KONKLUSIONER Tirsdag den 19. marts 2013 Kl. 8.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2 Møde nr. 2 Medlemmer: Charlotte Fischer, Region Hovedstaden (Frem til kl. 9.40) Karsten Skawbo-Jensen, Region Hovedstaden Lise Müller, Region Hovedstaden Nina Berrig, Region Hovedstaden Per Seerup Knudsen, Region Hovedstaden (Afbud) Thomas Lykke Pedersen, Fredensborg Kommune Birgit Roswall, Gribskov Kommune Ib Terp, Brøndby Kommune Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune (Afbud) Ninna Thomsen, Københavns Kommune Praksisudvalgets formand Birgitte Alling Møller Praksisudvalgets næstformand Claus Perrild
Indholdsfortegnelse Side: 1. Godkendelse af dagsorden 3 2. Temadrøftelse om sundhedsaftaler set fra et bruger/pårørende perspektiv 4 3. Politisk drøftelse vedr. opsamling på perspektiv konferencen 7 4. Godkendelse af årshjul plan for temadrøftelser 8 5. Godkendelse af kriterier for forebyggelsespuljen 2014 10 6. Drøftelse af udkast til Region Hovedstadens sundhedsplan 2013 14 7. Orientering om overbelægning på Region Hovedstadens hospitaler 16 8. Orientering om kommunernes arbejde med rammepapir om fælles politiske målsætninger 18 9. Status for sundhedsplanlægning i planlægningsområde Nord, herunder Sundhedshuset Helsingør 19 10. Orientering fra almen praksis 21 11. Eventuelt 23 2
Den 19. marts 2013 SAG NR. 1 GODKENDELSE AF DAGSORDEN SAGSFREMSTILLING Det foreslås, at den foreliggende dagsorden lægges til grund for mødets afvikling. KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den foreliggende dagsorden som grundlag for mødets afvikling. 3
Den 19. marts 2013 SAG NR. 2 TEMADRØFTELSE OM SUNDHEDSAFTALER SET FRA ET BRU- GER/PÅRØRENDE PERSPEKTIV SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget vedtog på udvalgets møde den 8. februar 2013, at temadrøftelsen på udvalgets møde den 19. marts skal være: Sundhedsaftaler set fra et bruger/pårørende perspektiv. Herunder tilkendegav udvalget ønske om, at der sættes fokus på: Patient Empowerment herunder effekter i forhold til mulighed for tidlig mobilisering af patienter under indlæggelse, og Brugerperspektiv på sammenhæng mellem sektorerne hvordan oplever brugerne samarbejdet, og hvor skal der sættes ind. Som inspiration til udvalgets drøftelse vil der være et indledende oplæg ved professor Henrik Kehlet fra Rigshospitalets enhed for Kirurgisk Patofysiologi om accelererede operationsforløb/fast-track kirurgi Hvad er det, og hvorfor skal vi gøre det? Konceptet fast-track kirurgi bygger på forskning og udvikling baseret på 3 spørgsmål: Hvorfor kan alle operationer ikke laves ambulant? Hvorfor ligger patienten på hospitalet? Hvad er det, vi ikke kan kontrollere? Konceptet er en multidisciplinær indsats (kirurger, anæstesiologer, sygepleje og fysioterapi), som dokumenteret er en stor succes til at mindske det postoperative hospitaliseringsbehov, komplikationer og rekonvalescensbehov. Konceptet bygger på optimeret patientinformation, reduktion af traumeinduceret organdysfunktion, smerter, ernæring, tidlig mobilisering, etc. Den tidligere genetablering af normale funktioner har stor betydning for det tværsektorielle samarbejde efter udskrivelsen specielt inden for genoptræning hos visse belastede patientgrupper. Derefter følger oplæg ved henholdsvis Lis Eickhardt og Ole Dupont, som ud fra egne erfaringer vil fortælle, hvordan de som brugere oplever sammenhæng og 4
samarbejde mellem sektorerne. De bor begge i Region Hovedstaden og har bidraget til udviklingen af patientportalen Grib om livet, både som deltagere i fokusgruppeinterviews og dernæst som aktive medvirkende i portalens film om at leve med en kronisk sygdom. Det indstilles, at sundhedskoordinationsudvalget drøfter temaerne Patient Empowerment og brugerperspektiv på sammenhæng mellem sektorerne. KONKLUSION Temadrøftelsen blev indledt med et oplæg fra professor Henrik Kehlet, Rigshospitalet. Henrik Kehlet redegjorde i sit indlæg for erfaringer med accelererede operationsforløb/fast-track kirurgi. Det blev fremhævet, at de accelererede forløb har medført en væsentlig reduktion i indlæggelsestiden. Denne reduktion ses både i forbindelse med forholdsvis simpel kirurgi og ved komplicerede operationer som f.eks. operationer i mave og tarm samt brystcancerkirurgi. Herudover betyder de accelererede forløb færre gener for patienterne og mindre risiko for komplikationer efter operationer. Henrik Kehlet pointerede, at en væsentlig forudsætning for succes med fast track/ accelererede patientforløb er, at personalet giver patienterne ensartede informationer, således at patienterne føler sig trygge ved den tidlige mobilisering og udskrivelse. I forhold til den medicinske patient blev det oplyst, at de accelererede forløb endnu ikke har fået samme udbredelse. Det vurderes imidlertid, at der vil være store fordele ved at arbejde målrettet med accelererede forløb/tidlig mobilisering af den ældre medicinske patient. Det blev yderligere fremhævet, at den tidlige mobilisering af patienterne skal fortsættes efter udskrivelsen gennem en fokuseret rehabiliteringsindsats. En væsentlig pointe var, at der bør fokuseres langt mere på styrketræning. Endelig fremhævede Henrik Kehlet, at der er i forskningssammenhæng er behov for en lettere adgang til samkøring af registerdata. Lis Eickhardt og Ole Dupont fremhævede i deres oplæg bl.a. betydningen af at indgå i netværksgrupper med andre kroniske patienter. 5
Lis Eickhard og Ole Dupont betonede begge vigtigheden af at have indsigt i egen sygdom, idet den indsigt øger mulighederne for at mestre livet med kronisk sygdom på egne betingelser. Åbningstiderne i genoptræningstilbuddene m.m. blev fremhævet som en stor udfordring for kronikere med erhvervsarbejde, og derfor udpeget som en væsentlig årsag til frafald i rehabiliteringsforløb. Sundhedskoordinationsudvalgets besluttede, at den administrative styregruppe skal udarbejde en kortlægning af tiltag vedr. patient empowerment. Kortlægningen skal danne baggrund for konkrete forslag til politiske initiativer, der kan understøtte det videre arbejde med patient empowerment i forhold til forløbsprogrammer med mere. Herunder ønskede sundhedskoordinationsudvalget, at der fokuseres særligt på mulighederne for at empowere udsatte grupper. 6
Den 19. marts 2013 SAG NR. 3 POLITISK DRØFTELSE VEDR. OPSAMLING PÅ PERSPEKTIV KON- FERENCEN SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget afholdt den 6. marts 2013 en politisk perspektiv konference om sundhedsaftalerne. Sundhedskoordinationsudvalget har ønsket, at der sker en politisk opsamling på perspektiv konferencens vigtigste temaer og budskaber. Herudover udarbejder administrationen en opsamling over de vigtigste temaer og budskaber fra konferencen. Opsamlingen samles i et idékatalog, der kan anvendes som inspirationsmateriale i det administrative arbejdet med de kommende sundhedsaftaler. Det indstilles, at sundhedskoordinationsudvalget drøfter opsamling på perspektiv konferencen med henblik på identificering af de vigtigste budskaber fra konferencen. KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget besluttede, at administrationens opsamling over de vigtigste temaer fra den politiske perspektiv konference skal forelægges til drøftelse på sundhedskoordinationsudvalgets møde den 7. juni 2013. 7
Den 19. marts 2013 SAG NR. 4 GODKENDELSE AF ÅRSHJUL PLAN FOR TEMADRØFTELSER SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget vedtog på sit møde den 8. februar 2013, at temaerne ulighed i sundhed og inddragelse af almen praksis, skal gøres til genstand for temadrøftelserne på udvalgets møder den 7. juni 2013 og 6. september 2013. Sundhedskoordinationsudvalget besluttede endvidere, at der til temadrøftelsen kan inviteres flere oplægsholdere, således at temaet kan belyses fra forskellige vinkler. Det foreslås, at ulighed i Sundhed gøres til genstand for temadrøftelsen den 7. juni 2013. Herunder foreslås, at professor Merethe Nordentoft inviteres til at holde oplæg om undersøgelser vedr. overdødelighed blandt mennesker med psykisk sygdom Det foreslås herudover, at der inviteres en oplægsholder med særlig viden omkring den sociale arvs betydning for ulighed i sundhed. Det foreslås endvidere, at inddragelse af almen praksis hvordan opnås mere integrerede samarbejdsformer gøres til genstand for temadrøftelsen den 6. september 2013. Herunder foreslår administrationen, at valg af specifikke emner og oplægsholdere afventer udfaldet af de igangværende overenskomstforhandlinger med almen praksis. Det indstilles, at sundhedskoordinationsudvalget drøfter ovenstående forslag til årsplan for sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelser i 2013. KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget godkendte ovenstående forslag til årsplan med bemærkning om, at temadrøftelserne skal have større fokus på den politiske di- 8
mension i temaet. I forlængelse heraf blev fremhævet, at der er behov for, at oplæg og/eller sagsfremstillingerne skal indeholde beskrivelse af politiske relevante udfordringer og eventuelt forslag til handlemuligheder. 9
Den 19. marts 2013 SAG NR. 5 GODKENDELSE AF KRITERIER FOR FOREBYGGELSESPULJEN 2014 SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 8. februar 2013 et forslag til tids- og procesplan i forhold til forebyggelsespuljen for 2014. Tidsplanen indebærer, at forebyggelsespuljen for 2014 offentliggøres den 8. april 2013. Offentliggørelsen af puljen vil ske med forbehold for vedtagelsen af Region Hovedstadens budget for 2014. Den administrative styregruppe drøftede på sit møde den 22. februar 2013 formål og kriterier for Forebyggelsespuljen for 2014. Styregruppen anbefaler, at der foretages nogle justeringer i forhold til de ansøgningskriterier, der hidtil har været anvendt. Herunder anbefales en vis indsnævring i de emneområder som puljen dækker, således at puljen i højere grad målrettes mod specifikke emner på områder med særligt stort behov for videreudvikling af det tværsektorielle samarbejde. Formål Formålet med forebyggelsespuljen er at understøtte det regionale samarbejde med kommunerne om sundhedsfremme og forebyggelse i gråzonen mellem den kommunale og den regionale opgavevaretagelse. Kriterier Projekter, der støttes af forebyggelsespuljen, skal bygge på eksisterende relevant viden og evidens, og skal være økonomisk selvbærende efter projektperioden så videreførelse er sikret. Der kan ydes støtte til projekter, der genererer ny, anvendelig og systematiseret viden, der let kan deles mellem flere aktører i regionen, og til projekter, hvor kendt viden implementeres eller spredes. Det skal fremgå af projektbeskrivelsen, hvordan projektejeren sikrer en hensigtsmæssig organisatorisk forankring af projektet, hvordan projektet evalueres, og hvordan der sikres videndeling omkring projektresultater. Projektbeskrivelsen skal endvidere indeholde en plan for videreførelsen af projektet efter projektperiodens ophør. En forudsætning for bevilling af puljemidler er en kommunal medfinansiering svarende til mindst 50% af projektets budget. På baggrund af erfaringerne med pro- 10
jektansøgninger til Forebyggelsespuljen for 2013 anbefaler den administrative styregruppe, at særligt krav til evaluering og dokumentation for samfinansieringen af projekterne tydeliggøres. Den administrative styregruppe anbefaler herudover, at det tydeliggøres, at projekter, der inddrager flere kommuner og almen praksis, prioriteres. Projekterne skal som udgangspunkt have aktivitetsmæssig tyngde i 2014 og 2015. De hidtidige erfaringer med projekter under forebyggelsespuljen viser dog, at en del projekter forsinkes i opstartsperioden, da estimatet omkring tidsforbrug til etablering af det tværsektorielle samarbejde og/eller inklusion af målgruppen undervurderes. For at understøtte en mere hensigtsmæssig projektafvikling foreslås, at der åbnes op for at større komplekse projekter kan afvikles over en periode på 3 år. Emneområder Kriterierne for puljens anvendelse har siden puljens oprettelse i 2007 omfattet en række meget overordnede fokusområder i relation til det tværsektorielle samarbejde om indsats over for sårbare grupper. Den administrative styregruppe anbefaler, at kriterierne målrettes mere mod specifikke emner, hvor der er særligt stort behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde. Forslag til emner: Projekter vedr. tidlig opsporing af mennesker med psykisk og/eller fysisk sygdom samarbejde med beskæftigelsescentre m.fl. Projekter vedr. udvikling af nye fælles (integrerede) modeller for samarbejde omkring forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Projekter vedr. udvikling af nye fælles (integrerede) modeller for samarbejde omkring neurorehabilitering og indsats overfor mennesker med psykisk sygdom, herunder samarbejde omkring opsporing og udredning af mennesker med senfølger efter hjerneskade og mennesker med dobbelt diagnoser (psykisk sygdom og misbrug). Tværsektorielle projekter der fokuserer på forebyggelse af ulighed i sundhed, herunder f.eks. tidlige indsatser over for udsatte familier med henblik på at nedbryde mønstre i forhold til den sociale arv i relation til ulighed i sundhed. Projekter vedrørende børn, herunder børn med særlige behov for en tværsektoriel indsats på grund af længerevarende indlæggelse på hospital, og børn som pårørende til mennesker med alvorlig somatisk eller psykisk sygdom. 11
Der kan både søges om støtte til etablering af nye projekter og om støtte til videreførelse eller udvidelse af eksisterende projekter, således at flere kommuner inddrages. Herudover kan der søges om støtte til modning af tværsektorielle samarbejdsprojekter om forebyggelsesindsatser i gråzonen mellem den kommunale og den regionale opgavevaretagelse med henblik på ansøgning af projektstøtte i en senere ansøgningsrunde. Faglig kvalitetssikring Et fælles regionalt/kommunalt vurderingsudvalg vil vurdere projektansøgningerne inden endelig godkendelse i sundhedskoordinationsudvalget. Projektansøgningerne vil blive bedømt i forhold til det tværsektorielle samarbejde, projekternes design, beskrivelsen af projekternes formål og mål, beskrivelsen af metoden og evaluerings- og implementeringsovervejelser. Der lægges vægt på grundige overvejelser omkring projektgennemførelse og evaluering for at sikre projekternes realiserbarhed. Det anbefales, at vurderingsudvalget fra Forebyggelsespuljen for 2013 også vurderer projekter i Forebyggelsespuljen for 2014. Ansøgerkreds Kommuner, hospitaler og almen praksis. Da puljen skal understøtte samarbejdet mellem den kommunale og den regionale opgaveløsning, skal der som minimum indgå to af parterne som ansøgere. Ansøgninger fra hospitaler skal være formuleret i fællesskab med en eller flere kommuner. Almen praksis kan også indgå i ansøgerkredsen. Ansøgninger fra en eller flere kommuner skal være formuleret i fællesskab med et hospital. Almen praksis kan også indgå i ansøgerkredsen. Ansøgninger fra almen praksis skal være formuleret i samarbejde med en eller flere kommuner og/eller hospital. Tids- og procesplan Efter kriterier og emner er behandlet i sundhedskoordinationsudvalget den 19. marts 2013 sendes offentliggørelsen af Forebyggelsespuljen 2013 ud til samordningsudvalgene, kommunerne, hospitaler, psykiatriske centre og til praksisområdet. Offentliggørelsen sker 8. april 2013 og med tydelig angivelse af forbehold for godkendelsen af Region Hovedstadens budget for 2014. Ansøgningsfristen sættes til 1. oktober 2013. Projekterne vil herefter blive vurderet i vurderingsudvalget, således at sundhedskoordinationsudvalget kan behandle vurderingsudvalgets indstilling af projekter på udvalgets møde den 26. november 2013. Det indstilles, 12
at sundhedskoordinationsudvalget godkender ovenstående forslag om kriterier for Forebyggelsespuljen 2014, og at sundhedskoordinationsudvalget godkender, at vurderingsudvalget fra 2013 også vurderer projektansøgninger til forebyggelsespuljen for 2014. KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget godkendte ovenstående forslag om kriterier for Forebyggelsespuljen 2014. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte endvidere, at vurderingsudvalget fra 2013 også vurderer projektansøgninger til forebyggelsespuljen for 2014. Herudover blev det supplerende bemærket, at der ikke er ændret i kravene til den kommunale medfinansiering af projekterne. 13
Den 19. marts 2013 SAG NR. 6 DRØFTELSE AF UDKAST TIL REGION HOVEDSTADENS SUNDHEDS- PLAN 2013 SAGSFREMSTILLING Regionsrådet behandlede på mødet i december 2012 udkast til ny regional sundhedsplan, der er en statusredegørelse over, hvordan regionens eksisterende initiativer i forskellige planer og strategier bidrager til at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen. Udkastet er sendt til Sundhedsstyrelsen med henblik på indhentelse af styrelsens rådgivning. Desuden er planudkastet sendt i høring i hhv. Region Hovedstadens MED-udvalg og Region Hovedstadens Sundhedskoordinationsudvalg (SKU) med henblik på drøftelse. Planudkastet er endvidere sendt i høring hos alle kommunerne i Region Hovedstaden og hos en række faglige organisationer. Planen forventes forelagt til regionsrådets godkendelse den 14. maj 2013. Baggrunden for den nye sundhedsplan er, at der siden udarbejdelsen af regionens første sundhedsplan i 2009 er sket en række ændringer i regionens sundhedsvæsen, som giver behov for udarbejdelse af en ny sundhedsplan. Forslag til sundhedsplanen indeholder en beskrivelse af regionens samlede opgavevaretagelse på sundhedsområdet, herunder de væsentligste planer og strategier med vægt på de principper og udviklingstendenser, som de bygger på. Planen giver en overordnet status på implementeringen af de væsentligste planer på sundhedsområdet med eksempler på iværksatte initiativer, og en perspektivering (kapitel 10), der beskriver regionen fokusområder i de kommende år. Forslaget til sundhedsplan beskriver med udgangspunkt i regionens vision på sundhedsområdet regionens planer og strategier i forhold til: Sundhedsprofil Patient-/bruger- og pårørende inddragelse Praksisområdet Hospitals- og psykiatriområdet, herunder fremtidens hospitaler 14
Den præhospitale indsats og akutstruktur Tværsektorielt samarbejde, herunder bl.a. sundhedsaftaler, forebyggelse, fødeplanen, strategi for kronisk sygdom og plan for den ældre medicinske patient Kvalitet Uddannelse Forskning og innovation. Planen er udarbejdet som en sammenhængende statusredegørelse og indeholder ikke i sig selv nye initiativer. Der er i planen fokus på, hvordan regionens forskellige planer og strategier understøtter hinanden og bidrager til at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, som også er det centrale emne i den nuværende sundhedsplan. Det indstilles, at sundhedskoordinationsudvalget drøfter udkast til Sundhedsplan 2013. KONKLUSION De kommunale repræsentanter i sundhedskoordinationsudvalget tilkendegav, at kommunernes bemærkninger til Sundhedsplanen vil fremgå af de enkelte kommuners høringssvar. Det blev oplyst, at nogle ældreråd har udtrykt bekymring i forhold til planerne om indførelse af visiteret skadestue. Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at der orienteres om beslutningens konsekvenser, herunder at der orienteres om, at ingen borgere vil blive afvist ved henvendelse til skadestuen. Bilagsfortegnelse: 1. Sag til regionsrådet den 11. december 2012 2. Forslag til Sundhedsplan Status for planer på sundhedsområdet 15
Den 19. marts 2013 SAG NR. 7 ORIENTERING OM OVERBELÆGNING PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER SAGSFREMSTILLING Forretningsudvalget behandlede den 5. marts 2013 to sager om belægningssituationen i Region Hovedstaden. Forretningsudvalget sendte sagerne videre til behandling på regionsrådets møde 12. marts 2013. Der har i de seneste måneder været overbelægning på de somatiske hospitaler. Det er vurderingen, at den primære årsag til den nuværende overbelægning er vinterens influenza, og regionens hospitaler vurderer, at situationen i år har været helt ekstraordinær. Det vurderes, at overbelægningen i planlægningsområde Nord skyldes uventet mange indlæggelser og ikke er relateret til fusionen Nordsjællands Hospital. Der sker en løbende reduktion i antallet af senge. Den reducerede sengekapacitet skyldes primært, at antallet af sengedage som forventet er faldet grundet effektivisering, kortere liggetider og omlægning til ambulant aktivitet. Der er i regionen et tæt samarbejde med kommunerne om medicinske patienter, og hjemtagning af færdigbehandlede patienter. Opgørelser viser, at antallet af færdigbehandlede patienter er reduceret betydeligt de seneste år. Således er der i perioden 2009-2011 sket et fald på knap 8.500 færdigbehandlede sengedage, hvilket svarer til i alt 27 senge. Der skal fortsat være et tæt fælles tværsektorielt samarbejde om de medicinske patienter. Færdigbehandlede dage 37.446 31.314 28.966 21.888 Januar 4.925 3.108 2.424 2.725 Februar 4.390 3.827 3.152 3.157 Marts 4.018 3.213 2.836 3.017 April 3.111 2.169 1.893 2.140 Maj 3.026 2.486 2.303 2.055 Juni 2.718 2.351 2.490 2.316 Juli 2.084 1.974 2.419 2.526 August 2.390 2.623 2.378 2.098 September 2.330 2.480 2.046 1.854 Oktober 2.310 2.017 2.206 November 2.863 2.758 2.713 December 3.281 2.308 2.106 16
De fremadrettede initiativer omkring eventuelle fremtidige overbelægningssituationer på hospitalerne bygger især på at sikre og udbygge det tætte samarbejde indbyrdes mellem hospitalerne og mellem de forskellige sektorer. Administrationen vil overveje hvilke initiativer, der kan iværksættes for i højere grad at tage højde for sæsonudsving, forebygge overbelægningssituationer og forberede sig på kommende epidemier. Der vil derfor blive udarbejdet handleplaner for, hvordan lignende situationer skal håndteres. Det indstilles, at sundhedskoordinationsudvalget tager orienteringen til efterretning. KONKLUSION Det blev supplerende oplyst, at Region Hovedstaden vil udarbejde handleplaner med henblik på udarbejdelse af procedurer, der kan sikre en mere optimal håndtering af fremtidige situationer med stor overbelægning. Region Hovedstaden ønsker at inddrage kommunerne og almen praksis i denne proces, således at det tætte samarbejde kan udbygges yderligere. Repræsentanterne fra kommunerne og almen praksis tilkendegav ønske om at blive inddraget i arbejdet. Det blev aftalt, at samordningsudvalgene drøfter hospitalernes forslag til handleplaner herunder mulighederne for et intensiveret samarbejdet mellem sektorerne i situationer med overbelægning på hospitalerne. Det blev endvidere aftalt, at de endelige handleplaner skal forelægges i sundhedskoordinationsudvalget. Bilagsfortegnelse: 1. Dagsordenspunkt 7 og 8 fra regionsrådets møde 12. marts 2013 17
Den 19. marts 2013 SAG NR. 8 ORIENTERING OM KOMMUNERNES ARBEJDE MED RAMMEPAPIR OM FÆLLES POLITISKE MÅLSÆTNINGER SAGSFREMSTILLING Der er i KKR-regi udarbejdet dokumentet Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen - fælles politiske målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Dokumentet er efter beslutning i KKR den 4. februar 2013 udsendt i høring i samtlige kommuner i regionen med en høringsfrist 19. marts 2013. Den administrative styregruppe foreslår, at sundhedskoordinationsudvalget drøfter dokumentet på udvalgets møde den 7. juni 2013. Det indstilles, at sundhedskoordinationsudvalget tager orienteringen til efterretning. KONKLUSION De væsentligste fokuspunkter i rammepapiret blev gennemgået på mødet. Det blev fremhævet, at rammepapiret skal ses i forlængelse af KL s oplæg om det nære sundhedsvæsen. Rammepapiret angiver således nogle fælles politiske målsætninger samt fælles strategiske målsætninger og tværgående fokusområder. I forhold til de politiske målsætninger er der behov for ensretning på relevante områder og på mulighederne for at kunne agere som en samlet enhed f.eks. i forbindelse med sundhedsaftalerne. Der er ligeledes lagt stor vægt på behov for systematiseret udvikling af indsatser og videndeling. Sundhedskoordinationsudvalget tog orienteringen til efterretning. Bilagsfortegnelse: 1. Notat af 5. februar 2013 fra KKR Hovedstaden Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen 18
Den 19. marts 2013 SAG NR. 9 STATUS FOR SUNDHEDSPLANLÆGNING I PLANLÆGNINGSOMRÅ- DE NORD, HERUNDER SUNDHEDSHUSET HELSINGØR SAGSFREMSTILLING Nordsjællands Hospital er etableret pr. 1. februar 2013 og aktiviteten fra Helsingør Hospital er flyttet til sundhedshuset i Helsingør og matriklerne i Hillerød og Frederikssund. Sundhedshuset I sundhedshuset er der en akutklinik, hvor borgerne kan få behandlet mindre skader, røntgen, blodprøvetagning, jordemoderkonsultationer samt et medicinsk ambulatorium med speciallæger. Vedlagt notat omdelt på møde i Forretningsudvalget den 5. marts 2013 med status for aktivitet i Sundhedshuset Helsingør og opkald til 1813. Lægevagt i sundhedshuset Det var som bekendt planlagt at flytte lægevagten fra Helsingør Hospital til sundhedshuset. Det er imidlertid ikke lykkedes at opnå enighed mellem Region Hovedstaden og de praktiserende læger i hovedstadsregionen om en lægevagtsfunktion i det kommende sundhedshus i Helsingør. Lægevagten i Helsingør lukkede derfor den 14. januar 2013. Lægevagten kører dog uændret til hjemmebesøg i Helsingør og omegn, så på det område er borgerne ikke anderledes stillet efter den 14. januar 2013. Partierne bag Hospitals- og psykiatriplan 2020 har indgået en aftale om integrering af lægevagten med regionens samlede akutte system pr. 1. januar 2014. Samtidig har partierne besluttet, at der etableres en lægevagt i Sundhedshuset i Helsingør. Det er besluttet, at PLO s lægevagt kan flytte ind samtidig med, at regionen bevarer akutlægedækningen i huset, som ønsket af PLO frem til den 1. januar 2014. Tværsektorielt samarbejde Helsingør Kommune har rettet henvendelse til Region Hovedstaden med forslag om et samarbejde om at få udviklet og udvidet et sundhedshus placeret i Helsingør. 19
Regionen ønsker at bidrage til at udvikle en ny samarbejdsmodel, hvor patienter kan hjælpes så tæt på som muligt, hvor kvaliteten er sikret, og hvor samarbejdet mellem regionen, kommunerne og almen praksis læger er i højsæde. Regionsrådsformanden har derfor inviteret til et møde med henblik på drøftelse af den videre proces. I løbet af foråret arrangerer Region Hovedstaden endvidere fire møder om sundhedsvæsenet for kommunalbestyrelserne i regionen jf. vedlagte brev til kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden. På møderne vil hospitalsplanen, hospitalsbyggerierne samt de seneste fornyelser inden for sundhedsområdet blive præsenteret, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og drøfte aktuelle emner. Forud for mødet vil der blive udsendt en særskilt invitation med program til kommunalbestyrelserne. INDSTILLING at sundhedskoordinationsudvalget tager orienteringen til efterretning. KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget tog orienteringen til efterretning. Det blev supplerende oplyst, at der den 18. marts 2013 blev afholdt møde mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden om et samarbejde vedrørende udvikling af et udvidet sundhedshus. Der var på mødet enighed om, at der skal arbejdes videre med forslaget, herunder at sundhedshusets tilbud også skal rettes mod de øvrige nordøstlige kommuner dvs. Gribskov, Fredensborg og Hørsholm kommuner. Der skal primo 2014 foreligge et visionspapir om, hvilke funktioner der kan tænkes ind i et nyt sundhedshus. Herudover blev aftalt, at den tidligere udpegede administrative arbejdsgruppe mødes snarest muligt. Bilagsfortegnelse: 1. Notat med status for aktivitet i Sundhedshuset Helsingør og opkald til 1813 2. Brev til kommunalbestyrelserne vedr. møder om sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden 20
Den 19. marts 2013 SAG NR. 10 ORIENTERING FRA ALMEN PRAKSIS SAGSFREMSTILLING Almen praksis har oplyst at ville orientere om: Vi har gennem pressen erfaret, at fire partier i regionsrådet øjensynlig ønsker at hjemtage lægevagtsordningen med virkning fra 01.01.14. Vi er forundrede: På et tidspunkt med massive kapacitetsproblemer på regionens egne akutmodtagelser lægges der nu op til at fravælge en velfungerende lægevagtsordning, hvilket vil betyde en markant faglig forringelse af akuttilbuddet til borgerne i Region Hovedstaden. I den nuværende lægevagtsordning får borgerne direkte kontakt med en erfaren praktiserende læge, som er uddannet til at stille diagnoser og indlede behandling. Fremover vil borgerne være henvist til i stedet at tale med en sygeplejerske, der med al respekt ikke har de samme visitationskompetencer som den praktiserende læge. Der er derfor en veldokumenteret risiko for, at effektiviteten i lægevagtsordningen falder, og vi kan også være bekymrede for patientsikkerheden. I 2012 havde lægevagten i Region Hovedstaden 800.000 telefonkontakter samt 313.000 konsultationer og besøg. Ventetiden i telefonen til vagtlægen er kort. 80 % kommer igennem inden for det første minut og 92 % inden for 3 minutter. Udgiften til lægevagten var i 2012 på i alt 130 mio. kr., svarende til 90 kr. pr. borger. Der var i alt blot 16 serviceklager i lægevagten i 2011. Erfaringerne fra det første år med regionens sundhedstelefon 1813, som er betjent af sygeplejersker, er, at den hverken har lettet presset på akutmodtagelserne eller lægevagtstelefonen. Der har således blot været tale om et kostbart, ekstra sundhedstilbud til borgerne. 21
Det kan meget hurtigt blive svært at rekruttere kompetente læger til den nye, regionsledede lægevagt. I en nylig medlemsundersøgelse fra PLO siger kun 17 % af de praktiserende læger i Region Hovedstaden, at de vil arbejde i en evt. regionsledet lægevagt. Over halvdelen af de praktiserende læger betakker sig. Vi undrer os over, at Region Hovedstaden ikke bruger de erfaringer om gode akutte sundhedstilbud til borgerne, som er fundet i alle andre regioner. I Region Midtjylland har man således i samarbejde mellem regionen og de praktiserende læger etableret et velfungerende system, hvor patienterne bliver visiteret af de praktiserende læger med tæt samarbejde mellem vagtlægerne og sygeplejerskerne på akutklinikkerne. KONKLUSION Almen praksis udtrykte kritik af Region Hovedstadens beslutning om at opsige overenskomsten vedr. lægevagtsdækningen med PLO. Almen praksis tilkendegav dels kritik af selve beslutningsprocessen og dels kritik af beslutningsgrundlaget, som almen praksis ikke fandt tilstrækkeligt veldokumenteret. På foranledning af regionsrådsmedlem Nina Berrig blev regionsrådets beslutning, fra regionsrådsmødet den 12. marts 2013 vedr. behandling af sag nr. 9 om etablering af enstrenget akutberedskab i Hovedstaden omdelt. Sundhedskoordinationsudvalget ønsker en orientering om erfaringer med det nye enstrengede akutsystem primo 2015. Bilagsfortegnelse: 1. Notat af 11. marts 2013 Bemærkninger vedr. brev fra PLO-Hovedstaden om ændring af organisering af lægevagten 2. Dagsordenspunkt 9 fra regionsrådets møde 12. marts 2013 22
Den 19. marts 2013 SAG NR. 11 EVENTUELT Der var intet under eventuelt. 23