KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening

Relaterede dokumenter
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

Klimahandlingsplan 2016

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

ØKOLOGI OG KLIMA: PLANERNE VIRKER og motiverer

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Klimahandlingsplan 2012

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Vand, miljø, klima, natur

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Fremtidens bæredygtige landbrug

Det store regnestykke

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Kvægbedriftens klimaregnskab

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Nye muligheder og begrænsninger

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Dokumentation af bæredygtighed på Hedegaard Foods bedrifter

klimastrategi for danish crown koncernen

Bæredygtig udvikling i agrosystemet

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

MINDRE PLADS - MERE MAD

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Strategi hvad vej vil du med din virksomhed? v/solvejg Horst Petersen, Virksomhedsrådgiver. Eftermiddagsmøde i SAGROS svinegruppe. 1.

Kend din fremstillingspris d. 27. nov Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Klimabelastning og import af Soya

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

MINDRE PLADS - MERE MAD

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

EU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling

Slutdokument fra konference på Axelborg 9. oktober 2012.

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring

Proteinudnyttelse i græs

Transkript:

KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening

HVAD SKER DER MED KLIMAET?

GRAF: BEN HENLEY OG NERILIE ABRAM

KILDE: DENMARK S NATIONAL INVENTORY REPORT 2015, NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI, AARHUS UNIVERSITET HVAD SKER DER MED KLIMAET?

DRIVHUSGASSER KLIMAGASSER I LANDBRUGSSEKTOREN LANDBRUGET

KLIMA & FØDEVAREPRODUKTION

KLIMA & FØDEVAREPRODUKTION 39 % BILER, BØNDER & BOLIGER 2005 2030

KLIMA & FØDEVAREPRODUKTION

NY KLIMAPOLITIK - Klimaet kalder på handling KULSTOFBINDING SKAL HAVE HØJ PRIORITET

NY KLIMAPOLITIK - Klimaet kalder på handling KULSTOFBINDING SKAL HAVE HØJ PRIORITET KLIMAGARANTI I ØKOLOGIEN KULSTOFBINDINGSKRAV

NY KLIMAPOLITIK - Klimaet kalder på handling KULSTOFBINDING SKAL HAVE HØJ PRIORITET KLIMAGARANTI I ØKOLOGIEN KULSTOFBINDINGSKRAV FRIHED SKABER MOTIVATION

KLIMAKATALOGET

BEDRIFT PRODUKTION KULSTOFOPBYGNING Hestbjerg Økologi Katrinelunden Kjærsgaard Yduns Have INRA Adrien Messean Wakelyns Farm Whitehall Sohold + poppeltræer Sohold med svineproduktion + frugt- og nøddetræer Planteavl + solbær Blandede grøntsager og høns + bærbuske og frugt- og nøddetræer Malkekvæg + løv-, frugt- og nøddetræer Kødkvæg + ask og pil Planteavl +frugt- og nøddetræer Planteavl + æbletræer 180 ton kulstof pr. år 91 kg kulstof pr. år 1,9 ton kulstof pr. år 89 kg kulstof pr. år 4,6 ton kulstof pr. år 6 ton kulstof pr. år 18,4 ton kulstof pr. år 4,5 ton kulstof pr. år

SKOVLANDBRUGETS FORDELE - klima, natur, robusthed Stabiliserer jorden Læ og skygge for både dyr og afgrøder Bidrager til jagt og andre rekreative formål Tredimensionelt landbrugssystem Øget naturværdi i landbrugsfladen Optager CO 2 fra atmosfæren Producerer fødevarer, foder, biomasse til energiformål og tømmer Mere økonomisk robust system Højere modstandskraft overfor klimaændringer Forbedret næringsstofcyklus.

KLIMAHANDLINGSPLAN NUDRIFT: DRIVHUSGASUDLEDNING BESØG PÅ BEDRIFT KLIMATILTAG LANDMANDEN VIL ARBEJDE MED BESTEMMES ALTERNATIVT SCENARIE: DRIVHUSGASUDLEDNING HANDLINGSPLAN

KLIMAHANDLINGSPLAN KLIMAHANDLINGSPLAN = OPLYSNING KLIMASKOLER= OPFØLGNING EJERSKAB & UDVIKLING

ØKOLOGI ØKOLOGI/ KONVENTIONELT KLIMAVÆRKTØJER BÆREDYGTIGHED KLIMA RISE Arlas Klimatjek ØkologiLØFT ØLs nye Klimaværktøj

2005 10,8 mio. ton CO 2 e 2030 6,6 mio. ton CO 2 e 2,5 ton CO 2 e/ha

Bedriftsfakta 175 malkekøer 9000 EKM/år 180 hektar i omdrift CO 2 e-kvote Bedriftens CO 2 -udledning: 1155 ton CO 2 e/år CO 2 -kvote i 2030: 449 ton CO 2 e/år Reduktionskrav i 2030: 706 ton CO 2 e/år

Bedriftsfakta 175 malkekøer 9000 EKM/år 180 hektar i omdrift Klimavirkemidler Hyppigere udslusning af gylle CO 2 e-kvote Bedriftens CO 2 -udledning: 1155 ton CO 2 e/år CO 2 -kvote i 2030: 449 ton CO 2 e/år Reduktionskrav i 2030: 706 ton CO 2 e/år 30 ton CO2e 2,5 ton CO 2 e/ha

Bedriftsfakta 175 malkekøer 9000 EKM/år 180 hektar i omdrift Klimavirkemidler Hyppigere udslusning af gylle Indkøb af 100 % grøn energi (ca. 150.000 kwh) CO 2 e-kvote Bedriftens CO 2 -udledning: 1155 ton CO 2 e/år CO 2 -kvote i 2030: 449 ton CO 2 e/år Reduktionskrav i 2030: 706 ton CO 2 e/år 30 ton CO2e 31 ton CO2e 2,5 ton CO 2 e/ha

Bedriftsfakta 175 malkekøer 9000 EKM/år 180 hektar i omdrift Klimavirkemidler Hyppigere udslusning af gylle Indkøb af 100 % grøn energi (ca. 150.000 kwh) Udtagning af vådområde (10 hektar) CO 2 e-kvote Bedriftens CO 2 -udledning: 1155 ton CO 2 e/år CO 2 -kvote i 2030: 449 ton CO 2 e/år Reduktionskrav i 2030: 706 ton CO 2 e/år 30 ton CO2e 31 ton CO2e 220 ton CO2e 2,5 ton CO 2 e/ha

Bedriftsfakta 175 malkekøer 9000 EKM/år 180 hektar i omdrift Klimavirkemidler Hyppigere udslusning af gylle Indkøb af 100 % grøn energi (ca. 150.000 kwh) Udtagning af vådområde (10 hektar) Læhegn/skovlandbrug/skov (10 hektar) CO 2 e-kvote Bedriftens CO 2 -udledning: 1155 ton CO 2 e/år CO 2 -kvote i 2030: 449 ton CO 2 e/år Reduktionskrav i 2030: 706 ton CO 2 e/år 30 ton CO2e 31 ton CO2e 220 ton CO2e 128 ton CO2e 2,5 ton CO 2 e/ha

Bedriftsfakta 175 malkekøer 9000 EKM/år 180 hektar i omdrift Klimavirkemidler Hyppigere udslusning af gylle Indkøb af 100 % grøn energi (ca. 150.000 kwh) Udtagning af vådområde (10 hektar) Læhegn/skovlandbrug/skov (10 hektar) Øget levealder hos malkekøer (1,5 år) CO 2 e-kvote Bedriftens CO 2 -udledning: 1155 ton CO 2 e/år CO 2 -kvote i 2030: 449 ton CO 2 e/år Reduktionskrav i 2030: 706 ton CO 2 e/år 30 ton CO2e 31 ton CO2e 220 ton CO2e 128 ton CO2e 25 ton CO2e 2,5 ton CO 2 e/ha

Bedriftsfakta 175 malkekøer 9000 EKM/år 180 hektar i omdrift CO 2 e-kvote Bedriftens CO 2 -udledning: 1155 ton CO 2 e/år CO 2 -kvote i 2030: 449 ton CO 2 e/år Reduktionskrav i 2030: 706 ton CO 2 e/år Klimavirkemidler Hyppigere udslusning af gylle Indkøb af 100 % grøn energi (ca. 150.000 kwh) Udtagning af vådområde (10 hektar) Læhegn/skovlandbrug/skov (10 hektar) Øget levealder hos malkekøer (1,5 år) Forlænget laktation (øget med 30 dage) 30 ton CO2e 31 ton CO2e 220 ton CO2e 128 ton CO2e 25 ton CO2e 15 ton CO2e 2,5 ton CO 2 e/ha

Bedriftsfakta 175 malkekøer 9000 EKM/år 180 hektar i omdrift CO 2 e-kvote Bedriftens CO 2 -udledning: 1155 ton CO 2 e/år CO 2 -kvote i 2030: 449 ton CO 2 e/år Reduktionskrav i 2030: 706 ton CO 2 e/år Klimavirkemidler Hyppigere udslusning af gylle Indkøb af 100 % grøn energi (ca. 150.000 kwh) Udtagning af vådområde (10 hektar) Læhegn/skovlandbrug/skov (10 hektar) Øget levealder hos malkekøer (1,5 år) Forlænget laktation (øget med 30 dage) Overdækning af gylletank 30 ton CO2e 31 ton CO2e 220 ton CO2e 128 ton CO2e 25 ton CO2e 15 ton CO2e 15 ton CO2e 2,5 ton CO 2 e/ha

Bedriftsfakta 175 malkekøer 9000 EKM/år 180 hektar i omdrift CO 2 e-kvote Bedriftens CO 2 -udledning: 1155 ton CO 2 e/år CO 2 -kvote i 2030: 449 ton CO 2 e/år Reduktionskrav i 2030: 706 ton CO 2 e/år Klimavirkemidler Hyppigere udslusning af gylle Indkøb af 100 % grøn energi (ca. 150.000 kwh) Udtagning af vådområde (10 hektar) Læhegn/skovlandbrug/skov (10 hektar) Øget levealder hos malkekøer (1,5 år) Forlænget laktation (øget med 30 dage) Overdækning af gylletank Gødning gennem biogasanlæg 30 ton CO2e 31 ton CO2e 220 ton CO2e 128 ton CO2e 25 ton CO2e 15 ton CO2e 15 ton CO2e 146 ton CO2e 2,5 ton CO 2 e/ha

Bedriftsfakta 175 malkekøer 9000 EKM/år 180 hektar i omdrift CO 2 e-kvote Bedriftens CO 2 -udledning: 1155 ton CO 2 e/år CO 2 -kvote i 2030: 449 ton CO 2 e/år Reduktionskrav i 2030: 706 ton CO 2 e/år Klimavirkemidler Hyppigere udslusning af gylle Indkøb af 100 % grøn energi (ca. 150.000 kwh) Udtagning af vådområde (10 hektar) Læhegn/skovlandbrug/skov (10 hektar) Øget levealder hos malkekøer (1,5 år) Forlænget laktation (øget med 30 dage) Overdækning af gylletank Gødning gennem biogasanlæg Reduktion af dyrehold (13 stk.) 30 ton CO2e 31 ton CO2e 220 ton CO2e 128 ton CO2e 25 ton CO2e 15 ton CO2e 15 ton CO2e 146 ton CO2e 95 ton CO2e 2,5 ton CO 2 e/ha

Bedriftsfakta 175 malkekøer 9000 EKM/år 180 hektar i omdrift CO 2 e-kvote Bedriftens CO 2 -udledning: 1155 ton CO 2 e/år CO 2 -kvote i 2030: 449 ton CO 2 e/år Reduktionskrav i 2030: 706 ton CO 2 e/år Klimavirkemidler Reduktion i alt: Hyppigere udslusning af gylle 30 ton CO2e Indkøb af 100 % grøn energi (ca. 150.000 kwh) 31 ton CO2e Udtagning af vådområde (10 705 hektar) ton 220 CO2e CO Læhegn/skovlandbrug/skov (10 hektar) 128 CO2e Øget levealder hos malkekøer (1,5 år) 25 ton CO2e 2 Forlænget laktation (øget med 30 dage) 15 ton CO2e Overdækning af gylletank 15 ton CO2e Gødning gennem biogasanlæg 146 ton CO2e Reduktion af dyrehold (13 stk.) 95 ton CO2e 2,5 ton CO 2 e/ha

Reduktion af CO2 er mulig Finde sin egen vej i det Bak op om at branchen løfter i flok Økologer der reducerer CO2 er en vindersag ØL og ØRD er klar til at hjælpe jer TAK FOR JERES TID