Information Tinnitus



Relaterede dokumenter
Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Vi er vågne, fordi vi skal spise og formere os. Vi sover, fordi vi skal huske vores erfaringer og genopbygge kroppen

STRESS. En guide til stresshåndtering

Generel viden om søvn 1 3 år

Afsluttende spørgeskema

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Endometriose og mave-tarmproblemer

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

Støj og hørelse. En kort beskrivelse af støj, hvor støj findes og hvad kan man gøre for at undgå den

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

5 TRIN TIL FORBEDRING AF DIT FOKUS

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

... afholdes kundebesøget

Guide: Sådan får du den bedste søvn

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Mindfulness & singleture

Mini guides til eksamen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Hvem bestemmer over mit liv?

Det gode råd gør forskellen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer.

Blære- og bækkenbundstræning

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Hvad er læringsstile?

Løb for begyndere og let øvede

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

BLIV VEN MED DIG SELV

Høreforeningen i Go morgen Danmark 3. marts 2015 Sæt verden på lydløs

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi

Operation i spiserøret (oesophagus)

- en hjælpende hånd til at klare dig selv

Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet. Mens Health Week 2016

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

Den automatiske sanseforventningsproces

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Min krop side 1

Feltobservation d. 1/ : (16 elever i klassen)

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF


Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Guide. forbrændingen. Få gang i. sider. August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova.

Når hukommelsen svigter Information om Demens

HVAD ER ADHD kort fortalt

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vuggestuen Heimdalsvej

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Dagbog fra Ramadan 2005

Løbetræning for begyndere 1

DIN SØVN ER KERNEN TIL GOD ENERGI TIL DIG DER DRØMMER OM AT SOVE BEDRE

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Faktaark: Studieliv og stress

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Børn og unges rettigheder

Gode råd om at drikke lidt mindre

Transkript:

Information Tinnitus Hørerådgivningen

Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus. Måske gør du i forvejen mange af de ting som der bliver beskrevet, måske er det noget helt andet som hjælper dig. Det er meget individuelt, hvordan folk med tinnitus vælger at arbejde med lyden men generelt gælder det, at du skal arbejde med at blive bedre til at sortere tinnituslyden fra. Dette er en lang proces som kræver hårdt arbejde! Da tinnituslyden sjældent kan fjernes medicinsk eller kirurgisk, består behandlingen i at mindske følgerne og sværhedsgraden af tinnitus ved at arbejde med den følelsesmæssige reaktion på tinnituslyden. Dette gøres ud fra 3 aspekter: 1. Mentalt overskud 2. Mindsk kontrasten 3. Flyt fokus På de følgende sider beskrives de 3 aspekter dels igennem en kort introduktion, dels via praktiske øvelser og ideer til udførelse. Men først en kort introduktion til tinnitus.

Hvad er tinnitus? I græsk mytologi havde unge mænd med tinnitus en høj status, fordi folket mente, at tinnitussen var et symbol på, at disse unge mænd modtog signaler fra guderne. Mellem 40-45 % har oplevet tinnitus i kortere eller længere tid Ca. 10 % af den voksne befolkning har tinnitus ofte eller næsten konstant Af de 10% har ca. 1 % tinnitus i en sådan grad at de oplever en forringet livskvalitet Tinnitus giver ikke høretab, din hørelse tager ikke skade af lyden Alle aldersgrupper kan få tinnitus, men det er mest udbredt hos voksne. Tinnitus er ikke arveligt. Tinnitus er et symptom ikke en sygdom! Tinnitus kan skyldes mange ting. En af de hyppigste årsager er høretab som følge af støj og/eller alderdom, hvor hårcellerne i det indre øre er blevet ødelagt. Hårcellerne knækker og sender en lydbesked (tinnitussignal) til hjernen, selvom der ikke kommer lyd ind i øret udefra. Der er altså tale om et fejlagtigt nervesignal. Hjernen reagerer som den skal, idet den fortæller bevidstheden, at der er en lyd. Hjernen kan ikke se, at der blot er tale om fejlagtige nerveimpulser, som den ikke skal reagere på. Raske hårceller Knækkede hårceller

Mentalt overskud Når du skal arbejde med din tinnitus er dit mentale overskud særdeles vigtigt. Dette skyldes, at det kræver meget energi at abstrahere fra tinnituslyden, og hvis du samtidig har andre problemer, der kræver din opmærksomhed, vil der være mindre energi til overs til at arbejde med tinnitussen. Hvis du således er i en konstant stress-tilstand pga. problemer på jobbet, i familien eller noget andet, vil det være sværere for dig at sortere tinnituslyden fra, og lyden vil derfor være meget dominerende. Nedenfor ses ideer/ spørgsmål til hvordan du bl.a. kan opnå et større mentalt overskud gennem god søvn, fysisk velbefindende og reducering af stress. Reducér stress og andre bekymringer Hvordan er din jobsituation? Har du for mange opgaver? Eller for få? Er du bange for at blive fyret? Hvordan er din familiemæssige baggrund? Er der sygdom i familien? Har du problemer med din ægtefælle/partner? Føler du, at familien forstår, hvad det vil sige at have tinnitus? Er der nogen opgaver i din dagligdag, som kan ændres/ skæres ned/ fjernes? Har du et høretab, som ikke er behandlet ordentligt? Har du behov for andre høretekniske hjælpemidler for at kunne klare hverdagen? Hvis du har svært ved at høre, kan dette have indflydelse på din evne til at sortere tinnituslyden fra, idet al din energi vil bruges på at lytte og forstå og ikke på at sortere tinnitus fra.

Søvn Behovet for søvn varierer fra person til person. Nogle personer har behov for få timer, mens andre skal have flere timer for at føle sig udhvilede. Man vågner ikke af sin tinnitus- men den kan være det første, du hører, og derfor tror du, at tinnituslyden har vækket dig. Slap af før du går i seng. Undgå overdreven motion mindre end 2 timer før sengetid. Forsøg at gå i seng på samme tid hver dag også weekender og i ferier. Det er normalt i perioder, at have ind- eller gennemsovningsbesvær. Mange vågner nogle gange om natten, uden at det er unormalt. Søvnbehovet falder med alderen. Se flere gode søvnråd bagerst i denne folder. Fysisk velbefindende Dyrk motion det er godt for kredsløbet, og det modvirker stress Spis sundt og varieret. Reducér alkohol, tobak, acetylsalisylsyre (stof der findes i nogle hovedpinepiller og som kan forværre tinnitus) Spændinger i nakken og/eller kæbemuskulaturen kan forårsage/ forværre tinnitus. Kiropraktisk behandling kan være en hjælp mod spændinger i nakken, og det kan være en ide at lade en tandlæge se på tænderne og bidfunktionen for at udelukke spændinger i kæbemuskulaturen.

Mindsk kontrasten Når du har et mentalt overskud, kan du begynde at arbejde med hjernens opfattelse af tinnituslyden. Altså styre hjernens sorteringsmekanisme til ikke at ligge mærke til tinnitussen. Dette gøres blandt andet ved at forsøge at mindske kontrasten mellem tinnitus og omgivelserne. Hvis tinnituslyden ikke fremstår dominerende i forhold til de lyde, der er i omgivelserne vil hjernen ikke lægge så meget mærke til tinnitussen. Vær opmærksom på, at omgivelsernes lyde skal være så høje, at du stadig kan høre din tinnitus. Du skal altså være i stand til at høre begge lyde og dermed aktivt vælge at lytte til lyden i omgivelserne og ikke til tinnitussen. Dette er vigtigt, idet hjernen jo skal vænnes til at kunne sortere tinnituslyden fra og fokusere på noget andet. Hvis du ikke kan høre tinnituslyden pga. for høje baggrundslyde, kan hjernen ikke vænne sig til tinnitussen og dermed oparbejde en bedre frasortering. At kontrasten mellem tinnitus og omgivelserne skal mindskes kan illustreres på følgende måde: Forestil dig et lyst lokale hvor man tænder et stearinlys. I denne situation vil stearinlyset ikke fremstå klart, idet rummet er lyst i forvejen. Hvis man i stedet tænder et stearinlys i et mørkt rum, vil stearinlysets flamme virke kraftigere, fordi kontrasten til omgivelserne er stor.

Undgå total stilhed Tænd for radioen Åbn vinduet Sov med musik Lyt til lydbøger (www.netlydbog.dk) Gå ud i naturen. Vindstøj og trafik giver en naturlig baggrundsstøj Stå under bruseren Stor kontrast Lille kontrast

Flyt fokus At mindske kontrasten mellem tinnitus og dine omgivelser hænger tæt sammen med at forsøge at flytte fokus væk fra tinnituslyden. Det er derfor to ting, som du arbejder med samtidig. Når du formår at flytte fokus væk fra din tinnituslyd, bliver din følelsesmæssige reaktion mod tinnituslyden mindre. Jo mindre din reaktion er, jo mindre tinnituslyd vil nå hjernens bevidsthedsniveau. Dette kan også forklares på følgende måde: Den stol, du sidder på, er højst sandsynligt enten hård eller blød. Dette lagde du måske mærke til, lige da du satte dig ned, og ellers er det ikke noget, du spekulerer over. Først nu, hvor din opmærksomhed bliver vendt mod den stol, du sidder på, begynder du at tænke over, hvorvidt stolen er behagelig eller ej. Din hjerne har altså sorteret det sanseindtryk fra, som bliver sendt fra de områder, hvor kroppen er i kontakt med stolen. Det er den samme mekanisme, der skal opøves i forbindelse med din tinnituslyd, og til dette er der forskellige ting, du kan gøre. Ser du en ung kvinde eller en gammel dame? Kan du skifte fokus, således at du kan se begge?

Undgå at fokusere negativt på din tinnitus. Tænk i stedet på de situationer hvor du har det godt, og hvor du ikke har hørt din tinnitus. Med andre ord; glæd dig over de små ting i hverdagen selvom det lyder banalt! Lav noget du synes er sjovt, spændende, udfordrende. Fordyb dig i en hobby, det virker samtidig også afstressende.de opgaver, du begynder på, må ikke være for lette eller for svære, for så mister du koncentrationen. Du skal kunne fokusere på opgaven. I starten vil du måske være generet af din tinnitus, men efterhånden som du bliver mere og mere koncentreret vil tinnituslyden træde i baggrunden. Lav fokuseringsøvelser for dine forskellige sanser: F.eks. fokusér med blikket på noget der er langt væk og derefter på noget, der er tæt på. Fokusér på en lyd i omgivelserne (en udsugning, et køleskab mm.) og derefter på din tinnitus. Veksl frem og tilbage mellem de to synsindtryk/lyde. På den måde får du en fornemmelse af, at du selv kan vælge at lytte til din tinnitus du vil få en fornemmelse af, at du har kontrollen over, hvornår du vil lytte til tinnitussen. Lav afspænding. Lån en CD med afspændingsmusik eller evt. med afspændingsøvelser. Undgå at flygte fra tinnitussen ved at holde dig travlt beskæftiget hele tiden, for det kan give stress Selvom det i starten kun er for korte perioder ad gangen, at du ikke hører din tinnitus, så er du på rette vej. Det er som sagt en lang proces at få hjernen til at sortere tinnituslyden fra. Husk at det er vigtigt at fokusere på de små sejre. Det er det som hjælper dig til at holde motivationen og komme videre. Tine Eltang, audiologopæd Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Odense

Gode råd der kan forbedre søvnen Soveværelset skal have en passende temperatur, dvs. ikke for varmt og ikke for tørt. Skab ro ved at have orden og ikke for mange ting stående i soveværelset. Sengen er kun til søvn og sex, undgå andre aktiviteter i sengen således at sengen ikke forbindes med andet. Stå op på samme tid hver dag, eventuelt også på fridage. Dette styrker kroppens indre ur. Prøv at børste tænder/tage nattøj på tidligere på aftenen, så du ikke skal ud på et stærkt oplyst badeværelse, lige inden du går i seng. Undgå store måltider, kaffe, cola og andre stimulanser inden du går i seng. Hvis du ikke kan sove, eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, så stå op (for at undgå at skabe en betinget refleks som gør at sengen forbindes med ikke-søvn). Læs en bog (ikke for spændende) gæt krydsog tværs (tænd ikke for meget lys imens). Når du føler dig søvnig kan du gå tilbage til sengen igen Forsøg med forskellige afspændingsteknikker, eller lyt til stille beroligende musik. Pas på med at tage en lille lur på sofaen om aftenen. Den afholder nogle mennesker fra at sove godt om natten. Løs ikke dagens problemer om natten. Læg spekulationerne på hylden i god tid, inden du går i seng

Egne noter:

Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Hørerådgivningen Tlf. 9944 3400 E-mail: hoere.fyn@rsyd.dk Telefontræffetid: mandag - torsdag kl. 9.00-10.50 www.ckv.rsyd.dk CKVHØ-04062015