Opgaver: Bolig og naboskab

Opgaver: Bolig og naboskab Indhold Opgave 1: Hvor kan man bo? Forslag til sprogligt fokus: Opgave 2: Rigtigt eller forkert? Forslag til sprogligt fokus: at få kendskab til boligtyper ordforråd, spørgestrukturer, udtale at få information om boligformer ja/nej-spørgsmål Opgave 3: Lav spørgsmålet, spørg din sidemand, fortæl om din sidemand at få og videregive oplysninger om bolig og naboer Forslag til sprogligt fokus: spørgestrukturer, udtale, tekstsammenhæng Opgave 4: Skriv om din sidemand at give oplysninger om bolig og naboer Forslag til sprogligt fokus: tekstsammenhæng, præsens Opgave 5: Find fejlen! Forslag til sprogligt fokus: Opgave 6: Lav en planche Forslag til sprogligt fokus: Opgave 7: Lytteopgave Forslag til sprogligt fokus: at diskutere sproglige problemer tekstsammenhæng, præsens at informere om egen bolig ordforråd, tekstsammenhæng at få faktuelle oplysninger om bolig i monolog (ord, tal) lyttestrategi m.h.t. omhyggelig lokal lytning Opgave 8: Læseopgave - om bolig og naboer at forstå detaljer i en tekst om bolig Forslag til sprogligt fokus: omhyggelig global læsning Opgave 9: Lytteopgave. Rigtigt eller forkert? Om bolig og naboer at diskutere oplysninger fra en tekst om bolig og naboskab, at forstå detaljer i en oplæst tekst Forslag til sprogligt fokus: lyttestrategi m.h.t. omhyggelig lokal lytning syntaks, f.eks. placeringen af ikke, ordforråd, udtale 1

Opgave 9: Læseopgave. Rigtigt eller forkert? Om bolig og naboer at diskutere oplysninger fra en tekst om bolig og naboskab Forslag til sprogligt fokus: syntaks, f.eks. placeringen af ikke, ordforråd, udtale Opgave 10: Et ord passer ikke. Hvorfor? at identificere hvilke ord der hører til et semantisk netværk og begrunde hvorfor Forslag til sprogligt fokus: ordforråd Opgave 11: Hvad hedder det modsatte? at forhandle om betydning af ord og udtryk Forslag til sprogligt fokus: ordforråd (antonymer) Opgave 12: Hvad er en god bolig? Hvorfor? at diskutere påstande og begrunde synspunkter i forhold til kvaliteter ved boliger Forslag til sprogligt fokus: formidling af synspunkter Opgave 13: Hvad passer på din bolig i Danmark? at formidle oplysninger om egen bolig og indhente oplysninger om andres Forslag til sprogligt fokus: syntaks i spørgsmål, kortsvar, placeringen af ikke Opgave 14: Den varme stol Forslag til sprogligt fokus: at indhente oplysninger om bolig gennemgående sproglige problemer Opgave 15: Hvad passede på din bolig i dit hjemland? at formidle oplysninger om egen bolig i hjemlandet og indhente oplysninger om andres Forslag til sprogligt fokus: datid, tidsadverbialer Opgave 16: Er det gode naboer? Hvorfor? Hvorfor ikke? at diskutere påstande og begrunde synspunkter om naboer Forslag til sprogligt fokus: formidling af argumenter og synspunkter Opgave 17: Fortæl en historie om en god eller dårlig nabo at fortælle om et godt eller dårligt naboskab Forslag til sprogligt fokus: ordforråd, tekstsammenhæng, relevant morfologi Opgave 18: Hvad siger vi? at bede om fx at låne salt, at opfordre til fx at skrue ned for musikken, at invitere, at afslå en invitation 2

Forslag til sprogligt fokus: Opgave 19: At skrive en besked Forslag til sprogligt fokus: Opgave 20: At skrive en besked Forslag til sprogligt fokus: talehandlinger at informere om flytning, at foreslå besøg ordforråd, syntaks, morfologi at informere om bortrejse, at bede om en tjeneste ordforråd, syntaks, morfologi Besøg af boligrådgiver Opgave 21-25: Forslag til informationssøgningsopgaver på internettet Opgave 26: Læseopgave - om ordensregler i almene boliger at forstå detaljer i en tekst om ordensregler Forslag til sprogligt fokus: omhyggelig global læsning Opgave 27: Hvad betyder det? Forslag til sprogligt fokus: at diskutere udsagns betydning ordforråd Opgave 28: Rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Om ordensregler at diskutere påstande om ordensregler Forslag til sprogligt fokus: ordforråd, modalverber Opgave 29: Enig eller uenig? Om ordensregler at diskutere påstande om ordensregler og begrunde synspunkter Forslag til sprogligt fokus: formidling af argumenter og synspunkter Opgave 30-33: Opgaver til Medborger i Danmark Opgave 30: Rigtigt eller forkert? Om boligtyper at finde og diskutere informationer om boligtyper Forslag til sprogligt fokus: ordforråd Opgave 31: Hvad passer på lejebolig? at finde og diskutere informationer om lejeboliger Forslag til sprogligt fokus: ordforråd Opgave 32: Ved du det? Find ud af det! Om egen bolig at indhente og give informationer om boligforhold Forslag til sprogligt fokus: ordforråd, syntaks Opgave 33: Hvad tror I? Om lejeboliger 3

Forslag til sprogligt fokus: at diskutere påstande og finde information om regler og lovgivning ordforråd Forslag til evaluering Eksempel på dagsplan Eksempel på evalueringsskema 4

Opgaver Opgave 1 Hvor kan man bo? Sæt x Introducer opgaven. en omtales. Kursisterne løser opgaven alene og snakker derefter om deres svar parvis/gruppevis. Svarene tjekkes på holdbasis, f.eks. ved selv at spørge kan man bo i..? og derefter lade kursisterne overtage spørgerollen. Opgaven kan udvides med spørgsmål som f.eks. bor du i et rækkehus?, hvor bor du?, kender du nogen der bor...? Der kan nu fokuseres på spørgestrukturer. Individuelt Par/gruppe Hold Alternativt forslag Match billede med tekst Find billeder af boliger, som skal matches med tekst, der passer til. Ellers som ovenfor. Kan også laves som lytteopgave. Opgave 1 Hvor kan man bo? på et hospital i en villa på et hotel på et sprogcenter på en station i et sommerhus på et kollegium i et rækkehus på et bibliotek i en campingvogn på et asylcenter på en gård i en lejlighed på en fabrik 5

Opgave 2 Rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Sæt x Læreren producerer opgaven om kursisterne på holdet. Opgaven og organiseringen introduceres det er op til kursisterne, hvordan de vil løse den. Kursisterne løser opgaven. Svarene tjekkes på holdbasis ved at lade kursisterne på skift læse en påstand højt og fortælle, om de mener, det er rigtigt eller forkert. Bed dem derefter spørge den pågældende: Bor du i?. Introducer evt. spørgestrukturen ved selv at stille de første spørgsmål. Når opgaven er tjekket, kan syntaksen i ja/nej-spørgsmål gennemgås. Der kan arbejdes videre med konsolidering ved at lade kursisterne spørge hinanden: Bor du i? (evt. næste undervisningsgang). Individuelt Hold Forslag til konsolidering Lad kursisterne lave en tilsvarende opgave. Opgave 2 Rigtigt eller forkert? Rigtigt Forkert 1. Mustafa bor i et rækkehus. 2. Salma bor i en villa. 3. Celine bor på et kollegium. 4. Mohammed bor på et værelse. 5. Peter bor i en lejlighed. 6. Erkan bor på en gård. 7. Susan bor på et hotel. 8. Yusuf bor i et sommerhus. 6

Opgave 3 Lav spørgsmålet Ordforrådet tjekkes. Opgaven introduceres evt. ved, at der på holdbasis laves et par eksempler. en omtales. Kursisterne løser opgaven alene og diskuterer derefter deres forslag i par/grupper. Løsningen tjekkes på holdbasis, og der sættes fokus på spørgestrukturer. Der arbejdes med udtale, f.eks. ved at læreren læser spørgsmålene højt og beder kursisterne markere, hvor de hører tryk, pause og reduktioner. Resultatet tjekkes på holdbasis, og kursisterne gentager. Alene Par/gruppe Hold Spørg din sidemand Fortæl kursisterne, at de nu skal bruge spørgsmålene fra forrige opgave til at interviewe deres sidemand. Pointer, at de skal snakke sammen og ikke skrive svarene. Svarene må gerne være kortsvar. Kursisterne interviewer hinanden, og læreren lytter og retter, hvor det er nødvendigt. Fokus på spørgestrukturer og udtale. Par Fortæl om din sidemand Læreren introducerer opgaven og pointerer, at kursisterne skal øve sig på at fortælle uden skriftligt forlæg de skal ikke skrive historien og så læse den op. en omtales. Kursisterne øver sig parvis/gruppevis. Når en kursist mener, at han/hun er klar, fremlægges for læreren, som retter, hvor det er nødvendigt. Alle/nogle kursister fremlægger for holdet kan deles over flere undervisningsgange. Kursisterne indtaler på bånd, og båndene indgår i deres portofolio. Par/gruppe Alene Hold 7

Opgave 3 Interviewopgave - Lav spørgsmålet > Spørg din sidemand 1. du hvad bor i? 2. betaler hvor meget du i husleje? 3. det dyrt er? 4. bor sammen med hvem du? 5. du kan der at bo lide? 6. vil gerne du flytte? 7 a. hvorfor gerne vil flytte du? 7 b. hvorfor ikke du flytte vil? 8. hvor dine naboer fra kommer? 9. du snakker dine naboer med? 8

Opgave 4 Skriv om din sidemand Opgaven introduceres. Fortæl, at kursisterne med udgangspunkt i interviewet og den mundtlige fremlæggelse skal skrive om den, de interviewede. Kursisterne skriver om deres sidemand. Læreren er sproglig konsulent og kan rette, hvor det skønnes nødvendigt. Fokus lægges på etablering af tekstsammenhæng. Resultatet tjekkes med den interviewede for faktuelle fejl. Teksterne kan kopieres til alle og/eller indgå i en fælles mappe om emnet. Alene Opgave 5 Find fejlen! Læreren vælger eksempler på sprog fra forrige opgave, der afviger fra normen. Opgaven og organiseringen introduceres. Kursisterne diskuterer parvis/gruppevis problemet og forsøger at korrigere fejlen. Opgaven checkes på holdbasis, idet kursisterne giver deres bud på, hvor fejlen er, og hvordan den kan korrigeres. De relevante grammatiske regler repeteres eller introduceres. Par/gruppe Hold Opgave 6 Kursistproduceret planche Lad kursisterne, hvis det er muligt, fotografere deres bolig og lave en planche med fotos og tilhørende tekster. 9

Opgave 7 Lytteopgave/modultest Alene Læreren læser teksten to gange. 1. Lone og Jesper bor i en dejlig lejlighed i Esbjerg. Det er en 3-værelses lejlighed på 87 m 2. Hvor mange m 2 er lejligheden på? 2. De er meget glade for lejligheden, men de synes, huslejen er høj. De betaler 5945 kr. om måneden med varme. Hvor meget betaler de i husleje om måneden? 3. Deres adresse er Solsortevej 105, 3. m.f., 6700 Esbjerg. Hvad er deres postnummer? 4. Lone og Jesper boede i Odense indtil d. 15.5.2002. Hvornår flyttede de fra Odense? 5. Lone og Jesper har flinke naboer. Deres naboer til venstre hedder Larsen til efternavn, deres nabo til højre hedder Nielsen, og deres underbo hedder Hansen. Hvad hedder deres nabo til venstre? 6. Jesper tager bussen på arbejde hver morgen. Han tager bus 183. Hvilken bus tager han? 7. Da Lone og Jesper flyttede til Esbjerg, fik Lone nyt job. Hun er glad for jobbet, men hun er ikke så glad for, at hun skal møde kl. 6.15. Hvad tid skal hun møde? 8. Lone og Jespers børn går i børnehave. Børnehaven hedder Rødspætten, og den ligger Solsortevej 44. Det er ikke så langt fra, hvor de bor. Hvilket nummer ligger børnehaven i? 10

Opgave 7 Lytteopgave / Navn Dato Du hører 8 små tekster 2 gange. Du skal sætte x ved det rigtige svar. 1) 77m 2 87m 2 97m 2 a b c 2 ) 5945 kr. 5745 kr. 5145 kr. a b c 3 ) 6700 5700 4700 a b c 4 ) 5.5. 2002 15.5.2002 15.5.2003 a b c 5 ) Larsen Nielsen Hansen a b c 6 ) a 173 174 183 b c 7 ) 5.45 6.15 6.30 a b c 8 ) 34 54 44 a b c 11

Opgave 8 Lyttetekst og/eller læsetekst Teksten kan bruges som en lytteopgave først sammen med den efterfølgende rigtigt eller forkert-opgave. Som lytteopgave Fortæl, at teksten bliver læst 2 gange, og at opgaven bliver udleveret efter første oplæsning. en omtales. Læreren læser opgaven 2 gange. Opgaven udleveres efter første oplæsning, og kursisterne afkrydser og diskuterer deres svar. Opgaven læses igen. Kursisterne diskuterer i par/grupper deres svar. Svarene tjekkes på holdbasis, f.eks. ved at en kursist læser en påstand højt og spørger en anden, om det er rigtigt eller forkert. Er det forkert, kan der følges op med spørgsmålet hvorfor er det forkert?. Forståelse, ikke korrekt sprog, er det væsentlige her. Eventuelle tvivlsspørgsmål kan afklares ved, at teksten høres på ny, hvor der også kan sættes fokus på ukendt ordforråd. Svarene kan gennemgås igen med fokus på korrekthed, f.eks. placeringen af ikke. Til sidst kan der arbejdes med udtaleelementer, som evt. vanskeliggjorde forståelsen. Alene par/gruppe hold Læseopgave/modultest Fortæl kursisterne, at de skal svare kort på spørgsmålene, og at de har 15 minutter til at løse opgaven. Kursisterne løser opgaven alene. Svarene gennemgås på holdbasis. Alene Hold 12

Opgave 8 Om bolig og naboer Peter og Anne bor i en lejlighed i Odense. De er glade for deres lejlighed, fordi de har et stort, moderne køkken, en stor stue og et dejligt soveværelse. De har også et stort børneværelse til deres tvillinger på 4 år. Det er to piger. De har også en dejlig altan. Her spiser de tit om sommeren. Peter og Anne bor på 2. sal t.v. Til højre bor en ung familie med en lille dreng på 3 år. Peter og Anne snakker tit med deres naboer. De er flinke, og deres børn leger nogle gange med hinanden. Deres overbo er en gammel mand. Han bor alene, fordi hans kone er død. Han er meget stille, og de ser ham næsten aldrig. Men de er ikke glade for deres underbo. Det er en ung mand, som altid har mange venner på besøg. Så spiller de meget høj musik, også om natten, så Anne og Peter ikke kan sove. Han har også en stor hund. Den gør meget, når den er alene hjemme, og tvillingerne er meget bange for den. Peter og Anne har snakket med de andre beboere i opgangen om problemerne med den unge mand. Nogle synes, de skal ringe til politiet. Nogle synes, de skal klage til boligselskabet. Nogle synes, de skal snakke med den unge mand om problemerne, men det har Peter og Anne prøvet, og det hjalp ikke. 1. Hvad hedder Peters kone? 2. Har de nogen børn? 3. Hvem bor 2. sal til højre? 4. Hvorfor bor deres overbo alene? 5. Hvad er tvillingerne meget bange for? 13

Opgave 9 Rigtigt eller forkert? Opgaven og organiseringen introduceres. Kursisterne skal løse opgaven ved at finde svarene i teksten. Kursisterne løser opgaven alene/parvis/gruppevis. Svarene tjekkes på holdbasis, f.eks. ved at en kursist læser en påstand højt og spørger en anden, om det er rigtigt eller forkert. Er det forkert, kan der følges op med spørgsmålet hvorfor er det forkert?. Forståelse, ikke korrekt sprog, er det væsentlige her. Svarene kan gennemgås igen med fokus på korrekthed, f.eks. placeringen af ikke. Til sidst kan der arbejdes med udtaleelementer, som evt. vanskeliggjorde forståelsen. Par/gruppe Hold Opgave 9 Rigtigt eller forkert? Sæt x Rigtigt Forkert 1. Peter og Annes naboer er sure. 2. Deres overbo er meget stille. 3. Han bor sammen med sin kone. 4. De kan godt lide deres underbo. 5. Han har altid mange venner på besøg. 6. Han har en stor hund. 7. Tvillingerne er meget glade for hunden. 8. Peter og Anne har snakket med politiet om den unge mand. 14

Opgave 10 Et ord passer ikke. Hvilket? Hvorfor? Introducer opgaven, f.eks. ved at give et eksempel. en omtales. Kursisterne løser opgaven alene. Ordbog må gerne bruges. Kursisterne tjekker deres svar parvis/gruppevis ved at fortælle, hvilket ord der ikke passer og hvorfor. Opgaven gennemgås på samme måde på klassebasis. Individuelt Par/gruppe Hold Forslag til differentiering De hurtigste/dygtigste laver parvis en lignende opgave, som kan anvendes af alle senere. Opgave 10 Et ord passer ikke? Hvilket? Hvorfor? 1. underbo overbo altan nabo genbo 2. komfur affaldsspand køleskab bruser kaffemaskine 3. soveværelse badeværelse børneværelse stue garage 4. håndvask fjernsyn sofa lænestol reol 5. rækkehus rådhus villa lejlighed sommerhus 6. trappe sal elevator altan legeplads 7. spejl shampoo tandbørste telefon toilet 15

Opgave 11 Hvad hedder det modsatte? Introducer opgaven, f.eks. ved at give et par eksempler: ung/gammel stor/lille en omtales. Kursisterne løser opgaven alene eller parvis/gruppevis. Opgaven kan f.eks. tjekkes ved, at læreren siger en sætning med det pågældende ord og beder kursisterne lave en tilsvarende sætning med det modsatte ord: Han åbner kiosken kl. 8. Han lukker kiosken kl. 8. Alene/par/gruppe Hold Forslag til differentiering Lad nogle af kursisterne skrive sætninger med (nogle) af ordene. Opgave 11 Hvad hedder det modsatte? 1. en overbo 2. stor 3. dejlig 4. en pige 5. tit 6. venstre 7. flink 8. aldrig 9. ung 10. meget 16

Opgave 12 Hvad er en god bolig? Hvorfor? Opgaven kan med fordel deles over flere undervisningsgange. Fortæl kursisterne, at de skal diskutere påstandene gruppevis og begrunde deres synspunkter. Kursisterne løser opgaven; fokus er på formidling af synspunkter, ikke korrekthed. En repræsentant for en gruppe fremlægger gruppens svar på en af påstandene (der behøver ikke være enighed i gruppen om svarene), og de øvrige kursister opfordres til at komme med deres kommentarer. Gruppe Hold Opgave 12 Hvad er en god bolig? Hvorfor? 1. Det er en lejlighed i en by. 2. Det er et hus på landet. 3. Det er en villa med en stor have. 4. Det er en lejlighed med altan. 5. Den har et stort køkken. 6. Den er billig. 7. Der er stille. 8. Der er vuggestue, børnehave og skole i nærheden. 9. Der er forretninger i nærheden. 10. Der er bus og tog i nærheden. 11. Der er skov og strand i nærheden. 12. Familien bor i nærheden. 13. Naboerne er flinke. 14. Naboerne taler dansk. 17

Opgave 13 Hvad passer på din bolig i Danmark? Opgaven gennemgås på holdbasis m.h.t. ordforråd. Opgaven introduceres. en omtales. Kursisterne besvarer opgaven alene ved at markere, hvad der passer på deres bolig, og hvad der ikke passer. Kursisterne tjekker deres svar parvis/gruppevis ved f.eks. at spørge hinanden: Har du tv i køkkenet?. Fokus er her på formidling af indhold, ikke korrekthed. Opgaven gennemgås på holdbasis, f.eks. ved at kursisterne stiller spørgsmål til hinanden. Fokus rettes nu mod korrekthed, f.eks. syntaks i spørgsmål og korte svar. Til sidst kan man lade nogle kursister fortælle om deres bolig. Forslag til differentiering For at sætte yderligere fokus på korrekthed kan der sluttes af med, at (nogle af) kursisterne skriver om deres bolig med udgangspunkt i opgaven, f.eks. jeg bor i rækkehus og har en lille have, men jeg har ikke nogen altan. Besvarelserne kan samles og kopieres til alle. Individuelt Par/gruppe Hold 18

Opgave 13 Hvad passer på din bolig i Danmark? have altan tv i køkkenet tog og bus i nærheden danske naboer meget trafik Min bolig to værelser billig gammel forretninger i nærheden elevator legeplads 19

Opgave 14 Den varme stol - spørg om bolig En kursist vælges til at være offer. De øvrige skal stille spørgsmål om vedkommendes bolig i Danmark. Ofret kan evt. forsynes med en case om en bolig. Kursisterne arbejder sammen parvis om at lave spørgsmål til ofret. Der afsluttes med sprogligt fokus på evt. gennemgående sproglige problemer. Par Hold Opgave 15 Hvad passede på din bolig i dit hjemland? Vend tilbage til opgave 12. Hvis der ikke tidligere er arbejdet med datid, kan læreren introducere datid og tidsadverbialer, f.eks. ved at lave en lille case om en fiktiv kursists tidligere og nuværende bolig. Ellers samme fremgangsmåde som i opgave 12. 20

Opgave 16 Er det gode naboer? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgaven kan med fordel deles over flere undervisningsgange. Opgaven gennemgås m.h.t. ordforråd. Fortæl kursisterne, at de skal diskutere påstandene gruppevis og begrunde deres synspunkter. Kursisterne løser opgaven; fokus er på formidling af synspunkter, ikke korrekthed. En repræsentant for en gruppe fremlægger gruppens synspunkter i relation til en af påstandene (der behøver ikke være enighed i gruppen om svarene), og de øvrige kursister opfordres til at komme med deres kommentarer. Gruppe Hold Opgave 16 Er det gode naboer? Hvorfor? Hvorfor ikke? 1. De hilser altid. 2. De er meget stille. 3. De er gamle. 4. De har børn. 5. De har mange gæster om aftenen. 6. De kommer og drikker kaffe. 7. De taler dansk. 8. Man kan låne ting af dem. 9. De har en stor hund. 10. De fortæller, når de skal holde fest. 11. De inviterer dig med, når de holder fest. 12. De spiller høj musik for åbne vinduer. 13. De klager, hvis I har mange gæster. 21

Opgave 17 Fortæl en historie om en god eller dårlig nabo Hvis kursisterne ikke er vant til at arbejde med stikord, illustreres begrebet på holdbasis. Kursisterne skal skrive stikord til den historie, de vil fortælle. Det er vigtigt at pointere, at de skal øve sig på at fortælle uden skriftligt forlæg de skal ikke skrive historien og læse den op. en omtales. Kursisterne skriver stikord til deres historie. Kursisterne øver sig i par eller grupper på at fortælle hinanden deres historie; læreren kan lytte med som sproglig konsulent og rette meningsforstyrrende fejl. Nogle/alle kursister fortæller deres historie for de øvrige. Alle indtaler deres historie på bånd. Til sidst kan de evt. skrive deres historie. Historierne kan bruges til en planche om naboer og/eller kopieres til alle. Alene Par/gruppe Hold Ud fra de skrevne historier kan der evt. laves en find fejlen-opgave. 22

Opgave 18 Hvad siger vi? Opgaven og organiseringen introduceres. Kursisterne besvarer opgaven individuelt og diskuterer deres svar parvis/gruppevis. Svarene gennemgås og diskuteres på holdbasis. Alene Par/gruppe Hold Opgave 18 Hvad siger vi? 1. Du skal til at lave mad, og du opdager, at du har glemt at købe salt. Du ringer på døren til din nabo. Hvad siger du? a. Jeg har glemt at købe salt. Jeg vil gerne have noget. b. Jeg har glemt at købe salt. Må jeg låne lidt? c. Jeg har ikke noget salt. 2. Jeres nabo skal holde fest og inviterer jer med, men I kan ikke, fordi I selv skal have gæster. Hvad siger du? a. Tak for invitationen, men vi skal selv have gæster. b. Nej, vi skal have gæster. c. Nej tak. 3. I skal holde fødselsdagsfest på lørdag og vil gerne invitere jeres naboer med. Hvad siger du? a. Har I lyst til at komme til fødselsdag på lørdag? b. Må I komme til fødselsdag på lørdag? c. I skal komme til fødselsdag på lørdag. 4. Jeres underbo spiller høj musik for åbne vinduer. I kan ikke sove. Du går ned til ham. Hvad siger du? a. Luk vinduet, eller jeg ringer til politiet! b. Vil du godt lukke vinduet? Vi kan ikke sove. c. Du skal lukke vinduet! 23

Opgave 19 og 20 Beskedopgaver/modultest Genren beskeder fra modultesten introduceres, og på holdbasis arbejdes der med de for genren gældende konventioner. Lærer og kursister udarbejder i fællesskab et eksempel. Kursisterne besvarer opgaven alene. Læreren retter opgaverne. Gennemgående sproglige problemer gennemgås og diskuteres på holdbasis. Alene Hold 24

Opgave 19 Skriv en besked Navn Dato Du skal skrive en e-mail til en ven/veninde. Du skal fortælle, at du skal flytte til en ny lejlighed. Du skal fortælle, hvornår du skal flytte. Du skal fortælle om den nye lejlighed. Du skal foreslå, at han/hun kommer og besøger dig i din nye lejlighed. 25

Opgave 20 Skriv en besked Navn Dato Du skal skrive en besked til din nabo. Du skal fortælle, at du skal rejse på ferie. Du skal fortælle, hvornår du skal rejse, og hvor længe du er væk. Du skal spørge, om han/hun vil vande dine blomster. 26

Besøg af boligrådgiver Inviter en boligrådgiver eller en anden med kendskab til det danske boligmarked på besøg. Engager tolke. Bed boligrådgiveren orientere om forholdene på det danske boligmarked generelt, om relevante boligmuligheder i lokalområdet, om boligforeninger og beboerdemokrati, nabokontakt og nabohensyn samt forskellige regler på boligområdet. Organiser besøget således, at kursisterne har mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer undervejs. De efterfølgende informationssøgningsopgaver på internettet, opgaverne til DABs pjece Bedre trivsel og opgaverne til Medborger i Danmark kan - tilpasset den aktuelle kursistgruppe - anvendes før og/eller efter et sådant besøg. Bed kursisterne overveje, hvilke spørgsmål de vil stille til jobkonsulenten. Lad dem evt. arbejde sammen i sproggrupper om at koordinere og formulere deres spørgsmål. Repeter på dansk det væsentligste ordforråd, de væsentligste begreber, de væsentligste informationer. 27

Forslag til informationssøgningsopgaver på internettet De følgende opgaver skal kun ses som eksempler, og indholdet i dem skal naturligvis tilpasses den aktuelle kursistgruppe. Opgaver som disse kan anvendes både i forberedelsesfasen til et besøg af en boligrådgiver og i efterbehandlingsfasen. Opgave 21 Internetopgave: DAB Dansk almennyttigt boligselskab 1. Åbn internettet, og skriv www.dabbolig.dk i adresselinjen, og klik på Gå. 2. Se under. Klik på Boliger. 3. Klik på Område 1 på kortet. 4. Klik på Esbjerg. 5. Klik på Skoleparken. 1. Hvor mange boliger er der i Skoleparken? 2. Hvor mange m 2 er den største lejlighed på? 3. Må man have hund? 4. Hvad er huslejen for en 3-rums bolig om måneden? 5. Er der lang ventetid på en 2-rums bolig? 28

6. Er der lang ventetid på en 3-rums bolig? Klik på nogle af de andre boligafdelinger, og find andre oplysninger. Har du brug for yderligere oplysninger om Esbjerg almennyttige Boligselskab og om muligheden for at få en bolig hos os, er du velkommen til at kontakte os på kontoret. Telefon: 75 45 77 66 eller e-mail:kdab@dabbolig.dkhadu en til at kontakte os på kontoret. Telefon: 75 45 77 66 eller E-mail: Opgave 22 Internetopgave: 1. Åbn internettet, og skriv www.bl.dk i adresselinjen, og klik på Gå. 2. Klik på Find bolig. 3. Klik på Boligorganisationer. 4. Klik på hjemsted. Byt Bolig Find Bolig Presse Publikationer Uddannelse Love og regler Om BL Links 5. Klik på Ribe amt. 6. Klik på Ribe kommune. 7. Klik på Ribe Boligforening - 0450. 8. Klik på www.boligkontoret.dk. 9. Klik på se vores ledige boliger her. 10. Klik på Midtjysk Boligselskab Afdeling 33. 29

a. Hvad type boliger består afdeling 33 af? b. Hvor mange boliger har 3 rum? c. Hvad er huslejen pr. måned? d. Hvad skal man betale i indskud? om muligheden for at få en bolig hos os, e Opgave 23 Internetopgave: Ishøj Kommune 1. Åbn internettet, og skriv www.ishoej.dk i adresselinjen, og klik på Gå. 2. Se under Ishøj Kommune. 3. Klik på A-Å oversigt. 4. Se under A. 5. Klik på Affald og genbrug. 6. Klik på Batterier, medicin, olie og kemikalieaffald. a. Hvor kan batterier afleveres? Der er to muligheder. b. Hvor skal medicinrester afleveres? 7. Gå tilbage til Affald og genbrug 8. Klik på Ishøj Genbrugsstation a. Hvad er adressen? b. Hvornår har genbrugsstationen åbent? 30

Opgave 24 Internetopgave: 1. Åbn internettet, og skriv www.bl.dk i adresselinjen, og klik på Gå. 2. Klik på Velkommen på 9 sprog 3. Se på At bo i en almen bolig. 4. Klik på rullegardinet med sprog, og se, om dit sprog er der. 5. Klik på Beboerdemokrati. 6. Klik på Naboliv. 7. Læs om Naboliv. Opgave 25 Enig eller uenig? Hvad er dine erfaringer? a. Danskerne er svære at komme i kontakt med. b. Danskerne er hjælpsomme, når man lærer dem at kende. c. Det er godt, at man ikke kommer på uanmeldt besøg. d. Det er en god idé som ny nabo at invitere sine naboer på en kop kaffe. Klik på nogle af de andre emner under At bo i en almen bolig, og se, om der er noget, som I gerne vil arbejde videre med. 31

Opgave 26 Læsetekst/modultestopgave Informationerne og tegningerne er hentet fra DABs pjece Bedre trivsel - www.dabbolig.dk Introducer opgaven; fortæl, at der skal svares kort på spørgsmålene, og at kursisterne har 25 minutter til at løse opgaven. en omtales. Kursisterne løser opgaven alene. Kursisterne diskuterer parvis/gruppevis deres svar. Opgaven gennemgås på holdbasis. Individuelt Par/gruppe Hold 32

Opgave 26 Informationerne er hentet fra DABs pjece Bedre trivsel - www.dabbolig.dk Bedre trivsel Bedre fællesskab Bedre bolig Om ordensregler For at bo i en almen bolig skal man overholde en række fælles regler. Alle boligafdelinger har et ordensreglement, der gælder både i boligen og på fællesarealerne. I boligen Reglerne handler om at tage hensyn til hinanden, og de er forskellige i hver afdeling, for det er beboerne selv, der bestemmer, hvordan reglerne skal være. Disse regler gælder næsten alle steder: Hold vinduerne lukkede, hvis du spiller høj musik. Man spiller ikke høj musik efter klokken 22.00. Man må ikke råbe højt. Man tager ikke bad mellem kl. 24.00 og kl. 6.00. Man bruger ikke boremaskiner efter kl. 19.00 og søndag efter kl. 12.00. Hvis man vil holde fest en weekend, længere end til kl. 24.00, skal det være aftalt med de nærmeste naboer. klokken 24.00 skal støjniveauet i beboerlokalerne formindskes. Hvis man bruger symaskine, skal den stå på et underlag, så det ikke larmer. Uden for boligen Man må ikke støje i trappeopgange. Affaldet skal lægges på steder, der er beregnet til det: i skakt eller container. Mange steder sorteres affaldet. Spørg ejendomskontoret, hvis du er i tvivl. Antenner må kun sættes op efter de regler, som beboerne har godkendt. Du skal ansøge om tilladelse i DAB Man skal passe på bede og blomster. 33

Opgave 26 Svar kort på spørgsmålene/modultest Hvis der er et fælles vaskeri, er der regler for, hvornår og hvordan man må bruge det. Børn må ikke være alene i vaskeriet, og maskinerne må ikke betjenes af børn, for de er farlige for dem. Børnene skal vejledes af deres forældre om, hvor det er tilladt at lege. 1. Hvem bestemmer, hvordan reglerne skal være? 2. Hvornår må man ikke spille høj musik? 3. Hvornår tager man ikke bad? 4. Må man bruge en boremaskine søndag eftermiddag? 5. Hvor skal man lægge affald? 6. Må børn være alene i vaskeriet? 34

Opgave 27 Hvad betyder det? Sæt x ved det rigtige svar Introducer opgaven og organiseringen. Kursisterne løser opgaven parvis/gruppevis ved at finde udsagnene i teksten og ud fra konteksten diskutere betydningen. Svarene tjekkes gruppevis/på holdbasis. Par/gruppe Hold Opgave 27 Hvad betyder det? Sæt x ved det rigtige svar. 1. Man skal overholde en regel betyder a. man skal gøre, som reglen siger b. man må gøre, som man selv vil c. man skal spørge naboen, om det er o.k. 2. at råbe højt betyder a. at spille høj musik b. at tale meget højt c. at græde meget 3. at formindskes betyder a. at blive større b. at blive mindre c. at slukkes 4. at støje betyder a. at snakke b. at sove c. at larme 35

5. er beregnet til betyder a. er lavet til b. betaler regninger c. bliver regnvejr 6. har godkendt betyder a. kender godt b. har sagt ja til c. kender ikke 7. betjenes af betyder a. bruges af b. lege med c. være tjener Opgave 28 Rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Om ordensregler Opgaven og organiseringen introduceres. Kursisterne kan enten løse opgaven ved at finde svarene i teksten eller prøve at løse den ud fra hukommelsen. Kursisterne løser opgaven alene/parvis/gruppevis. Svarene tjekkes på holdbasis, f.eks. ved at en kursist læser en påstand højt og spørger en anden, om det er rigtigt eller forkert. Er det forkert, kan der følges op med spørgsmålet hvorfor er det forkert?. Forståelse, ikke korrekt sprog, er det væsentlige her. Eventuelle tvivlsspørgsmål kan afklares ved, at teksten læses på ny, hvor der også kan sættes fokus på ukendt ordforråd. Til sidst kan der arbejdes med udtaleelementer, som evt. vanskeliggjorde forståelsen. Par/gruppe Hold 36

Opgave 28 Rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Rigtigt Forkert 1. Ordensreglerne gælder kun på fællesarealerne. 2. Børn må ikke lege i vaskekælderen. 3. Man må godt tage bad efter kl. 24.00, hvis man kun bruger koldt vand. 4. Hvis man vil sætte en antenne op, skal man spørge DAB om lov. 5. Man må ikke bruge en boremaskine kl. 21.00. 6. Man skal lægge affaldet i skakt eller container. 7. Børn må ikke bruge vaskemaskinerne. 8. Man må godt spille høj musik for åbne vinduer, når det er meget varmt. 37

Opgave 29 Enig eller uenig? Hvorfor? Hvorfor ikke? Om ordensregler Fortæl kursisterne, at de skal tænke lidt over opgaven alene og bagefter diskutere deres svar parvis/gruppevis. Kursisterne løser opgaven alene og diskuterer deres svar. Opgaven gennemgås på holdbasis ved, at læreren spørger kursisterne, om de er enige eller uenige og hvorfor. Alene Par/gruppe Hold Opgave 29 Enig eller uenig? Hvorfor? Hvorfor ikke? 1. Det er en god idé, at man ikke må spille høj musik efter kl. 22.00 2. Det er en dårlig idé, at man ikke må tage bad mellem kl. 24.00 og 6.00. 3. Det er en dårlig idé, at man kun må bruge boremaskine til kl. 12.00 om søndagen. 4. Det er en god idé at sortere affaldet. 5. Det er en dårlig idé, at man skal spørge DAB, hvis man vil sætte en antenne op. 6. Det er en god idé, at børn ikke må bruge vaskemaskinerne. 38

Opgaver til Medborger i Danmark Det overordnede formål med disse opgaver er formidlingen af viden og synspunkter, og et eventuelt sprogligt fokus kan med fordel være sidste trin i arbejdet med opgaverne. Opgaverne skal kun ses som eksempler, og indholdet i dem skal tilpasses den aktuelle kursistgruppe. Hvis det er muligt, læses/høres de relevante afsnit af Medborger i Danmark først på modersmålet. Opgave 30 Rigtigt eller forkert? Medborger i Danmark side 36-37 Lad kursisterne besvare opgaven alene og derefter tale om deres svar i par eller grupper. Da forståelse og formidling af viden er det væsentligste på dette stadie, kan det være en fordel at lade kursister med fælles sprog arbejde sammen. På holdbasis og på dansk tjekkes og diskuteres svarene. Gennemgangen af svarene kan med fordel deles over flere undervisningsgange. Rigtigt Forkert 1. Alle lejligheder i Danmark er lejelejligheder. 2. Kommunen bestemmer, hvem der skal bo i lejelejligheder. 3. De fleste enfamiliehuse er ejerboliger. 4. De fleste enfamiliehuse er parcelhuse. 5. Man kan ikke købe en lejlighed. 6. Nogle rækkehuse er lejeboliger. 7. Man må ikke sælge en ejerbolig. 8. Man må ikke sælge en lejelejlighed. 9. 50 % af Danmarks befolkning bor i lejlighed. 10. Alle studerende bor på kollegium. 39

Opgave 31 Hvad passer på lejebolig? Medborger i Danmark side 38 Lad kursisterne besvare opgaven alene og derefter tale om deres svar i par eller grupper. Da forståelse og formidling af viden er det væsentligste på dette stadie, kan det være en fordel at lade kursister med fælles sprog arbejde sammen. På holdbasis og på dansk tjekkes og diskuteres svarene. venteliste sælge husleje staten boligselskab lejekontrakt Lejebolig ejendomsmægler vicevært vaskekælder et års opsigelse indskud/ depositum kun et navn på lejekontrakten 40

Opgave 32 Ved du det? Find ud af det! Kan gives som hjemmeopgave. Kursisterne kan efterfølgende lave en spørgeundersøgelse i gruppen. Svarene fra grupperne samles ind, og der laves en samlet oversigt for klassen. Opgave 32 Ved du det? Find ud af det! - Bor du i et privat eller alment boligselskab? - Hvad hedder boligselskabet? - Har du en lejekontrakt? - Hvem står som lejer på kontrakten? - Har du betalt depositum/indskud? Hvor meget? - Hvor lang opsigelse har du? Kursist 1 ( dig selv ) Kursist 2 Kursist 3 Kursist 4 Kursist 5 Privat boligselskab Alment boligselskab Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Boligselskabets navn Lejekontrakt Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Antal lejere på kontrakten Depositum/ indskud Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Opsigelse Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 41

Hvor mange måneders opsigelse? Opgave 33 Hvad tror I? Medborger i Danmark side 38-39 Lad kursisterne besvare opgaven parvis/gruppevis. Da forståelse og formidling af viden er det væsentligste på dette stadie, kan det være en fordel at lade kursister med fælles sprog arbejde sammen. På holdbasis og på dansk tjekkes og diskuteres svarene. Gennemgangen af svarene kan med fordel deles over flere undervisningsgange. Opgave 33 Hvad tror I? Ja Nej 1. Både udlejer og lejer har rettigheder og pligter. 2. Alle har ret til en lejekontrakt. 3. Man skal altid betale et depositum på 50.000 kr., før man flytter ind. 4. Hvis man vil flytte, skal man normalt sige op 6 måneder før. 5. Hvis der er problemer i lejligheden, skal man sige det til viceværten, inden 30 dage efter man er flyttet ind. 6. Hvis man ødelægger noget i lejligheden, skal man selv betale det. 7. Kun mandens navn kan stå på lejekontrakten. 8. Man bestemmer selv, hvor mange man vil bo i lejligheden. 9. Alle kan få boligsikring fra kommunen. 10. Man kan bytte lejlighed med andre lejere. 11. Man skal spørge boligselskabet, hvis man vil bytte lejlighed. 12. Hvis man har problemer med naboerne, skal man klage til politiet. 42

Forslag til evaluering Med udgangspunkt i dagsplaner/arbejdsplaner og anvendte materialer arbejder kursisterne gruppevis om at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvad har du arbejdet med? 2. Hvordan har du arbejdet med det? 3. Hvad har du lært? (Sprog og viden). 4. Hvad var godt, og hvad var ikke så godt? Hvorfor? Start evt. på holdbasis med et par eksempler til de enkelte punkter. Et tilsvarende skema tegnes på tavlen, og alle forslag noteres og diskuteres. Eksempel på dagsplan Dagens program. Hold 310 Navn: Dato: Emne: Bolig og naboskab Aktivitet Indhold og sprog Build up-opgave/skrive Alene Par/gruppe Hold Lav spørgsmålet Grammatik / Hold Syntaks i spørgsmål Udtale / Spørgsmål Hold Par/gruppe Hold Tryk, pause, reduktioner Interview / Par / Mundtligt Spørg din nabo Fortælleopgave / Mundtligt Par/gruppe Alene Hold Øv dig i at fortælle om din nabo Indtale bånd Indtal din historie om din nabo på bånd Skriveopgave / Alene Skriv om din nabo 43

44

Eksempel på evalueringsskema Emne Navn Dato Hvad var godt? Hvorfor? Hvad har du arbejdet med? Hvordan har du arbejdet med det? Hvad har du lært? Sprog og viden Hvad var ikke så godt? Hvorfor? 45