happy eat EAT på skemaet Opgaver/Indskoling Måltidet



Relaterede dokumenter
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 4. november 2013

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 31. marts 2011

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Hvordan underviser man børn i Salme 23

værtskab tid måltids kultur maden rummet hygge vigtighed

Mad- og måltidspolitik

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Børnecentret Høllevang kostpolitik

Med Jesus i båden -2

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Den vigtigste og bedste gave

SKATTEJAGT DE HURTIGE 5-6 ÅR. Sådan gør du. Prøv at justere aktiviteten sådan her..! Januar 2016

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1

Ankenævnets j.nr Klage over mangler ved bryllup

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

MIN VEN ER ALBINO. om en svagtseende dreng

Du er klog som en bog, Sofie!

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Læsning og skrivning i 0. klasse


KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben)

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn Strandmarkshave med Torndalshave

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Min morfar Min supermand

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Nej sagde Kaj. Forløb

Søskendeproblematikken

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Hovedformålet er, at børnene Ved, at giversind er en måde at tilbede på. Føler glæde over at give Viser det, ved at give glad og velvilligt

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

Gæt og kast 1 MATERIALER. Dette værksted handler om at gætte på resultatet af kast med terninger. Læs hele værkstedet før I begynder.

navnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til?

Det svære liv i en sportstaske

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Historier om vold. Forslag til anvendelse

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

NÅR TALESPROGET UDVIKLES - idehæfte

Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.

Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser

LÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Interview med drengene

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

Det særlige som potentiel ressource

Du skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her.

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Pædagogiske læreplaner i praksis

Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INTROLEGE OG HOLDNINGSKORT. Her finder du to forskellige introlege samt holdningskort, som også bruges på stjerneløbet.

Kunst med melklister

Vi er nu færdige med spørgeskemaundersøgelsen og Ungdomsklubbens personale har behandlet materialet, som nu kan læses på vores hjemmeside.

Børnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik

Transkript:

EAT på skemaet

tema Indhold Intro Tænk, tegn og bevægelse Mit drømmemåltid Bord dæk dig med afstande og geometri Rebus Madkultur i Danmark og verden Historie til højtlæsning Quiz Leg - Flaskehalsen peger på Intro Et måltid er mere, end den mad du har på tallerkenen. Det er ikke ligegyldigt, hvordan du spiser din mad. Det gør en forskel, om du spiser den hurtigt eller langsomt, om du sidder alene eller sammen med andre, om det er din livret eller haderet. Du har helt sikkert oplevet, at du pludselig har mistet lysten til noget mad, fordi en anden har talt dårligt om maden eller fortalt en ulækker historie ved bordet. Eller at I har siddet ved bordet i lang tid, fordi I hyggede jer med maden og med hinanden. Så et måltid kan både være godt og dårligt vi kan selvfølgelig bedst lide de gode måltider. 2

Opgaver 1 Tænk, tegn og bevægelse Mit drømmemåltid Hvordan ser dit drømmemåltid ud? Tegn dit drømmemåltid og svar på disse spørgsmål: 1. Hvad er din livret? 2. Hvem vil du helst spise sammen med? 3. Hvor vil du helst sidde og spise henne? 4. Hvem skal lave maden? Bagefter kan I i klassen tale om, hvorfor du synes, det er et drømmemåltid og hvad der gjorde de andres måltider gode. HOT og NOT med krop Hvad er HOT og NOT ved et godt måltid? HOT og NOT kan I lave i skolegården eller gymnastiksalen. Jeres lærer siger nogle ting om måltidet og så skal I tage stilling og løbe hen i HOT-området eller NOT-området. Diskuter undervejs hvorfor det er HOT eller NOT. 3

2 Bord dæk dig Dæk et bord, som I vil dække det, hvis I får besøg af jeres bedste venner. I kan lege, at det er en fødselsdag eller en klassefest. I kan dække et rigtig bord med tallerkener, glas osv. fra hjemkundskabslokalet eller I kan tegne bord, tallerkner, glas osv. på et stort stykke karton eller papir. Hvad skal der på bordet, for at I kan spise maden? Hvad kan I pynte bordet med? Geometri og afstande - borddækning For at gøre bordet festligt, kan I folde servietter som en vifte eller i en anden facon. Hvor mange folder får servietten? Hvor mange firkanter kan du finde på den foldede serviet? Hvor mange trekanter kan du finde på den foldede serviet? Når man dækker bord til kongelige fester, er det vigtigt, at der er samme afstand imellem tallerken, glas og bestik ved alle pladser rundt om bordet. Nu skal I i gang med linealen. Mål afstandene mellem jeres tallerken, glas og bestik. Hvor store forskelle er der på de forskellige pladser? Hvis I skal dække et bord til dobbelt så mange gæster, som I har nu, hvor stort skal bordet så være? 4

3 Rebus Madkultur i Danmark og verden Der mangler nogle ord i sætningerne. Find ordene og bliv klogere på hvordan vi spiser og opfører os ved bordet i Danmark og verden. I Danmark er det god stil at sige for mad. I Danmark er det god stil at op, men i Kina er det god stil at levne lidt mad på tallerkenen, for at vise at man er blevet. Over hele Verden spiser vi god når vi skal fejre noget med familier og venner. De fleste danske familier samles om når de spiser aftensmad. I Danmark spiser vi mange retter med og gaffel. I Indien spiser de mange retter med fingrene. 5

4 Historie til højlæsning Nu skal du høre om Emma. Emma elsker at samles med sin mor, far og lillebror ved middagsbordet. Det er hyggeligt og de får næsten altid Emmas livret, som skifter fra dag til dag. En dag er det boller i karry, den næste er det falafel. Om sommeren spiser og griller de ofte udenfor. Når de alle sammen er færdige med at spise, spiller de måske badminton. I skolen kan Emma godt lide maden, men det er sjældent lige så hyggeligt i spisefrikvarteret som ved middagsbordet hjemme. Nogle af drengene smasker højt, nogle af pigerne rynker på næsen af de andres mad, og når Emma kun er halvvejs med sin mad, løber halvdelen af klassen ud for at spille fodbold. Heldigvis foreslår klasselæreren Niels en dag, at de skal dække bord med servietter og stearinlys, og den dag bliver de alle sammen siddende, indtil alle har spist. Pludselig er spisefrikvarteret blevet meget hyggeligere, og alle kan bagefter følges til fodboldbanen. Det må Emma hjem og fortælle ved middagsbordet. Spørgsmål til historien om Emma Tal om historien og spørgsmålene i klassen. Find gerne selv på flere spørgsmål. Hvordan kan de altid få Emmas livret, når de får noget forskelligt hver dag? Hvad gør aftensmåltidet hyggeligt hjemme hos jer? Hvornår er spisepausen her i klassen ikke hyggelig? Hvad kan vi gøre, for at den ofte er hyggelig? 6

Quiz 5 Sæt kryds ved det rigtige svar. Hvorfor sætter vi nogle gange stearinlys på bordet, når vi skal spise? 1. Fordi vi ikke har elektrisk lys i Danmark 2. Fordi lysene skaber hygge 3. Fordi stearinlys kan spises, hvis der ikke er nok mad I Danmark er det dårlig stil at bøvse ved bordet, men hvorfor er det god stil i Korea? 1. Man viser på den måde, at maden smagte godt 2. Det har den tidligere kejser bestemt 3. En stor bøvs udløser en stor dessert Hvorfor skal vi vaske hænder før vi spiser? 1. Så vi er klar til at lege igen, straks efter at vi har spist 2. Det har statsministeren bestemt 3. Så vi ikke får snavs og bakterier i maden og i munden 7

6 Leg - Flaskehalsen peger på Hele klassen sidder i en rundkreds. Læreren er i midten af rundkredsen, drejer en flaske og læser spørgsmål op. Den, som flaskehalsen peger på, skal svare på spørgsmålet. Spørgsmålene har ikke kun ét facit. I må gerne diskutere svaret inden næste spørgsmål. Find selv på flere spørgsmål. Er der forskel på hvad børn og voksne må ved middagsbordet? Hvorfor tror du, man har opfundet en kniv, gaffel og ske? Hvordan ville det være at spise med dine tæer, i stedet for med fingrene eller kniv og gaffel? Hvordan kan man forklare ordet bordskik? Hvad ville du synes om at få serveret samme ret alle ugens dage? Gør I noget anderledes hjemme hos dig, når I har gæster til middag? Hvad er forskellen på hverdagsmad og festmad? Hvad betyder mest, når vi skal fejre noget? Hvordan fejrer vi fødselsdage her i klassen? Kan vi gøre det på andre måder? Hvorfor beder nogle mennesker bordbøn, inden de spiser? Hvem bestemmer hjemme hos jer, hvilken mad der skal i indkøbskurven? Og hvorfor tror du, det er sådan? 8