Hvad er læringsstile?

Transkript

1 Hvad er læringsstile? En kort indføring i Building Excellence efter Dunns og Dunns læringsstilsmodel Ole Lauridsen

2 - her tages BE-profileringen.

3 Indholdsfortegnelse: Vi lærer konstant vi har konstant brug for læringsstile side 4-5 Sanserne (perceptuelle elementer) side 6 Informationsbearbejdning (psykologiske elementer) side 7 Kroppen (fysiologiske elementer) side 8 Omgivelserne (miljømæssige elementer) side 9 Følelser (emotionelle elementer) side 10 Samarbejde (sociale elementer) side 11 Kort og kontant om læringsstile side 12 3

4 Vi lærer konstant vi har konstant brug for læringsstile Vi lærer hele tiden, livet igennem - når vi uddanner os, fra skolen og videre op gennem systemet, på kurser og seminarer, men også på arbejde og i hverdagen i øvrigt. Vi skal lære, og vi skal lære at lære, for tiden kræver at vi hele tiden kan omstille os og gå i gang med nye opgaver. Derfor er det vigtigt at vide hvordan man lærer, og læringsstile er nøglen til den viden. Læringsstile kan defineres sådan: De metoder vi bruger, når vi skal - koncentrere os om ny og svær information, - tage denne information ind gennem sanserne, - bearbejde den til viden i hjernen, - lagre denne viden i hjernen og - bruge denne viden igen, dvs. huske den. Når vi skal lære godt og effektivt, er der nogle ting der helt overordnet skal være på plads. Vi skal bl.a. være i balance følelsesmæssigt, vi skal være motiverede, vi skal have det godt med de mennesker vi skal arbejde sammen med. Alle ved hvor svært det er at koncentrere sig hvis man er ked af det eller stresset. Alle ved at det simpelthen ikke går hvis man ikke er motiveret og interesseret i det der er på dagsordenen. Og alle ved hvor håbløst det kan være hvis man tvinges til at samarbejde med folk man ikke rigtig kan sammen med. Ting som disse er altså selve indpakningen til det at lære godt, og er indpakningen i orden, har man det bedste grundlag for at komme i gang. Og når man så endelig er i gang, er der en masse forhold der spiller ind, og de forhold er netop vores læringsstile. Building Excellence der er afbildet på næste side, opererer med i alt 28 faktorer der kan påvirke vores læring positivt eller negativt: positivt hvis vi får lov til at bruge vores styrker, negativt hvis vi bliver tvunget til at lære på måder der ikke passer til os og ikke sætter gør noget selv. De 28 faktorer er fordelt på 6 hovedområder der hver især har sin egen farve: sanserne (perceptuelle elementer), rosa, informationsbearbejdning og reaktionsmåder (psykologiske elementer), orange, kroppen (fysiologiske elementer), lilla, omgivelserne (miljømæssige elementer), lysegul, følelserne (emotionelle elementer), lysegrøn, samarbejde (sociale elementer), lyseblå. 4

5 På kan man få fastlagt sin læringsstilsprofil, dvs. få en oversigt over hvordan man selv mener man lærer bedst og mest effektivt. Samtidig får man en række strategier til hvordan man bedst udnytter sine læringsstilsstyrker. Husk at profileringen er ens egen vurdering af en selv på et bestemt tidspunkt i en bestemt situation. Der er ikke tale om noget absolut og uforanderligt man skal lade sig udfordre, prøve sig selv af og gå ny veje; og det kan så ske at man finder måder at lære på der egentlig ligger uden for det modellen viser. Men modellen rummer heller ikke alt det der knyttes til læring; til gengæld er det væsentlige ting der indfanges, og noget alle kan forstå og forholde sig til. Kun ikke en spændetrøje, men en samling pejlemærker. Alle mennesker har mellem 6 og 14 styrker i deres profil, og det er altså de styrker man skal udnytte når man skal lære. Der er ikke styrker der er bedre end andre alle styrker er nøjagtig lige gode og værdifulde. Det vigtige er at holde fast i at der ikke er en statsautoriseret måde at lære på der er god for alle. Den rigtige måde at lære på er den enkeltes helt egen måde at lære på. Lad os nu se på hvad der gemmer sig bag de forskelle diamanter i modellen. 5

6 Sanserne (perceptuelle elementer) De elementer der har betydning for hvor godt man optager information og sidenhen husker det man har lært. Auditiv Når man er auditiv, lærer man bedst ved at lytte og kun ved at lytte til andre. Man har det godt med fx foredrag, præsentationer og optagelser. Som auditiv har man tit problemer med at tage noter mens man lytter: Man mister simpelt hen koncentrationen. Visuel En visuel person lærer gennem synet. Man kan være billed-visuel, og så foretrækker man at lære ved at se billeder af enhver slags: fotografier, tegninger, tabeller, diagrammer osv. Billed-visuelle skaber også tit billeder for deres indre blik. Man kan også være tekst-visuel, og så lærer man bedst ved at se tekst, altså ved at læse. Mange er både billede-visuelle og tekstvisuelle, men man behøver ikke være begge dele samtidig. Taktil og/eller kinæstetisk Er man taktil har man brug for at sætte gang i sin finmotorik, dvs. hænder og fødder, når man lærer. Man tager noter, tegner, er glad for at bruge computeren, strikker, kører rundt med fødderne, klikker med kuglepennen osv. En kinæstetisk person skal bruge grovmotorikken, dvs. hele kroppen. Man kan fx gå rundt mens man læser eller snakker med andre, man kan kaste sig ud i forskellige lege der inddrager hele kroppen, men mange kinæstetiske mennesker ikke mindst voksne har behov for at bruge sig selv som person; for dem er rollespil og casearbejde osv. en god måde at arbejde på. Verbal-kinæstetisk (verbaliserende) Som verbal-kinæstetisk / verbaliserende har man behov for at tale til sig selv og med sig selv. Verbal-kinæstetiske stiller ofte spørgsmål selvom de egentlig godt kender svaret; faktisk stiller de ikke et spørgsmål i den forstand, der har bare brug for at formulere problemet og det er jo altid acceptabelt at spørge, mens det er knap så acceptabelt at tale høk med sig selv i fx undervisningen. Verbal-kinæstetiske har også tit brug for at hviske med andre i fx undervisningen ikke for at snakke med en anden, men igen for at få tingene formuleret højt for sig selv. 6

7 Informationsbearbejdning (psykologiske elementer) Den måde man bedst bearbejder ny og svær information på. Analytisk, global og integreret Lærer man bedst analytisk, skal man have informationen gradvist. Den skal leveres skridt for skridt i en logisk rækkefølge og føre frem til det store overblik, den samlede forståelse til sidst. Den analytiske måde at bearbejde information på kan kaldes induktiv eller bottom-up. Lærer man bedst globalt, skal man have nogle store helheder at gå ud fra og forholde sig til for at kunne forstå detaljen. Den globale måde at bearbejde information på kan kaldes deduktiv eller top-down. Nogle mennesker kan gå både analytisk og globalt frem; de kaldes integrerede. Der er ikke noget fast mønster for hvornår de bruger den ene eller den anden måde; de følger deres mavefornemmelse. Lad os lige sætte et billede på forskellen på analytisk og global: Hvis man skal fra et sted til et andet, vil den analytiske typisk printe en kørselsvejledning ud fra nettet og følge den. Den globale kan intet stille op med de mange detaljer, i det mindste ikke før han har set et kort, først da har han det overblik der sætter ham i stand til at forstå detaljerne. I vores kultur regner mange det for finere at være analytisk. Det er helt galt, for læringsstilene analytisk/global har kun at gøre med hvordan vores hjerne arbejder og siger ikke noget om hvordan vi fremstiller noget for andre eller hvordan vi arbejder. Reaktionsmåder (psykologiske elementer) Den måde man besvarer spørgsmål, træffer beslutninger og løser problemer på. Reflekterende Reflekterende personer har brug for tid til at overveje hvilke muligheder de har før de svarer på et spørgsmål, træffer beslutninger og løser problemer. I ekstreme tilfælde kan denne indstilling føre til handlingslammelse og den må aldrig blive en dårlig undskyldning for ikke at ville deltage i undervisning og samarbejde. Mange reflekterende beskyldes for at være for stille og indadvendte, og det sker at de opfattes som mindre begavede. Hvis en reflekterende mærker sådan en holdning, er resultatet så godt som altid at vedkommende bliver stresset eller frustreret. Impulsiv En impulsiv person skyder fra hoften og overvejer ofte først sit svar eller sin løsning mens han taler. I ekstreme tilfælde fører denne indstilling til at andre har svært ved at komme til orde. De impulsive virker tit irriterende på deres omgivelser, og de bliver ofte sat på plads. Også den reaktion kan føre til stress eller frustration. 7

8 Kroppen (fysiologiske elementer) Elementer der er afgørende for ens evne til at koncentrere sig og bevare fokus når man skal lære. Småspisen Nogle koncentrerer sig bedst når de småspiser og drikker et eller andet mens de lærer. Andre venter til de er færdige, for de vil miste koncentrationen ved at spise og drikke. Tid på dagen Vi har alle sammen vores egen døgnrytme og topper og bunder tidligt på dagen, ud på formiddagen/tidligt på eftermiddagen, sent på eftermiddagen eller om aftenen nogle få er bedst kørende om natten. Bevægelse Der er mennesker der bliver urolige og rastløse når de skal sidde og arbejde samme sted længere tid ad gangen. De har brug for at stå op, gå lidt rundt eller bare skifte plads. Det er ikke det samme som at være kinæstetisk, for den kinæstetiske bruger sin krop eller sig selv til at sanse med. Den der har behov for bevægelse eller et andet sted at sidde, har bare behov for at flytte sig en gang i mellem. 8

9 Omgivelserne (miljømæssige elementer) Elementer der er afgørende for ens evne til at koncentrere sig og bevare fokus når man skal lære. Lyd En gruppe mennesker koncentrerer sig bedst med lyd typisk musik i baggrunden, andre skal have ro. Baggrundsmusik er ikke det samme som underholdning; faktisk vælger man musik for ikke at blive forstyrret af uvedkommende støj udefra; musikken er en slags lydtæppe. Lys Et stærkt direkte lys er godt for nogle, mens det generer andre ikke så lidt og måske gør dem anspændte; de har brug for mere dæmpet og indirekte lys. Temperatur Nogle sløver hen i for varme omgivelser, nogle har brug for en høj rumtemperatur for at kunne koncentrere sig om arbejdet. Indretning: arbejdsplads og arbejdsstilling Mens en del mennesker kun kan arbejde ved det gammeldags skrivebord på den gammeldags skrivebordsstol, er der andre der har brug for at sidde alternativt i en magelig stol evt. med benene oppe på bordet hvis de da ikke har det bedst med koncentration og fokus når de ligger på en sofa eller på gulvet. 9

10 Følelser (emotionelle elementer) Elementer der er afgørende for hvordan man går til en opgave og hvor godt og velafbalanceret man gennemfører den. Elementerne omfatter ikke følelser som nedtrykthed, glæde, vrangvillighed osv. Motivation Med motivation tænkes der på det at nogle har brug for feedback fra andre, dvs. har brug for at vide om de er på rette spor. Andre derimod er mere selvkørende; de følger deres mavefornemmelse og bliver ofte irriterede af at have en anden, fx en lærer, stående bag sig og kommentere. Med motivation tænkes der i læringsstilssammenhæng altså ikke på den interesse, den vilje, den energi man lægger for dagen når man skal lære. Konformitet Den konforme person ønsker ikke at diskutere eller påvirke selve læringssituationen timen, forløbet, faget. Den konforme er tilfreds med at følge de spilleregler der nu engang er fastsat den konforme følger strømmen. Det betyder ikke at den pågældende er en nikkedukke der følger trop uden selv at tænke; han vil bare i gang. Den ikke-konforme har brug for at formulere sin holdning til læringssituationen, ikke nødvendigvis for at fremtvinge ændringer og ikke bare for at være på tværs. Den ikke-konforme går mod strømmen, men kun fordi vedkommende har behov for at forstå sin egen placering i læringssituationen, at føle sig som en del af den. Struktur Nogle har behov for at andre lægger en struktur ned over det arbejde der skal udføres eller det stof der skal gennemgås. Den type foretrækker fx at der stilles spørgsmål eller gives opgaver til en tekst der skal forberedes, og at der gives konkrete retningslinjer for arbejdet. Omvendt ønsker andre selv at skabe struktur i stoffet. På den slags mennesker vil spørgsmål, opgaver og retningslinjer virke begrænsende og stresse. Vedholdenhed (multitasking : singletasking) Mange foretrækker at arbejde med en opgave ad gangen og gøre den færdig før de kaster sig over noget nyt; andre vil derimod gerne have gang i flere ting samtidig. Både singletaskere, de første, og multitaskere, de sidste, mister gejsten hvis de tvinges til at arbejde anderledes. Man skal her huske at multitasking ikke er det samme som delt opmærksomhed og dermed mangel på koncentration. Ægte multitasking indebærer at man aldrig taber sine mål af syne, men får alle sine opgaver gjort færdige. Delt opmærksomhed betyder at man skifter fra det ene til det andet uden at man kommer nogen vegne. Singletasking er altså ikke den eneste vej frem, og singletaskere løber somme tider den risiko aldrig at komme videre til en ny opgave fordi de begraver sig i det de arbejder på. 10

11 Samarbejde (sociale elementer) De grupperinger man lærer og samarbejder bedst i. Alene, par, gruppe? Langt de fleste bryder sig ikke om at arbejde i større grupper, typisk fra 5 og opefter, altså i team. En del foretrækker at arbejde helt alene, men mange har ikke noget imod at arbejde med en anden person eller 2-3 andre, altså i par eller små grupper. Autoritet/ekspert Nogle foretrækker at en autoritet eller ekspert, fx en lærer, styrer slagets gang. Det er ikke et spørgsmål om at blive motiveret, få feedback eller struktur det er jo stressfaktorer (emotionelle faktorer); der er udelukkende tale om at man har brug for en faglig sikkerhed bag sig under læringen. Omvendt vil andre helst arbejde selv uden at skulle spille sammen med en autoritet eller ekspert. Variation For en gruppe mennesker er det afgørende at man får lov til at lære og arbejde i forskellige sammenhænge, altså alene, i par, små eller større grupper og måske med en autoritet eller ekspert i baggrunden. For andre er det derimod afgørende altid at arbejde på samme måde. Variation kan også gå på andet end det rent sociale, dvs. om man foretrækker faste arbejdsrutiner hele tiden eller gerne vil have afveksling. 11

12 Kort og kontant om læringsstile: En læringsstilsprofilering viser udelukkende hvordan man opfatter sig selv her og nu. Den er ikke en samling uforanderlige karaktertræk, men en oversigt over hvad man selv har det godt med og derfor med fordel kan tage afsæt i. Men man skal udfordre sig selv og prøve at gå nye veje. Vi lærer alle sammen på forskellig måde, dvs. vi har alle sammen forskellige læringsstilsprofiler. Der er ikke nogle læringsstile der er bedre end andre. Læringsstile er værdier som kan give dynamik og liv, kreativitet og udvikling. Man skal udnytte sine læringsstilsstyrker, og man har selv et ansvar for at det sker. Tvinger man sig selv til at lære på måder der ikke er gode for en, eller bliver man tvunget til det af andre, kan man ikke lære effektivt og godt. Men man kan altid gøre noget selv bruge strategier der hjælper en. Når man bruger sine læringsstile, skal man sørge for ikke at genere andre. Man er ikke sat i en bestemt bås, når man har en bestemt læringsstil. Man er meget mere end en gøre -, røre -, se - og høre -type. Ikke mindst fordi hjernen nu engang arbejder med alle sanser, og ens læringsstile kan udvikle sig med tiden efter påvirkning fra andre og ofte er forskellig fra situation til situation. 12