingemann Jensen delte bekymring for, at den nye kvalitetsorganisation går op i møder og slagsmål om opmærksomhed. Derfor ser Frank Ingemann Jensen også positivt på, at arbejdet med etablering af den regionale kvalitetsorganisation sker etapevis. Regionalt skal der også ske afklaring om samdrift mellem arbejdet i den regionale kvalitetsorganisation og driftsopgaver i Region Syddanmark, så som administration af apotekerområdet. Mads Haugaard opsummerede, at kvalitetsorganisation i bund og grund er en regional institution, der samler de regionale ressourcer, der afsættes til primærsektor med henblik på at fremme faglig interaktion og synergi. Regionen har i dag ressourcerne, men de forvaltes ikke samordnet og koordineret. Kvalitetsorganisationen ændrer ikke på, at der stadig vil være ressourcer allokeret til at understøtte kvalitetsarbejdet inden for de enkelte brancher og sektorer. Mads Kock Hansen fandt, at kvalitetsorganisationen bør have en styregruppe fremfor en bestyrelse, hvor det i beskrivelsen af sammensætningen af styregruppen anvises, fra hvilke organisationer og udvalg der er repræsenteret i gruppen. På den måde synliggøres sammenhængskraften til kollegiale samarbejdsfora mm. Der var i Temagruppen enighed om oplæggets intentioner med den regionale kvalitetsorganisation og temagruppen anbefaler, at der i oplægget sker en synliggørelse af, at finansieringsmodellen tilgodeser KEU og dens fond på 10 mio. kr,, så det ses, at midler målrettet anvendes til de formål, som KEU vælger. Det skal også synliggøres hvad midlerne til jo før jo bedre anvendes til, nemlig at støtte almen praksis i tidlig opsporing. Side 5/6
Med disse bemærkninger besluttede temagruppen, at notatet arbejdes igennem under inddragelse af PLO-Syd. Herefter sendes revideret oplæg til høring i temagruppe. På baggrund heraf udarbejdes anbefaling til styregruppen af ny organisation. Styregruppen har møde den 22-05-2019, hvorfor temagruppens oplæg til og anbefaling af kvalitetsorganisation skal være klar den 10-05-2019. Ad dagsordenens punkt 6. Mødeplan 2019 Temagruppen godkendt mødeplanen, dog således mødet i november 2019 ændres til en workshop i tidsrummet kl. 8-16. Mødested udmeldes senere. Ad dagsordenens punkt 7. Opfølgning på dagens møde Blev ikke drøftet. Ad dagsordenens punkt 8. Eventuelt Klyngerne ønsker kontaktdata på videnspersoner på dataområdet. Opfølgningsliste Beskrivelse Booke tidspunkt for og sted for workshop den 28-11-2019, kl. 8-16 Rettelse af kommunikationsplan, hvor det anføres følgende - KLU som en kanal - Telefonnummer/mailadressefor adgang til data - Adgang til samordningsfora og praksiskonsulentordningerne Annemarie Heinsen Annemarie Heinsen Ansvar Ændring af oplæg til regional kvalitetsorganisation, så Finn Sørensen sammen med Jens H. Skov - arbejdsdelingen mellem den regionale organisation og KEU mere klart fremgår - det fremgår mere tydeligt, at finansieringsmodellen tilgodeser KEU og den fond, som rummer KEU s afsatte 10 mio. kr,, der skal anvendes til KEUaktiviteter, - det synliggøres, at pengene til jo før jo bedre alene anvendes til at understøtte tidlig opsporing (MAS-udredning mm) Høring i temagruppen af revideret oplæg til regional kvalitetsorganisation Aflevering af af udkast til kvalitetsorganisation til styregruppen for implementering af OK 2018 Finn Sørensen sammen med Jens H. Skov Finn Sørensen/10-05-2019 Side 6/6