Rundskrivelse nr. 26/2007 19. juni 2007 Ændringer vedrørende krav til den lediges CV og til CV-samtalen Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk I. Ændring af bekendtgørelse om rådighed Hermed sendes i endelig korrektur bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed. Ændringen indebærer, dels at a-kassen i forbindelse med CV-samtalen, jf. 8 i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv., får pligt til at finde og pålægge medlemmet at søge mindst to relevante konkrete job, dels at medlemmet får pligt til at søge de pågældende job. Vores sag 06-22-0044 /JW Kontor Y2 A-kassen skal ved den første efterfølgende rådighedsvurdering følge op på, om medlemmet har søgt de pågældende job, jf. 25, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om rådighed. Ændringen træder i kraft den 1. juli 2007 og har virkning for medlemmer, som bliver registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret fra og med den 1. juli 2007, og som skal have en CV-samtale, jf. 8 i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. II. Minimumskrav til den lediges CV og til CV-samtalen A-kasserne har pr. 1. januar 2007 overtaget ansvaret for godkendelse af alle CV er og afholdelse af CV-samtaler for ledige medlemmer. Forsikrede ledige, som er registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, skal hurtigst muligt og senest en måned efter registrering indlægge fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde i CV-banken i www.jobnet.dk. A-kasserne skal inden 4 uger efter registrering af et medlem afholde en personlig samtale med den ledige, hvor det sikres at medlemmets oplysninger i www.jobnet.dk er fyldestgørende. A-kassen skal ligeledes som led i rådighedsvurderingen, der skal finde sted, senest hver gang et ledigt medlem har haft 3 måneders sammenlagt ledighed,
sikre, at medlemmets oplysninger i CV et til enhver tid er korrekte og fyldestgørende. De hidtidige erfaringer med lediges CV er og CV-samtalerne har vist, at sigtet med CV-samtalerne i praksis har været uklart. I nogle tilfælde har der vist sig problemer med, om de lediges beskæftigelsesmål har været realistiske i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet og i forhold til den lediges egne erfaringer og uddannelse. For at sikre kvalitet i de lediges CV er er der derfor fastsat minimumskrav til den lediges CV og til CV-samtalen, jf. vedlagte oversigt over Minimumskrav til den lediges CV og CV-samtalen. Kravene skal sikre: At den lediges beskæftigelsesmål sættes i forhold til de aktuelle beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked At den lediges jobønsker er realistiske og så vidt muligt hænger tæt sammen med erfarings- og uddannelsesbaggrund At den ledige søger tilstrækkeligt geografisk bredt At den lediges angiver klare kontaktoplysninger At den ledige bliver henvist til eller præsenteret for konkrete job og pålægges at søge mindst to relevante konkrete job. A-kassen har pligt til at sikre, at de 4 minimumskrav til den lediges CV er opfyldt, og må kun godkende den lediges CV, hvis de er opfyldt. A-kassen skal desuden som afslutning på CV-samtalen finde mindst to relevante konkrete job, som den ledige får pligt til at søge, jf. ovenfor pkt. I. A-kasserne skal i rådgivningen vedrørende den lediges beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked tage udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancens oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked, der findes på beskæftigelsesregionernes hjemmeside (se "Vejledning i brug af Abejdsmarkedsbalancen"). Arbejdsmarkedsbalancen viser jobmulighederne for cirka 1500 forskellige stillinger i den pågældende beskæftigelsesregion. Den ledige skal i CV et angive mindst et beskæftigelsesmål på områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil på sigt foretage ændringer i jobnet, således at CV ets opbygning vil understøtte de fastsatte minimumskrav. 2/3
Arbejdsmarkedsstyrelsen vil desuden udarbejde en vejledning for at understøtte a-kassernes arbejde med at øge kvaliteten i CV erne. Det vil endvidere blive overvejet, hvordan minimumskravene kan indgå i Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kasserne og i Arbejdsmarkedsstyrelsens løbende opfølgning på indsatsen. Bilag: Korrekturtryk af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed Minimumskrav til den lediges CV og til CV-samtalen Vejledning i brug af arbejdsmarkedsbalancen Om jobnets CV-bank: Hvad kan CV-banken? Med venlig hilsen Jørn Wæver chefkonsulent 38 14 82 17 3/3
O:\Arbejdsdirektoratet\Bekendtgørelser\559965\Dokumenter\559965.fm 15-06-07 10:1 k01 bpe Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed 1 I bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændring: 1. Indledningen affattes således: I medfør af 52 f, 57, stk. 5, 62, stk. 6, 62 a, stk. 4, 62 b, stk. 3, 65, stk. 5, og 88, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som bl.a. ændret ved lov nr. 523 af 24. juni 2005, lov nr. 1540 af 20. december 2006 og lov nr. 176 af 27. februar 2007, fastsættes efter forhandling med Beskæftigelsesrådet: 2. I 10, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: Medlemmet skal herunder søge mindst to relevante konkrete job, som a-kassen skal pålægge medlemmet at søge som afslutning på CV-samtalen. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007. Stk. 2. 1, nr. 2, har virkning for medlemmer, der bliver registreret som arbejdssøgende hos jobcenteret fra og med den 1. juli 2007. Arbejdsdirektoratet JESPER HARTVIG PEDERSEN / Tor Even Münter Beskæftigelsesmin., Arbejdsdirektoratet, j.nr. 06-22-0044 BE002497 Schultz Grafisk
Minimumskrav til den lediges CV og CV-samtalen Juni 2007 Det grundlæggende mål med CV et er at sikre, at der for alle ledige er relevante oplysninger om beskæftigelsesmål, kvalifikationer mv., og at oplysningerne er tilgængelige i CVbanken i jobnet.dk. Oplysningerne skal være fyldestgørende og tilstrækkelige, så de kan danne grundlag for den lediges aktive jobsøgning, samt for a-kassens og jobcentrets indsats i forhold til den ledige. Den lediges beskæftigelsesmål skal være inden for områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, og der skal så vidt muligt være sammenhæng mellem den lediges uddannelse og erfaring og beskæftigelsesmål. For at sikre mest muligt fokus på job og jobsøgning kan a-kasserne ikke godkende et CV, før krav 1-4 til CV et er opfyldt, jf. nedenfor. CV-samtalen skal altid afsluttes med, at den ledige præsenteres for konkrete job og pålægges at søge mindst to relevante job, jf. punkt 5. 1. Alle ledige skal angive mindst et beskæftigelsesmål inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder Den ledige skal angive mindst et beskæftigelsesmål på områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Det er vigtigt, at den lediges beskæftigelsesmål sættes i forhold til de aktuelle beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked. A-kasserne skal i vurderingen af beskæftigelsesmulighederne tage udgangspunkt i beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked, der findes på beskæftigelsesregionernes hjemmeside. (Se "Vejledning i brug af arbejdsmarkedsbalancen"). A-kassen skal sikre, at alle ledige angiver mindst et jobønske inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Det kan i den forbindelse være nødvendigt, at a-kasserne indgår i en positiv dialog med den ledige om at udpege nye beskæftigelsesmål på områder, hvor den ledige ikke har arbejdet tidligere. 2. Der skal så vidt muligt være sammenhæng mellem beskæftigelsesmål og den lediges uddannelsesmæssige baggrund og erfaring De valgte beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunne bestrides af den ledige. Derfor skal a-kassen sikre, at den ledige registrerer al relevant erhvervserfaring og uddannelser. Alle den lediges gennemførte kompetencegivende uddannelser skal registreres. Påbegyndte uddannelser/kurser, som ikke er afsluttet, bør som hovedregel ikke medtages. CV-minimumskrav.07.06.07 1/2
A-kassen skal sikre, at der så vidt muligt er sammenhæng mellem den lediges jobønsker og den lediges uddannelsesmæssige baggrund. Der kan dog være situationer, hvor den lediges hidtidige erhvervserfaring/ uddannelsesmæssige baggrund ligger inden for områder med mindre gode beskæftigelsesmuligheder. I den situation skal den ledige udvide sine beskæftigelsesmål med mindst ét beskæftigelsesmål inden for gode/rigtig gode beskæftigelsmuligheder, jf. punkt 1. 3. Den lediges geografiske søgeområde må ikke være snævert begrænset jf. rådighedsreglerne Den ledige skal være arbejdssøgende inden for et bredt geografisk område. jf. rådighedsreglerne. 4. Den ledige skal angive klare kontaktoplysninger Det er vigtigt, at a-kassen går i positiv dialog med ledige om nytten af at angive klare kontaktoplysninger. Den ledige kan vælge at anonymisere en række af sine CV-oplysninger, så det ikke er alle personlige oplysninger som vises i CV-banken. For at sikre, at arbejdsgivere hurtigt kan komme i kontakt med den ledige, skal den ledige som minimum opgive telefonnummer og postnummer. 5. Ved afslutningen af CV-samtalen skal den ledige altid præsenteres for konkrete job f.eks. fra jobnet.dk. A-kassen skal* henvise den ledige til et relevant job eller pålægge den ledige at søge to eller flere relevante konkrete job. Det er vigtigt, at a-kassen i den individuelle samtale med den ledige sætter fokus på, hvor og hvordan den ledige skal søge job. For at den ledige hurtigst muligt kan komme i ordinær beskæftigelse, skal a-kassen ved afslutningen af CV-samtalen altid præsentere den ledige for relevante jobordrer som A-kassen har kendskab til, eller for konkrete job evt. fra jobnet.dk (enten via funktionen Jobforslag ud fra dit CV eller via en søgning i jobbanken). A-kassen skal enten henvise den ledige til et relevant job eller pålægge den ledige at søge to eller flere relevante konkrete job. A-kassen kan i den forbindelse bede den ledige medbringe relevante job til CV-samtalen. Ledige, som er fuldtidsforsikrede, men som arbejder på deltid og modtager supplerende dagpenge, skal så vidt muligt søge fuldtidsjob og/eller supplerende beskæftigelse og tage imod tilbud om fuldtidsansættelse. Den lediges CV kan kun godkendes, hvis de 4 minimumskrav til den lediges CV er opfyldt. *) Der vil snarest muligt blive fastsat nærmere regler herom. CV-minimumskrav.07.06.07 2/2
Vejledning i brug af Arbejdsmarkedsbalancen Arbejdsmarkedsbalancen på Beskæftigelsesregionernes hjemmesider viser jobmulighederne for cirka 1500 forskellige stillinger i den pågældende Beskæftigelsesregion. Man kan for en given stillingsbetegnelse se, om der er mindre gode, gode eller rigtig gode jobmuligheder i regionen. I det følgende gives en vejledning i, hvordan man kan bruge Arbejdsmarkedsbalancen til at rådgive den ledige om jobmulighederne for konkrete stillingsbetegnelser. Hvor finder jeg Arbejdsmarkedsbalancen? Man finder Arbejdsmarkedsbalancen på hver af de fire Beskæftigelsesregioners hjemmeside. Linket til hjemmesiderne er: Beskæftigelsesregion Nordjylland: www.brnordjylland.dk Beskæftigelsesregion Midtjylland: www.brmidtjylland.dk Beskæftigelsesregion Syddanmark: www.brsyddanmark.dk Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: www.brhovedstadensjaelland.dk På Beskæftigelsesregionens hjemmeside klikker man på menupunktet Om arbejdsmarkedet ( Arbejdsmarkedet i Østdanmark i region Hovedstaden og Sjælland), og derefter på menupunktet Arbejdsmarkedsbalancen. Herefter åbner dette skærmbillede med den seneste balance i regionen:
Balancen viser de tre overordnede kategorier Mindre gode, Gode og Rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Den sidste kategori rummer de tre undergrupper: Paradoksproblemer, Mangel på arbejdskraft og tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft. Hvordan finder jeg oplysninger om beskæftigelsesmulighederne for en stilling? Når man skal rådgive en ledig om beskæftigelsesmuligheder, er det måske relevant at søge efter en bestemt stillingsbetegnelse. Dette gøres i søgefeltet, der er markeret med en blå ring i overstående skærmbillede. Man kan f.eks. skrive social- og sundhedshjælper i søgefeltet. Så får man information om, hvorvidt der er mindre gode beskæftigelsesmuligheder, gode beskæftigelsesmuligheder, paradoksproblemer, mangel på arbejdskraft eller tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft for social- og sundhedshjælpere i den pågældende region. Alternativt kan man f.eks. skrive dele af bogstaverne i en stillingsbetegnelse som f.eks. social og se beskæftigelsesmulighederne for alle de stillingsbetegnelser, som indeholder ordet social. Man kan også finde en samlet liste over alle de stillingsbetegnelser, som hører ind under hver af de fem kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen, ved at trykke på de links, som er markeret med en rød ring i overstående skærmbillede. Hvis man f.eks. klikker på linket Se hele oversigten for rigtig gode beskæftigelsesmuligheder med mangel på arbejdskraft, vises der en alfabetisk sorteret liste over alle de stillingsbetegnelser, hvor der er mangel på arbejdskraft i den pågældende region. Hvor finder jeg yderligere information? Ønsker man mere information om, hvordan Beskæftigelsesregionerne udarbejder Arbejdsmarkedsbalancen, ligger der på hver regions hjemmeside forskellige links under overskriften Få mere information om Arbejdsmarkedsbalancen. Beskæftigelsesregionerne offentliggør hvert halve år - ultimo juni og ultimo januar - en ny Arbejdsmarkedsbalance.
Arbejdsmarkedsstyrelsen Digital arbejdsmarkedsservice Notat Om Jobnets CV-bank: Hvad kan CV-banken? Det danske arbejdsmarked er et af verdens mest fleksible. 800.000 danskere skifter job hvert år. Jobnet er helt centralt ift. at understøtte, at jobskift via annoncering kan ske hurtigt og effektivt så vidt muligt helt uden myndigheder og formidlingsbureauers indblanding. Hvad er CV-banken? CV-banken er en del af Jobnet. I CV-banken har knap 200.000 jobsøgere registreret deres data om bl.a. erhvervserfaring, uddannelse, personlige kompetencer og ønsker til fremtidigt job. Ledige, der modtager offentlig forsørgelse, skal registrere deres CV på Jobnet. Alle øvrige jobsøgere kan registrere deres CV. Tidligere brugerundersøgelser af CV-banken har vist, at ca. ¾ af CV erne tilhører ledige på offentlig forsørgelse. Hvad kan de ledige bruge CV-banken til? CV-banken er først og fremmest et redskab for jobsøgere. CV-banken skal understøtte, at den lediges beskæftigelsesmål er realistiske i forhold til den lediges udannelse og erfaring. Derudover skal CV-banken understøtte, at den ledige retter sine beskæftigelsesmål mod områder på arbejdsmarkedet med gode beskæftigelsesmuligheder og mangel på arbejdskraft. CV er er en moderne måde at registrere en jobsøgers kompetencer og beskæftigelsesmål på: selvbetjeningsformen har den fordel, at den ledige har indsigt i og ejerskab til oplysningerne om sig selv. Det giver også en højere datakvalitet, end når en sagsbehandler registrerer i administrative systemer. Hvad kan sagsbehandlerne bruge CV-banken til? CV-banken er dernæst et redskab i dialogen mellem den ledige og sagsbehandleren i jobcentre, a-kasser og hos andre aktører. CV et og den lediges jobønsker er grundlaget for den samlede ledighedsindsats, herunder jobsamtalerne, tilrettelæggelse af jobsøgning, aktivering mv. CV-banken må og kan aldrig blive et finmasket matchredskab. Et grundelement i et vellykket match vil altid være personlige kompetencer og motivation. Dette kan aldrig indfanges af et CV, uanset hvor detaljeret og finmasket det er udformet. Hvad kan arbejdsgiverne bruge CV-banken til? Når en arbejdsgiver mangler arbejdskraft, er hovedreglen altid, at det bedste resultat fås ved annoncering. Arbejdsgiverne ønsker således i praksis også i
høj og stigende grad åben rekruttering i form af jobopslag og annoncer på bl.a. Jobnet. I 2006 blev der annonceret over 260.000 ledige stillinger i Jobnet. Som supplerende redskab kan arbejdsgiveren også anvende CV-banken som udsøgningsredskab i forbindelse med rekruttering. Redskabet kan eksempelvis anvendes til udsøgning af bruttolister, når åben rekruttering ikke har givet det ønskede resultat. 2