AVISEN NR. 1 MARTS 2015



Relaterede dokumenter
AVISEN NR. 1 MARTS 2015

AVISEN. Nyt byggeri, gamle mursten SIDE 2. Efterlysning: Hvem er bedst til at forebygge affald? SIDE 9 TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE.

AVISEN NR. 1 MARTS 2015

TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 1 MARTS 2015 AVISEN. Nyt byggeri, gamle mursten SIDE 2

AVISEN NR. 1 MARTS 2015

Bidrag til Statens Vandplan

Københavns Miljøregnskab

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad kan vi hjælpe dig med? Velkommen til Hedensted Kommunes Krydsservice en guide til endnu bedre erhvervsservice fra Hedensted Kommune

Kampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Hvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet?

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Grundvandet på Agersø og Omø

TIL GENBRUGSSTATIONEN ERHVERV

Indholdsfortegnelse. Udgivelsesår: 2015 Foto: Gentofte Kommune

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

AVISEN NR. 1 MARTS 2015

Produkter og løsninger

Erhverv på de kommunale genbrugspladser 2013

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

NYT Sæk og container ud til skel. Affaldshåndbog boliger

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

Faktaark om trængselsudfordringen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

Eldelebiler på hospitaler

Miljøtilsynsplan 2013

På hvilke genbrugspladser skal ordningen etableres og hvad er anlægsomkostningerne?

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014

Affaldssortering der er til at forstå

Velkommen til KRÜGERHAVEN. Afd. 62 Georg Krügers Vej

Dét vand, du hælder i kloakken, kommer du til at drikke igen!

De bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.

19. september Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune

PARTNERE I LOOP CITY:

Rensning af spildevand i det åbne land

Harald Børsting 1. maj 2014

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

Klima- og miljøregnskab 2015

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

f f: fcykelpolitikken

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Brugeren af udskillere og sandfang er ansvarlig for, at der ikke sker uhensigtsmæssige udledninger.

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator

Erhvervspolitik

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Forretningsudvikling og forsyning

Gentofte og fjernvarmen

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer


STAFETTEN AUGUST AUGUST VERDENS STØRSTE MOTIONSLØB TILMELD JER PÅ SPARTA.DK

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Bestyrelsens beretning

INVITATION BLIV SAMARBEJDSPARTNER OG FÅ ALLE FORDELENE!

Energiforbedringer i eksisterende bygninger

Virksomheder på genbrugspladsen 2012

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Den samlede økonomi. Resume

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt

SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUD AF SLAMSUGNING

Velkommen til Odense Renovation!

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

farligt affald forskrift for opbevaring og håndtering af farligt affald og kemikalier

Erhvervspolitik

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning

digital service affald og genbrug i allerød kommune - Prøv vores App - Tjek vores hjemmeside - Mit Affald - SMS-service

Ny ordning for virksomheders adgang til MiljøCenter Greve fra 1. januar 2012

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd

TREFOR udskifter vandledningen i din vej

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

Din Gode Ide - Borger

FKS-Odense mener at DFIF formålsparagraf skal pege på de områder, som organisationen bør varetage.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. kalar Dato: 03. november 2015

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Albertslund Kommune. Rens Holding A/S LYN. Renseservice SCA. HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR Vand Holding A/S. Albertslund Kommune

Vækstbarometer. Elever og lærlinge. Region Hovedstaden

Henning Weismann Susanne Weismann Vejlevej Brande. 1. november 2012

DRIKKEVAND DU BOR PÅ DIT HJÆLP OS MED AT HOLDE DET RENT

Tilbud om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar december 2015 for de deltagende kommuner i Iværksætterkontaktpunktet:

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Transkript:

TIL VIRKSOMHEDER I GLOSTRUP KOMMUNE AVISEN NR. 1 MARTS 2015 Miljøtilsyn i 2015 SIDE 9 By- og erhvervsudvikling 2014-2020 i Glostrup Kommune SIDE 10

Grundvandskortlægning nu afsluttet i Glostrup Den nationale grundvandskortlægning viser, at der under hovedparten af Glostrup Kommune indvindes grundvand til drikkevand, og det vand skal vi passe godt på nu og i fremtiden. Af Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Naturstyrelsen har gennem nogle år arbejdet med kortlægning af grundvandsressourcen i forskellige kortlægningsområder, og de 2 områder, der berører Glostrup Kommune er nu afsluttet. Herefter udpeger Naturstyrelsen områder, hvor der er indvindingsoplande til almen drikkevandsforsyning, hvor grundvandet er sårbart og områder (NFI-områder), hvor der skal ske en særlig indsats for grundvandsbeskyttelse. Udpegningerne forventes offentliggjort på Danmarks Miljøportal i sommeren 2015. Kortlægningen viser ikke overraskende at der indvindes meget grundvand til drikkevand under Glostrup Kommune, og hovedparten af arealerne i Glostrup Kommune ligger i oplande til den almene drikke vandsforsyning. Det betyder af hovedparten af det vand, der falder i Glostrup - før eller siden - ender i en boring for indvinding af drikkevand. Da kortlægningen samtidig viser, at der de fleste steder i Glostrup kun er et forholdsvist tyndt beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne, betyder det, at det er meget vigtigt at beskytte grundvandet mod forureninger. Som en opfølgning på den nationale grundvandskortlægning skal de enkelte kommuner udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i de områder, hvor grundvandet er sårbart, og der er brug for en særlig indsats for beskyttelse. Glostrup Kommune forventer at forsætte den hidtidige indsats for høj beskyttelse af grundvandet med intens overvågning af tilstanden i grundvandsmagasinerne og indvindingsboringerne, sammenholdt med forebyggende indsatser mod jord- og grundvandsforurening ved tilsyn på virksomheder og tilladelser til nedsivning af regnvand med de nødvendige vilkår. Desuden har vi i samarbejde med Region Hovedstaden fokus på håndtering af jord- og grundvandsforureninger, efterhånden som de konstateres. Det være sig ved registrering og overvågning af konstaterede forureninger, tilladelser til bygge- og anlægsarbejder og direkte påbud om fjernelse af jord- og grundvandsforureninger. Virksomhederne bedes nu som altid undgå brug af pesticider og arbejde på at sikre, at deres produktion, oplag m.m. ikke medfører jord- og/eller grundvandsforureninger, og hvis det alligevel sker begrænse skaden så meget som muligt og straks kontakte miljømyndighederne. Vi skal hjælpe hinanden med at beskytte vores grundvand, for vi bor ovenpå vores drikke vand! INDHOLD SIDE 2 SIDE 3 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 Grundvandskortlægning nu afsluttet i Glostrup Elbiler til deling på Glostrup Hospital miljørigtigt og billigt Danmarks største spildevandsbassin, der ligger i Brøndby, er nu indviet Virksomheder med giftfri grønne arealer Erhvervs brug af genbrugspladserne SIDE 8 Kort nyt SIDE 9 Miljøtilsyn i 2015 SIDE 10 By- og erhvervsudvikling 2014-2020 i Glostrup Kommune SIDE 12 Kom og hør om erhvervslivets samarbejdspartner i kommunen 2

Elbiler til deling på Glostrup Hospital miljørigtigt og billigt Glostrup Hospital blev i efteråret 2014 det første hospital i Danmark, der har el-delebiler til rådighed for medarbejderne. Af Anne Fog Skriver, Glostrup Hospital To nye elbiler har fået deres egne faste pladser, så medarbejderne på en mere miljørigtig og billig måde kan transportere sig rundt til møder andre steder i regionen. Det hele startede med to hjul i stedet for fire. I 2013 gav hospitalet medarbejderne muligheden for at teste elcykler i intervaller på tre måneder, som et alternativ til at tage bilen på arbejde. Det viste sig at være en kæmpe succes. Så da muligheden bød sig, var det derfor et helt naturligt skridt at udvide hospitalets grønne transportløsninger med el-delebiler. Elbilerne giver god mening i forhold til samkørsel mellem kollegaer til møder i arbejdstiden, og så er det et miljøvenligt alternativ til brugen af dyr taxakørsel og brug af egen bil. Book online og kør i arbejdstid og fritid Elbilerne på Glostrup er utroligt nemme at bruge. De er stillet til rådighed af delebilsoperatøren LetsGo, og når man først er registret hos LetsGo og har modtaget en personlig nøglebrik, kan man reservere en bil online. På selve dagen afhentes bilen, som har fast plads centralt på hospitalsområdet, låser den op med brikken, kører af sted og afleverer den samme sted, når turen er slut. Det er også muligt at tegne et privatabonnement, så man også kan få glæde af LetsGo el-delebilerne, når man har fri. Et nemmere og sundere alternativ til egen bil Lillian Christensen fra hospitalets Driftsafdeling kan godt lide at bruge elbiler. - Jeg kan godt lide at planlægge min uge, men jeg bruger ofte meget tid på at finde parkeringspladser, både her og når jeg er på de andre hospitaler. Nu kan jeg cykle på arbejde, selvom jeg skal bruge en bil i løbet af dagen. Så jeg sparer både penge, tid og bliver sundere, når jeg kan bruge elbilerne, siger Lillian Christensen. Projektet Glostrup Hospitals elbiler er en del af projektet El-delebiler på hospitaler et samarbejde mellem delebilsoperatøren LetsGo, Trafikstyrelsen, Copenhagen Electric - det regionale elbilsekretariat og Glostrup Hospital. LetsGo, som leverer bilerne, er en fondsejet non-profit organisation, hvor alt overskud går til forbedring og videreudvikling af delebilsordningen. Håbet er, at endnu flere vil bruge ordningen, så der kommer færre biler på vejene og CO 2 -udslippet mindskes. For Glostrup Hospital er deltagelsen i projektet en del af flere grønne initiativer, som tilsammen støtter op om hospitalets bæredygtighedsstrategi, der på sigt skal sikre en grønnere og mere miljøvenlig hospitalsdrift. 3

Danmarks største spildevands - bassin, der ligger i Brøndby, er nu indviet BIOFOS har klimasikret bassinet med plads til at parkere 78.000 kubikmeter vand svarende til 20 cm vand på 57 fodboldbaner, hvis der kommer skybrud. Af Stig Graeser Dalum, BIOFOS De senere års store skybrud har flere gange fyldt kloakkerne og givet problemer med overløb af spildevand til byområder og vandmiljø. Derfor er bassinet blevet klimasikret gennem en udvidelse med 10.000 kubikmeter. Bassinet, der ligger i Den Grønne Kile i Brøndby Kommune, skal aflaste kloaksystemet, der modtager vand fra de store fælleskloakerede områder i Brøndby og Glostrup Kommuner. Bassinet blev indviet den 6. oktober og skal tilbageholde vandet fra Glostrup og Brøndby, når himlens sluser for alvor åbner sig. Det er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at løse de udfordringer, som klimaet byder os. Godt for vandmiljøet Bassinet fungerer som en slags rasteplads for spildevandet. Det vand, der ledes til bassinet, er en blanding af spildevand og regn fra de fælleskloakerede områder, og det skal renses. Netop ved at tilbageholde vandet i bassinet ved skybrud, vinder man tid til, at der igen er plads til at rense vandet på renseanlægget. Derved reduceres risikoen for overløb til vandmiljøet, og det er John Buur Christiansen, adm. direktør i BIOFOS godt tilfreds med. Det er godt for forsyningssikkerheden, at vi med vores nye bassin minimerer risikoen for, at der kan ske overløb fra vore renseanlæg og ledninger til vandmiljøet. Et smart bassin Det ca. 300 meter lange og 100 meter brede bassin er ved hjælp af en skillevæg opdelt i to kamre. Det mindre bassin fyldes først, og derefter løber det over skillevæggen ind i det større bassinafsnit. Det letter drift og vedligeholdelsesarbejdet. Renoveringen af Danmarks største spildevandsbassin er gennemført i et samarbejde mellem Brøndby Kloakforsyning A/S, Glostrup Forsyning A/S og BIOFOS A/S. For yderligere informationer: Kontakt kommunikationschef Stig Graeser Dalum på tlf. 2140 9225. BIOFOS BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed og består af tre renseanlæg, Lynetten, Avedøre og Damhusåen, der renser spildevandet fra 1,2 mio. indbyggere i Hovedstadsområdet. Ressourcerne i spildevandet udnyttes til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. BIOFOS har desuden en aktiv besøgstjeneste, der modtager flere end 10.000 besøgende om året. BIOFOS har 162 medarbejdere og ejes direkte eller indirekte af Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Tåstrup Kommune, Ishøj Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk Kommune. 4

Virksomheder med giftfri grønne arealer Vi gør det dagligt. Åbner for hanen og drikker et glas vand eller børster vores tænder. Når vi rejser, så åbner vi ofte for en flaske vand i stedet for hanen, for det er få steder i verden, at postevandet er så rent som i Danmark. FN har udpeget den 22. marts til Vandets Dag, hvor man internationalt sætter fokus på manglen på drikkevand. I Danmark er dagen en anledning til at sætte pris på vores rene drikkevand, og minde os selv om, at fremtidens vandkvalitet afhænger af vores handlinger i dag. Af Stine Bisgaard, planlægger, Vandressourcer & Miljø i HOFOR I år bruger HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Vandets Dag til at sætte fokus på at mindske forbruget af sprøjtegifte. Det er et sted, hvor man som virksomhed eller haveejer kan være med til at gøre en forskel. Vand i verdensklasse også i fremtiden Mange vandforsyningsboringer er gennem årene blevet lukket på grund af forurening med sprøjtemidler, og der findes stadig en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er præget af sprøjtemidler, mens indholdet i det mere dybtliggende og ældre grundvand er væsentligt mindre. I 2009 blev der fundet sprøjtemidler i 23 pct. af de undersøgte aktive indvindingsboringer, mens grænseværdien for enkeltstoffer var overskredet i 4,3 pct. af boringerne. HOFORs vandværker kontrollerer jævnligt vandkvaliteten for at sikre, at drikkevandet er i orden. Du kan således trygt drikke vandet fra dit vandværk. Havedag i virksomheden En virksomheds grønne arealer skal være præsentable, og mange vælger den hurtige løsning med sprøjtemidler. Men der er andre veje at gå. Man kan lægge en fiberdug, når man anlægger terrasser og fliser for at bremse ukrudtet. Man kan lægge flis eller bunddække i blomsterbede, så ukrudtet ikke får sollys nok til at spire. Og så kan man lave en havedag for virksomhedens ansatte eller måske bare en time en forårsdag, hvor solen kigger frem. Så bliver ukrudtet fjernet ved håndkraft i stedet for med sprøjtemidler. En bivirkning ved sådan en løsning er socialt samvær og motion for medarbejderne. FEM GODE RÅD TIL GRØN GRÆSPLÆNE UDEN AT SPRØJTE Brug en rive til at løsne mosset uden at ødelægge græsset Giv eventuelt græsplænen kalk Klip plænen regelmæssigt over forår og sommer Lad afklippet græs ligge på plænen Lad græsset stå godt langt i efteråret og over vinteren Kilde: Miljøstyrelsen GIFTFRI GRØNNE AREALER Hvis din virksomhed vil være med til at sørge for rent drikkevand i fremtiden, så kan I starte med at undgå gift på virksomhedens grønne arealer. Tænk dig om, når der skal købes nye planter, så du vælger modstandsdygtige planter Sørg for at have bunddækkeplanter, som hæmmer ukrudtsvæksten Når der skal anlægges terrasse eller lægges fliser, så få en lagt en fiberdug under den mindsker mængden af ukrudt, der kommer op Lav en havedag for de ansatte i foråret og efteråret. Så kan ukrudt blive trukket op i stedet for at skulle bekæmpes med sprøjtemidler. SERVÉR DET RENESTE VAND TIL MØDET Et sted, hvor det er let at gå forrest som miljøvenlig virksomhed, er at servere postevand til møderne. Postevand er billigt, rent og det bedste valg for miljøet. Postevand er 900 gange mere klimavenligt end flaskevand En liter postevand udleder fra jord til bord kun 0,0002 kg CO 2, mens en liter flaskevand fra supermarkedet udleder hele 0,18 kg CO 2 Postevand er billigt en liter postevand koster 0,06 kroner mens en liter flaskevand koster ca. 10-15 kroner 5

Erhvervs brug af genbrugspladserne Vidste du, at virksomheder har mulighed for at bruge alle genbrugspladser også selvom de ikke lige ligger i samme kommune, som din virksomhed. Men der er lidt forskel på, hvordan virksomheden skal registreres, tilmeldes eller købe billetter for at bruge den enkelte genbrugsplads. Af Dorte Nejrup, miljøavissamarbejdet Nedenfor er oplistet de vilkår, der er gældende for brug af genbrugspladser hos henholdsvis Vestforbrænding, KaraNoveren, Amager Ressource Center samt MiljøCenter Greve. Vestforbrænding Vestforbrænding har 24 genbrugsstationer, som virksomheder kan bruge. Virksomheden skal tilmeldes før besøg. Der kan vælges mellem årskort og engangsbilletter. Ved tilmelding til årskort skal oplyses biltype og virksomhedskategori. Årskort er tiltænkt virksomheder, der ofte bruger genbrugsstationer med den samme bil. Der bliver sendt en kvittering for betaling via mail. Kvitteringen skal altid medbringes som dokumentation sammen med det tilsendte klistermærke, der skal sættes på forruden, så det er tydeligt, at du har et gyldigt årskort. Engangsbillet Hvis virksomheden kun benytter genbrugsstationerne få gange, eller bruger flere forskellige biler, er engangsbillet den bedste løsning. Engangsbilletten giver adgang til et besøg inden for en time efter udstedelse. Endnu ikke tilmeldt Virksomheden skal som udgangspunkt være tilmeldt, men hvis din virksomhed ankommer til genbrugsstationen uden at være tilmeldt, kan I betale for engangsbilletten via opkald fra mobiltelefon til tlf. nr. 7080 8199. Du bliver guidet gennem tilmelding og betaling af en automatisk telefontjeneste. Herefter modtager du en SMS som kvittering for betaling for adgang til den valgte genbrugsstation. Farligt affald Priserne for besøg på genbrugsstationer inkluderer aflevering af op til 5 kg farligt affald pr. besøg. Der skal betales ekstra for yderligere kg. Husk at bede om en kvittering for aflevering af farligt affald, som kan fremvises til tilsynsmyndighederne. Læs mere om reglerne på http://www.tilmelding-genbrugsstation.dk KaraNoveren KARA/NOVEREN driver 14 genbrugspladser, heraf 4 døgnåbne, der alle kan benyttes af virksomheder. Regler for virksomheders adgang Der er kun adgang på genbrugspladserne for køretøjer op til 3.500 kg + anhænger. Betaling for brug af genbrugspladsen sker ved, at alle som kører ind på genbrugspladsen får taget et billede af bilens nummerplade ved ankomst. Er bilen registreret til erhvervsmæssig kørsel, vil der hver måned blive udsendt en opkrævning pr. besøg til dækning af KARA/ NOVEREN s udgifter til behandling og bortskaffelse af affaldet. 6

Hvis virksomheden bruger et køretøj med hvide plader eller papegøjeplader - gul/hvid nummerplade godkendt til både erhvervsmæssig og privat kørsel - til at bringe erhvervsaffald til genbrugspladsen, er virksomheden selv forpligtet til at henvende sig til pladspersonalet og fortælle, at det er erhvervsaffald, der afleveres. Det er ikke tilladt at bringe erhvervsaffald til genbrugspladsen uden at betale. Døgnåbne pladser For at benytte de fire døgnåbne genbrugspladser skal virksomheden være tilmeldt ordningen se nærmere på hjemmesiden. Pladserne er ubemandede uden for normal åbningstid, men er videoovervågede. Uden for åbningstid sker adgang til pladserne via det mobiltelefonnummer, der er tilmeldt ordningen. Olie og kemikalier modtages ikke, når pladserne er ubemandede. Læs mere om reglerne på http://www.karanoveren.dk/virksomhed/ny-ordning-virksomheders-adgang-genbrugspladserne Sms-billet For at købe adgang til genbrugspladsen via SMS skal virksomheden være tilmeldt ARCs virksomhedskonto. Der skal oplyses de mobilnumre, som virksomheden ønsker tilmeldt til at kunne aflevere erhvervsaffald til genbrug. Når virksomhedens køretøj skal på genbrugspladsen, skal føreren inden besøget sende en SMS til 1919 med genbrugspladsens kode samt kode for type af køretøj. Se vejledning på hjemmeside. Enkeltbillet Virksomheden kan via hjemmesiden bestille og betale for en enkeltbillet til ARCs genbrugspladser uden at være tilmeldt den almindelige erhvervsordning. Den købte billet skal medbringes enten i print eller elektronisk, fx på din smartphone eller tablet, så du kan vise den som kvittering for dit køb, når du ankommer på genbrugspladsen. Enkeltbilletten er gyldig i to timer fra købstidspunktet. MiljøCenter Greve MiljøCenter Greve er genbrugsplads for husholdninger i Greve og Solrød Kommune, men som alle virksomheder også kan bruge. Virksomheden skal før besøg tilmeldes. Der kan vælges mellem abonnement eller klippekort. Tilmelding sker via virk.dk. Tilmeldte virksomheder får tilsendt et adgangskort. Abonnementsordning Virksomheder, der ofte bruger genbrugspladsen med den samme bil kan med fordel benytte abonnementsordningen. Ved tilmelding skal virksomheden oplyse om, hvilken kategori virksomheden tilhører (Håndværker eller øvrig) samt registreringsnummer på bilen. Virksomheden får fremsendt et klistermærke, der skal sættes på forruden, så det er tydeligt, at virksomheden er tilmeldt. Klippekort Hvis virksomheden kun benytter genbrugspladsen få gange, eller bruger flere forskellige biler, er klippekort den bedste løsning. Amager Ressourcecenter Amager Ressourcecenter (ARC) har otte genbrugspladser, virksomheder kan bruge efter tilmelding til ARCs virksomhedsordning. Der kan vælges mellem årskort, sms-adgang og enkeltbillet. Kvitteringen skal altid medbringes som dokumentation for, at du har betalt for at besøge genbrugspladsen. Ved årskort skal den tilsendte mærkat sættes fast i forruden. Bemærk, at prisen er afhængig af køretøj, og at der skal betales ekstra for aflevering af farligt affald, selvom du har købt årskort. Læs mere om reglerne på http://www.a-r-c.dk/ erhverv/erhvervsadgang-til-genbrugspladsen Farligt affald Priserne for besøg på MiljøCenter Greve inkluderer aflevering af op til 200 kg farligt affald pr. år. Læs mere om reglerne på http://www.gsforsyning.dk/affald/tilmelding-til-miljoecenter-greve Tilmeld din virksomhed før du besøger genbrugspladsen første gang. Tilmeldingen foregår via hjemmesiden. Årskort Årskortet gælder til alle ARCs genbrugspladser. Priserne for årskortet er per tilmeldt bil. Hvis flere af virksomhedens biler tilmeldes, bliver prisen tilsvarende højere. Virksomheden kan ikke aflevere farligt affald med et årskort. Her skal fortsat betales pr. besøg og de almindelige ordensregler med daglige mængdebegrænsninger gælder også kunder med årskort. 7

Kort nyt Indsamlere af affald Efter 1. januar 2015 skal alle virksomheder, der ansøger om godkendelse som indsamlingsvirksomhed, have mindst én person med ledelsesansvar, der er i besiddelse af et indsamlerbevis. Hvis virksomheden har flere produktionsenheder, og der på de enkelte produktionsenheder er mere end 9 personer ansat, skal mindst én af medarbejderne også være i besiddelse at et indsamlerbevis. For eksisterende indsamlingsvirksomheder træder kravet først i kraft 1. juli 2015. Indsamlerbeviset opnås ved beståelse af en prøve. Et indsamlerbevis gælder i 5 år, og kan fornyes. Kravet om indsamlerbevis blev indført i 2010 i forlængelse af den politiske aftale om organisering af affaldssektoren fra 2007 for at sikre fortsat korrekt håndtering af affaldet og indberetning til Affaldsdatasystemet. Kilde: mst.dk Kemikalier - nye miljøvenlige løsninger i danske virksomheder Regeringen ønsker problematiske kemikalier ud af virksomhedernes produkter. Miljøministeriet har derfor etableret et nyt partnerskab, der skal rådgive især små og mellemstore virksomheder om, hvordan de rent praktisk finder gode alternativer til de problematiske kemikalier, de bruger i dag. Miljøministeriet støtter partnerskabet med 13,5 millioner kroner over fire år. Pengene går fx til at støtte grønne projekter i virksomheder, ligesom virksomhederne kan søge om rådgivning. Ministeriet nævner et eksempel på, hvordan partnerskabet kan fungere: Hvis en malingsvirksomhed fx har brug for at få udskiftet et skadeligt konserveringsmiddel, kan virksomheden bede et panel af eksperter i partnerskabet om at komme med nye løsninger til, hvordan malingen kan holde længere uden at gå på kompromis med kvalitet og hensyn til miljø og sundhed. Partnerskabet består af tekniske eksperter fra Teknologisk Institut, Miljøeksperter fra DHI og det engelske firma RPA varetager økonomivurderingerne. Koblingen til forskerne går gennem henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Desuden er der nedsat en bestyrelse med deltagelse af Dansk Industri, Dansk Erhverv, LO, Det Økologiske Råd og Miljøstyrelsen. Yderligere information: Peter H. Schaarup, Miljøstyrelsens Kemikalieenhed, tlf. 6128 4940, pehsc@mst.dk Kilde: mst.dk Partnerskab for mindre madspild Miljøministeriet har lanceret et partnerskab med heder at donere overskudsmad til velgørenhed. landbruget, industrien, detailhandlen, storkøkkener og forbrugerorganisationer for at fjerne mad videre til velgørende formål til en minimal Butikkerne får grønt lys til at sælge overskuds barrierer i kampen mod madspild. salgspris, så de kun skal betale moms af dette beløb. Hidtil har butikkerne skullet betale moms Fremover bliver det således billigere for virksom af hele indkøbsprisen, når de donerede mad til velgørenhed. Som en del af initiativet er hjemmesiden www.mindremadspild.dk blevet relanceret. Her kan alle interesserede dele viden og erfaringer om at undgå madspild. Kilde: mst.dk Kommuner og regioner vil have grønne lamper og køkkener Kommuner og regioner i Miljøministeriets Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb vil fremover stille to nye grønne krav, når der skal købes udstyr. De to ny krav drejer sig om udstyr til storkøkkener og til belysning. Det kan både reducere CO 2 -udledning og betyde markante økonomiske besparelser. Et eksempel er gadebelysningen i København, hvor der udskiftes omkring 20.000 gamle lysarmaturer med LED-belysning med lysdæmpning, der lever op til de nye krav. Kommunen forventer at kunne reducere det samlede energiforbrug fra gadebelysningen med 57 procent i forhold til 2010. Det svarer til en årlig driftsbesparelse man også effektivisere byens lys og forventer at reducere elforbruget til gadebelysningen med omtrent 33 procent ved at skifte den eksisterende gadebelysning ud. Kontakt: Om partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb: Iben Sohn, Miljøstyrelsen, tlf. 7254 på ca. 12 mio. kroner. I Sønderborg vil 4409, ibnlsmst.dk Kilde: mst.dk 8

Miljøtilsyn i 2015 Center for Miljø og Teknik har udarbejdet en oversigt over de virksomheder, som skal have tilsyn i 2015. Af Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Hvert år skal Glostrup Kommunes miljøteam føre tilsyn med en del af de virksomheder der har en egentlig produktion eller arbejder på en måde, der (potentielt) påvirker miljøet i væsentlig grad. Nedenfor kan du se listen med virksomheder, som Miljøteamet har planlagt tilsyn hos i 2015. Alle virksomheder i de nedenstående kategorier skal betale for den tid, Miljøteamet bruger på tilsynet. Dog ikke den tid der bruges på at opdatere vores viden for at kunne gennemføre og sagsbehandle i forbindelse med tilsynet. For 2015 er timesatsen for tilsynsarbejdet kr. 308,70. Der bruges typisk mellem 1 og 2 timer på selve tilsynet og mellem 2 og 12 timer på sagsbehandling meget afhængigt af, hvor stor virksomheden er, og hvor mange miljøforhold der er på virksomheden. Ud over nedenstående typer af virksomheder føres der årligt 2 tilsynskampagner. Disse kan have alle typer virksomheder som målgruppe, og er typisk målrettet bestemte miljøforhold. Kampagnetilsynet er ikke endeligt planlagt for 2015, men sidste år var de to temaer; udendørs opbevaring af affald med fokus på farligt affald og registrering af olieudskillere. Den sidste type tilsyn er de akutte tilsyn, som opstår som følge af uheld eller klager over miljøforhold typisk støj og lugt. Godkendelsespligtige virksomheder E-On A/S - Kraft-varmeanlæg NCC Danmark A/S Glostrup Vestergård Containerplads Glostrup Apoteks Produktionsafdeling Glostrup Genbrugsstation Smedegaard A/S Der er 13 godkendelsespligtige virksomheder i Glostrup Kommune og der er således planlagt tilsyn på 46 % af de godkendelsespligtige virksomheder. Kravet er, at 40 % af virksomhederne skal have tilsyn hvert år. Bilag 1-virksomheder Glostrup Kommunes materialplads Royal Unibrew - Terminal Storkøbenhavn Jens Koll's Turist Nielsen & Smith L.S. Stålmontage Boliden Bergsøe A/S Ellehammer A/S Der 24 bilag 1-virksomheder i Glostrup Kommune, og der er således planlagt tilsyn på 29 % af disse. Kravet er, at 25 % af virksomhederne skal have tilsyn hvert år. Autoværksteder A.D. Biler Car check Dækservice F1Skadecenter Peugeot - K.W.Bruun Import A/ S BESA Trans ApS Uno-X Autoværksted på Paul Bergsøes Vej 17 Der er 32 autoværksteder i Glostrup Kommune, og der er således planlagt tilsyn på 25 % af dem. Kravet er, at 25 % af virksomhederne skal have tilsyn hvert år. 9

By- og erhvervsudvikling 2014-2020 i Glostrup Kommune Med henblik på give en rettesnor for Glostrups Kommunalbestyrelses arbejde, er der vedtaget en by- og erhvervsudvilkingsstrategi. Af Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Glostrup er en attraktiv by, som har fordelen af nærheden til København, Danmarks Hovedstad. Et attraktivt byområde skal være trygt og spændende at bo og arbejde i og skal opfylde borgernes behov for at kunne udfolde sig lokalt. For at understøtte denne udvikling er målet, at Glostrup i 2020 skal have 25.000 indbyggere og 30.000 arbejdspladser. Glostrup som trafikalt knudepunkt I 2020 vil Glostrup Station være Sjællands 5. største trafikknudepunkt. Letbanen forventes færdig på dette tidspunkt. Motorvejene ligger tæt på, og man kan komme til Kastrup Lufthavn på 15 minutter. Denne unikke position skal udnyttes til at udvikle erhvervslivet og skabe arbejdspladser og økonomi til glæde for kommunens borgere. Et centralt område i Øresundsregionen Copenhagen I et samarbejde mellem kommuner og regioner på hele Sjælland og i det sydlige Sverige arbejdes der i disse år på at skabe en fælles vækstdagsorden for regionen under det fælles brand Copenhagen. Det er oplagt, at Glostrup Kommune kobler sig stærkt på den dagsorden og det samarbejde, bl.a. fordi Glostrup ligger rigtig godt placeret i forhold til at være en del af og høste fordelene ved en vækst i indbyggere og arbejdspladser i hovedstadsområdet. De vigtigste erhvervsområder Erhvervsudviklingen koncentreres omkring 2 områder: Glostrup Station og Ejby Industriområde. Omkring stationen skal hele området ses i sammenhæng, inkl. rangerareal, stationsforpladsen, 2G, Glostrup Shoppingcenter og evt. nye perroner vest for de nuværende. Området skal fortættes væsentligt for at give mulighed for nye arbejdspladser, nye etageboliger og 10

nye detailhandelsmuligheder. Som et led i fortætningen tilstræbes etablering af et markant vartegn for Glostrup. Det skal tilstræbes, at et nyt projekt har samlende effekt på Glostrup således, at jernbanen ikke i samme grad bliver en gennemskærende faktor. En fortætning vil også være en nødvendighed for at kunne skabe et bycentrum med liv og puls i mange timer dagligt. Kultur og foreningsliv skal indtænkes, og borgerne skal inddrages i udviklingsprocesserne. Efter afholdelsen af arkitektkonkurrencen i Ejby Industriområde, er det nu tid til at starte omdannelsesprocesserne, etape for etape. Udviklingen i området sker i tæt samarbejde med ejere og lejere i området. Det skal være muligt at skabe domiciler for større virksomheder, fx ved at fortætte og bygge i højden samtidig med, at bilparkering flyttes til underjordiske anlæg eller parkeringshuse. Arkitektkonkurrencens mange grønne forslag skal forsøges indarbejdet, ligesom det er vigtigt at have fokus på områdets samlede indtryk. For begge kerneområder gælder, at miljømæssig bæredygtighed skal indarbejdes i projekterne. For at sikre den højest mulige grad af fortætning ønskes i begge kerneområder virksomheder, der har mange medarbejdere per m 2. Med andre ord bør der ikke gives mulighed for lagervirksomhed, garageanlæg, asfaltfabrikker og lignende. Ud over de to kerneområder er det hensigten at udvikle området langs sydsiden af Sydvestvej inden for mindre håndværks- og produktionsvirksomhed. Endvidere skal antallet af små produktionsvirksomheder i de gamle blandede villakvarterer nedbringes. Dette skal ske i respekt for virksomhederne og i takt med, at de ophører. Detailhandel Udvidelse af udvalgsvarebutikker sker primært på og omkring Hovedvejens vestlige del i allerede udlagte områder. Glostrup Shoppingcenter skal fortsat være en integreret del af et endnu større detailhandelsområde omkring Glostrup Station. Det er vigtigt at stationsområdet bliver levende et meget stort antal timer i døgnet. Der gives mulighed for begrænset detailhandel (dagligvarer) og service (frisør mv.) centralt i Hvissinge. Offentlige arbejdspladser Den hidtidige udvikling med mange nye offentlige arbejdspladser inden for hospitalsvæsen, politi og Fødevarestyrelse forventes at fortsætte. Konkrete udvidelser er i gang flere steder. Der skal ses positivt på nye muligheder, fx uddannelsesinstitutioner og forsyningsvirksomhed. Miljø og grønne områder Med undtagelse af det areal, der er udlagt til boliger i Hvissinge Øst, skal udviklingen gennemføres således, at det samlede grønne område i Glostrup forbliver konstant i perioden. I forhold til nye virksomheder skal der være et fokus på, at de har en positiv eller neutral påvirkning af miljøet. Den kommunale service Kommunen er ansvarlig for at sikre en god trafikal infrastruktur med god offentlig transport og gode og vedligeholdte veje, fortove og cykelstier. Kommunen skal endvidere medvirke til at sikre en tidssvarende IT infrastruktur. Der skal yderligere fokus på kommunens erhvervsservice, og der skal opstilles klare mål for kvaliteten af kommunens erhvervsrelaterede sagsbehandling. 11

INVITATION TIL ALLE VIRKSOMHEDER KOM OG HØR OM ERHVERVSLIVETS SAMARBEJDS- PARTNER I KOMMUNEN ONSDAG D. 22.4.2015 KL. 16.30-18.30 BYRÅDSSALEN BRØNDBY RÅDHUS Tilmelding senest 15.4. se nederst Der vil være flere oplæg fra virksomheder, der samarbejder med kommunerne. Ann Langballe Madsen, Organisations- og Kommunikationschef fra PBJ A/S, vil fortælle om samarbejdet med kommunerne og uddannelsessted om deres elevansættelse. Kim Zahle, Teknisk Chef fra Brøndby IF, vil fortælle om at tage et socialt ansvar og hjælpe borgere langt fra arbejdsmarkedet i meningsfyldt arbejde. Hør dem begge fortælle om jobrotation opkvalificering af medarbejdere med tilskud på 178,84 i timen. Borgmesteren og din lokale virksomhedskonsulent vil fortælle om alt det, virksomheden kan få ud af et samarbejde med kommunen: En indgang for virksomhederne til kommunen. Rekruttering uden omkostninger. Jobrotation opkvalificering af medarbejdere med tilskud. Elev. Voksenlærling. Fleksjob. Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere o.m.a. Der vil være et gratis traktement i forlængelse af oplæggene og god mulighed for at netværke og få en snak med andre virksomheder og din samarbejdspartner i kommunen. Tilmelding med antal deltagere til info@ erhvervssammenslutningen.dk senest d. 15.4.2015. Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner samarbejder med Erhvervssammenslutningen om dette arrangement. GLOSTRUP MILJØAVIS udgives af Glostrup Kommune Avisen er rettet mod virksomheder i Glostrup og udgives 3 4 gange om året. Dens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Glostrup Kommune og Alberts lund, Ballerup, Brøndby, Greve, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Redaktion: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik, miljo.teknik@glostrup.dk Ansvarshavende redaktør: Michael Seifert, michael.seifert@glostrup.dk Oplag: 550 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed) og OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.